1,5 mio. tons jord flyttet for at holde Amager tør

For at undgå oversvømmelser er diget på Vestamager blevet forstærket med 75.000 læs jord. Det har stillet skrappe krav til det benyttede entreprenørmateriel og dets dæk.

Mellem Kalvebod Miljøcenter og Kongelunden på Vestamager har dumpere igennem tre år kørt i pendulfart for at forstærke diget med ekstra jord. Dermed forebygger man oversvømmelse af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kommende år, hvor vandstanden i Øresund ventes fortsat at stige. Arbejdet, der netop er tilendebragt, startede i august 2009.

Kan dække 140 fodboldbaner i en meters højde

Projektet omfatter totalt 1,5 mio. tons jord, svarende til 75.000 læs eller nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde. Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet jord fra byggeprojekter over hele København.


Euromaster har også løbende bistået med service og rådgivning. Ulempen ved ikke at køre med traditionelle entreprenørdæk på den bløde bund med mange skarpe elementer har ifølge Allan Christensen vist sig at være en del punkteringer. I regnfulde perioder har vi været oppe på 1-2 pr. dag. Michael Christiansen fra det lokale Euromaster-center anbefalede derfor at fylde 12 ½ liter SuperTæt lappevæske i hvert dæk. Det har resulteret i, at mindre stikskader reparerede sig selv, med markant reducerede dækomkostninger til følge. Samtidig var servicevognene fra Euromasters dækcenter på Bådehavnsgade i Sydhavnen lige i nærheden og altid på pletten inden for 30-60 minutter, når der skulle udskiftes eller repareres dæk. Dermed undgik dumperne dyr, unødig stilstand, slutter entreprenøren.

Det specielle ved området omkring KMC er, at jordbunden lige under overfladen består af et 6-14 meter dybt lerlag. Vi har gravet jord op herfra og fyldt hullerne med kontamineret jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungmetaller, der nedbrydes over en tusindårig periode. Den rene lerjord, vi gravede op, er så brugt til at forstærke digerne, som er hævet med totalt 3 meter over et areal på ca. 20 ha, forklarer områdechef Jens Nejrup fra Center for Miljø under Københavns Kommune. Han lægger ikke skjul på, at arealet i kraft af de særlige bundforhold er komplekst at arbejde på, hvilket har stillet særlige krav til materiellet.

Skrappe krav til entreprenørmateriel og dæk

KMC har både benyttet egne og lejede gravemaskiner, dozere og dumpere til projektet. Der er stort set kun brugt dumpere af typen Hydrema 922 C med en totalvægt på ca. 35 ton, svarende til 6 afrikanske hanelefanter, når de er fuldt lastet med ca. 12 m³ lerjord, siger Allan B. Christensen fra Svebølle Entreprenør og Maskinudlejning ApS, som er blandt udlejerne af materiel til projektet. Han forklarer, at entreprenørmaskinerne for at undgå nedsænkning i den bløde jord ikke måtte øve for stort pres på diget. Man har derfor været i tæt dialog med Euromaster, der har været dækpartner på projektet, for at sikre brugen af de rette dæk. Trykket på jorden, som består af gammel havbund, må maksimalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kan kun Hydrema-dumperen med brede specialdæk af typen 800/45-30.5 honorere.


Læs mere her

Flere solide bygge- og anlægsfirmaer mister nu fodfæstet

Tidligere har konkurserne primært ramt yngre enkeltmandsvirksomheder, men nu må flere af de ældre virksomheder dreje nøglen om.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 84 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gik konkurs i juli måned. Det er 14 færre end måneden før, men fire flere end i den samme måned sidste år.

Dansk Byggeri har set nærmere på tallene og det viser sig, at hvor det tidligere især har været yngre enkeltmandsfirmaer, der har måttet opgive deres forretning, er det nu også de mere etablerede virksomheder, der må bukke under.

- Vi kan se, at levetiden for konkursramte virksomheder er stigende. I 2009 var den gennemsnitlige levetid for en konkursramt virksomhed 5,4 år, mens den i første halvår af 2010 var 7,4 år. Dermed er der nu flere de mere etablerede virksomheder, der må lukke, siger Anders Marquard Hansen, projektmedarbejder i Dansk Byggeri.

Det fortsat høje antal konkurser er en konsekvens af en overkapacitet i branchen. Antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen steg kraftigt, da det økonomiske opsving for alvor tog fart. Men den økonomiske afmatning har været for kraftig til, at virksomhederne har kunnet tilpasse sig løbende og derfor ses der et stigende antal konkurser.

- I årets syv første måneder har vi set 627 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, hvilket er 60 flere end i den samme periode i 2009. Dermed ser antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen også ud til at blive højere i 2010 end i 2009, hvor det samlede antal var 980, siger Anders Marquard Hansen.

Læs mere her

Fortsat tilbagegang i bygge- og anlægsbranchen

Til trods for at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen har været stigende de seneste måneder, ser vi stadig mange konkurser. Og det høje antal konkurser fortsætter nok et godt stykke tid endnu.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen faldt fra juli til august. Samtidig viser Danmarks Statistiks tal for antallet af konkurser, at der stadig er et meget højt antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der bukker under for krisen. I september var der 87 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, der således indtil videre er nået op på hele 784 konkurser i 2010.

- Efter fem måneder med fremgang i den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen, går det nu tilbage igen. Det tyder på, at fremgangen skyldtes en meget sej start på året med hårdt vintervejr, som betød udsættelse af bygge- og anlægsarbejder. Nu fortsætter så det høje antal konkurser, forklarer Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Han peger videre på, som forklaring på de mange konkurser, at krisen som efterhånden har varet i to år har tæret så meget på virksomhedernes økonomiske ressourcer, at de ikke længere har opsparede midler til at betale deres kreditorer.

Med den tilbagegang, der var i omsætningen i august måned i bygge- og anlægsbranchen, ligger omsætningen i årets første otte måneder hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009.

- Der har, trods fem måneder med fremgang i omsætningen, reelt ikke været tale om bedring, men alene om fremgang som følge af, at omsætningen er sket i færre måneder. For året som helhed er bygge- og anlægsbranchen hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009, understreger Andreas Fernstrøm.

Dansk Byggeri håber på, at der i de kommende finanslovsforhandlinger vil blive set seriøst på det forslag, som organisationen har fremlagt om et grønt byggefradrag, der er inspireret af en lignende ordning, som med succes er anvendt i Sverige med stor positiv effekt for byggebranchen.

- For at imødekomme det kæmpe fald der har været i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, bør vi indføre et byggefradrag for energiforbedringer. Svenske erfaringer viser, at det samtidig med at det skaber beskæftigelse i branchen, også har en ganske stor del af selvfinansiering. Det betyder, at det er en ganske billig ordning for skatteyderne, slutter Andreas Fernstrøm.

Læs mere her

20 Procent flere uddannelsesaftaler i installationsbranchen

I 2010 indgik installationsbranchen næsten 20 pct. flere uddannelsesaftaler end året før. Elbranchen tog i 2010 1203 nye lærlinge ind, mod 1020 året før, og vvs-branchen indgik aftaler med 621 mod 522 året før. For begge områder er der imidlertid stadig et stykke op til jubelåret 2007, hvor der blev indgået henholdsvis 2054 og 853 nye uddannelsesaftaler.

Efter et meget hårdt år i 2009 og 2010, ser aktiviteten i branchen nu ud til at have nået bundet. Det betyder, at virksomhederne nu igen har overskud til at se fremad, og det er hurtigt slået igennem på lærlingetallene. Vi ved, at det er konjunkturerne, der er helt afgørende for, i hvor høj grad virksomheder indgår uddannelsesaftaler. Og det er helt naturligt. Af respekt for den unge, skal virksomheden jo have sikkerhed for, at der i de næste 3-5 år vil være tilstrækkeligt at lave til at den unge får så god og grundig en uddannelse, som muligt, siger underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Tina Voldby.

Hun mener, at de forskellige forsøg på sociale klausuler, hvor installatører f.eks. kun kan få en opgave hos en kommune, hvis de ansætter en lærling, er helt unødvendige ja lige frem skadelige.

Det bedste en kommunalbestyrelse kan gøre, hvis de gerne vil have flere praktikpladser til kommunens unge, er at sætte gang i investeringerne, og dermed sætte gang i energirenoverings- og byggeaktiviteten. Både til glæde for kommunens borgere og til glæde for de lokale erhvervsdrivende og dermed også til glæde for de unge, der gerne vil have en praktikplads, siger Tina Voldby.

Læs mere her

Hasles havnebad skal bindes bedre sammen med havnetorvet

Projektet Havnebad i Hasle by udvides til også at omfatte havnens kajer fra det fremtidige Havnetorv mod syd til området mod nord, hvor det kommende havnebad skal ligge. Realdania vil med et tilskud på 2 mio. kr. støtte omdannelse og forskønnelse af området. Udvidelsen blev mulig, da Transportministeriet med Havnepakke 2 gav en særbevilling til udvikling af Hasle Havn. Projektet skal give et større løft til havnearealerne, så der tiltrækkes private investeringer.
Projektudvidelsen omfatter blandt andet:
· Bearbejdning af overgangen mellem kaj og vand ved at sænke kajkanter og/eller anlægge trapper og siddekanter.
· Etablering af aktivitetsområder med for eksempel scene, dansegulv og installationer til leg og bevægelse.
· Etablering af markedspladsområde og faciliteter til fiskeri og andre havneaktiviteter.

Projektet er del af en større helhedsplan for havnen. Målet er at udvikle hele havnen til et aktivt byområde, der er bedre forbundet med Hasles gamle centrum og byens største turistattraktion, Hasle Røgeri.

Projektet skal være med til at forvandle en nedslidt industrihavn til et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær til gavn for hele Hasle by. Den endelig plan og udformning afgøres i samarbejde med de lokale brugergrupper. Projektet forventes realiseret i løbet af efteråret 2011 og foråret 2012.

Hasle Havn rummer i dag en række erhvervsarealer uden meget byggeri, som der ikke er planer om at bruge til havnerelaterede formål. Derfor kan havnen bruges til andre formål, der kan bidrage til at gøre den til et levende og aktivt område for beboere og turister.

Bornholms Regionskommune har iværksat planlægning for fremtidig anvendelse af Hasle havns områder og bassiner. Planlægningsprocessen er et samarbejde mellem kommunen og lokale brugergrupper og interessenter. Muligheden for at udvikle Hasle Havn er blandt andet inspireret af forslag fra en arkitektkonkurrence om udvikling af fire bornholmske havne i 2008. Konkurrencen var støttet af Realdania.

Mulighedernes Land
Projektet er et demonstrationsprojekt i Mulighedernes Land, et femårigt partnerskabsprojekt mellem Realdania, Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Gennem en række demonstrationsprojekter afprøver man nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmark. Formålet er at udvikle nye strategier til at vende udviklingen og styrke livskvaliteten. Projektet er også en del af et områdefornyelsesprojekt i Hasle by, som begyndte i 2009 og afsluttes i 2013.

Læs mere her

Tid til Tømrerprisen

Onsdag den 14. november bliver modtageren af Tømrerprisen 2012 offentliggjort.

Prisen, der med 150.000 kr. er den største af sin art i Danmark, uddeles af Københavns Tømrerlaug. Tømrerprisen blev første gang uddelt i 2009, og den hviler på en årlig donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.

Prisen blev senest givet til Københavns Kommune som anerkendelse af det det rekreative molebyggeri og havnebad ved Svanemøllestranden.

Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisationer eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel, eller hvor tømrerfaget på anden vis har spillet en afgørende rolle. Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk og materialer er af høj kvalitet.

Priskomiteens medlemmer er: Arkitekt og partner i KHR arkitekter, professor Jan Søndergaard, formand for Bygherreforeningen, direktør Lars Ole Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen, viceoldermand i Københavns Tømrerlaug Søren Larsen og laugets oldermand, Flemming Kjærgaard.

Foto: Anlægget ved Svanemøllen Strand, der udløste Tømrerprisen til Københavns Kommune. Onsdag den 14. november offentliggøres navnet på vinderen af 2012-prisen. (Foto: Peter Jarvad)

Læs mere her