Viser opslag med etiketten værktøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten værktøj. Vis alle opslag

mandag den 7. maj 2012

Fyraftenssalg for håndværkere i XL-BYG

Torsdag den 1. marts er der mulighed for at gøre en ekstra god handel i XL-BYG. Kædens Proffcentre holder nemlig FYRAFTENSSALG mellem kl. 15 og 17.30, og inviterer alle håndværkerkunder til at deltage.

Konceptet med et fyraftenssalg er ganske enkelt. At finde en række ekstra stærke tilbud på populære mærkevarer, udbyde dem i et begrænset tidsrum til et hyggeligt arrangement, hvor der ligeledes vil blive serveret lidt mad og drikke. Alle håndværker-kunder er velkomne til fyraftenssalget, som afholdes efter normal arbejdstid.

En god tradition
Fyraftenssalg i XL-BYG er en tradition, der er kommet for at blive. Marketingchef i XL-BYG, Alice Monberg fortæller,

- Fyraftenssalg er blevet en rigtig god tradition i XL-BYG. Vi har nu over flere gange afprøvet konceptet, og høstet mange gode erfaringer. Gode tilbud, lidt godt til ganen og glade kunder har skabt en god stemning i de forskellige proffcentre. Vi ved, at det især er de superskarpe tilbud på mærkevarer, der trækker håndværkerne til. Det har derfor været omdrejningspunktet for det kommende fyraftenssalg.

En enkelt ændring i forhold til tidligere fyraftenssalg er, at arrangementet nu starter allerede kl. 15. Alice Monberg uddyber,

- Mange af vores håndværkerkunder har været rigtigt positivt stemt overfor fyraftenssalget, men flere har givet udtryk for, at tidspunktet ikke var det helt rigtige. Det betyder, at vi denne gang starter allerede kl. 15, når arbejdsdagen slutter for mange håndværkere. På den måde kan vores kunder både nå at deltage i arrangementet og samtidigt komme hjem til familien i ordentlig tid.

Besøg dit lokale XL-BYG PROFFCENTER torsdag den 1. marts mellem kl. 15 og 17.30, og få del i de gode tilbud. En særlig tilbudsavis med ekstra skarpe priser, som kun har gyldighed i tidsrummet for fyraftenssalget, lander i postkassen i de kommende dage. Se de gode tilbud der eller på www.xl-byg.dk.


Billedtekst:
Nyt mærkevareværktøj til værktøjskassen Få inspiration og gode tilbud til fyraftenssalg i XL-BYG PROFFCENTER den 1. marts mellem kl. 15-17.30.

Læs mere her

søndag den 29. april 2012

FSO: Ny bestyrelse, men samme skarpe profil

Fugebranchen FSO under Dansk Byggeri har netop afholdt generalforsamling, hvor bestyrelsen stillede skarpt på organisationens positionering i byggebranchen. Profilen som nichebranche er stadig skarp

Der var stor tilfredshed med fugebranchens nicheposition og kendsgerningen, at byggebranchen i tiltagende grad vælger at bruge et FSO-medlem til de store byggeopgaver.

- Vi har generelt arbejdet hårdt med vores strategi og positionering i Fugebranchen FSO, og resultaterne er meget tilfredsstillende, siger Fugebranchens formand Bo Jensen, der på generalforsamlingen kunne byde velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer: Thomas Danielsen, indehaver af Å.F.E. A/S og Michael Christiansen fra leverandøren Sika Danmark A/S.

FSO: et kvalitetsstempel

Og der er klare mål for fremtiden: Branchen vil fortsat positionere sig som en værdiskabende og kompetent niche i byggebranchen og sikre en kontinuerlig tilgang af nye medlemmer.

- Vi skal stille skarpt på fordelene ved medlemskab af brancheforeningen, og vi skal gøre kunderne opmærksomme på fordelene ved at bruge et medlem af FSO fremfor et ikke-medlem, siger Bo Jensen og tilføjer:

- Der er stadig en del virksomheder i fugebranchen, som står udenfor FSO og Dansk Byggeri. Det vil vi gerne lave om på. Hvis slutkunderne bruger en virksomhed, som står udenfor Fugebranchen og dermed Dansk Byggeri, får de ikke trygheden ved de ordnede arbejdsforhold, et højt uddannelsesniveau og de særlige forsikringsordninger under Fugebranchen FSO, forklarer Bo Jensen.

Fugeguide en succes

Et kvalitetsværktøj, der er med til at positionere branchen, er Fugebranchens Fugeguide, som mere end 500 rådgivere landet over allerede har bestilt. Guiden er et opslagsværk for fugearbejde, kvalitet og branchenormer.

- Fugeguiden er kvalitetsnormen for branchen og kvalitetsgaranti for kunderne. Kun FSO-medlemmer kan i fuldt omfang leve op til anvisningerne i Fugeguiden, som der efterhånden relativ konsekvent henvises til i eksempelvis udbudsmateriale, slutter Bo Jensen.

Fugebranchen har knap 45 entreprenørmedlemmer og 7 leverandørmedlemmer.

Læs Fugeguiden og se hele Fugebranchens nye bestyrelse på organisationens hjemmeside www.fugebranchen.dk.

Kontakt:
Bo Jensen, formand, Fugebranchen FSO, mobil 40 62 43 94

Læs mere her

lørdag den 28. april 2012

Danske raaco vinder to internationale priser for fremragende produktdesign

raaco A/S har netop modtaget den internationalt anerkendte designpris IF Product Design Award 2012 for særligt fremragende design for sine to seneste produktserier. Med priserne markerer den danskejede virksomhed sig endnu engang som en visionær, modig og konkurrencedygtig aktør på det internationale marked for opbevaringssystemer.

Siden 1956 har raaco udviklet og fremstillet innovative, overskuelige og pladsbesparende opbevaringssystemer til både industrien og professionelle håndværkere verden over. Gennem tiden har virksomheden med base ved Nykøbing Falster modtaget adskillige internationale priser for fremragende industrielt design. Nu kan raaco føje endnu to priser til sin liste over succeser som vinder af den internationalt anerkendte designpris iF Product Design Award 2012 i kategorien Industri og Håndværk . raaco modtager priserne for sine to seneste produktserier Tool Taco og Boxxser .

Med Tool Taco har raaco formået at forvandle den traditionelle værktøjskasse til et gennemtænkt system med stor fleksibilitet og et sporty design, der appellerer til den moderne håndværker. Tool Taco er ikke alene robust, praktisk og ergonomisk korrekt, men kan tilpasses den enkelte håndværkers behov i hidtil uset grad. Allerede på tegnebrættet tog Tool Taco form som de taco-skaller, der er kendt fra det mexicanske køkken. Her bestemmer man selv, hvad og hvor meget der skal fyldes i, og på samme måde kan håndværkerne selv bestemme, hvilket tilbehør og indhold, de vil fylde i Tool Taco .

Den anden prisvinder er det bærbare ordenssystem Boxxser . Med Boxxser får håndværkere mulighed for at indrette opbevaringsløsninger helt fra bunden, så de nemt kan holde styr på skruer, beslag og andre smådele i den travle hverdag.

Fælles for de to designvindende ordenssystemer er, at de tilbyder utallige indretningsmuligheder, at alle detaljer er gennemtænkte, og at der i produktudviklingen har været knivskarpt fokus på brugsværdien.

Det er vores produktfilosofi at udvikle praktiske løsninger med stor brugsværdi. Alle vores ordenssystemer er derfor designet, så de enkelte dele kan kombineres til funktionelle løsninger og tilpasses individuelle behov, fortæller raacos administrerende direktør, Peter-Thomas Damberg.

raacos seneste skud på produktstammen er en serie af værktøjskufferter, som bliver introduceret ved Køln-messen i starten af marts 2012.

Se også http://www.ifdesign.de/.

Læs mere her

mandag den 23. april 2012

Få hus og have forårsklar

Foråret er kommet, og det betyder at mange opgaver på huset og i haven igen skal prioriteres. Meget af arbejdet kan udføres bedre og hurtigere med det rigtige værktøj og de rigtige maskiner. Det gælder både for håndværkere og private.

Lej din løsning
Det rigtige udstyr er det halve arbejde, og derfor er det muligt at komme godt fra start når man lejer det bedste udstyr til opgaverne, i stedet for at købe en billigere udgave, som kun er halvt så god.

Derfor giver udlejningsvirksomheden Ramirent håndværkerne en række fordelene ved at leje, herunder adgang til et bredt sortiment, god service og rådgivning om korrekt og sikker brug af materiellet. Samtidigt er der også åbnet for den private, som har lyst til at gøre arbejdet selv, men ønsker at kunne vælge professionelt udstyr med tilsvarende rådgivning.

For Ramirent er det afgørende, at det efterspurgte udstyr er let tilgængeligt og i en ordentlig kvalitet. Vi kører i øjeblikket en forårskampagne, med fokus på at rigtige håndværkere ikke må gå ned på udstyr, og det gælder også i forbindelse med forårsaktiviteterne , fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.

Ramirents udlejningsservice har 21 kundecentre fordelt ud over hele landet. Det sikrer, at alle håndværkere og private har nem adgang til et bredt udvalg af kvalitetsudstyr. I centrene kan man leje alle former for bygge- og anlægsmaskiner, håndværktøj, lifte og meget mere. Så uanset om der skal lægges fliser, fræses, skiftes facade eller du skal bruge en trailer til at transportere det tunge udstyr hjem, så kan den professionelle løsning lejes på attraktivt vis hos Ramirent.

Alle opgaver er velkomne
Ramirents lokale kundecentre prioriterer det meget højt, at alle kunder, private som professionelle får den service og rådgivning, de har brug for. Alle interesserede kan derfor når som helst kikke forbi i åbningstiderne, og høre mere om hvilke løsninger der passer bedst til netop deres opgave.

Hos os kan vi både opsætte hele skurvognsparker, udleje store rendegravere eller gravemaskiner til større bygge- og anlægsarbejder. Men vi kan også efterleve kunders efterspørgsler, når der er tale om at leje fræser til haven, en fliseklipper, eller en trailerlift fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.

Ramirent A/S er førende inden for maskinudlejning. Vi leverer dynamiske udlejningsløsninger, der fremmer kundens produktivitet og effektivitet. Vi servicerer en bred vifte af kunder, herunder byggeriet, industrien, den offentlige sektor og private.

Læs mere her

lørdag den 21. april 2012

Gåhjemmøder om EN 1090 og CE-mærkning

FORCE Technology gentager en række Gåhjemmøder, hvor de skærpede krav til udførelse og dokumentation af svejsning af bærende stålkonstruktioner iflg. EUROCODE 3, vil blive gennemgået.

Fra den 1.1.2009 kunne den danske norm DS 412 for beregning og udførelse af stålkonstruktioner ikke længere anvendes, og i stedet skal EUROCODE 3 anvendes, iflg. Bygningsreglement 2008 BR08.
Siden er implementeringen gået meget langsomt, men i forbindelse med det kommende krav til CE-mærkning af stålkonstruktioner bliver det aktuelt, at alle stålproducerende virksomheder overholder kravene fra EUROCODE 3.

Behov selvom udsættelse
Kravet til CE-mærkning af stålkonstruktioner var oprindelig fastlagt til 1.7.2012, men er nu udsat til 1.7.2014. Uanset denne forlængelse må det dog forventes, at virksomheder vil få behov for at CE-mærke stålkonstruktioner inden udløbet af denne frist.

Tid og sted
Gåhjemmøderne afholdes kl. 13.00 16.45:
2. maj på Østre Gjesingvej 7, 6715, Esbjerg N
8. maj på Tueager 3, Skejby, 8200 Aarhus N
15. maj på Park Allé 345, 2605 Brøndby

Tilmelding
Tilmeld dig hos Iben Knudsen på tlf. 43 26 73 27 eller på mail ibk@force.dk senest 14 dage før Gåhjemmødet. Det koster 750 kroner ekskl. moms at deltage. Læs mere på vores hjemmeside www.forcetechnology.com

Vores målsætning er:
at give virksomheder, der fremstiller bygningsstål, kendskab til principperne i EUROCODE 3, Design of Steel Structures.
at give stålproducerende virksomheder værktøjer til at kvalificere deres svejsemetoder og udarbejde kvalitetshåndbøger for denne type arbejde.
at virksomhederne bliver i stand til at udarbejde og fremsende projektdokumentation til de tekniske forvaltninger, således at disse kan godkendes.
at virksomhederne bliver bekendt med kravene til CE-mærkning af stålkonstruktioner i overensstemmelse med byggevaredirektivet

Læs mere her