1,5 mio. tons jord flyttet for at holde Amager tør

For at undgå oversvømmelser er diget på Vestamager blevet forstærket med 75.000 læs jord. Det har stillet skrappe krav til det benyttede entreprenørmateriel og dets dæk.

Mellem Kalvebod Miljøcenter og Kongelunden på Vestamager har dumpere igennem tre år kørt i pendulfart for at forstærke diget med ekstra jord. Dermed forebygger man oversvømmelse af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kommende år, hvor vandstanden i Øresund ventes fortsat at stige. Arbejdet, der netop er tilendebragt, startede i august 2009.

Kan dække 140 fodboldbaner i en meters højde

Projektet omfatter totalt 1,5 mio. tons jord, svarende til 75.000 læs eller nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde. Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet jord fra byggeprojekter over hele København.


Euromaster har også løbende bistået med service og rådgivning. Ulempen ved ikke at køre med traditionelle entreprenørdæk på den bløde bund med mange skarpe elementer har ifølge Allan Christensen vist sig at være en del punkteringer. I regnfulde perioder har vi været oppe på 1-2 pr. dag. Michael Christiansen fra det lokale Euromaster-center anbefalede derfor at fylde 12 ½ liter SuperTæt lappevæske i hvert dæk. Det har resulteret i, at mindre stikskader reparerede sig selv, med markant reducerede dækomkostninger til følge. Samtidig var servicevognene fra Euromasters dækcenter på Bådehavnsgade i Sydhavnen lige i nærheden og altid på pletten inden for 30-60 minutter, når der skulle udskiftes eller repareres dæk. Dermed undgik dumperne dyr, unødig stilstand, slutter entreprenøren.

Det specielle ved området omkring KMC er, at jordbunden lige under overfladen består af et 6-14 meter dybt lerlag. Vi har gravet jord op herfra og fyldt hullerne med kontamineret jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungmetaller, der nedbrydes over en tusindårig periode. Den rene lerjord, vi gravede op, er så brugt til at forstærke digerne, som er hævet med totalt 3 meter over et areal på ca. 20 ha, forklarer områdechef Jens Nejrup fra Center for Miljø under Københavns Kommune. Han lægger ikke skjul på, at arealet i kraft af de særlige bundforhold er komplekst at arbejde på, hvilket har stillet særlige krav til materiellet.

Skrappe krav til entreprenørmateriel og dæk

KMC har både benyttet egne og lejede gravemaskiner, dozere og dumpere til projektet. Der er stort set kun brugt dumpere af typen Hydrema 922 C med en totalvægt på ca. 35 ton, svarende til 6 afrikanske hanelefanter, når de er fuldt lastet med ca. 12 m³ lerjord, siger Allan B. Christensen fra Svebølle Entreprenør og Maskinudlejning ApS, som er blandt udlejerne af materiel til projektet. Han forklarer, at entreprenørmaskinerne for at undgå nedsænkning i den bløde jord ikke måtte øve for stort pres på diget. Man har derfor været i tæt dialog med Euromaster, der har været dækpartner på projektet, for at sikre brugen af de rette dæk. Trykket på jorden, som består af gammel havbund, må maksimalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kan kun Hydrema-dumperen med brede specialdæk af typen 800/45-30.5 honorere.


Læs mere her

Cityringen som motor for byudviklingen

Den nye metro fører til den største forandring af hovedstaden i 200 år - vi ved det bare ikke endnu. Derfor er det allerede nu relevant at se på, hvordan vi kan udvikle byen i de områder, hvor metroen udbygges, lydet det i en fælles kronik med Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.

Fælles kronik af juryen for Årets Byggeri i Danmark:
Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, Scott Hollingsworth, arkitekt MAA, Palle Thomsen, TUN, Peter Hesdorf, BEC, Christian Lerche, Danske Ark, Henrik Graver, FRI og Elly Kjems Hove, DI-byg

Fra det øjeblik tanken om Cityringen altså det nye metrobyggeri blev skabt og indtil nu, har processen handlet om et offentligt transportmiddel i København og på Frederiksberg. I modsætning til debatten om Metroens første fase, hvor byudviklingen af Ørestad var i centrum, er byudvikling i forbindelse med Cityringen indtil videre indskrænket til den eventuelle forgrening mod Nordhavn.

Planlægningen af Cityringen inkluderer naturligvis de stationsnære områder, som beskrevet i lokalplansforslagene. Men disse afgrænses til facaden på de nærmeste ejendomme. De kunne være klippet ud af et hvilket som helst kort.

Spørgsmålene må være, hvad skal der ske med resten af byen i de stationsnære områder Og hvad med byudviklingen efter 2018 Hvornår skal vi i gang med den diskussion Det kan godt være, at tiden til at drøfte andre investeringer forbundet med Cityringen først indtraf efter the point of no return , men vi er nu nået så langt, at debatten skal i gang. Det er nemlig alt det bag den pæne facade, det der ligger udenfor lokalplansforslagene, der afgør, om ringen giver et fornuftig afkast målt både i kroner og øre og i CO2.

Byudvikling betaler sig
Fra 2018 er antallet af metrostationer i hovedstadsområdet udbygget fra 22 til 37 39 hvis Nordhavnsstationerne vedtages. Fra 2018 er antallet af km2 jord, der ligger 10 minutters gang fra en metrostation, forøget med mindst 65 procent. Men i modsætning til Ørestad er der denne gang ikke tale om at forbedre metroens kundegrundlag med udviklingsprojekter omkring stationerne. Det er en fejl.

Vi har brug for en større debat og engagement i metrorelateret byudvikling: Både private og offentlig/private udviklingsprojekter, der skaber og udvider en blandet anvendelse inden for gåafstand af en metrostation. Hensigten må være at fremme byudviklingen og samtidig forøge brugen af cykel og kollektiv trafik i området. Skabt ved at øge tætheden af beboere, handlende, besøgende og/eller ansatte per km2 by.

Metrostationer ved Ørestad og Nordhavn to områder hvor man er og har været i gang med byudvikling nær stationerne omhandler tilsammen kun syv stationer. Der er derfor en stor del af både København og Frederiksberg, som kunne videreudvikles, hvis der blev udarbejdet nye lokalplaner for de øvrige stationsnære byområder.

Vi ved allerede i dag, at værdien af ejendomme, som ligger inden for 10 minutters gang fra en metrostation, stiger i forhold til andre ejendomme i Storkøbenhavn. Vi ved også fra andre storbyer, at en offentlig investering i et trafikknudepunkt skal kunne skabe 4-8 gange investering i byudvikling målt i kroner og øre for at være en rentabel investering i byens udvikling. Det kan både være offentlige eller private bygherrer, der udvikler og derved forbedrer området eller et samarbejde. Men man kan ikke forsvare den offentlige investering i et trafikanlæg uden udvikling. De lavthængende frugter er nu plukket med Ørestad og Flintholm. Østamager er godt på vej, men Nordhavn alene kan ikke bære den massive investering i hele Cityringen med kun to stationer.

Hvis Cityringen skal kunne forsvares som en god investering for Storkøbenhavn, skal de andre stationsnærebyområder også videreudvikles.

Fortætning og variation
Der er med Cityringen mulighed for at skabe en bedre udnyttelse af pladsen i byen. En fortætning med større bygninger og højere densitet.

I de stationsnære områder er der plads til renovering og erstatning efter nedrivning. Plads til at man kan forøge højden af eksisterende bygninger og plads til, at man kan skabe større variation i bybilledet. København i 2012 er ikke den samme by som i 1992, da Metroens lovgivning blev vedtaget. De krav, som vi i dag stiller til vores boliger og omgivelser, er anderledes end for tyve år siden. Og der er en større accept af offentlige investeringer som lokomotiv for fremgang.

Vi accepterer også større variation i bybilledet, end vi har gjort før. Bare se på Industriens Hus og Scala. Begge projekter ligger tæt på Tivoli og har begge en volumen, der overstiger de omkringliggende bygninger. Kunne man forestille sig, at de var blevet vedtaget i 1990 erne I 2012 kan vi godt tillade os at spørge, om man altid skal bevare. Kan man nedrive, når en ejendom kun er bevaringsværdig ud fra en bebyggelsessammenhæng, der ikke er tidssvarende som bolig eller kontor i dag Skal alle ejendomme i København bevare et Københavnertag Hvornår kan historiske træk og ønsket om bevaring medføre ensartethed, som opfattes negativt

Cityringen giver mulighed og anledning til forsøgsprojekter, offentlige arealer i flere niveauer, konkurrencer både åbne og begrænsede der omhandler udviklingsemner som efterisolering, alternative energikilder i bymidten eller offentlige arealer og fortætning under jorden og meget mere.

CO2 neutral fornyelse
Vigtigst er dog, at byudviklingen bør ske nærmest CO2 neutralt. Men der er flere lovmæssige og planmæssige regler, som forhindrer en god, CO2 neutral udvikling. Løsningerne bør identificeres og afprøves her og nu, mens man bygger Cityringen.

For eksempel: hvordan efterisolerer man en byejendom bedst, når der er bygget til kant af matriklen Kan byrummene ændres, så den ekstra isolering ligger i offentligt areal Eller måske ommatrikuleres Kan man indarbejde højere bygninger i en gammel bymasse Kan man tillade, at en eksisterende ejendom udvider med flere etager, såfremt ejendommens totale energiforbrug ikke stiger Fjernvarmen ville blive bedre udnyttet, og byen vil kunne få mere liv.

Men hvor meget kan byen tåle af denne type omdannelse Og hvor Det er spørgsmål, der skal stilles til beboerne i områderne og til professionelle byplanlæggere og arkitekter. Det er også et spørgsmål til de unge, under 30, som vi ved driver de tilsvarende udviklingstendenser i udlandet.

Denne måde at forny og videreudvikle byen på har også en anden fordel: planlægningen bliver et redskab for udvikling, der definerer rammer og muligheder, men som ikke nødvendigvis skal deltage aktivt i selve projekterne. Indtil videre har Danmark forsøgt at forbedre sin bæredygtighed primært igennem forsyningsselskaberne og primært igennem grønne investeringer, som er besluttet uden offentlig medvirken. Det er på denne måde, at Dong Energy på vegne af os alle har fejlinvesteret i udlandet og herhjemme i ulønsomme projekter. Det kunne være, at decentralisering og energiforbedringer vil være bedre egnet til at følge markedstendenserne og skabe et bedre afkast samtidig med, at CO2 udslip reduceres.

Lad os sætte fokus på planlægningen af vores byer for at gøre de danske investeringer rentable for os alle. Indtil nu har man opfattet København som en by defineret af en fingerplan. Nu får vi en cityring, der kun berører håndfladen.

Alle ved, at det er der, i hånden, man kan læse om fremtiden eller man kan skabe den selv.

Læs mere her

Fra snot til godt - slut med fodkolde børneinstitutioner

Mange børneinstitutioner landet over døjer med træk og dårligt indeklima i utidssvarende bygninger. Varme og skattekroner fosser ud af væggene, og travle børnefamilier kender problemet med hostende og snottede unger. Høje-Taastrup Kommune tæt på København var ingen undtagelse. Men i dag indvier klimakommunen de første 7 af i alt 27 institutioner i Danmarks måske mest ambitiøse projekt for energirenovering af daginstitutioner.

Varmeregningen reduceres typisk med 50-60 %, og i nogle af de over 30 år gamle børnehaver og vuggestuer bliver den sågar lavere end i flere nye institutioner. Dermed er der udsigt til en god forretning for kommunen. Klima- og energiminister Lykke Friis var da også begejstret, da hun i dag klippede den grønne snor. For netop grundig energirenovering af gamle bygninger bliver en krumtap i Danmarks indsats for at blive uafhængig af fossile brændsler og for eksport af grøn teknologi.

Lykke Friis roser grøn vækst
Vi skal energirenovere de gamle bygninger grundigt for at blive uafhængige af fossile brændsler og nedbringe vores CO2 udledning. Det gælder også mange offentlige bygninger, hvor der er behov for energirenovering. Vi ved, at energi bliver dyrere i fremtiden, så det er meget positivt, når en kommune - frem for at bruge penge på store energiregninger - skaber lavere energiudgifter og bedre indeklima for borgerne. Disse energiteknologier er også i høj kurs i udlandet. Så ved at gå ambitiøst til værks kan vi skabe grønne jobs og gøde jorden for eksport af grønne løsninger, siger Klima- og energiminister Lykke Friis.

Godt indeklima sund forretning for kommunen
At projektet tilmed bliver en økonomisk gevinst for kommunen er et vigtigt plus:
Vi kan skabe bedre institutioner og oven i købet spare så meget dyr energi, at Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter over en årrække reduceres. Mange tror måske, at det er billigst kun lige akkurat at opfylde lovens minimumskrav til energibesparelse. Men ved at gå endnu længere, så forventer vi faktisk, at energimoderniseringen ikke alene giver bedre indeklima for vores børn og ansatte. Det bliver også en sund forretning for skatteborgerne. Og skulle energiprisen i fremtiden stige mere end 4 % om året, ja så kommer der sågar lidt flere penge i kommunekassen, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K).

Mange børnefamilier, pædagoger - og deres arbejdsgivere - vil sikkert også være glade, hvis bedre ventilation og isolering i børneinstitutionen oven i købet kan være med til at mindske omfanget af sygedage bare en lille smule.

Glade forældre
Allerede nu hvor de første energimoderniserede børneinstitutioner er taget i brug, lyder der positive meldinger fra glade forældre:

Tidligere var der simpelthen så fodkoldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere. Det er et positivt tiltag af kommunen. Bygningerne var ikke gearet til et godt indeklima. Men det har man gjort noget ved nu, fortæller Thomas Paulsen, der er forældre-repræsentant i bestyrelsen for Søndervangs Børnehave på Vejtoften 3.

Kæmpe potentiale i energirenovering
Projektet er finansieret på markedsvilkår og uden sponsorering af materialer. Derfor er projektet et godt eksempel og af samme grund har Rockwool koncernen valgt at støtte dokumentationen og kommunikationen af resultaterne. Koncernchef Eelco van Heel fra Rockwool International, understregede projektets vigtighed:
Hvis nogen tror, at dette projekt kun har betydning for nogle få heldige lokale borgere, så tager de grundigt fejl. Energirenovering af eksisterende bygninger er højt på mange landes politiske dagsorden, for det har betydning for vores energisikkerhed, for vores konkurrenceevne og for vores klima. Den allerstørste opgave i fremtiden bliver at få energirenoveret eksisterende bygninger ned mod det næsten-nul-energi -niveau, der om få år bliver standard for nye bygninger i EU. EU's nyeste energiplan anbefaler derfor, at den offentlige sektor går forrest på dette område. Derfor er det vigtigt, at vi får konkrete projekter, som beslutningstagere fra mange lande kan besøge og lade sig inspirere af, siger Eelco van Heel.

Så meget spares
Varmeregningen i de 27 børneinstitutioner forventes typisk nedbragt med 50-60 %. I hver af institutionerne på Vejtoften, hvor Lykke Friis var på besøg i dag, svarer det til 23.370 kWh om året. Dertil kommer en 18% el-besparelse svarende til 1.824 kWh om året.

Størstedelen af investeringen på 12 millioner kroner for de første 7 institutioner dækker renoveringsarbejde, der alligevel skulle være foretaget i de gamle bygninger. En mindre del af investeringen kommer udelukkende fra den højere energistandard end minimumskravet (f.eks. bedre isolering og bedre vinduer). Med en samlet, langsigtet besparelse på ca. 240.000 kr. pr. institution vil ekstrainvesteringen dog tjene sig mere end rigeligt hjem takket været de lavere energiregninger og det endda uden at kalkulere med sparet sygefravær.

Læs mere her