Viser opslag med etiketten konkurs. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten konkurs. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2013

Flere solide bygge- og anlægsfirmaer mister nu fodfæstet

Tidligere har konkurserne primært ramt yngre enkeltmandsvirksomheder, men nu må flere af de ældre virksomheder dreje nøglen om.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 84 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen gik konkurs i juli måned. Det er 14 færre end måneden før, men fire flere end i den samme måned sidste år.

Dansk Byggeri har set nærmere på tallene og det viser sig, at hvor det tidligere især har været yngre enkeltmandsfirmaer, der har måttet opgive deres forretning, er det nu også de mere etablerede virksomheder, der må bukke under.

- Vi kan se, at levetiden for konkursramte virksomheder er stigende. I 2009 var den gennemsnitlige levetid for en konkursramt virksomhed 5,4 år, mens den i første halvår af 2010 var 7,4 år. Dermed er der nu flere de mere etablerede virksomheder, der må lukke, siger Anders Marquard Hansen, projektmedarbejder i Dansk Byggeri.

Det fortsat høje antal konkurser er en konsekvens af en overkapacitet i branchen. Antallet af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen steg kraftigt, da det økonomiske opsving for alvor tog fart. Men den økonomiske afmatning har været for kraftig til, at virksomhederne har kunnet tilpasse sig løbende og derfor ses der et stigende antal konkurser.

- I årets syv første måneder har vi set 627 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, hvilket er 60 flere end i den samme periode i 2009. Dermed ser antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen også ud til at blive højere i 2010 end i 2009, hvor det samlede antal var 980, siger Anders Marquard Hansen.

Læs mere her

mandag den 7. januar 2013

Fortsat tilbagegang i bygge- og anlægsbranchen

Til trods for at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen har været stigende de seneste måneder, ser vi stadig mange konkurser. Og det høje antal konkurser fortsætter nok et godt stykke tid endnu.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen faldt fra juli til august. Samtidig viser Danmarks Statistiks tal for antallet af konkurser, at der stadig er et meget højt antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der bukker under for krisen. I september var der 87 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, der således indtil videre er nået op på hele 784 konkurser i 2010.

- Efter fem måneder med fremgang i den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen, går det nu tilbage igen. Det tyder på, at fremgangen skyldtes en meget sej start på året med hårdt vintervejr, som betød udsættelse af bygge- og anlægsarbejder. Nu fortsætter så det høje antal konkurser, forklarer Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Han peger videre på, som forklaring på de mange konkurser, at krisen som efterhånden har varet i to år har tæret så meget på virksomhedernes økonomiske ressourcer, at de ikke længere har opsparede midler til at betale deres kreditorer.

Med den tilbagegang, der var i omsætningen i august måned i bygge- og anlægsbranchen, ligger omsætningen i årets første otte måneder hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009.

- Der har, trods fem måneder med fremgang i omsætningen, reelt ikke været tale om bedring, men alene om fremgang som følge af, at omsætningen er sket i færre måneder. For året som helhed er bygge- og anlægsbranchen hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009, understreger Andreas Fernstrøm.

Dansk Byggeri håber på, at der i de kommende finanslovsforhandlinger vil blive set seriøst på det forslag, som organisationen har fremlagt om et grønt byggefradrag, der er inspireret af en lignende ordning, som med succes er anvendt i Sverige med stor positiv effekt for byggebranchen.

- For at imødekomme det kæmpe fald der har været i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, bør vi indføre et byggefradrag for energiforbedringer. Svenske erfaringer viser, at det samtidig med at det skaber beskæftigelse i branchen, også har en ganske stor del af selvfinansiering. Det betyder, at det er en ganske billig ordning for skatteyderne, slutter Andreas Fernstrøm.

Læs mere her

søndag den 11. november 2012

Er du kunde i Tønder Bank

Dansk Byggeri henvendte sig tirsdag direkte til de bygge- og anlægsvirksomheder i det sydjyske, der risikerer at komme i klemme som følge af den konkurs, der har ramt Tønder Bank

Dansk Byggeri har en række råd og anbefalinger til de medlemmer, der i disse dage som kunde i Tønder Bank står i en uafklaret situation.

- Erfaringerne fra tidligere konkurser fortæller os, at det handler om at tage initiativ selv og gå aktivt ind og få skabt relationerne til en ny bank og det hurtigst muligt, siger udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Bygger, og fortsætter:

- Vi har naturligvis noteret os, at Sydbank, der overtager Tønder Bank, har meldt ud, at kunder uden aktier eller kapitalbeviser ikke kommer til at lide tab. Der kan bare ikke undgås, at Sydbank i en periode ikke har samme overblik over kundeforholdet. Og hvor det kan blive vanskeligt at opnå nye eller øgede kreditrammer.

Dansk Byggeri anbefaler derfor, at deres medlemmer tager fat i deres revisor med henblik på at få skabt grundlag for en åben og troværdig dialog med sine finansieringskilder.

- Som erhvervskunde i en bank er det vigtigt, at du helt overordnet kan fremlægge et budget og en forretningsplan for virksomheden. Bankerne er blevet mere forsigtige og forlanger indsigt og dokumentation for virksomhedens evne til at overleve.

Det er ingen hemmelighed, at blandt andet byggevirksomheder kan have problemer med at opnå de nødvendige arbejdskreditter. Og det er på den baggrund, at Dansk Byggeri har samlet en række anbefalinger, som kan være nyttige for de virksomheder, som kan komme til at skulle finde en ny bank.

Når en bank foretager en kreditvurdering, er det - udover regnskaber og budgetter, branche og markedsforhold - også sikkerhedsstillelse og ordrebeholdning, som er i fokus.

- Det er fx nødvendigt at vise handlekraft og overblik med budget og vurdering over indtjening, likviditet og ordrebeholdning, hvis man vil have en bank til at lytte. Og erfaringerne viser, at der er behov for ganske nøje planlægning af arbejdsgange og styring af finansiering og likviditet, hvis man vil i dialog med sin finansieringskilde, slutter Jørn Jensen.

Dansk Byggeris anbefalinger er sendt til alle medlemmer i det sydjyske, og Dansk Byggeri er ved telefonerne for yderligere råd og vejledning i de næste dage.

Kontakt
Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 33

Læs mere her

lørdag den 5. maj 2012

Konkursniveauet i byggeriet er stabilt og højt

I februar var der 61 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Udviklingen i de seneste tre måneder viser, at der stort set siden starten af 2011 har været mellem 60 og 70 konkurser om måneden i byggeriet

I de seneste tre måneder har der været 199 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Til sammenligning var der i tilsvarende periode ét år tidligere 183 konkurser. Niveauet er altså en lille tak højere end sidste år.

- Hvis man ser på det gennemsnitlige antal konkurser over en tre-måneders periode er der også en ganske svag tendens til en stigning. Siden starten af 2011 har der været mellem 60 og 70 konkurser om måneden, men over de seneste måneder har antallet af konkurser dog ligget i den høje ende af intervallet, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm, og fortsætter:

- Selvom der måske er en svag tendens til flere konkurser, så forventer vi stadig, at antallet af konkurser i hele 2012 vil ende i omegnen af det samme antal konkurser, som der var i 2011. Nemlig mellem 750 og 800 konkurser.

Læs mere her