fredag den 27. december 2013

Aarhusiansk lysfirma vinder eksportpris for USA-eventyr

Aarhusianske e3light Group har sparket døren ind til det amerikanske marked med sine innovative og energieffektive lyskilder. På grund af den succesfulde entré i USA, hvor produktet Mylight allerede har solgt 50.000 eksemplarer, er e3light blevet tildelt Vitus Eksportprisen 2013.
Det kræver både mod og dygtighed at få succes med eksport, og derfor præmierer Eksportrådet de mest vellykkede eksempler med Vitus Eksportprisen. I 2013 får e3light Group prisen for virksomhedens entré på det amerikanske marked, hvor den i løbet af ni måneder har fået store ordrer i bogen og udsigt til meget mere.

e3light udvikler og producerer energieffektive og innovative lyskilder til både den almindelige forbruger og til det professionelle marked, særligt forlystelsesparker og hotel- og restaurationsbranchen.
I USA er det især produktet Mylight, som har fået fat. Mylight er et LED-bånd, som monteres under sengen og aktiveres af en bevægelsessensor, så der automatisk tændes et dæmpet lys i soveværelset, når man svinger benene ud af sengen.

"Vi ved, at halvdelen af alle mennesker over 50 år skal op i løbet af natten. I USA er det over 50 millioner mennesker, som vil få et nemmere og mere sikkert liv med Mylight, og derfor har vi også store forventninger til produktet i USA," siger Flemming Viktor Andersen, stifter af e3light Group.

e3light har etableret en afdeling i New York, som indtil videre har lavet kontrakter på levering af 50.000 Mylights, og virksomheden forventer at lukke aftaler med flere store detailkæder i de kommende måneder.

"Vores mål er at sælge 500.000 Mylights i løbet af 2014," siger Flemming Viktor Andersen.

Udnytter de globale muligheder
Vitus Eksportprisen uddeles til de mest succesfulde deltagere i Vitus-programmet, der er et program under Eksportrådet, som giver udvalgte virksomheder med eksportpotentiale adgang til værdifuld rådgivning.

Prisen blev overrakt af Handels- og Europaminister Nick Hækkerup ved en ceremoni på VIA University College i Aarhus den 20. november.

"e3light er et godt eksempel på en spirende dansk SMV, der med et miljøvenligt og energieffektivt produkt kan begå sig på det internationale marked. Samtidig udnytter e3light mulighederne på det globale marked ved at producere i Asien, mens det danske hovedkontor tager sig af udvikling, salg, service og marketing," siger ministeren.

e3light har haft stor nytte af at kunne trække på Vitus-rådgivernes erfaring med det amerikanske marked.

"Det at kaste sig ud i et nyt eksportmarked kan først og fremmest være en bekostelig affære uden sikkerhed for et reelt afkast. Vitus giver ikke sikkerhed for succes, men minimerer risikoen for fiasko ved at hjælpe én med de første, vigtige skridt ind på et nyt marked. Vitus har åbnet nogle døre for os og givet os adgang til et netværk af erfarne folk, som vi nødigt ville have været foruden," siger Flemming Viktor Andersen.

###


e3light er blandt verdens førende producenter inden for energieffektiv og innovativ belysning, særligt LED-lyskilder.
e3light Group A/S udvikler, producerer og sælger belysning til både det professionelle segment (forlystelses- og underholdningsindustrien, hotel og restaurationsbranchen m.fl) og til den almindelige forbruger.
e3light har hovedsæde i Lystrup ved Aarhus og har egne produktionsfaciliteter i Østen.



Læs mere her

tags: New York, USA, Europa, 2013, Asien, virksomhed, energi, miljøvenlig, miljø, 2014, miljøvenligt,

lørdag den 7. december 2013

Maling med luftrensende effekt er kommet ind i varmen

Da maxit airfresh puds og maling blev lanceret for et år siden, var produkter baseret på nanoteknologi endnu så nye, at mange havde svært ved at tro på effekten. Nu har flere stiftet bekendtskab med overflader, der skyr smuds, og fundet ud af, at det faktisk også er ret praktisk i mange sammenhænge.

En overflade behandlet med airfresh puds eller maling har en rensende effekt over for visse stoffer og på luften i rummet. Det gælder lugte som tobaksrøg og mados, men Teknologisk Institut har påvist, at airfresh også begrænser skadelige stoffer som fx formaldehyd, der frigives fra visse møbler, tekstiler, computere mv.

En skeptiker blev overbevist

En af skeptikerne, murermester Henrik Lund fra Murerfirmaet Lund & Mogensen i Smørum, var tæt på at tage et væddemål på effekten, men er glad for at han ikke gjorde det. Da jeg sidste år skulle pudse væggene i en tilbygning på en gammel landejendom, blev jeg anbefalet at bruge maxit airfresh puds. Jeg var lidt forbeholden over for effekten, men var villig til at prøve. Allerede under byggeriet blev jeg dog overbevist, fortæller Henrik Lund. – Vi havde en rest puds, som vi smurte på en mursten og hældte en kop kaffe ud over og så lagde vi stenen i vindueskarmen. Her lå den i solen, og i løbet af en uges tid, var plettet væk. Så prøvede vi med rødvin og fik samme resultat. Det var aldrig sket med almindelig puds. Vi er nu spændt på at se, hvor længe de pudsede vægge kan holde sig rene. Den luftrensende effekt har beboerne og deres gæster allerede bemærket. Det er et rygerhjem, og der er brændeovn i rummet, men der er altid en påfaldende frisk duft i stuen, slutter Henrik Lund.

Lys sætter gang i luftrensningen

– Lys er afgørende for effekten, fortæller salgs– og produktchef Bjarne Jensen fra maxit. Der skal lys til for at sætte gang i fotokatalysen, og det lys kan være både dagslys og elektrisk lys. Når effekten er optimal i murermester Henrik Lunds tilfælde, er det naturligvis fordi stuen ligger badet i lys hele dagen. I andre tilfælde med mindre lys, kan man supplere med fx lysstofrør eller hallogenspots. Fx kunne skoler, der skal have pudset lofter, selv med lysstofrør som den primære lyskilde, forbedre indeklimaet væsentligt ved at pudse med maxit airfresh og dermed begrænse lugten af madpakker og klamt overtøj, fortæller Bjarne Jensen.

Lugte omdannes til CO² og vanddamp

maxit airfresh puds og maling har den egenskab, at lugte og skadelige stoffer i luften begrænses ved hjælp af fotokatalyse en naturlig proces, der aktiveres, når den behandlede væg udsættes for lys. Airfresh indeholder en speciel titanoxid, der reagerer ved at opsuge energi fra lyset og katalysere oxideringen af organiske materialer og luftarter. Herved kan overfladen omdanne generende lugte og skadelige stoffer til CO² og vanddamp. Det svarer til de stoffer, man udånder, og mængden er ikke større, end at de forsvinder ved den almindelige udluftning.

maxit airfresh produkterne forhandles af byggemarkeder, tømmer– og farvehandler landet over. maxit airfresh puds fås kun i hvid, mens malingen findes i 40 farver. Da overfladen er mere mat end man ellers er vant til og i øvrigt for at bedømme farven bedst muligt, anbefaler maxit at man bestiller en farveprøve på www.maxit.dk, før man bestemmer sig.

Udsendt af:

maxit
Silovej 3, Karlstrup
2690 Karlslunde
Tlf. 56 18 18 18

Yderligere oplysninger:

Produktchef Bjarne Jensen, maxit as, mobil: 40 30 40 25

Murermester Henrik Lund, Murerfirmaet Lund & Mogensen, mobil: 40 41 32 66
 

Læs mere her

tags: computer, teknologi, tobak, energi, Teknologisk Institut, byggemarked, stemmer, kaffe,

fredag den 6. december 2013

Dricon brandimprægneret træ

– fås nu også i Skandinavien; forhandles eksklusivt gennem Woodsafe Timber Protection.

"Det danske byggemarked oplever en stadig større efterspørgsel på træ, og hos Woodsafe Timber Protection er vores opgave at levere brandimprægneret træ for at sikre den fortsatte udvikling af denne byggetradition. Woodsafe opfylder samtlige relevante brandtekniske krav til træ og krydsfiner i Skandinavien, England, USA og flere andre lande."
Sådan siger ejeren af Woodsafe Timber Protection, Thomas Bengtsson, som med stolthed kan meddele, at virksomheden har indgået samarbejde gennem licensiering med en af verdens førende producenter og aktører på området, Arch Timber Protection Ltd, Arch Chemicals Inc.

Arch Timber Protection, der bl.a. driver virksomhed i Castleford i England, råder over en portefølje med mere end 25 års perfekt udførte projekter. Thomas Bengtsson beretter videre, at Arch, der er et internationalt selskab, tilbyder unikke produkter til brandimprægnering af træ. Det betyder bl.a., at brandimprægneret træ kan anvendes udendørs uden overfladebehandling, hvad der ikke er muligt med de produkter, der i dag er almindeligt tilgængelige på markedet. Produkterne fra Arch er perfekte til f.eks. ceder og lærk, som stadigt oftere ønskes anvendt i facadebeklædning.

I samarbejde med Arch Timber Protection er man nu i fuldt sving med færdiggørelsen af et specielt udviklet imprægneringsanlæg, som ventes at være i drift i begyndelsen af juni 2008, men allerede i dag kan disse unikke produkter fås gennem Woodsafe Timber Protection.

"Dette er præcis, hvad der er behov for i Skandinavien: et globalt afprøvet, brandimprægneret træprodukt uden svagheder, der tilmed har uvildig certificering på verdensplan," tilføjer Thomas Bengtsson.

Selvom træ er det mest fantastiske og alsidige byggemateriale, vi har, kan der desværre gå ild i det, hvis det ikke brandsikres. Træ, der imprægneres med Dricon® eller Non–Com®, opfylder samtlige brandtekniske krav, der stilles til brændbart materiale, oplyser Thomas Bengtsson. Nu kan imprægneret træmateriale altså anvendes både udendørs og indendørs samtidig med, at man bibeholder særlige egenskaber såsom struktur, fornemmelse og nuance. Desuden er produkterne ikke mere hygroskopiske (vandsugende) end ubehandlet træ, og de indeholder heller ingen nedbrydende salte, som giver påviselige problemer.

På hjemmesiderne www.woodsafe.se og www.archtp.com findes der flere oplysninger om Arch og Woodsafe inkl. billeder m.m
 

Læs mere her

tags: USA, England, 2008, virksomhed, Skandinavien, byggemarked,

Nemt for håndværkere at indhente tilbud på leje af stilladser, skurvogne, lifte m.v.

Efter at Gratisbyggetilbud.dk i november 2007 indledte et samarbejde med Danmarks største materieludlejningsfirma Ramirent A/S, har der været en stigende interesse fra håndværkernes og byggeentreprenørernes side for at leje alt fra stilladser, skurvogne og lifte til kraner, pavilloner og hejse.

Gratisbyggetilbud.dk kan hjælpe små som store håndværkervirksomheder med at formidle udlejningsmateriel fra Ramirent A/S.

Som håndværkerfirma kan man også indgå i et længerevarende samarbejde med Gratisbyggetilbud.dk, hvis man eksempelvis har større byggeprojekter i boligforeninger og står og mangler materiel til byggearbejdet.

Hos Gratisbyggetilbud.dk er man glade for det nye samarbejde med Ramirent A/S.

"Vi mærker en stigende efterspørgsel fra samarbejdspartnere, håndværkervirksomheder og mindre håndværkere, der mangler materiel til deres byggeopgaver," fortæller
Gratisbyggetilbud.dk´s administrerende direktør Michael Jacobsen og tilføjer:

"Men vi har tid og lyst til at hjælpe endnu flere håndværkere og entreprenører med formidling af materieludlejning," konstaterer Michael Jacobsen.

Hvis du ønsker flere informationer om formidling af materieludlejning, er du velkommen til at kontakte Michael Jacobsen på telefon 35 35 22 77

Du kan allerede nu som håndværker indhente tilbud på udlejningsmateriel via vores hjemmeside www.gratisbyggetilbud.dk
 

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, stillads, virksomhed, 2007, boligforening,

torsdag den 5. december 2013

Ny maling formindsker mængden af bakterier

SigmaCare Immun vægmaling indkapsler og nedbryder aktivt bakterier. Fordelen er mindre risiko for, at bakterier spredes.

SigmaCare Immun er oplagt til brug på vægge og lofter i områder med høje krav til hygiejne: for eksempel hospitaler, plejehjem, lægeklinikker m.v. hvor den kan indgå naturligt som supplement til de øvrige hygiejniske foranstaltninger.

Den nye vægmaling fungerer ved hjælp af innovativ nano–sølv teknologi, der indkapsler bakterierne i malingens overflade, hvor de aktivt nedbrydes. Produktet syner som en almindelig vægmaling og har særdeles god dækkeevne, er meget vaskbar og fremstår med en yderst flot overflade. Den bakteriereducerende effekt er testet og dokumenteret af anerkendte tyske og engelske testinstitutter for tre kendte bakterietyper: Escherichia Coli, Staphylococcus Aureus samt MRSA (Multi Resistant Staphylococcus Aureus).

SigmaCare Cleanair fås fra marts 2008.

For yderligere information se www.sigmacoatings.dk. eller ring på tlf. 5664 5000.

Billedetekster:
Bakterier kommer i kontakt med væggen med SigmaCare Immun og indkapsles i malingsfilmen, hvorefter nedbrydning finder sted.

SigmaCare Immun bakteriereducerende maling.
 

Læs mere her

tags: hospital, 2008, teknologi, plejehjem, bakterie, Ford,

Byggeriet er EU-mester i tekniske handelshindringer

Danske særregler på byggematerialer gør byggeri betragteligt dyrere end nødvendigt, mener Dansk Erhvervssammenslutning (DESA). Især ved offentligt byggeri, stilles krav om overholdelse af alle mulige danske særregler, som forhindrer udenlandsk konkurrence. DESA opfordrer regeringen til at gribe ind.

Det koster både virksomheder, forbrugere og skatteyderne meget store summer, at der er indgået en lang række frivillige aftaler om krav til byggematerialer i Danmark. De danske særregler er ikke en del af selve lovgivningen og slet ikke af EU´s regler men der er alligevel tale om særregler, som byggerådgivere og det offentlige anbefaler overholdes.

"I praksis er der tale om at Danmark er EU–mester i tekniske handelshindringer, når det gælder byggematerialer. De "frivillige aftaler" begrænser i betydeligt omfang konkurrence fra udenlandske leverandører," siger Colette Brix, formand for DESA, Dansk Erhvervssammenslutning, der især repræsenterer de små virksomheder.

Ifølge DESA er det især ved offentligt byggeri, at der stilles krav om overholdelse af de frivillige regler. Det fordyrer det offentlige byggeri betragteligt, og koster dermed skatteyderne mange penge. DESAs formand Colette Brix, der desuden er erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, vil nu rejse sagen overfor finansminister Lars Løkke Rasmussen.

"Offentligt byggeri skal ikke være dyrere end nødvendigt. Alle love og EU–regler skal selvfølgelig overholdes, men det kan ikke være rimeligt, at man derudover stiller alle mulige og umulige krav," siger Colette Brix og tilføjer:

"Finansministeren bør understrege overfor både stat, regioner og kommuner, at offentligt byggeri skal overholde loven hverken mere eller mindre!"

Bekræftes af Byggeriets Indkøbsforening A/S
Adm. direktør for Byggeriets Indkøbsforening A/S, Ivan Baad bekræfter, at de frivillige regler koster skatteyderne mange penge.

"Indenfor offentligt byggeri oplever vi effekten meget tydeligt. I privat byggeri kan byggefirmaerne ofte få lov at anvende materialer uden frivillige kontrolordninger og mærkninger. Men inden for det offentlige er det stort set aldrig tilfældet. Det betyder for eksempel, at billigere varer fra den tidligere østblok på den måde holdes ude af det danske marked, og at udenlandske byggefirmaer i højere grad holder sig fra det danske marked, fordi de tvinges til at bruge danske leverandører. Det er alt sammen fordyrende," siger Ivan Baad.

Ivan Baad afviser i øvrigt, at de frivillige regler gør byggevarerne bedre.

"Det generelle indtryk er, at varerne fra bl.a. de tidligere østbloklande er i top. Importørerne og de udførende er meget opmærksomme på kvaliteten, da de ved, at en reklamation, der f.eks. medfører udskiftning af et vindue, er meget kostbart," siger Ivan Baad.

Pressekontakt:

Dansk Erhvervssammenslutning (DESA)
Colette Brix, bestyrelsesformand
Tlf.: 33 37 51 03

Dansk Erhvervssammenslutning (DESA)
Jesper Brønnum, sekretariatsleder
Tlf.: 33 74 65 67

Byggeriets Indkøbsforening A/S
Ivan Baad, adm. direktør
Tlf.: 40 52 80 03
 

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, Dansk Folkeparti, Lars Løkke Rasmussen, EU, bestyrelsesformand, lovgivning, regeringen, virksomhed, penge, regering, skatteyder, konkurrence, finansminister, Løkke,

onsdag den 4. december 2013

Danske idrætshaller skal moderniseres for ukendt milliardbeløb

Tre ud af fire danske idrætshaller er fra før 1983, og mange af dem er så nedslidte, at de trænger til en grundig renovering. Samtidig har de også behov for at blive moderniseret, så de svarer til nutidens idrætsbrug. Regningen vil løbe op i flere milliarder kr., men hvor stor den bliver, har ingen et præcist overblik over. Derfor vil Lokale– og Anlægsfonden nu lave en grundig analyse af sektoren.

Nedslidte idrætshaller vil betyde milliardregninger for de danske kommuner. I det nye regeringsgrundlag er der åbnet for økonomisk støtte til området via Kvalitetsfonden, men i øjeblikket har ingen et præcist overblik over, hvor mange penge, renoveringen og den modernisering, der også er brug for – af de nedslidte idrætshaller reelt vil koste.
Siden midten af 1960’erne er der opført ca. 1.500 haller i Danmark, og næsten tre ud af fire er fra før 1983. Langt hovedparten af de 264 danske svømmehaller er også over 25 år gamle, og mange af dem trænger til renovering.

Lokale– og Anlægsfonden har været fremme med vurderinger på, at renoveringer af idrætshaller og svømmehaller vil koste fire til seks milliarder kr., og Halinspektørforeningen og andre aktører på området har tilsluttet sig dette beløb.

Der er dog behov for mere præcise beregninger på, hvor meget det vil koste kommunerne at renovere idrætsfaciliteterne, og derfor vil Lokale– og Anlægsfonden i samarbejde med Halinspektørforeningen og Kommunernes Landsforening foretage en grundig analyse af sektoren. Analysen skal dels fokusere på renoveringsbehovet i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse og dels på behovet for ombygning og udvidelse.

Direktør i Lokale– og Anlægsfonden Torben Frølich siger.
"Regeringen har afsat 60 mia. kr. i en Kvalitetsfond, som skal medfinansiere offentlige investeringsprojekter som for eksempel folkeskoler og ældrepleje. Vi ved dog, at de danske idrætsfaciliteter i lige så høj grad trænger til renovering og modernisering, og for at få en kvalificeret debat om offentlige investeringer i de kommende år, er det relevant at vide hvor meget renoveringer og modernisering af de danske idrætsfaciliteter vil koste."

I en stor undersøgelse fra sidste år fra Dansk Byggeri, hvor 10.000 danskere blev interviewet om offentlige bygninger, svarede 20 procent, at standarden af deres lokale idrætsfaciliteter er dårlig eller meget dårlig. Der var dog store udsving i svarene fra kommune til kommune.

Lokale– og Anlægsfonden bevilger 125.000 kr. til analysearbejdet.
 

Læs mere her

tags: Danmark, interview, økonomi, penge, regering, Kommunernes Landsforening, folkeskole,