De bedste VVS-installatører, elinstallatører og energiteknologer fra landets erhvervsakademier er nu fundet, og de er blevet hædret med priser fra TEKNIQ Installatørernes Organisation.
TEKNIQs installatørpris og TEKNIQs energiteknologpris er rettet mod el- og VVS-installatørstuderende samt energiteknologstuderende på den toårige erhvervsakademiuddannelse og tildeles den studerende, der har opnået det bedste karaktergennemsnit gennem hele uddannelsen og for installatørernes vedkommende en bestået autorisationsprøve.
Med prisen fulgte et diplom og en PH bordlampe.
Prisen er blevet overrakt de færdiguddannede installatører og energiteknologer i forbindelse med deres dimission, hvor repræsentanter fra TEKNIQ holdt tale og stod for prisoverrækkelsen.
Herunder kan du se, hvem der modtog årets priser:
Vindere af elinstallatørprisen:
Erhvervsakademi Dania: Henrik Dahl Hansen fra Hadsten. Gennemsnit: 12. Prisuddeler: Direktør Carsten Priess, Priess El-Service ApS.
Erhvervsakademiet Lillebælt, Odense: Jacob Stenger Hedahl Jørgensen fra Assens. Gennemsnit: 12. Prisuddeler: Direktør Torben Mølgaard Andersen, Fyns Elteknik A/S.
University College Nordjylland: Morten Mikael Jensen fra Sæby. Gennemsnit: 11,5. Prisuddeler: Distriktschef Jørgen E. Sørensen, Bravida.
Københavns Erhvervsakademi KEA: Thomas Engedal Gustavsen fra Valby. Gennemsnit: 12. Prisuddeler: Adm. direktør Tom Lindquist, Høyrup & Clemmesen a/s.
Vindere af VVS-installatørprisen:
University College Nordjylland: Frode Andresen fra Gørding. Gennemsnit: 10,8. Prisuddeler: Distriktschef Jørgen E. Sørensen, Bravida
Københavns Erhvervsakademi KEA: Mikkel Andersen fra Helsinge. Gennemsnit: 12. Prisuddeler: Adm. direktør Tom Lindquist, Høyrup & Clemmesen a/s.
Læs mere her
Viser opslag med etiketten energi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten energi. Vis alle opslag
lørdag den 2. februar 2013
De bedste nye installatører og energiteknologer er fundet
Emner
Assens,
direktør,
energi,
København,
Københavns Erhvervsakademi,
Lillebælt,
Nordjylland,
Odense,
studerende,
uddannelse,
Valby
mandag den 7. januar 2013
Fortsat tilbagegang i bygge- og anlægsbranchen
Til trods for at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen har været stigende de seneste måneder, ser vi stadig mange konkurser. Og det høje antal konkurser fortsætter nok et godt stykke tid endnu.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen faldt fra juli til august. Samtidig viser Danmarks Statistiks tal for antallet af konkurser, at der stadig er et meget højt antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der bukker under for krisen. I september var der 87 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, der således indtil videre er nået op på hele 784 konkurser i 2010.
- Efter fem måneder med fremgang i den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen, går det nu tilbage igen. Det tyder på, at fremgangen skyldtes en meget sej start på året med hårdt vintervejr, som betød udsættelse af bygge- og anlægsarbejder. Nu fortsætter så det høje antal konkurser, forklarer Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Han peger videre på, som forklaring på de mange konkurser, at krisen som efterhånden har varet i to år har tæret så meget på virksomhedernes økonomiske ressourcer, at de ikke længere har opsparede midler til at betale deres kreditorer.
Med den tilbagegang, der var i omsætningen i august måned i bygge- og anlægsbranchen, ligger omsætningen i årets første otte måneder hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009.
- Der har, trods fem måneder med fremgang i omsætningen, reelt ikke været tale om bedring, men alene om fremgang som følge af, at omsætningen er sket i færre måneder. For året som helhed er bygge- og anlægsbranchen hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009, understreger Andreas Fernstrøm.
Dansk Byggeri håber på, at der i de kommende finanslovsforhandlinger vil blive set seriøst på det forslag, som organisationen har fremlagt om et grønt byggefradrag, der er inspireret af en lignende ordning, som med succes er anvendt i Sverige med stor positiv effekt for byggebranchen.
- For at imødekomme det kæmpe fald der har været i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, bør vi indføre et byggefradrag for energiforbedringer. Svenske erfaringer viser, at det samtidig med at det skaber beskæftigelse i branchen, også har en ganske stor del af selvfinansiering. Det betyder, at det er en ganske billig ordning for skatteyderne, slutter Andreas Fernstrøm.
Læs mere her
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at omsætningen i bygge- og anlægsbranchen faldt fra juli til august. Samtidig viser Danmarks Statistiks tal for antallet af konkurser, at der stadig er et meget højt antal virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der bukker under for krisen. I september var der 87 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, der således indtil videre er nået op på hele 784 konkurser i 2010.
- Efter fem måneder med fremgang i den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen, går det nu tilbage igen. Det tyder på, at fremgangen skyldtes en meget sej start på året med hårdt vintervejr, som betød udsættelse af bygge- og anlægsarbejder. Nu fortsætter så det høje antal konkurser, forklarer Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
Han peger videre på, som forklaring på de mange konkurser, at krisen som efterhånden har varet i to år har tæret så meget på virksomhedernes økonomiske ressourcer, at de ikke længere har opsparede midler til at betale deres kreditorer.
Med den tilbagegang, der var i omsætningen i august måned i bygge- og anlægsbranchen, ligger omsætningen i årets første otte måneder hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009.
- Der har, trods fem måneder med fremgang i omsætningen, reelt ikke været tale om bedring, men alene om fremgang som følge af, at omsætningen er sket i færre måneder. For året som helhed er bygge- og anlægsbranchen hele 16 procent under den tilsvarende omsætning i 2009, understreger Andreas Fernstrøm.
Dansk Byggeri håber på, at der i de kommende finanslovsforhandlinger vil blive set seriøst på det forslag, som organisationen har fremlagt om et grønt byggefradrag, der er inspireret af en lignende ordning, som med succes er anvendt i Sverige med stor positiv effekt for byggebranchen.
- For at imødekomme det kæmpe fald der har været i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, bør vi indføre et byggefradrag for energiforbedringer. Svenske erfaringer viser, at det samtidig med at det skaber beskæftigelse i branchen, også har en ganske stor del af selvfinansiering. Det betyder, at det er en ganske billig ordning for skatteyderne, slutter Andreas Fernstrøm.
Læs mere her
Emner
2009,
2010,
beskæftigelse,
Danmark,
Danmarks Statistik,
energi,
finanslov,
konkurs,
omsætning,
organisation,
skatteyder,
Sverige,
vintervejr,
virksomhed,
økonomi
søndag den 2. december 2012
20 Procent flere uddannelsesaftaler i installationsbranchen
I 2010 indgik installationsbranchen næsten 20 pct. flere uddannelsesaftaler end året før. Elbranchen tog i 2010 1203 nye lærlinge ind, mod 1020 året før, og vvs-branchen indgik aftaler med 621 mod 522 året før. For begge områder er der imidlertid stadig et stykke op til jubelåret 2007, hvor der blev indgået henholdsvis 2054 og 853 nye uddannelsesaftaler.
Efter et meget hårdt år i 2009 og 2010, ser aktiviteten i branchen nu ud til at have nået bundet. Det betyder, at virksomhederne nu igen har overskud til at se fremad, og det er hurtigt slået igennem på lærlingetallene. Vi ved, at det er konjunkturerne, der er helt afgørende for, i hvor høj grad virksomheder indgår uddannelsesaftaler. Og det er helt naturligt. Af respekt for den unge, skal virksomheden jo have sikkerhed for, at der i de næste 3-5 år vil være tilstrækkeligt at lave til at den unge får så god og grundig en uddannelse, som muligt, siger underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Tina Voldby.
Hun mener, at de forskellige forsøg på sociale klausuler, hvor installatører f.eks. kun kan få en opgave hos en kommune, hvis de ansætter en lærling, er helt unødvendige ja lige frem skadelige.
Det bedste en kommunalbestyrelse kan gøre, hvis de gerne vil have flere praktikpladser til kommunens unge, er at sætte gang i investeringerne, og dermed sætte gang i energirenoverings- og byggeaktiviteten. Både til glæde for kommunens borgere og til glæde for de lokale erhvervsdrivende og dermed også til glæde for de unge, der gerne vil have en praktikplads, siger Tina Voldby.
Læs mere her
Efter et meget hårdt år i 2009 og 2010, ser aktiviteten i branchen nu ud til at have nået bundet. Det betyder, at virksomhederne nu igen har overskud til at se fremad, og det er hurtigt slået igennem på lærlingetallene. Vi ved, at det er konjunkturerne, der er helt afgørende for, i hvor høj grad virksomheder indgår uddannelsesaftaler. Og det er helt naturligt. Af respekt for den unge, skal virksomheden jo have sikkerhed for, at der i de næste 3-5 år vil være tilstrækkeligt at lave til at den unge får så god og grundig en uddannelse, som muligt, siger underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Tina Voldby.
Hun mener, at de forskellige forsøg på sociale klausuler, hvor installatører f.eks. kun kan få en opgave hos en kommune, hvis de ansætter en lærling, er helt unødvendige ja lige frem skadelige.
Det bedste en kommunalbestyrelse kan gøre, hvis de gerne vil have flere praktikpladser til kommunens unge, er at sætte gang i investeringerne, og dermed sætte gang i energirenoverings- og byggeaktiviteten. Både til glæde for kommunens borgere og til glæde for de lokale erhvervsdrivende og dermed også til glæde for de unge, der gerne vil have en praktikplads, siger Tina Voldby.
Læs mere her
Emner
2007,
2009,
2010,
direktør,
energi,
lærling,
praktikplads,
uddannelse,
virksomhed
mandag den 12. november 2012
Fra snot til godt - slut med fodkolde børneinstitutioner
Mange børneinstitutioner landet over døjer med træk og dårligt indeklima i utidssvarende bygninger. Varme og skattekroner fosser ud af væggene, og travle børnefamilier kender problemet med hostende og snottede unger. Høje-Taastrup Kommune tæt på København var ingen undtagelse. Men i dag indvier klimakommunen de første 7 af i alt 27 institutioner i Danmarks måske mest ambitiøse projekt for energirenovering af daginstitutioner.
Varmeregningen reduceres typisk med 50-60 %, og i nogle af de over 30 år gamle børnehaver og vuggestuer bliver den sågar lavere end i flere nye institutioner. Dermed er der udsigt til en god forretning for kommunen. Klima- og energiminister Lykke Friis var da også begejstret, da hun i dag klippede den grønne snor. For netop grundig energirenovering af gamle bygninger bliver en krumtap i Danmarks indsats for at blive uafhængig af fossile brændsler og for eksport af grøn teknologi.
Lykke Friis roser grøn vækst
Vi skal energirenovere de gamle bygninger grundigt for at blive uafhængige af fossile brændsler og nedbringe vores CO2 udledning. Det gælder også mange offentlige bygninger, hvor der er behov for energirenovering. Vi ved, at energi bliver dyrere i fremtiden, så det er meget positivt, når en kommune - frem for at bruge penge på store energiregninger - skaber lavere energiudgifter og bedre indeklima for borgerne. Disse energiteknologier er også i høj kurs i udlandet. Så ved at gå ambitiøst til værks kan vi skabe grønne jobs og gøde jorden for eksport af grønne løsninger, siger Klima- og energiminister Lykke Friis.
Godt indeklima sund forretning for kommunen
At projektet tilmed bliver en økonomisk gevinst for kommunen er et vigtigt plus:
Vi kan skabe bedre institutioner og oven i købet spare så meget dyr energi, at Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter over en årrække reduceres. Mange tror måske, at det er billigst kun lige akkurat at opfylde lovens minimumskrav til energibesparelse. Men ved at gå endnu længere, så forventer vi faktisk, at energimoderniseringen ikke alene giver bedre indeklima for vores børn og ansatte. Det bliver også en sund forretning for skatteborgerne. Og skulle energiprisen i fremtiden stige mere end 4 % om året, ja så kommer der sågar lidt flere penge i kommunekassen, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K).
Mange børnefamilier, pædagoger - og deres arbejdsgivere - vil sikkert også være glade, hvis bedre ventilation og isolering i børneinstitutionen oven i købet kan være med til at mindske omfanget af sygedage bare en lille smule.
Glade forældre
Allerede nu hvor de første energimoderniserede børneinstitutioner er taget i brug, lyder der positive meldinger fra glade forældre:
Tidligere var der simpelthen så fodkoldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere. Det er et positivt tiltag af kommunen. Bygningerne var ikke gearet til et godt indeklima. Men det har man gjort noget ved nu, fortæller Thomas Paulsen, der er forældre-repræsentant i bestyrelsen for Søndervangs Børnehave på Vejtoften 3.
Kæmpe potentiale i energirenovering
Projektet er finansieret på markedsvilkår og uden sponsorering af materialer. Derfor er projektet et godt eksempel og af samme grund har Rockwool koncernen valgt at støtte dokumentationen og kommunikationen af resultaterne. Koncernchef Eelco van Heel fra Rockwool International, understregede projektets vigtighed:
Hvis nogen tror, at dette projekt kun har betydning for nogle få heldige lokale borgere, så tager de grundigt fejl. Energirenovering af eksisterende bygninger er højt på mange landes politiske dagsorden, for det har betydning for vores energisikkerhed, for vores konkurrenceevne og for vores klima. Den allerstørste opgave i fremtiden bliver at få energirenoveret eksisterende bygninger ned mod det næsten-nul-energi -niveau, der om få år bliver standard for nye bygninger i EU. EU's nyeste energiplan anbefaler derfor, at den offentlige sektor går forrest på dette område. Derfor er det vigtigt, at vi får konkrete projekter, som beslutningstagere fra mange lande kan besøge og lade sig inspirere af, siger Eelco van Heel.
Så meget spares
Varmeregningen i de 27 børneinstitutioner forventes typisk nedbragt med 50-60 %. I hver af institutionerne på Vejtoften, hvor Lykke Friis var på besøg i dag, svarer det til 23.370 kWh om året. Dertil kommer en 18% el-besparelse svarende til 1.824 kWh om året.
Størstedelen af investeringen på 12 millioner kroner for de første 7 institutioner dækker renoveringsarbejde, der alligevel skulle være foretaget i de gamle bygninger. En mindre del af investeringen kommer udelukkende fra den højere energistandard end minimumskravet (f.eks. bedre isolering og bedre vinduer). Med en samlet, langsigtet besparelse på ca. 240.000 kr. pr. institution vil ekstrainvesteringen dog tjene sig mere end rigeligt hjem takket været de lavere energiregninger og det endda uden at kalkulere med sparet sygefravær.
Læs mere her
Varmeregningen reduceres typisk med 50-60 %, og i nogle af de over 30 år gamle børnehaver og vuggestuer bliver den sågar lavere end i flere nye institutioner. Dermed er der udsigt til en god forretning for kommunen. Klima- og energiminister Lykke Friis var da også begejstret, da hun i dag klippede den grønne snor. For netop grundig energirenovering af gamle bygninger bliver en krumtap i Danmarks indsats for at blive uafhængig af fossile brændsler og for eksport af grøn teknologi.
Lykke Friis roser grøn vækst
Vi skal energirenovere de gamle bygninger grundigt for at blive uafhængige af fossile brændsler og nedbringe vores CO2 udledning. Det gælder også mange offentlige bygninger, hvor der er behov for energirenovering. Vi ved, at energi bliver dyrere i fremtiden, så det er meget positivt, når en kommune - frem for at bruge penge på store energiregninger - skaber lavere energiudgifter og bedre indeklima for borgerne. Disse energiteknologier er også i høj kurs i udlandet. Så ved at gå ambitiøst til værks kan vi skabe grønne jobs og gøde jorden for eksport af grønne løsninger, siger Klima- og energiminister Lykke Friis.
Godt indeklima sund forretning for kommunen
At projektet tilmed bliver en økonomisk gevinst for kommunen er et vigtigt plus:
Vi kan skabe bedre institutioner og oven i købet spare så meget dyr energi, at Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter over en årrække reduceres. Mange tror måske, at det er billigst kun lige akkurat at opfylde lovens minimumskrav til energibesparelse. Men ved at gå endnu længere, så forventer vi faktisk, at energimoderniseringen ikke alene giver bedre indeklima for vores børn og ansatte. Det bliver også en sund forretning for skatteborgerne. Og skulle energiprisen i fremtiden stige mere end 4 % om året, ja så kommer der sågar lidt flere penge i kommunekassen, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K).
Mange børnefamilier, pædagoger - og deres arbejdsgivere - vil sikkert også være glade, hvis bedre ventilation og isolering i børneinstitutionen oven i købet kan være med til at mindske omfanget af sygedage bare en lille smule.
Glade forældre
Allerede nu hvor de første energimoderniserede børneinstitutioner er taget i brug, lyder der positive meldinger fra glade forældre:
Tidligere var der simpelthen så fodkoldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere. Det er et positivt tiltag af kommunen. Bygningerne var ikke gearet til et godt indeklima. Men det har man gjort noget ved nu, fortæller Thomas Paulsen, der er forældre-repræsentant i bestyrelsen for Søndervangs Børnehave på Vejtoften 3.
Kæmpe potentiale i energirenovering
Projektet er finansieret på markedsvilkår og uden sponsorering af materialer. Derfor er projektet et godt eksempel og af samme grund har Rockwool koncernen valgt at støtte dokumentationen og kommunikationen af resultaterne. Koncernchef Eelco van Heel fra Rockwool International, understregede projektets vigtighed:
Hvis nogen tror, at dette projekt kun har betydning for nogle få heldige lokale borgere, så tager de grundigt fejl. Energirenovering af eksisterende bygninger er højt på mange landes politiske dagsorden, for det har betydning for vores energisikkerhed, for vores konkurrenceevne og for vores klima. Den allerstørste opgave i fremtiden bliver at få energirenoveret eksisterende bygninger ned mod det næsten-nul-energi -niveau, der om få år bliver standard for nye bygninger i EU. EU's nyeste energiplan anbefaler derfor, at den offentlige sektor går forrest på dette område. Derfor er det vigtigt, at vi får konkrete projekter, som beslutningstagere fra mange lande kan besøge og lade sig inspirere af, siger Eelco van Heel.
Så meget spares
Varmeregningen i de 27 børneinstitutioner forventes typisk nedbragt med 50-60 %. I hver af institutionerne på Vejtoften, hvor Lykke Friis var på besøg i dag, svarer det til 23.370 kWh om året. Dertil kommer en 18% el-besparelse svarende til 1.824 kWh om året.
Størstedelen af investeringen på 12 millioner kroner for de første 7 institutioner dækker renoveringsarbejde, der alligevel skulle være foretaget i de gamle bygninger. En mindre del af investeringen kommer udelukkende fra den højere energistandard end minimumskravet (f.eks. bedre isolering og bedre vinduer). Med en samlet, langsigtet besparelse på ca. 240.000 kr. pr. institution vil ekstrainvesteringen dog tjene sig mere end rigeligt hjem takket været de lavere energiregninger og det endda uden at kalkulere med sparet sygefravær.
Læs mere her
Emner
arbejdsgiver,
borgmester,
børnehave,
Danmark,
energi,
energiminister,
EU,
jorden,
kommunikation,
konkurrence,
København,
offentlige sektor,
penge,
politi,
teknologi,
udland,
økonomi
lørdag den 10. november 2012
Markant højhus på havnen skal hedde Grundfos Kollegiet
Det 12-etagers højhus, som er under opførelse på havnen i Aarhus, skal hedde Grundfos Kollegiet. Den danske industrikoncern har netop indgået en aftale med kollegiets bestyrelse, der skal finansiere energibesparende teknologi til bygningen og sætte fokus på bæredygtighed blandt kollegiets beboere.
Teknisk Kollegium II tager nu navneforandring. De i alt 159 klimavenlige ungdomsboliger på havnen vil stå klar til indflytning i august 2012 under navnet Grundfos Kollegiet. Det er de to parter bag byggeriet, Ingeniørhøjskolen i Århus og Århus Maskinmesterskole, der har indgået en aftale med Grundfos. Aftalen skal være med til at styrke kollegiets miljøprofil.
Vi ønsker at være synlige blandt de studerende i Aarhus. De udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag for os. Samtidig vil vi gerne være med til at sætte fokus på miljø og bæredygtige teknologier, som er kernen i vores forretning, siger Lars Aagaard, koncerndirektør for Grundfos Holding.
Lavt energiforbrug
Kollegiet får med aftalen mulighed for at tænke ny teknologi ind i højhuset, så det opnår et ekstremt lavt energiforbrug. Keld Laursen er formand for kollegiet og prorektor for Ingeniørhøjskolen i Århus. Han siger:
Med aftalen kan vi realisere vores energimæssige målsætninger. Vi vil gerne have, at bygningen kan udnytte lokale energiresurser og tilpasse sig dens brugere, og vi er meget optagede af at finde løsninger, der kan være med til at reducere kollegiets samlede adfærdsbetingede energiforbrug.
Bæredygtige visioner
Som en del af aftalen vil Grundfos desuden være vært ved et årligt tilbagevendende fagligt og socialt arrangement for kollegiets beboere.
Vi vil ikke nøjes med et skilt på bygningens facade. Vi vil gøre en indsats for at være i beboernes bevidsthed, skabe en positiv kontakt og dele vores bæredygtige visioner med dem. Derudover er det selvfølgelig spændende for os at få adgang til så mange studerende med forskellige kvalifikationer og kompetencer, siger Lars Aagaard.
Arrangementet vil hvert år blive planlagt i samarbejde mellem Grundfos og de studerende på kollegiet.
Læs mere her
Teknisk Kollegium II tager nu navneforandring. De i alt 159 klimavenlige ungdomsboliger på havnen vil stå klar til indflytning i august 2012 under navnet Grundfos Kollegiet. Det er de to parter bag byggeriet, Ingeniørhøjskolen i Århus og Århus Maskinmesterskole, der har indgået en aftale med Grundfos. Aftalen skal være med til at styrke kollegiets miljøprofil.
Vi ønsker at være synlige blandt de studerende i Aarhus. De udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag for os. Samtidig vil vi gerne være med til at sætte fokus på miljø og bæredygtige teknologier, som er kernen i vores forretning, siger Lars Aagaard, koncerndirektør for Grundfos Holding.
Lavt energiforbrug
Kollegiet får med aftalen mulighed for at tænke ny teknologi ind i højhuset, så det opnår et ekstremt lavt energiforbrug. Keld Laursen er formand for kollegiet og prorektor for Ingeniørhøjskolen i Århus. Han siger:
Med aftalen kan vi realisere vores energimæssige målsætninger. Vi vil gerne have, at bygningen kan udnytte lokale energiresurser og tilpasse sig dens brugere, og vi er meget optagede af at finde løsninger, der kan være med til at reducere kollegiets samlede adfærdsbetingede energiforbrug.
Bæredygtige visioner
Som en del af aftalen vil Grundfos desuden være vært ved et årligt tilbagevendende fagligt og socialt arrangement for kollegiets beboere.
Vi vil ikke nøjes med et skilt på bygningens facade. Vi vil gøre en indsats for at være i beboernes bevidsthed, skabe en positiv kontakt og dele vores bæredygtige visioner med dem. Derudover er det selvfølgelig spændende for os at få adgang til så mange studerende med forskellige kvalifikationer og kompetencer, siger Lars Aagaard.
Arrangementet vil hvert år blive planlagt i samarbejde mellem Grundfos og de studerende på kollegiet.
Læs mere her
Emner
2012,
Danmark,
direktør,
energi,
energiforbrug,
Grundfos,
Ingeniørhøjskolen,
kommunikation,
miljø,
rektor,
studerende,
teknologi,
Århus
torsdag den 8. november 2012
Dagslys og frisk luft styrker børns indlæring
Hver tredje bygning har dårligt indeklima, og det er en medvirkende årsag til sygdom, al-lergi og nedsat læring. I skoler og institutioner er der især behov for fokus på forholdene inden døre, og her er vejen til et bedre indeklima dagslys og frisk luft. Guldberg Skole på Nørrebro i København har arbejdet aktivt med indeklimaet for at sikre optimale forhold for børn og voksne.
Den bedste måde at optimere indlæringen i skolen på er ved at forbedre indeklimaet. Det konstaterer en undersøgelse fra Center for Indeklima og Energi på Danmarks Teknologiske Institut. Undersøgelsen viser, at optimerede man indeklimaet i folkeskolen, ville eleverne kunne opnå den samme viden på seks år, som de nu bruger syv år på at opnå i skolen.
De to vigtigste forudsætninger for at opnå et sundt indeklima er dagslys og frisk luft, fordi lys og luft har en positiv indvirkning på børns helbred, koncentrationsevne og motivation til at lære i skolen. Dagslys stimulerer børnenes sans for rum, former og farver samt den generelle indlæring, mens frisk luft udefra reducerer sundhedsskadelige partikler fra elektronik, støv og fra selve bygningen.
Ovenlys optimerer indeklimaet
Ovenlysvinduer kan bidrage positivt til indeklimaet i mange bygninger. Om vinteren kan ovenlys i kombination med solafskærmning bidrage til bygningens energiforbrug ved at drage nytte af gratis energi fra solen og efterfølgende holde på varmen ved at rulle solafskærmningen for. På den måde nedbringes energiudgifterne i institutionen eller skolen. Samtidig kan strategisk placerede ovenlysvinduer optimere ventilationen i bygningen og give et luftskifte, der både sikrer frisk luft i lokalerne, og leder støv og partikler ud.
- Mange ældre bygninger lever ikke op til nutidens byggestandarder, men få tiltag som fx ovenlys kan forbedre indeklimaet betragteligt og gøre ældre bygninger mere energieffektive og indeklimavenlige. I store opholdsrum eller klasseværelser kan man ved at optimere dagslysforholdene sikre optimale læringsforhold for børnene, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.
Guldberg Skole på Nørrebro i København er et eksempel på en skole, der har fået foretaget en energirenovering med fokus på indeklimaet. Skolen er blevet forsynet med ovenlysvinduer, der sørger for optimale dagslysforhold og naturlig ventilation ved hjælp af et automatisk kontrolsystem, der selv kan kontrollere rumtemperaturen i lokalerne.
- Det betyder meget for os som skole, at vi kan tilbyde børnene gode indendørs rammer, og det har vi virkelig fået med energirenoveringen. I de lokaler, vi bruger til natur/teknik og billedkunst, er luften blevet markant bedre og den øgede mængde dagslys fra de store glaspartier i taget har gjort lokalerne lysere og langt mere indbydende, siger Jeanne Jacobsen, skoleleder på Guldberg Skole.
Hybrid ventilation er fremtiden
Frisk luft har ligesom dagslys stor indflydelse på indeklimaet, og derfor er det vigtigt at sørge for ordentlig ventilation i bygningen. Hybrid ventilation, hvor indeklimaet i perioder reguleres naturligt og i andre perioder mekanisk, er den mest energieffektive løsning. Hybrid ventilation er billigere i drift end udelukkende mekaniske ventilationssystemer og dermed en mere energibesparende løsning. Ifølge en analyse fra VELUX Danmark kan energibesparelserne på hybrid ventilation være helt op til 3,9 kWh/m2 i forhold til udelukkende mekaniske ventilationssystemer.
- Fordelen ved hybride systemer er, at de kontinuerligt vælger den mest energieffektive driftsform til at opretholde et sundt indeklima, og på den måde forsyner bygningen med tilstrækkelig ventilation under forskellige vejrforhold og årstider. Om sommeren kan naturlig ventilation være den mest effektive løsning, mens det om vinteren ofte er mere hensigtsmæssigt at anvende mekanisk ventilation, siger Jesper Salskov Jensen.
Et kontinuerligt luftskifte indendørs sikrer et sundt og behageligt indeklima, og hybrid ventilation er derfor en god løsning i offentlige byggerier, skoler og institutioner, hvor mange børn og voksne skal trives hver dag. I fremtidens byggerier vil der derfor ikke bare være fokus på energieffektivitet, men på at skabe indendørs rammer, hvor voksne kan trives og arbejde, og børn kan lære og udvikle sig.
Læs mere her
Den bedste måde at optimere indlæringen i skolen på er ved at forbedre indeklimaet. Det konstaterer en undersøgelse fra Center for Indeklima og Energi på Danmarks Teknologiske Institut. Undersøgelsen viser, at optimerede man indeklimaet i folkeskolen, ville eleverne kunne opnå den samme viden på seks år, som de nu bruger syv år på at opnå i skolen.
De to vigtigste forudsætninger for at opnå et sundt indeklima er dagslys og frisk luft, fordi lys og luft har en positiv indvirkning på børns helbred, koncentrationsevne og motivation til at lære i skolen. Dagslys stimulerer børnenes sans for rum, former og farver samt den generelle indlæring, mens frisk luft udefra reducerer sundhedsskadelige partikler fra elektronik, støv og fra selve bygningen.
Ovenlys optimerer indeklimaet
Ovenlysvinduer kan bidrage positivt til indeklimaet i mange bygninger. Om vinteren kan ovenlys i kombination med solafskærmning bidrage til bygningens energiforbrug ved at drage nytte af gratis energi fra solen og efterfølgende holde på varmen ved at rulle solafskærmningen for. På den måde nedbringes energiudgifterne i institutionen eller skolen. Samtidig kan strategisk placerede ovenlysvinduer optimere ventilationen i bygningen og give et luftskifte, der både sikrer frisk luft i lokalerne, og leder støv og partikler ud.
- Mange ældre bygninger lever ikke op til nutidens byggestandarder, men få tiltag som fx ovenlys kan forbedre indeklimaet betragteligt og gøre ældre bygninger mere energieffektive og indeklimavenlige. I store opholdsrum eller klasseværelser kan man ved at optimere dagslysforholdene sikre optimale læringsforhold for børnene, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.
Guldberg Skole på Nørrebro i København er et eksempel på en skole, der har fået foretaget en energirenovering med fokus på indeklimaet. Skolen er blevet forsynet med ovenlysvinduer, der sørger for optimale dagslysforhold og naturlig ventilation ved hjælp af et automatisk kontrolsystem, der selv kan kontrollere rumtemperaturen i lokalerne.
- Det betyder meget for os som skole, at vi kan tilbyde børnene gode indendørs rammer, og det har vi virkelig fået med energirenoveringen. I de lokaler, vi bruger til natur/teknik og billedkunst, er luften blevet markant bedre og den øgede mængde dagslys fra de store glaspartier i taget har gjort lokalerne lysere og langt mere indbydende, siger Jeanne Jacobsen, skoleleder på Guldberg Skole.
Hybrid ventilation er fremtiden
Frisk luft har ligesom dagslys stor indflydelse på indeklimaet, og derfor er det vigtigt at sørge for ordentlig ventilation i bygningen. Hybrid ventilation, hvor indeklimaet i perioder reguleres naturligt og i andre perioder mekanisk, er den mest energieffektive løsning. Hybrid ventilation er billigere i drift end udelukkende mekaniske ventilationssystemer og dermed en mere energibesparende løsning. Ifølge en analyse fra VELUX Danmark kan energibesparelserne på hybrid ventilation være helt op til 3,9 kWh/m2 i forhold til udelukkende mekaniske ventilationssystemer.
- Fordelen ved hybride systemer er, at de kontinuerligt vælger den mest energieffektive driftsform til at opretholde et sundt indeklima, og på den måde forsyner bygningen med tilstrækkelig ventilation under forskellige vejrforhold og årstider. Om sommeren kan naturlig ventilation være den mest effektive løsning, mens det om vinteren ofte er mere hensigtsmæssigt at anvende mekanisk ventilation, siger Jesper Salskov Jensen.
Et kontinuerligt luftskifte indendørs sikrer et sundt og behageligt indeklima, og hybrid ventilation er derfor en god løsning i offentlige byggerier, skoler og institutioner, hvor mange børn og voksne skal trives hver dag. I fremtidens byggerier vil der derfor ikke bare være fokus på energieffektivitet, men på at skabe indendørs rammer, hvor voksne kan trives og arbejde, og børn kan lære og udvikle sig.
Læs mere her
Emner
Danmark,
direktør,
energi,
energiforbrug,
folkeskole,
Ford,
helbred,
Indeklima,
klasseværelse,
kunst,
København,
motivation,
Nørrebro,
strategi,
sygdom
Helhedsorienteret energirenovering med aktiv brugerinddragelse
Helhedsorienteret energirenovering er et nyt banebrydende projekt, hvor en almen og en privat ejendom skal renoveres med fokus på både reduktion af energiforbrug og forbedring af boligkomfort og indeklima. Projektet til 9,9 mio. kr. har stort fokus på aktiv brugerinddragelse og løber frem til 2015.
Helhedsorienteret energirenovering er et nyt omfattende demonstrationsprojekt, der finansieres af GI (Grundejernes Investeringsfond) og Landsbyggefonden med deltagelse af rådgivningsvirksomheden ALECTIA, BSAA Arkitekter og DTU Byg.
Projektet adskiller sig fra tidligere forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter ved at brugerne inddrages aktivt i processen. Gennem Participatory Design , som er en anerkendt tilgang til effektiv og vidtgående brugerinddragelse, kan man dels få nyttiggjort brugernes viden om egen bolig i renoveringen, og samtidig få udviklet og påvirket deres adfærd og viden om energirenoveringsprojektet.
Hidtidige forskningsprojekter på området ser typisk på, hvordan forskellige energirenoveringsteknologier kan indarbejdes i eksisterende byggerier med fokus på konkrete tekniske løsninger, systemer og produkter. Projekterne har indtil nu kun i begrænset omfang givet anledning til egentlige energirenoveringer.
Projektet kan være en brik i den fortsatte brobygning mellem tidligere enkeltstående renoveringsforsøg og en systematisk renoveringsindsats.
Videndeling mellem almen og privat boligudlejningssektor
I Helhedsorienteret energirenovering er der indbygget to vinkler på brugerinddragelsen, som kan give læring og inspiration på tværs af den almene og private boligudlejning. Beboerdemokratiet i de almene ejendomme er veludviklede, mens beboerinddragelsen i de private udlejningsejendomme er mindre udbredt.
Sideløbende med renoveringsforløbet skal der udvikles 1-3 produkter til brug ved de helhedsorienterede energirenoveringer af demonstrationsejendommene. Desuden oprettes en produktudviklingsgruppe bestående af 3-5 producenter, der bredt repræsenterer produkter, som anvendes til renovering.
Stort energibesparelsespotentiale i eksisterende bygninger
Eksisterende bygninger udgør 99 procent af bygningsmassen herhjemme, og der er store energibesparelser at hente, da energiforbruget til klimatisering (opvarmning, køling, ventilation og belysning) af den danske bygningsmasse udgør 40 procent af det samlede energiforbrug. Nybyggeri, som er enkelt at energioptimere, udgør derimod kun 1 procent årligt af den samlede bygningsmasse.
Følg med i Helhedsorienteret energirenovering
Projektet Helhedsorienteret energirenovering finansieres af GI (Grundejernes Investeringsfond) og Landsbyggefonden med rådgivningsvirksomheden ALECTIA som projektansvarlig og med BSAA Arkitekter og DTU Byg som underrådgivere. Projektet løber frem til 2015 og har et samlet budget på 9,9 mio. kr. Projektet vil løbende blive opdateret med projektets forløb i forhold til forundersøgelser, konceptudvikling, projektering og udførelse, ibrugtagning og projektopfølgning samt evaluering på: www.ejendomsviden.dk og www.AlmenNet.dk
Grundejernes Investeringsfond (GI)
GI er en fond, som løser lovopgaver med det formål at sikre bedre boliger. GI administrerer penge til vedligeholdelse af private udlejningsboliger, yder billige lån og støtter innovative udviklingsprojekter. Læs mere på www.ejendomsviden.dk
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Fonden varetager blandt andet forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri samt administration for den almene boligsektor af pligtmæssige bidrag, og opkrævning af indbetalinger til landsdispositionsfonden m.v. Desuden forestår fonden analyseopgaver, den særlige driftsstøtte, støtte til renovering m.v. samt en garantiordning m.v. Læs mere på www.lbf.dk
ALECTIA
Med næsten 100 års historie er ALECTIA en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAs varemærke er rådgivning, der bygger på ingeniørfaglig viden og en knivskarp forståelse af kundens forretning. I det spændingsfelt tilbyder ALECTIA bæredygtige og tværfaglige løsninger, der skaber varig værdi for kunderne både i Danmark og resten af verden. ALECTIA er specialiseret i en række brancher og sektorer og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, hospitaler, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand, energi og miljø. Læs mere på www.alectia.com
DTU Byg
DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg ved DTU, forsker og underviser i bygningsdesign, bærende konstruktioner, byggematerialer, geoteknik, bygningsenergi og -installationer, indeklima, ingeniørgeologi og arktisk teknologi. DTU Byg er ansvarlig for planlægning og ledelse af bygningsingeniøruddannelserne:
Bygningsingeniør, Architectural Engineering, Bachelor i Byggeteknologi, Bachelor i Bygningsdesign, Arktisk Teknologi, Bygningsingeniør, Architectural Engineering. Læs mere på www.byg.dtu.dk
BSAA Arkitekter
BSAA s virkefelt strækker sig fra designopgaver over boligdesign til større boligbebyggelser, offentlige institutioner og erhvervsbyggerier til storskalaplanlægning. Tegnestuen har deltaget i en række konkurrencer og prækvalifikationer, hvoraf flere er præmieret og opført. Tegnestuen prioriterer bæredygtigt design på alle niveauer. Læs mere på www.bsaa.dk
Læs mere her
Helhedsorienteret energirenovering er et nyt omfattende demonstrationsprojekt, der finansieres af GI (Grundejernes Investeringsfond) og Landsbyggefonden med deltagelse af rådgivningsvirksomheden ALECTIA, BSAA Arkitekter og DTU Byg.
Projektet adskiller sig fra tidligere forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter ved at brugerne inddrages aktivt i processen. Gennem Participatory Design , som er en anerkendt tilgang til effektiv og vidtgående brugerinddragelse, kan man dels få nyttiggjort brugernes viden om egen bolig i renoveringen, og samtidig få udviklet og påvirket deres adfærd og viden om energirenoveringsprojektet.
Hidtidige forskningsprojekter på området ser typisk på, hvordan forskellige energirenoveringsteknologier kan indarbejdes i eksisterende byggerier med fokus på konkrete tekniske løsninger, systemer og produkter. Projekterne har indtil nu kun i begrænset omfang givet anledning til egentlige energirenoveringer.
Projektet kan være en brik i den fortsatte brobygning mellem tidligere enkeltstående renoveringsforsøg og en systematisk renoveringsindsats.
Videndeling mellem almen og privat boligudlejningssektor
I Helhedsorienteret energirenovering er der indbygget to vinkler på brugerinddragelsen, som kan give læring og inspiration på tværs af den almene og private boligudlejning. Beboerdemokratiet i de almene ejendomme er veludviklede, mens beboerinddragelsen i de private udlejningsejendomme er mindre udbredt.
Sideløbende med renoveringsforløbet skal der udvikles 1-3 produkter til brug ved de helhedsorienterede energirenoveringer af demonstrationsejendommene. Desuden oprettes en produktudviklingsgruppe bestående af 3-5 producenter, der bredt repræsenterer produkter, som anvendes til renovering.
Stort energibesparelsespotentiale i eksisterende bygninger
Eksisterende bygninger udgør 99 procent af bygningsmassen herhjemme, og der er store energibesparelser at hente, da energiforbruget til klimatisering (opvarmning, køling, ventilation og belysning) af den danske bygningsmasse udgør 40 procent af det samlede energiforbrug. Nybyggeri, som er enkelt at energioptimere, udgør derimod kun 1 procent årligt af den samlede bygningsmasse.
Følg med i Helhedsorienteret energirenovering
Projektet Helhedsorienteret energirenovering finansieres af GI (Grundejernes Investeringsfond) og Landsbyggefonden med rådgivningsvirksomheden ALECTIA som projektansvarlig og med BSAA Arkitekter og DTU Byg som underrådgivere. Projektet løber frem til 2015 og har et samlet budget på 9,9 mio. kr. Projektet vil løbende blive opdateret med projektets forløb i forhold til forundersøgelser, konceptudvikling, projektering og udførelse, ibrugtagning og projektopfølgning samt evaluering på: www.ejendomsviden.dk og www.AlmenNet.dk
Grundejernes Investeringsfond (GI)
GI er en fond, som løser lovopgaver med det formål at sikre bedre boliger. GI administrerer penge til vedligeholdelse af private udlejningsboliger, yder billige lån og støtter innovative udviklingsprojekter. Læs mere på www.ejendomsviden.dk
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Fonden varetager blandt andet forvaltning af grundkapital til offentligt støttet boligbyggeri samt administration for den almene boligsektor af pligtmæssige bidrag, og opkrævning af indbetalinger til landsdispositionsfonden m.v. Desuden forestår fonden analyseopgaver, den særlige driftsstøtte, støtte til renovering m.v. samt en garantiordning m.v. Læs mere på www.lbf.dk
ALECTIA
Med næsten 100 års historie er ALECTIA en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIAs varemærke er rådgivning, der bygger på ingeniørfaglig viden og en knivskarp forståelse af kundens forretning. I det spændingsfelt tilbyder ALECTIA bæredygtige og tværfaglige løsninger, der skaber varig værdi for kunderne både i Danmark og resten af verden. ALECTIA er specialiseret i en række brancher og sektorer og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, hospitaler, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand, energi og miljø. Læs mere på www.alectia.com
DTU Byg
DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg ved DTU, forsker og underviser i bygningsdesign, bærende konstruktioner, byggematerialer, geoteknik, bygningsenergi og -installationer, indeklima, ingeniørgeologi og arktisk teknologi. DTU Byg er ansvarlig for planlægning og ledelse af bygningsingeniøruddannelserne:
Bygningsingeniør, Architectural Engineering, Bachelor i Byggeteknologi, Bachelor i Bygningsdesign, Arktisk Teknologi, Bygningsingeniør, Architectural Engineering. Læs mere på www.byg.dtu.dk
BSAA Arkitekter
BSAA s virkefelt strækker sig fra designopgaver over boligdesign til større boligbebyggelser, offentlige institutioner og erhvervsbyggerier til storskalaplanlægning. Tegnestuen har deltaget i en række konkurrencer og prækvalifikationer, hvoraf flere er præmieret og opført. Tegnestuen prioriterer bæredygtigt design på alle niveauer. Læs mere på www.bsaa.dk
Læs mere her
Emner
ALECTIA,
arbejdsmiljø,
Arktis,
Danmark,
Design,
DTU,
energi,
energiforbrug,
forskningsprojekt,
hospital,
ingeniøruddannelse,
konkurrence,
miljø,
organisation,
penge,
teknologi,
uddannelse,
virksomhed
lørdag den 5. maj 2012
Grønne el-installationer skal sænke energiforbruget i tusindvis af bygningsrenoveringer / nye tal
Statens investeringer i energirenoveringer skaber i øjeblikket en enorm efterspørgsel på energiøkonomiske el-installationer. Det er en meget effektiv måde at sænkeenergiforbruget på, siger Sjælsø Gruppen.
Regeringen afsatte 10,6 mia. kr. til energirenoveringer i 2011 og 2,6 mia. kr. i 2012. De store investeringer vil bl.a. hæve efterspørgslen på el-teknik, innovative kontrol- og el-styringspaneler, overvågning mm., og ventes at spille en betydelig rolle med henblik på at reducere energiforbruget.
Vi venter at anvende stadig mere energibesparende el-teknologier i kommende renoverings- og byggeprojekter. Det er en meget effektiv måde at sænke energiforbruget på. Flere og flere kunder bestiller desuden byggerier, som opfylder kriterierne i internationale standarder som LEED, Breeam og Green Building. Derfor skal vi sænke CO2-aftrykket og reducere driftsomkostningerne i de gamle bygninger. Grønne el-teknologier en vigtig del af vores arbejde, siger Teknisk direktør hos Sjælsø Gruppen, Peter Ebbesen.
Massiv anvendelse
Udmeldingen bakkes op af en undersøgelse blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift foretaget af el-installatørvirksomheden Lindpro A/S. 51 procent af deltagerne svarer, at de vil anvende grønne el-installationer til at nedbringe elforbruget i op til 50 procent af de projekterede energirenoveringer. 33 procent vurderer, at grønne el-teknologier vil blive anvendt i mellem halvdelen og alle renoveringer.
Typisk sparer vores kunder med en energistrategi og få konkrete ændringer i deres el-installationer omkring 30 procent af deres strømforbrug. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen og i CO2-regnskabet med det samme. Det er utrolig vigtigt for alle lige nu, hvor energipriserne stiger og ikke ser ud til at falde foreløbig. Virksomheder arbejder benhårdt på at øge rentabiliteten, bl.a. gennem besparelser på energiforbruget, siger administrerende direktør Michael Højgaard hos Lindpro A/S, der har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications.
I alt står 15.000 energiineffektive bygninger fra 1970 erne landet rundt over for en renovering i de kommende år.
Læs mere her
Regeringen afsatte 10,6 mia. kr. til energirenoveringer i 2011 og 2,6 mia. kr. i 2012. De store investeringer vil bl.a. hæve efterspørgslen på el-teknik, innovative kontrol- og el-styringspaneler, overvågning mm., og ventes at spille en betydelig rolle med henblik på at reducere energiforbruget.
Vi venter at anvende stadig mere energibesparende el-teknologier i kommende renoverings- og byggeprojekter. Det er en meget effektiv måde at sænke energiforbruget på. Flere og flere kunder bestiller desuden byggerier, som opfylder kriterierne i internationale standarder som LEED, Breeam og Green Building. Derfor skal vi sænke CO2-aftrykket og reducere driftsomkostningerne i de gamle bygninger. Grønne el-teknologier en vigtig del af vores arbejde, siger Teknisk direktør hos Sjælsø Gruppen, Peter Ebbesen.
Massiv anvendelse
Udmeldingen bakkes op af en undersøgelse blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift foretaget af el-installatørvirksomheden Lindpro A/S. 51 procent af deltagerne svarer, at de vil anvende grønne el-installationer til at nedbringe elforbruget i op til 50 procent af de projekterede energirenoveringer. 33 procent vurderer, at grønne el-teknologier vil blive anvendt i mellem halvdelen og alle renoveringer.
Typisk sparer vores kunder med en energistrategi og få konkrete ændringer i deres el-installationer omkring 30 procent af deres strømforbrug. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen og i CO2-regnskabet med det samme. Det er utrolig vigtigt for alle lige nu, hvor energipriserne stiger og ikke ser ud til at falde foreløbig. Virksomheder arbejder benhårdt på at øge rentabiliteten, bl.a. gennem besparelser på energiforbruget, siger administrerende direktør Michael Højgaard hos Lindpro A/S, der har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications.
I alt står 15.000 energiineffektive bygninger fra 1970 erne landet rundt over for en renovering i de kommende år.
Læs mere her
Emner
2011,
2012,
direktør,
energi,
energiforbrug,
Højgaard,
kommunikation,
omkostninger,
overvågning,
regnskab,
Sjælsø Gruppen,
strategi,
strømforbrug,
teknologi,
virksomhed,
økonomi
fredag den 4. maj 2012
Omkostnings neutral drift af boligen ved byggeri i Energi plus klasse teknologi
Hvad er Izodom
Izodom teknologien, bliver også kaldt "den forskallings løse teknologi", og er baseret på at opføre beton konstruktioner direkte på stedet.
I stedet for opsætning af en traditionel forskalling bygget af planker eller præfabrikerede moduler til at forme væggene, bruges her forme af et meget hårdt isoleringsmateriale som støbeforme. Disse forme stables op som en forskalling til væggene, i henhold til den arkitektoniske udformning af bygningen. Betonen hældes herefter i op til etage niveau. Når betonen er hærdet bliver formene ikke fjernet, men fungerer herefter som permanent isolering.
Således undgår man flere af de arbejdsprocesser der traditionelt er forbundet med at opføre bygninger, samt de efterfølgende arbejdsopgaver der er forbundet med isolering.
Med Izodom har du forskalling, bygning og isolation i èt og samme produkt.
Hvordan bygger vi med Izodom teknologi
Det er egentlig ganske enkelt. Izodom elementerne bliver stablet i lag, ligesom Lego klodser, indtil du har opnået den ønskede etagehøjde. Der er flere slags former at vælge imellem til at modellere vægge, hjørner, vinduer, døre og karnapper. Hvis et element er for lang, kan du afkorte det med en håndsav, for så at bruge det i et andet område. Når forskallingen til alle væggene er opbygget, lægges armerings jern i, hvorefter formene fyldes med beton. Umiddelbart efter kan gulv elementer pålægges armeres og støbes, og 1 etage er færdig og vi er klar til at gå videre med næste etage.
Det er næppe muligt at opføre en så holdbar og energi effektiv konstruktion hurtigere og/eller mere enkelt end med Izodom.
Byggeri med Izodom elementer kan bruges sammen med alle traditionelle former for byggematerialer, samt til sokkel og fundament løsninger. Udvendig beklædning kan f.eks.være facadepuds fra STO eller Maxit, skalmuring med teglsten/mursten, eller beklædning med træ, eternit, skifer m.v. Ligesom indvendigt kan bruges alt fra gips, puds, filt eller det man nu ønsker af paneler eller tapeter.
Izodom er et højt isolerende og kompatibelt lavenergi byggesystem, der har været anvendt på bl.a. det Tyske og Amerikanske marked i mange år.
Hvilke fordele er der ved Energi plus byggeri
Ved opførsel af Energi plus huse i Izodom materialer, bliver vægtykkelse meget mindre end ved traditionelle byggematerialer, således kan man i en 150 m2 bolig få ca. 20 m2 mere indvendigt gulvareal.
Der er blevet lavet beregninger der siger at et hus bygget i Isodom blokke med en U værdi på 0,10, kombineret med lav energi vinduer og El solfangere samt varmepumpe, vil kunne eliminere alle omkostninger til El og Varme fremadrettet, hvilket pt. svarer til ca. kr. 30.000,- årligt for en normal 70´er bolig, disse kr. 2500,- månedlig kan i stedes f.eks.bruges til finansiering af boligen.
Til sammenligning koster et afdragsfrit F1 lån på 2,5 millioner kr. pr. Januar 2012 under kr. 2500,- månedlig.
Disse tal gør at de fleste vælger at kombinere nybyggeri med energi optimering, da merprisen er beskeden set i forhold til gevinsten.
Læs mere her
Izodom teknologien, bliver også kaldt "den forskallings løse teknologi", og er baseret på at opføre beton konstruktioner direkte på stedet.
I stedet for opsætning af en traditionel forskalling bygget af planker eller præfabrikerede moduler til at forme væggene, bruges her forme af et meget hårdt isoleringsmateriale som støbeforme. Disse forme stables op som en forskalling til væggene, i henhold til den arkitektoniske udformning af bygningen. Betonen hældes herefter i op til etage niveau. Når betonen er hærdet bliver formene ikke fjernet, men fungerer herefter som permanent isolering.
Således undgår man flere af de arbejdsprocesser der traditionelt er forbundet med at opføre bygninger, samt de efterfølgende arbejdsopgaver der er forbundet med isolering.
Med Izodom har du forskalling, bygning og isolation i èt og samme produkt.
Hvordan bygger vi med Izodom teknologi
Det er egentlig ganske enkelt. Izodom elementerne bliver stablet i lag, ligesom Lego klodser, indtil du har opnået den ønskede etagehøjde. Der er flere slags former at vælge imellem til at modellere vægge, hjørner, vinduer, døre og karnapper. Hvis et element er for lang, kan du afkorte det med en håndsav, for så at bruge det i et andet område. Når forskallingen til alle væggene er opbygget, lægges armerings jern i, hvorefter formene fyldes med beton. Umiddelbart efter kan gulv elementer pålægges armeres og støbes, og 1 etage er færdig og vi er klar til at gå videre med næste etage.
Det er næppe muligt at opføre en så holdbar og energi effektiv konstruktion hurtigere og/eller mere enkelt end med Izodom.
Byggeri med Izodom elementer kan bruges sammen med alle traditionelle former for byggematerialer, samt til sokkel og fundament løsninger. Udvendig beklædning kan f.eks.være facadepuds fra STO eller Maxit, skalmuring med teglsten/mursten, eller beklædning med træ, eternit, skifer m.v. Ligesom indvendigt kan bruges alt fra gips, puds, filt eller det man nu ønsker af paneler eller tapeter.
Izodom er et højt isolerende og kompatibelt lavenergi byggesystem, der har været anvendt på bl.a. det Tyske og Amerikanske marked i mange år.
Hvilke fordele er der ved Energi plus byggeri
Ved opførsel af Energi plus huse i Izodom materialer, bliver vægtykkelse meget mindre end ved traditionelle byggematerialer, således kan man i en 150 m2 bolig få ca. 20 m2 mere indvendigt gulvareal.
Der er blevet lavet beregninger der siger at et hus bygget i Isodom blokke med en U værdi på 0,10, kombineret med lav energi vinduer og El solfangere samt varmepumpe, vil kunne eliminere alle omkostninger til El og Varme fremadrettet, hvilket pt. svarer til ca. kr. 30.000,- årligt for en normal 70´er bolig, disse kr. 2500,- månedlig kan i stedes f.eks.bruges til finansiering af boligen.
Til sammenligning koster et afdragsfrit F1 lån på 2,5 millioner kr. pr. Januar 2012 under kr. 2500,- månedlig.
Disse tal gør at de fleste vælger at kombinere nybyggeri med energi optimering, da merprisen er beskeden set i forhold til gevinsten.
Læs mere her
Emner
2012,
energi,
Lego,
omkostninger,
teknologi
mandag den 30. april 2012
Meget mere lys ved maling af p-kældre
Parkeringshuse og -kældre er ikke blandt klodens hyggeligste steder at færdes, og generelt bliver der heller ikke ofret store summer på at få folk til at blive længere end højst nødvendigt. Men en simpel gang maling med Rockidans Amphibolin kaster stærkere lys over de ellers lidt skumle omgivelser og har andre positive sidegevinster.
Effekten kan opleves i praksis ved det nye sundhedscenter Thors Bakke, der er opført på den gamle bryggerigrund i Randers. Her har Malerfirmaet Thage W. Nielsen malet lofter og vægge med den specielle betonmaling, så kælderen i modsætning til mange andre p-anlæg i kongeriget fremstår både lys og tryg.
20% større lyseffekt for de samme penge
Den silkematte Amphibolin maling har en speciel opbygning, der gør, at lokaler bliver op til 20% lysere, end hvis der blot males med almindelig hvid maling. I betongrå indtoning er effekten endda helt op til 10 gange større end anden maling i samme farve.
P-huset på Thors Bakke er langt fra det første på Rockidans referenceliste. Forklaringen er ifølge direktør Jens Veibye Johansen, Rockidan, at den relativt lille ekstraudgift til maling meget hurtigt opvejes af den optimale energiudnyttelse, den enklere og mere effektive vedligeholdelse og - på langt sigt den større holdbarhed for betonen.
- Umiddelbart er der måske en tendens til at opfatte p-kældre som servicebygninger, hvor overfladebehandling er lidt overflødig, men CO2 fra bilernes udstødning og påvirkningen fra tøsalt om vinteren er faktisk rigtig hård kost for ubehandlet beton. Så ved at male slår man faktisk rigtig mange fluer med ét smæk, forklarer Jens Veibye Johansen.
2 behandlinger samme dag
Den vandfortyndbare acrylmaling til P-huse fungerer både som grunder og slutbehandling. Malingen kan påføres med sprøjte og med minimal tørretid mellem behandlingerne. På Thors Bakke kunne maleren således nå at male begge gange samme dag og dermed være færdig og ude af vagten på meget kort tid.
Læs mere her
Effekten kan opleves i praksis ved det nye sundhedscenter Thors Bakke, der er opført på den gamle bryggerigrund i Randers. Her har Malerfirmaet Thage W. Nielsen malet lofter og vægge med den specielle betonmaling, så kælderen i modsætning til mange andre p-anlæg i kongeriget fremstår både lys og tryg.
20% større lyseffekt for de samme penge
Den silkematte Amphibolin maling har en speciel opbygning, der gør, at lokaler bliver op til 20% lysere, end hvis der blot males med almindelig hvid maling. I betongrå indtoning er effekten endda helt op til 10 gange større end anden maling i samme farve.
P-huset på Thors Bakke er langt fra det første på Rockidans referenceliste. Forklaringen er ifølge direktør Jens Veibye Johansen, Rockidan, at den relativt lille ekstraudgift til maling meget hurtigt opvejes af den optimale energiudnyttelse, den enklere og mere effektive vedligeholdelse og - på langt sigt den større holdbarhed for betonen.
- Umiddelbart er der måske en tendens til at opfatte p-kældre som servicebygninger, hvor overfladebehandling er lidt overflødig, men CO2 fra bilernes udstødning og påvirkningen fra tøsalt om vinteren er faktisk rigtig hård kost for ubehandlet beton. Så ved at male slår man faktisk rigtig mange fluer med ét smæk, forklarer Jens Veibye Johansen.
2 behandlinger samme dag
Den vandfortyndbare acrylmaling til P-huse fungerer både som grunder og slutbehandling. Malingen kan påføres med sprøjte og med minimal tørretid mellem behandlingerne. På Thors Bakke kunne maleren således nå at male begge gange samme dag og dermed være færdig og ude af vagten på meget kort tid.
Læs mere her
Emner
direktør,
energi,
penge,
Randers,
udstødning
Dansk ventilator kan spare milliarder
Korsørvirksomheden LeanVent er årets modtager af den europæiske miljøpris European Business Award for the Environment. Prisen er blevet uddelt hvert andet år siden 1987 og gik sidste gang til en af Danmarks industrielle sværvægtere, pumpefabrikanten Grundfos.
Prisen er et meget markant skulderklap til LeanVent, som er stiftet af Peter S. Antonsen.
Med tidligere prismodtagere som Grundfos og Danisco kommer vi i meget fint selskab, og det er i den grad en blåstempling af vores ventilationsspjæld , siger Peter S. Antonsen.
LeanVent, der er en aflægger af en anden virksomhed, FlexValve, har udviklet et ventilationsspjæld, som udmærker sig ved lavere energiforbrug, mindre støj og bedre regulering end hidtil kendte systemer:
Vores undersøgelser viser, at luftforbruget i mange ventilationsanlæg er langt større end nødvendigt på grund af uhensigtsmæssig regulering. Ved at begrænse luftforbruget sparer virksomheden penge, samtidig med at den reducerer belastningen af miljøet og forbedrer indeklimaet , siger Peter Antonsen.
Ventilation tegner sig for 15 procent af det totale energiforbrug i Danmark:
Der er derfor mange penge og en væsentlig CO2 besparelse at hente ved at installere vores systemer, og på globalt plan skal potentialet tælles i milliarder af kroner , siger Peter S. Antonsen, der har arbejdet med projektet i 15 år. Virksomheden har nu seks medarbejdere og er i færd med at etablere agenturer i Finland, Holland og Tyskland.
Regional satsning
Prisen til LeanVent er samtidig en meget velkommen markering af, at Region Sjælland har udpeget cleantech som et af de regionale indsatsområder. Det siger Flemming Stenild, medlem af Vækstforum Sjælland og Regionsrådet:
Cleantech, energi og miljø er et særligt fokusområde for os, fordi vi kan se, at det er en sektor, som vi med fordel kan udvikle i Region Sjælland. LeanVent er en af flere aktører, der er med til at give svaret på nogle af de problemer, som hele verden slås med. Det er en styrkeposition, vi kan arbejde videre på.
Region Sjælland har selv været med til at investere i LeanVent via den regionale fond CAT Invest Zealand, der blev oprettet i 2010, og som bl.a. også har investeret i Skælskør-virksomheden Cotes, der producerer affugtere til verdensmarkedet.
Prisen til LeanVent betyder i øvrigt, at virksomheden går videre som kandidat til den europæiske udgave af prisen:
Det kan vi også drømme om, men med den danske pris har vi allerede fået en uvurderlig anerkendelse. Desuden kan vi glæde os over, at det er første gang, prisen går til ventilationsbranchen , siger Peter Antonsen.
Foto 1: Den europæiske miljøpris blev overrakt af miljøminister Ida Auken.
Foto 2 (kun til webbrug): Regionsrådsmedlem Flemming Stenild (t.v.) og CAT s direktør Kim Ove Olsen, der også er bestyrelsesformand i LeanVent, flankerer prismodtager Peter Antonsen.
Læs mere her
Prisen er et meget markant skulderklap til LeanVent, som er stiftet af Peter S. Antonsen.
Med tidligere prismodtagere som Grundfos og Danisco kommer vi i meget fint selskab, og det er i den grad en blåstempling af vores ventilationsspjæld , siger Peter S. Antonsen.
LeanVent, der er en aflægger af en anden virksomhed, FlexValve, har udviklet et ventilationsspjæld, som udmærker sig ved lavere energiforbrug, mindre støj og bedre regulering end hidtil kendte systemer:
Vores undersøgelser viser, at luftforbruget i mange ventilationsanlæg er langt større end nødvendigt på grund af uhensigtsmæssig regulering. Ved at begrænse luftforbruget sparer virksomheden penge, samtidig med at den reducerer belastningen af miljøet og forbedrer indeklimaet , siger Peter Antonsen.
Ventilation tegner sig for 15 procent af det totale energiforbrug i Danmark:
Der er derfor mange penge og en væsentlig CO2 besparelse at hente ved at installere vores systemer, og på globalt plan skal potentialet tælles i milliarder af kroner , siger Peter S. Antonsen, der har arbejdet med projektet i 15 år. Virksomheden har nu seks medarbejdere og er i færd med at etablere agenturer i Finland, Holland og Tyskland.
Regional satsning
Prisen til LeanVent er samtidig en meget velkommen markering af, at Region Sjælland har udpeget cleantech som et af de regionale indsatsområder. Det siger Flemming Stenild, medlem af Vækstforum Sjælland og Regionsrådet:
Cleantech, energi og miljø er et særligt fokusområde for os, fordi vi kan se, at det er en sektor, som vi med fordel kan udvikle i Region Sjælland. LeanVent er en af flere aktører, der er med til at give svaret på nogle af de problemer, som hele verden slås med. Det er en styrkeposition, vi kan arbejde videre på.
Region Sjælland har selv været med til at investere i LeanVent via den regionale fond CAT Invest Zealand, der blev oprettet i 2010, og som bl.a. også har investeret i Skælskør-virksomheden Cotes, der producerer affugtere til verdensmarkedet.
Prisen til LeanVent betyder i øvrigt, at virksomheden går videre som kandidat til den europæiske udgave af prisen:
Det kan vi også drømme om, men med den danske pris har vi allerede fået en uvurderlig anerkendelse. Desuden kan vi glæde os over, at det er første gang, prisen går til ventilationsbranchen , siger Peter Antonsen.
Foto 1: Den europæiske miljøpris blev overrakt af miljøminister Ida Auken.
Foto 2 (kun til webbrug): Regionsrådsmedlem Flemming Stenild (t.v.) og CAT s direktør Kim Ove Olsen, der også er bestyrelsesformand i LeanVent, flankerer prismodtager Peter Antonsen.
Læs mere her
Emner
2010,
bestyrelsesformand,
Danisco,
Danmark,
direktør,
energi,
energiforbrug,
euro,
Europe,
Finland,
Grundfos,
Holland,
Ida Auken,
Korsør,
miljø,
penge,
Regionsråd,
Sjælland,
Tyskland,
virksomhed
søndag den 29. april 2012
Vækst på 5,7 procent i installationsbranchen
Installationsbranchen kunne i 2011 notere en salgsfremgang på 2,2 milliarder kroner til et samlet salg på 41,1 milliarder kroner. Dermed voksede salget med 5,7 pct.
2011 blev således året, hvor de danske el- og vvs-virksomheder for første gang siden 2008 mærkede en lille fremgang. I 2012 forventes også en beskeden stigning i branchens salg. Til gengæld kan aktiviteten formentlig kun lige fastholdes i 2013. Det forudser TEKNIQ Installatørernes Organisation på baggrund af årets Markedsstatistik.
Økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen, peger på tre forhold, som især har haft betydning for fremgangen sidste år:
- Øget fokus på energieffektivisering og vedvarende energi.
- Vækstinitiativer fra den tidligere og nuværende regering. Herunder BoligJobordningen og i særdeleshed fremrykningen af offentlige investeringer, der har ført til flere offentlige opgaver og byggeri af almene boliger.
- Skybruddet i juli måned, som medførte en lang række renoveringsarbejde.
Samlet øgede 44 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder om-sætningen sidste år, og Markedsstatistikken viser yderligere, at cirka halvdelen af virksomhederne har samme eller større omsætning sammenholdt med branchens rekordår i 2008.
- Det er positivt, at aktiviteten igen stiger. Men man skal huske på, at der fortsat er lang vej til niveauet fra før krisen, da branchens salg toppede med 51,4 milliarder kroner, siger Klaus Mosekjær Madsen. Han gør opmærksom på, at væksten i 2011 ikke har ført til flere ansatte. Det er et tegn på, at fremgangen trods alt er så beskeden, at den ikke har elimineret den overkapacitet, der fortsat er i branchen.
TEKNIQ forventer, at branchen i 2012 vil opleve en beskeden salgsfremgang på yderligere 1,1 milliarder kroner.
Det private nybyggeri ligger stort set dødt og der er ikke for alvor kommet gang i dansk økonomi endnu. Alligevel får installationsbranchen en lille aktivitetsfremgang i 2012, fordi der fortsat vil være høj aktivitet inden for det offentlige og almene boligbyggeri. Samtidig vil den kommende energihandlingsplan trække i den rigtige retning i kraft af et øget fokus på energirenovering og vedvarende energi. Herudover er der flere store anlægsopgaver lige om hjørnet, som for eksempel metrobyggeriet i København, sygehusbyggerier flere steder i landet og renovering af jernbanenettets signalsystem, forklarer Klaus Mosekjær Madsen, der tilføjer, at der også vil være arbejde for branchen i kraft af udbygning og teknologisk omstilling af forsyningsnettet - herunder en markant udbygning af fjernvarmens ledningsnet.
Endelig vil det nye lovpligtige eleftersyn, der træder i kraft den 1. maj, give branchen nye opgaver, både i kraft af selve eftersynet, men også i kraft af de reparationsopgaver, der følger af, at huskøberne bliver gjort opmærksom på eventuelle fejl i elinstallationerne.
I 2013 er forventningen, at installationsbranchen kan fastholde omsætningsniveauet fra 2012. Energi, anlæg og en begyndende vending på det private boligmarked trækker op. Til gengæld falder nybyggeriet af almene boliger, og regeringens vækstinitiativer bliver mere end opvejet af generelle finanspolitiske stramninger. Endelig vil skaderne efter skybruddet sidste sommer være udbedret.
Vi skønner samlet set, at de forskellige forhold opvejer hinanden, og at omsætningen næste år vil kunne fastholdes på 42,2 milliarder kroner, svarende 2012-niveau. Men branchens fremtidsudsigter er grundlæggende gode, fastslår Klaus Mosekjær Madsen.
De positive forventninger til fremtiden er baseret på, at der i bygge- og anlægsbranchen er en klar tendens til, at installationsbranchens ydelser vil fylde mere.
Behovet for tekniske løsninger er stigende og energiområdet er i markant vækst. Derfor kan installationsbranchen tillade sig at se mere positivt på fremtiden, end den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen, siger Klaus Mosekjær Madsen.
Yderligere information: Kontakt økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen tlf. 7742 4237
Læs mere her
2011 blev således året, hvor de danske el- og vvs-virksomheder for første gang siden 2008 mærkede en lille fremgang. I 2012 forventes også en beskeden stigning i branchens salg. Til gengæld kan aktiviteten formentlig kun lige fastholdes i 2013. Det forudser TEKNIQ Installatørernes Organisation på baggrund af årets Markedsstatistik.
Økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen, peger på tre forhold, som især har haft betydning for fremgangen sidste år:
- Øget fokus på energieffektivisering og vedvarende energi.
- Vækstinitiativer fra den tidligere og nuværende regering. Herunder BoligJobordningen og i særdeleshed fremrykningen af offentlige investeringer, der har ført til flere offentlige opgaver og byggeri af almene boliger.
- Skybruddet i juli måned, som medførte en lang række renoveringsarbejde.
Samlet øgede 44 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder om-sætningen sidste år, og Markedsstatistikken viser yderligere, at cirka halvdelen af virksomhederne har samme eller større omsætning sammenholdt med branchens rekordår i 2008.
- Det er positivt, at aktiviteten igen stiger. Men man skal huske på, at der fortsat er lang vej til niveauet fra før krisen, da branchens salg toppede med 51,4 milliarder kroner, siger Klaus Mosekjær Madsen. Han gør opmærksom på, at væksten i 2011 ikke har ført til flere ansatte. Det er et tegn på, at fremgangen trods alt er så beskeden, at den ikke har elimineret den overkapacitet, der fortsat er i branchen.
TEKNIQ forventer, at branchen i 2012 vil opleve en beskeden salgsfremgang på yderligere 1,1 milliarder kroner.
Det private nybyggeri ligger stort set dødt og der er ikke for alvor kommet gang i dansk økonomi endnu. Alligevel får installationsbranchen en lille aktivitetsfremgang i 2012, fordi der fortsat vil være høj aktivitet inden for det offentlige og almene boligbyggeri. Samtidig vil den kommende energihandlingsplan trække i den rigtige retning i kraft af et øget fokus på energirenovering og vedvarende energi. Herudover er der flere store anlægsopgaver lige om hjørnet, som for eksempel metrobyggeriet i København, sygehusbyggerier flere steder i landet og renovering af jernbanenettets signalsystem, forklarer Klaus Mosekjær Madsen, der tilføjer, at der også vil være arbejde for branchen i kraft af udbygning og teknologisk omstilling af forsyningsnettet - herunder en markant udbygning af fjernvarmens ledningsnet.
Endelig vil det nye lovpligtige eleftersyn, der træder i kraft den 1. maj, give branchen nye opgaver, både i kraft af selve eftersynet, men også i kraft af de reparationsopgaver, der følger af, at huskøberne bliver gjort opmærksom på eventuelle fejl i elinstallationerne.
I 2013 er forventningen, at installationsbranchen kan fastholde omsætningsniveauet fra 2012. Energi, anlæg og en begyndende vending på det private boligmarked trækker op. Til gengæld falder nybyggeriet af almene boliger, og regeringens vækstinitiativer bliver mere end opvejet af generelle finanspolitiske stramninger. Endelig vil skaderne efter skybruddet sidste sommer være udbedret.
Vi skønner samlet set, at de forskellige forhold opvejer hinanden, og at omsætningen næste år vil kunne fastholdes på 42,2 milliarder kroner, svarende 2012-niveau. Men branchens fremtidsudsigter er grundlæggende gode, fastslår Klaus Mosekjær Madsen.
De positive forventninger til fremtiden er baseret på, at der i bygge- og anlægsbranchen er en klar tendens til, at installationsbranchens ydelser vil fylde mere.
Behovet for tekniske løsninger er stigende og energiområdet er i markant vækst. Derfor kan installationsbranchen tillade sig at se mere positivt på fremtiden, end den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen, siger Klaus Mosekjær Madsen.
Yderligere information: Kontakt økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen tlf. 7742 4237
Læs mere her
Emner
2008,
2011,
2012,
2013,
energi,
energiområde,
fjernvarme,
jernbanenettet,
København,
omsætning,
politi,
regering,
regeringen,
sygehus,
teknologi,
virksomhed,
økonomi
lørdag den 28. april 2012
Kampagne med beskæftigelsespotentiale
Der er fokus på at skabe job for håndværkerne, når XL-BYG i en ny stor kampagne til de private boligejere tager fat på energirenoveringer under overskriften Skift vinduer og spar på energien .
Energirenoveringer er omdrejningspunktet for de fleste projekter, der udføres i de danske boliger i disse år. Og vinduesprojektet er et af dem, der er højt prioriteret. Der kan nemlig være rigtigt mange penge at spare på varmeregningen, hvis vinduerne er nye og energirigtige. Er man som boligejer i tvivl, om vinduesudskiftningen er den bedste løsning, er et energitjek af boligen en god ide. I XL-BYG regi blev ca. 400 håndværkere i efteråret 2011 uddannet til professionelle energivejledere, der kan udføre disse energitjek.
Grundstenen i XL-BYG kædens nye vindueskampagne er at hjælpe de danske boligejere gennem hele processen og guide dem til den rigtige hjælp og tilskud til renoveringsprojektet. I samme omgang skabes der øget beskæftigelse til kædens håndværkerkunder. Til at udføre energitjekket samt til selve renoveringsarbejdet.
Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- Mange boligejere drømmer om nye vinduer, først og fremmest fordi det er fornuftigt og energibesparende, men selvfølgeligt også pga. æstetikken og muligheden for et smukt hjem. I XL-BYG synes vi, at det skal være nemt at skifte vinduer for vores kunder. Vindueskampagnen skal derfor vise, at processen er enkel.
- Med afsæt i et møde med vindueseksperten i XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til mange dygtige håndværkere.
Økonomisk og praktisk hjælp
De private boligejere kan få både økonomisk og praktisk hjælp til energirenoveringen. Den økonomiske hjælp er håndværkertilskudsordningen, der giver op til 15.000,- i fradrag for alle personer over 18 år i forbindelse med håndværkerlønudgiften. Den praktiske hjælp til boligejerne ønsker XL-BYG, at deres professionelle håndværkerkunder skal stå for. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-BYG PROFFCENTER således at forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
Marketingchef Alice Monberg uddyber,
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i vinduesudskiftning og energirenovering hos privatkunderne, være med til at skabe en øget beskæftigelse. Det samme kan markedsføringen af energitjekket overfor de private kunder.
- At udvide jobmulighederne for vores professionelle kunder er et kerneområde, som også var grunden til at der blev satset stort på at uddanne energivejledere i efteråret 2011. På den måde kan vi skabe synergi mellem de kompetencer vores håndværkere har, og de budskaber, vi ønsker at påvirke de private kunder med.
Vindueskampagnen starter i alle XL-BYG kædens byggecentre i uge 14 med ekstra stærke tilbud på vinduer fra kendte leverandører. Kampagnen kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.
Billedtekst:
XL-BYG vil med en stor vindueskampagne skabe jobs til kædens håndværkere.
Læs mere her
Energirenoveringer er omdrejningspunktet for de fleste projekter, der udføres i de danske boliger i disse år. Og vinduesprojektet er et af dem, der er højt prioriteret. Der kan nemlig være rigtigt mange penge at spare på varmeregningen, hvis vinduerne er nye og energirigtige. Er man som boligejer i tvivl, om vinduesudskiftningen er den bedste løsning, er et energitjek af boligen en god ide. I XL-BYG regi blev ca. 400 håndværkere i efteråret 2011 uddannet til professionelle energivejledere, der kan udføre disse energitjek.
Grundstenen i XL-BYG kædens nye vindueskampagne er at hjælpe de danske boligejere gennem hele processen og guide dem til den rigtige hjælp og tilskud til renoveringsprojektet. I samme omgang skabes der øget beskæftigelse til kædens håndværkerkunder. Til at udføre energitjekket samt til selve renoveringsarbejdet.
Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,
- Mange boligejere drømmer om nye vinduer, først og fremmest fordi det er fornuftigt og energibesparende, men selvfølgeligt også pga. æstetikken og muligheden for et smukt hjem. I XL-BYG synes vi, at det skal være nemt at skifte vinduer for vores kunder. Vindueskampagnen skal derfor vise, at processen er enkel.
- Med afsæt i et møde med vindueseksperten i XL-BYG hjælper vi kunderne godt i gang, og til den praktiske del af arbejdet kan vi være med til at etablere kontakt til mange dygtige håndværkere.
Økonomisk og praktisk hjælp
De private boligejere kan få både økonomisk og praktisk hjælp til energirenoveringen. Den økonomiske hjælp er håndværkertilskudsordningen, der giver op til 15.000,- i fradrag for alle personer over 18 år i forbindelse med håndværkerlønudgiften. Den praktiske hjælp til boligejerne ønsker XL-BYG, at deres professionelle håndværkerkunder skal stå for. Håndværkere opfordres derfor til at aflevere deres visitkort i det lokale XL-BYG PROFFCENTER således at forretningen kan henvise kunden til håndværkeren, når projektet skal igangsættes.
Marketingchef Alice Monberg uddyber,
- Set med de professionelles briller, kan øget interesse i vinduesudskiftning og energirenovering hos privatkunderne, være med til at skabe en øget beskæftigelse. Det samme kan markedsføringen af energitjekket overfor de private kunder.
- At udvide jobmulighederne for vores professionelle kunder er et kerneområde, som også var grunden til at der blev satset stort på at uddanne energivejledere i efteråret 2011. På den måde kan vi skabe synergi mellem de kompetencer vores håndværkere har, og de budskaber, vi ønsker at påvirke de private kunder med.
Vindueskampagnen starter i alle XL-BYG kædens byggecentre i uge 14 med ekstra stærke tilbud på vinduer fra kendte leverandører. Kampagnen kører i første omgang i 3 uger. Se mere på www.xl-byg.dk.
Billedtekst:
XL-BYG vil med en stor vindueskampagne skabe jobs til kædens håndværkere.
Læs mere her
Emner
2011,
beskæftigelse,
boligejer,
boligejere,
energi,
Håndværker,
jobmuligheder,
markedsføring,
penge,
XL-BYG,
økonomi
fredag den 27. april 2012
Det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen er nu klar til at udføre det nye eleftersyn
Der er blevet arbejdet på højtryk hos OBH-Gruppen siden det sidste år blev offentliggjort, at der fra 1. maj i år skal laves eleftersyn i forbindelse med hushandler. OBH-Gruppen var for mere end 15 år siden den første virksomhed, der satte tilstandsrapporter og energimærkning i system, og i dag er de landsdækkende specialister inden for bygningsinspektion.
Virksomheden har gjort det til sit varemærke at skabe tryghed og gennemsigtighed for de danske boligejere.
- Uvildigheden ligger i vores DNA som et mere end 45 år gammelt ingeniørhus, og vi er stolte af hver morgen at gå på arbejde og hjælpe vores kunder med det, vi ved allermest om bygninger, konstruktioner og vedligeholdelse udtaler salgschef Tina Jensen fra OBH-Gruppen.
Eleftersynet er for os en naturlig udvidelse af de mange tusinde bygningsinspektioner, vi hvert år udfører, og vi har derfor valgt fra starten af, at udvikle og uddanne os til at kunne udføre eleftersynet. Vi har bygget de nødvendige kvalitetssystemer op, uddannet vores bygningssagkyndige, og er i dag certificeret af Sikkerhedsstyrelsen og autoriseret til at udføre eleftersyn fra tirsdag d. 1. maj. Vi er med andre ord ydmyge overfor opgaven, men fordi vi er grundig forberedt, går vi til det med rank ryg siger autoriseret elinstallatør Peter Baagøe Larsen fra OBH-Gruppen.
OBH-Gruppens bygningssagkyndige har gennemført et længere uddannelsesforløb
og trænet eleftersyn i praksis, så kunderne allerede fra tirsdag kan få fordel af, at både eleftersyn, tilstandsrapport og energimærke kan klares ved ét besøg.
- Vi vil udnytte vores unikke faglighed og uvildighed til at give kunderne markedets bedste service det er det vi lever af og er bedst til, og så lader vi de, der er bedst til at montere og installere om at lave det udførende arbejde. Så har vi rene linjer, og kunderne kan være trygge.
Læs mere her
Virksomheden har gjort det til sit varemærke at skabe tryghed og gennemsigtighed for de danske boligejere.
- Uvildigheden ligger i vores DNA som et mere end 45 år gammelt ingeniørhus, og vi er stolte af hver morgen at gå på arbejde og hjælpe vores kunder med det, vi ved allermest om bygninger, konstruktioner og vedligeholdelse udtaler salgschef Tina Jensen fra OBH-Gruppen.
Eleftersynet er for os en naturlig udvidelse af de mange tusinde bygningsinspektioner, vi hvert år udfører, og vi har derfor valgt fra starten af, at udvikle og uddanne os til at kunne udføre eleftersynet. Vi har bygget de nødvendige kvalitetssystemer op, uddannet vores bygningssagkyndige, og er i dag certificeret af Sikkerhedsstyrelsen og autoriseret til at udføre eleftersyn fra tirsdag d. 1. maj. Vi er med andre ord ydmyge overfor opgaven, men fordi vi er grundig forberedt, går vi til det med rank ryg siger autoriseret elinstallatør Peter Baagøe Larsen fra OBH-Gruppen.
OBH-Gruppens bygningssagkyndige har gennemført et længere uddannelsesforløb
og trænet eleftersyn i praksis, så kunderne allerede fra tirsdag kan få fordel af, at både eleftersyn, tilstandsrapport og energimærke kan klares ved ét besøg.
- Vi vil udnytte vores unikke faglighed og uvildighed til at give kunderne markedets bedste service det er det vi lever af og er bedst til, og så lader vi de, der er bedst til at montere og installere om at lave det udførende arbejde. Så har vi rene linjer, og kunderne kan være trygge.
Læs mere her
Emner
boligejer,
boligejere,
DNA,
dæk,
energi,
faglighed,
OB,
Sikkerhedsstyrelsen,
uddannelse,
virksomhed
Renoveringsboom øger efterspørgslen på grøn el-teknologi
Den danske stats milliardinvesteringer i boligrenoveringer i 2011 og 2012 øger efterspørgslen i byggesektoren samt behovet for energibesparende el-teknik, viser ny undersøgelse.
Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. Det er præcis det, som i øjeblikket sker i byggesektoren, hvor de offentlige investeringer i renoveringer smitter kraftigt af på efterspørgslen af energibesparende el-installationer. Det viser en ny undersøgelse fra el-installatørvirksomheden Lindpro A/S blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift.
41 procent svarer, at de vil øge efterspørgslen på el-besparende teknologi i forbindelse med kommende renoveringer i 2012 med op til 10 procent. 15 procent svarer, at de vil bestille mellem 11 og 25 procent mere grøn el-teknik. Otte procent vil bestille mere, mens efterspørgsel vil være uændret for 33 procents vedkommende.
Lav risiko og stigende oliepriser skaber efterspørgsel
Vores produkter er gennemprøvede teknologier med en lav risiko for fejl og dermed en sikker investering. Typisk sparer vores kunder med en energistrategi og få konkrete ændringer i deres el-installationer omkring 30 procent af deres strømforbrug. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen og i CO2-regnskabet med det samme. Det er utrolig vigtigt for alle lige nu, hvor energipriserne stiger og ikke falder foreløbig, fordi virksomhederne øger rentabiliteten ved at minimere energiforbruget så meget som muligt, siger administrerende direktør Michael Højgaard hos Lindpro A/S, der har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications.
Regeringen afsatte 10,6 mia. kr. til energirenoveringer i 2011 og 2,6 mia. kr. i 2012. 33 procent af de adspurgte venter, at investeringer vil forøge efterspørgslen i deres virksomhed med op til 10 procent. 18 procent forudser en stigende ordretilgang på mellem 11 og 25 procent, mens 6 procent venter en endnu større efterspørgsel. 41 procent forventer ikke en øget efterspørgsel.
Grønne el-installationer i tusindvis af renoveringer
I alt står 15.000 energiineffektive bygninger fra 1970 erne landet rundt over for en renovering i de kommende år. I undersøgelsen svarer 51 procent af deltagerne, at de vil anvende grønne el-installationer til at nedbringe elforbruget i op til 50 procent af renoveringerne. 33 procent vurderer, at grønne el-teknologier vil blive anvendt i mellem halvdelen og alle renoveringer.
Vi venter også at anvende stadig mere energibesparende el-teknologier i kommende renoverings- og byggeprojekter. Det er en meget effektiv måde at sænke energiforbruget på. Flere og flere kunder bestiller desuden byggerier, som opfylder kriterierne i internationale standarder som LEED, Breeam og Green Building. Derfor skal vi sænke CO2-aftrykket og reducere driftsomkostningerne i de gamle bygninger. Her er grønne el-teknologier en vigtig del af vores arbejde, siger Teknisk direktør hos Sjælsø Gruppen, Peter Ebbesen.
Billedtekst
Virksomheder og offentlige institutioner kan spare markante beløb ved at udskifte almindelig belysning med LED-lys, viser ny undersøgelse foretaget af Lindpro.
Læs mere her
Når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen. Det er præcis det, som i øjeblikket sker i byggesektoren, hvor de offentlige investeringer i renoveringer smitter kraftigt af på efterspørgslen af energibesparende el-installationer. Det viser en ny undersøgelse fra el-installatørvirksomheden Lindpro A/S blandt offentlige og private chefer inden for byggeri og bygningsdrift.
41 procent svarer, at de vil øge efterspørgslen på el-besparende teknologi i forbindelse med kommende renoveringer i 2012 med op til 10 procent. 15 procent svarer, at de vil bestille mellem 11 og 25 procent mere grøn el-teknik. Otte procent vil bestille mere, mens efterspørgsel vil være uændret for 33 procents vedkommende.
Lav risiko og stigende oliepriser skaber efterspørgsel
Vores produkter er gennemprøvede teknologier med en lav risiko for fejl og dermed en sikker investering. Typisk sparer vores kunder med en energistrategi og få konkrete ændringer i deres el-installationer omkring 30 procent af deres strømforbrug. Resultaterne kan aflæses på bundlinjen og i CO2-regnskabet med det samme. Det er utrolig vigtigt for alle lige nu, hvor energipriserne stiger og ikke falder foreløbig, fordi virksomhederne øger rentabiliteten ved at minimere energiforbruget så meget som muligt, siger administrerende direktør Michael Højgaard hos Lindpro A/S, der har foretaget undersøgelsen i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications.
Regeringen afsatte 10,6 mia. kr. til energirenoveringer i 2011 og 2,6 mia. kr. i 2012. 33 procent af de adspurgte venter, at investeringer vil forøge efterspørgslen i deres virksomhed med op til 10 procent. 18 procent forudser en stigende ordretilgang på mellem 11 og 25 procent, mens 6 procent venter en endnu større efterspørgsel. 41 procent forventer ikke en øget efterspørgsel.
Grønne el-installationer i tusindvis af renoveringer
I alt står 15.000 energiineffektive bygninger fra 1970 erne landet rundt over for en renovering i de kommende år. I undersøgelsen svarer 51 procent af deltagerne, at de vil anvende grønne el-installationer til at nedbringe elforbruget i op til 50 procent af renoveringerne. 33 procent vurderer, at grønne el-teknologier vil blive anvendt i mellem halvdelen og alle renoveringer.
Vi venter også at anvende stadig mere energibesparende el-teknologier i kommende renoverings- og byggeprojekter. Det er en meget effektiv måde at sænke energiforbruget på. Flere og flere kunder bestiller desuden byggerier, som opfylder kriterierne i internationale standarder som LEED, Breeam og Green Building. Derfor skal vi sænke CO2-aftrykket og reducere driftsomkostningerne i de gamle bygninger. Her er grønne el-teknologier en vigtig del af vores arbejde, siger Teknisk direktør hos Sjælsø Gruppen, Peter Ebbesen.
Billedtekst
Virksomheder og offentlige institutioner kan spare markante beløb ved at udskifte almindelig belysning med LED-lys, viser ny undersøgelse foretaget af Lindpro.
Læs mere her
Emner
2011,
2012,
direktør,
energi,
energiforbrug,
Højgaard,
kommunikation,
omkostninger,
regnskab,
Sjælsø Gruppen,
strategi,
strømforbrug,
teknologi,
virksomhed
onsdag den 25. april 2012
VE-Byg gør klar til offensiv
Efter den ordinære generalforsamling i marts har bestyrelsen nu konstitueret sig og bemandet sit sekretariat i Dansk Byggeri
En række virksomheder i Dansk Byggeri, som sælger og installerer produkter inden for vedvarende energi, fandt sidste efterår sammen og dannede interessegruppen VE-Byg.
Ny bestyrelse
Nu har gruppen holdt sin første ordinære generalforsamling og valgt bestyrelse. Niels Moestrup fra MOESTRUP Tømrer/Snedker, der blev valgt som gruppens formand på den stiftende generalforsamling i oktober, fortsætter som formand for de kommende to år.
Han får følgeskab af Allan Børsting Laursen fra Lasse Larsen Byggefirma as og Henning Pallesen fra Dansk Varmepumpe Industri, der begge ligeledes blev valgt for to år.
Herudover består bestyrelsen af Signe Antvorskov Krag fra Gaia Solar, der blev valgt som næstformand, samt Niels Heidtmann fra Komproment og Morten Victor Petersen fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Alle tre blev valgt for en et-års periode.
Sekretariatet på plads
Torben Kaas fra Dansk Byggeri er blevet knyttet til VE-Byg som konsulent, og René Lund Petersen har afløst Søren Meyer som konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri.
På et møde i februar blev det besluttet at etablere et videngrundlag, der kan understøtte intentionerne med VE-Byg, hvilket dels er at sikre, at medlemsvirksomhederne bliver hørt i debatten om løsninger på området, dels at boligejere samt private og offentlige virksomheder får information om de mange positive muligheder, der er ved at anvende klimavenlige energiløsninger i byggeriet.
René Lund og Torben Kaas skal som sekretariat blandt andet tage hånd om, at der etableres en hjemmeside, hvoraf dette videngrundlag fremgår tillige med information om deklarering og certificering af relevante produkter samt VE-Bygs formål og medlemsvirksomheder.
- Med bestyrelse og sekretariat på plads er VE-Byg nu klar til at manifestere sig som en etableret organisation, siger Niels Moestrup, der på generalforsamlingen fik et klart mandat til sammen med bestyrelsen at sætte vedvarende energiløsninger på den offentlige dagsorden.
VE-Byg organiserer en bred række aktører, der arbejder med klima-, miljø- og energivenlige løsninger inden for byggeriet. Det drejer sig om materialeproducenter, importører, forhandlere håndværkere, rådgivere og forbrugerinteresser.
- De senere år har der været fokuseret meget på centrale løsninger inden for eksempelvis opvarmning og køling. Vores fokus er på de decentrale løsninger såsom tekniske anlæg og bygningskomponenter, der optimerer energiprofilen af bygningen. Det vil sige alt lige fra varmepumper, solceller, solpaneler over i isolering, vinduer, klimaskærmsløsninger og andre tiltag, siger Niels Moestrup.
VE-Byg vil derfor også engagere sig politisk for at påvirke rammebetingelserne for branchen, hvor klimarigtige løsninger og vedvarende energi er kommet højt på dagsordenen de seneste år.
Læs mere her
En række virksomheder i Dansk Byggeri, som sælger og installerer produkter inden for vedvarende energi, fandt sidste efterår sammen og dannede interessegruppen VE-Byg.
Ny bestyrelse
Nu har gruppen holdt sin første ordinære generalforsamling og valgt bestyrelse. Niels Moestrup fra MOESTRUP Tømrer/Snedker, der blev valgt som gruppens formand på den stiftende generalforsamling i oktober, fortsætter som formand for de kommende to år.
Han får følgeskab af Allan Børsting Laursen fra Lasse Larsen Byggefirma as og Henning Pallesen fra Dansk Varmepumpe Industri, der begge ligeledes blev valgt for to år.
Herudover består bestyrelsen af Signe Antvorskov Krag fra Gaia Solar, der blev valgt som næstformand, samt Niels Heidtmann fra Komproment og Morten Victor Petersen fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Alle tre blev valgt for en et-års periode.
Sekretariatet på plads
Torben Kaas fra Dansk Byggeri er blevet knyttet til VE-Byg som konsulent, og René Lund Petersen har afløst Søren Meyer som konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri.
På et møde i februar blev det besluttet at etablere et videngrundlag, der kan understøtte intentionerne med VE-Byg, hvilket dels er at sikre, at medlemsvirksomhederne bliver hørt i debatten om løsninger på området, dels at boligejere samt private og offentlige virksomheder får information om de mange positive muligheder, der er ved at anvende klimavenlige energiløsninger i byggeriet.
René Lund og Torben Kaas skal som sekretariat blandt andet tage hånd om, at der etableres en hjemmeside, hvoraf dette videngrundlag fremgår tillige med information om deklarering og certificering af relevante produkter samt VE-Bygs formål og medlemsvirksomheder.
- Med bestyrelse og sekretariat på plads er VE-Byg nu klar til at manifestere sig som en etableret organisation, siger Niels Moestrup, der på generalforsamlingen fik et klart mandat til sammen med bestyrelsen at sætte vedvarende energiløsninger på den offentlige dagsorden.
VE-Byg organiserer en bred række aktører, der arbejder med klima-, miljø- og energivenlige løsninger inden for byggeriet. Det drejer sig om materialeproducenter, importører, forhandlere håndværkere, rådgivere og forbrugerinteresser.
- De senere år har der været fokuseret meget på centrale løsninger inden for eksempelvis opvarmning og køling. Vores fokus er på de decentrale løsninger såsom tekniske anlæg og bygningskomponenter, der optimerer energiprofilen af bygningen. Det vil sige alt lige fra varmepumper, solceller, solpaneler over i isolering, vinduer, klimaskærmsløsninger og andre tiltag, siger Niels Moestrup.
VE-Byg vil derfor også engagere sig politisk for at påvirke rammebetingelserne for branchen, hvor klimarigtige løsninger og vedvarende energi er kommet højt på dagsordenen de seneste år.
Læs mere her
Emner
boligejer,
boligejere,
energi,
miljø,
organisation,
politi,
Solar,
vindmøller,
virksomhed
fredag den 20. april 2012
Direktør: Mere nuanceret energidebat på Christiansborg / NY undersøgelse
NY UNDERSØGELSE: Offentlige og private virksomheder vurderer, at energibesparende el-installationer er den bedste kilde til energibesparelser, viser nye tal. Grøn el-teknologi har et enormt potentiale til at sænke energiforbruget, som politikerne slet ikke realiserer, siger administrerende direktør Michael Højgaard, Lindpro A/S.
Grønne el-installationer sparer mest energi. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige og private ledere indenfor byggeteknik og vedligeholdelse af bygninger, der har svaret på, hvad der bidrager mest til et lavt energiforbrug i Danmark. 61 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen peger på energibesparende el-installationer.
Efterlysning: Nuanceret energidebat
Hos Lindpro har vi naturligvis ikke det fjerneste imod grøn energi, tværtimod. Men den hjemlige energidebat handler alt for meget om vindenergi og beklageligvis alt for lidt om energibesparende el-installationer. Vi anbefaler, at vi især udnytter det potentiale, som moderne el-installationer kan give til at nedsætte energiforbruget og mindske CO2-udslippet. En virksomhed, der går over til LED-lys, bruger ca. 30 procent mindre strøm. Spørgsmålet er, om vi får reduceret CO2-forbruget mest muligt ved at investere 40 mia. kr. i vindenergi alene, eller om vi skal se på alternativer Jeg er ikke sikker og efterlyser en markant mere nuanceret dialog mellem politikerne og installationsbranchen, siger Michael Højgaard, Lindpro A/S.
El-teknik giver største energibesparelser
Undersøgelsen, der er foretaget af Lindpro A/S i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications, viser, at 80 procent af virksomhederne har en strategi for at nedbringe energiforbruget. 85 procent svarer, at energibesparende el-installationer indgår i den. Samtidig vurderes slutbrugerne også at sætte mest lid til energibesparende el-installationer, når de skal spare energi, viser undersøgelsen.
Resultaterne viser, at lederne indenfor byggeteknik og bygningsvedligeholdelse generelt sammenkæder et lavt energiforbrug i nye byggerier med andet end isolering og vinduer. Det er blevet mere rentabelt at skifte forældet el-teknik ud med ny, innovativ el-teknik, siger Michael Højgaard.
Faktaboks: Det mener virksomhederne skaber et lavt energiforbrug
Energibespar. el-installationer - 62%
Vindenergi - 56%
Isolering - 46%
Tilknytning af energirådgivere - 26%
Vinduer - 23%
Solenergi - 23%
Bioenergi - 13%
Læs mere her
Grønne el-installationer sparer mest energi. Det viser en ny undersøgelse blandt offentlige og private ledere indenfor byggeteknik og vedligeholdelse af bygninger, der har svaret på, hvad der bidrager mest til et lavt energiforbrug i Danmark. 61 procent af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen peger på energibesparende el-installationer.
Efterlysning: Nuanceret energidebat
Hos Lindpro har vi naturligvis ikke det fjerneste imod grøn energi, tværtimod. Men den hjemlige energidebat handler alt for meget om vindenergi og beklageligvis alt for lidt om energibesparende el-installationer. Vi anbefaler, at vi især udnytter det potentiale, som moderne el-installationer kan give til at nedsætte energiforbruget og mindske CO2-udslippet. En virksomhed, der går over til LED-lys, bruger ca. 30 procent mindre strøm. Spørgsmålet er, om vi får reduceret CO2-forbruget mest muligt ved at investere 40 mia. kr. i vindenergi alene, eller om vi skal se på alternativer Jeg er ikke sikker og efterlyser en markant mere nuanceret dialog mellem politikerne og installationsbranchen, siger Michael Højgaard, Lindpro A/S.
El-teknik giver største energibesparelser
Undersøgelsen, der er foretaget af Lindpro A/S i samarbejde med kommunikationsbureauet BullsEye Communications, viser, at 80 procent af virksomhederne har en strategi for at nedbringe energiforbruget. 85 procent svarer, at energibesparende el-installationer indgår i den. Samtidig vurderes slutbrugerne også at sætte mest lid til energibesparende el-installationer, når de skal spare energi, viser undersøgelsen.
Resultaterne viser, at lederne indenfor byggeteknik og bygningsvedligeholdelse generelt sammenkæder et lavt energiforbrug i nye byggerier med andet end isolering og vinduer. Det er blevet mere rentabelt at skifte forældet el-teknik ud med ny, innovativ el-teknik, siger Michael Højgaard.
Faktaboks: Det mener virksomhederne skaber et lavt energiforbrug
Energibespar. el-installationer - 62%
Vindenergi - 56%
Isolering - 46%
Tilknytning af energirådgivere - 26%
Vinduer - 23%
Solenergi - 23%
Bioenergi - 13%
Læs mere her
Emner
Christiansborg,
CO2-udslip,
Danmark,
direktør,
energi,
energiforbrug,
Højgaard,
kommunikation,
politi,
strategi,
teknologi,
virksomhed
Abonner på:
Opslag (Atom)