tirsdag den 31. december 2013

Bosch i grønt samarbejde om renovering af almene boliger

Frederikshavn Boligforening har som forsøg energirenoveret 30 almene boliger i samarbejde med entreprenørvirksomheden Trigon samt Green Source. Bosch har bidraget til projektet med blandt andet rådgivning om opbygning af anlæg og varmepumper til de nye, energirigtige lejligheder.
Frederikshavn Boligforening har indgået et samarbejde med den lokale entreprenørvirksomhed Trigon, om at omdanne 30 ældre, almene boliger til 24 topmoderne lejligheder. Lejlighederne bliver totalrenoverede og energineutrale, så de lever op til regeringens 2050-plan om et fossilfrit Danmark. Projektet omkring Højbo er samtidig et foregangsprojekt for, hvordan fremtidige boliger i Frederikshavn Boligforening kan renoveres.

"Det er nyt, at en boligforening går ind og investerer i det omfang. Faktisk er det kun væggene, der er blevet stående; vinduer, tag, facade og alle tekniske installationer udskiftes – det er første gang, vi er med i sådan en form for investering fra en boligforenings side," lyder det fra Ib Mørck fra Bosch, som har leveret rådgivning og installationskomponenter til centralvarmeanlægget.

Energirigtig opvarmning og naturlig afkøling
En af fordelene for boligforeningen er, at driften fremover bliver meget billigere, hvilket gør de nye lejligheder væsentligt nemmere at leje ud. Der er nemlig god balance i energiløsningerne i projektet: Bygningen er så godt isoleret, at lejlighederne kan opvarmes med gulvvarme fra varmepumper, som igen bliver holdt i gang af el, der produceres af solceller på taget.

"Boligforeningen har valgt at gå over til en energirigtig forsyning med varmepumper, som både kan varme og køle naturligt – det er jordens egen konstante temperatur på 8 grader, som bruges til køling, hvilket er muligt i kraft af, at boringen går lodret ned i jorden," forklarer Ib Mørck.
Kim Reese, salgsdirektør hos Green Source, der er ansvarlig for energitiltagene i Højbo projektet supplerer: "Vi ved, at den passive køling bidrager positivt til varmepumpernes effektivitet, da energien fra afkøling af rummene kan lagres i jordboringerne og hentes op igen, når der produceres varme om vinteren. Det er netop med til at nedbringe de årlige driftsomkostninger fra dag et.

Enkel løsning
Bosch har rådgivet om opbygningen af anlægget.
"Vi har haft en rigtig god dialog med Green Source om anlægsopbygningen, og hvordan anlægget skal reguleres, og har fungeret som sparringspartner i forhold til den rådgivende ingeniør fra Brix & Kamp A/S, der har været på projektet," fortæller Ib Mørck.
Ud af samarbejdet er kommet en enkel anlægsopbygning – i princippet lig en almindelig løsning som i et parcelhus, blot skaleret op.
"Vi har valgt at gøre det simpelt – både for at begrænse udgifterne og for at lette servicen fremover. At det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes den grundige isolering af facaden, nyt tag mv., hvilket betyder, at man kan nøjes med en 17 kW varmepumpe (en Bosch Compress 6000 17 LW) per opgang," siger Ib Mørck.
Kim Reese fra Green Source udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet: "Vi er glade for, at Bosch har valgt at gå meget aktivt ind i dette pilotprojekt. Den løsning, der er kommet ud af samarbejdet, vil vi bestemt tænke ind i lignende projekter i fremtiden.

Mere grøn renovering i fremtiden
Ib Mørch vurderer, at der netop kommer flere af denne type renoveringsopgaver fremover, fordi det oftest vil være billigere end at rive ned og bygge nyt. Hovedsagligt fordi landsbyggefonden ikke giver tilskud til nybyggeri.
"Og energirenoveringen behøver ikke nødvendigvis være så omfattende som her i projekt Højbo. Hvis man fx fjerner solceller og afkøling fra ligningen og udelukkende fokuserer på varmetab og genopvarmning, vil det blive væsentligt billigere," vurderer Ib Mørck. Lejlighederne vil stå klar til indflytning i december 2013.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Salgsdirektør Kim Reese, Green Source, på tlf. 21 67 61 87
Teknisk salgskonsulent Ib Mørk, +45 44 89 86 75

Se de boligmæssige forbedringer og energimæssige forbedringer i de 2 vedhæftede PDF dokumenter.



Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2013, december, regeringen, jorden, virksomhed, omkostninger, regering, energi, Frederikshavn, pilotprojekt, Bosch, PDF, boligforening,

mandag den 30. december 2013

Gaia Solar får papir på kvalitets- og miljøledelse

Gaia Solar A/S har længe haft fokus på at optimere kvaliteten og minimere miljøbelastningen og har nu fået papir på dette i form af et ISO 9001 og ISO 14001-certifikat.
Som markedsleder i den skandinaviske solcellebranche har danske Gaia Solar defineret en klar målsætning om at være rollemodel for branchen, ikke kun inden for produktinnovation men også med hensyn til kvalitet og miljø. Virksomheden har længe haft fokus på at optimere kvaliteten og minimere miljøbelastningen og har nu fået papir på dette i form af et ISO 9001 og ISO 14001-certifikat.

"Vi har haft et ønske om at formalisere vores arbejde med kvalitets- og miljøledelse og en ISO-certificering er et godt værktøj til dette", udtaler Administrerende Direktør Peter Terman Petersen.
"Med dette certifikat sender vi desuden et klart budskab til vores kunder og samarbejdspartnere om at vi er arbejder fokuseret med kvalitet og miljøpåvirkninger og at vi forventer det samme af dem."

ISO 14001 tager udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter og fordeler ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen. Med miljøcertifikatet forpligter Gaia Solar sig til kontinuerligt at kortlægge, styre, vedligeholde og forbedre sine miljømæssige handlinger med henblik på at fremme og beskytte miljøet.

ISO 9001 bidrager til at definere virksomhedens processer samt løbende overvåge og evaluere disse. Gaia Solar har valgt at fokusere på at optimere virksomhedens kvalitetsarbejde inden for alle nøgleområder, fra indkøb af komponenter over produktionen og til aflevering af det færdige anlæg.

"Det har været en lang og kompliceret proces, som har krævet 100 % fokus og har involveret en stor den af medarbejderstaben", udtaler Peter Terman Petersen. "Det er derfor også med stor glæde og stolthed, at vi modtager de endelige certifikater. Men det betyder naturligvis ikke at vores arbejde er tilendebragt. Vi vil fortsat have fokus på kvalitet og miljø, for derigennem at sikre en kontinuerlig positiv udvikling af Gaia Solar A/S."


Læs mere her

tags: virksomhed, skandinavisk, innovation, miljø, Solar, værktøj,

OBH-Gruppen tænker energieffektivt med nordjysk kommune

Det rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen A/S har via ESCO-modellen taget hul på en gennemgribende energioptimering af Brønderslev Kommunes ejendomme. Projektet vil på el- og varmeregningen sikre kommunen en årlig besparelse på hele 4,1 mio. kr.
Optimering af elinstallationer, bedre isolering og intelligent varmestyring. Det er blot nogle af de mange løsninger til effektiv energianvendelse, som landets kommuner må navigere blandt, når kommunale og nationale klimamålsætninger skal realiseres. Men usikkerhed om projektudgifter og rentabilitet kan være en barriere for de gennemgribende energieffektiviseringer.

I den forbindelse kan et ESCO-samarbejde skabe overblik. Det sænker nemlig energiforbruget effektivt og sikrer således også væsentlige besparelser og så er der tilmed garanti på energibesparelserne. Netop det har haft betydning for Brønderslev Kommune.

- Med ESCO-modellen kommer vi langt foran i forhold til vores forpligtelse som Klimakommune om at spare 2 pct. CO2 om året frem mod 2025. Gevinsten er også, at der er garanti på besparelserne, og det er det smarte ved ESCO-projektet, siger Tom Leere, projektleder og energikonsulent i Brønderslev Kommune, til OBH-Gruppen A/S.

I alt skal 92.000 m² fordelt på 32 ejendomme energioptimeres, og for Brønderslev Kommune betyder det en årlig besparelse på 4.130.000 kroner. I det arbejde kan OBH-Gruppen trække på erfaring fra nogle af Danmarks største ESCO-projekter, bl.a. i Helsingør Kommune og Halsnæs Kommune.

Sikker investering i energibesparelser
Med garanterede besparelser og målrettede tiltag har ESCO-projektet et stort potentiale for kommunerne herhjemme. Det skyldes især, at investeringen i energioptimering alene er finansieret af nedbringelsen af energiforbruget.

- Den klare fordel ved ESCO-projektet er garantien, som forpligter den private leverandør og som samtidig gør, at den enkelte kommune kan lægge budgetter med energibesparelsen in mente. For kommunerne er jo netop garanteret, at besparelsen kommer, forklarer Lasse Andersen, der er OBH-Gruppens projektleder i Brønderslev Kommune.

Således garanteres det, at energioptimeringen holder sig inden for rammerne af de opstillede mål. Og skulle den politiske verden ændre sig, bliver der ikke rykkes ved ESCO-aftalens planlagte projekter.

Overblik med ESCO-modellen
Udover et markant lavere energiforbrug giver ESCO-modellen også anledning til at få gennemført nødvendige bygningsrenoveringer, så der samtidig gøres noget ved det vedligeholdelsesmæssige efterslæb af kommunernes ejendomme.

- Med ESCO-modellen får vi udover konkrete energibesparelser også et samlet overblik over den bygningsmæssige standard af 32 af kommunens bygninger. Dem kender vi så statussen på de næste 15 til 20 år. Det er jo egentlig meget smart, så vi ved, hvor langt vi er kommet med bygningsmassen, lyder det fra Tom Leere til OBH-Gruppen.

På den måde kan kommunerne lidt sammenligne ESCO-projektet med almindelig effektivisering i forhold til at nedsætte de faste omkostninger, forklarer Lasse Andersen:

- Man bruger nogle penge på at nedsætte driftsudgifterne, og set over en længere periode vil det give en bedre økonomi for den enkelte kommune. Derudover har mange kommuner et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, som de hurtigt og effektivt kan komme omkring ved hjælp af et ESCO-projekt.

De energioptimerende tiltag er igangsat på fem af kommunens ejendomme, som samtidig var dem, der blev konkurreret om i EU-udbuddet med prækvalifikationsrunde. I løbet af efteråret og vinteren skal de resterende 27 ejendomme registreres, så energioptimeringen kan opstartes til foråret.

###

Hvad er ESCO
ESCO (Energy Service Companies) er et energirenoveringsprojekt, hvor bygningsejeren (den offentlige myndighed) samarbejder med en privat leverandør om at gennemføre energioptimerende renoveringer af udvalgte bygninger. Den private ESCO-leverandør garanterer i den forbindelse, at energibesparelserne bliver udført og overholdt, hvorfor den offentlige myndighed ingen økonomisk risiko løber. I så fald de garanterede besparelser ikke opnås inden for tidsrammen, skal ESCO-leverandøren dække omkostningerne; enten ved at betale differencen eller ved at gennemføre yderligere tiltag på egen regning.

Pressekontakt
Lasse Andersen, projektleder og ingeniør i OBH-Gruppen, tlf. 76 78 46 16
Tom Leere, projektleder og energikonsulent i Brønderslev Kommune, tlf. 99 45 46 41


Læs mere her

tags: Danmark, klimamål, politi, økonomi, OB, EU, energiforbrug, penge, omkostninger, Helsingør, energi, projektleder, Brønderslev,

søndag den 29. december 2013

Nye værktøjer til bæredygtigt byggeri får støtte

Den danske non-profit organisation Green Building Council Denmark har netop modta-get et bidrag på 2,6 millioner kroner fra Realdania til at udvikle nye certificeringsværktø-jer. De skal bruges til at udbrede og professionalisere arbejdet med bæredygtigt byggeri.
Et bidrag på 2,6 mio.kr fra Realdania gør det nu muligt for Green Building Council at udvikle værktøjer til at bæredygtighedscertificere boliger, bydele og eksisterende kon-torbyggeri. Bydelscertificeringen ventes sammen med systemet for de øvrige bygnings-typer at være klar til brug i ejendoms- og byggebranchen ved udgangen af 2014.

"Vi er dybt taknemmelige for det økonomiske bidrag vi har modtaget fra Realdania. Det er en uvurderlig hjælp for en ny medlemsorganisation som vores, der er afhængig af frivillige ildsjæle og med begrænsede økonomiske ressourcer. Vi håber, at vores aktivi-teter medvirker til at udvikle det danske samfund i en bæredygtig retning", siger sekreta-riatschef Mette Qvist, Green Building Council.

Som en del af projektet skal der også udvikles nye værktøjer til totaløkonomiske bereg-ninger og til livscyklus beregninger af bygningens miljøpåvirkning.

Videreudvikling drevet frem af frivillige
Green Building Council som har det primære formål at udbrede bæredygtigt byggeri i Danmark, blev etableret i 2010 og har i dag 190 medlemmer. Foreningen har siden op-starten, i samarbejde med mange frivillige eksperter fra såvel private virksomheder som styrelser og uddannelsesinstitutioner tilpasset kriterierne fra den tyske bæredygtigheds-certificering DGNB til danske kriterier.

"Vi er imponerede over den store opbakning fra byggeriets parter, der er gået stærkt ind i arbejdet med at udvikle disse værktøjer. Dette er et vigtigt skridt i retning af at få skabt større bæredygtighed i byggesektoren", siger programchef Lennie Clausen, Realdania.

Afhængig af interessen, så forventer Green Building Council, inden for de næste to år også at kunne udvikle certificerings systemer til andre typer byggerier såsom skoler, institutioner, hoteller og detailhandel.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, økonomi, uddannelse, virksomhed, organisation, uddannelsesinstitution, miljø, 2014, værktøj,

Lås nøglen sikkert inde

Husnøgler gemt under måtten eller i potteplanten på fortrappen kan være en invitation til at lade indbrudstyve smutte ind i hjemmet. Med en nøgleboks kan du sikkert lægge nøgler til personer, som skal have adgang til dit hjem, når du ikke er hjemme. Boksen fås nu i en større model med nye anvendelsesmuligheder.
Rengøringsdamen, barnepigen, håndværkeren eller skorstensfejeren. Ofte er dit hjem besøgt af andre på tidspunkter, hvor du ikke selv er hjemme – og lige så ofte kan det være svært at overdrage husnøglen uden at gå på kompromis med sikkerheden eller ændre i dine planer, så du alligevel er hjemme. En nem, men dårlig løsning er at gemme nøglen et sted nær huset. For du risikerer, at indbrudstyven også finder Rengøringsdamen, barnepigen, håndværkeren eller skorstensfejeren. Ofte er dit hjem besøgt af andre på tidspunkter, hvor du ikke selv er hjemme – og lige så ofte kan det være svært at overdrage husnøglen uden at gå på kompromis med sikkerheden eller ændre i dine planer, så du alligevel er hjemme. En nem, men dårlig løsning er at gemme nøglen et sted nær huset. For du risikerer, at indbrudstyven også finder den.Her er en nøgleboks et sikkert og fleksibelt alternativ.

SKIFT KODE SÅ TIT DU VIL
Moderne nøglebokse åbner, når du indtaster en firecifret kode, som kan ændres efter behov. Du kan altså lave en kode til håndværkeren eller rengøringsdamen – måske en talkombination, personen foretrækker og har nemt ved at huske – og ændre den, når vedkomne er færdig med at arbejde i huset. På den måde kan personen ikke åbne nøgleboksen, hvis nøglen på et senere tidspunkt er lagt ud til andre. Markedets førende modeller har flere end 10.000 forskellige talkombinationer, som du kan vælge i mellem, når du skifter kode.

PLADS TIL BILNØGLER OG STORE NØGLECLIPS
Nøglebokse er også en smart løsning til børnefamilier, hvor ungerne selv skal kunne låse sig ind efter skole uden at have nøgler med rundt i byen, hvor den risikerer at blive væk.
– Folk oplever generelt, at nøgleboksen er præcis den praktiske og fleksible løsning, de har manglet, fordi den gør det nemt at overdrage husnøgler til andre. Faktisk er boksen blevet så populær, at vi nu lancerer en større model, hvor der er plads til hele nøglebundter eller bilnøgler. De kan jo fylde en del, konstaterer Kim Møller-Nielsen, der er adm. direktør i ABUS, som producerer forsikringsgodkendte låse, alarmer og udstyr til videoovervågning.
Nøgleboksen er ikke kun en smart løsning på privatadressen, men også i sommerhusområder, hvor nøgler lægges ud til skiftende lejere.

Læs mere her

tags: direktør, indbrud, overvågning,

lørdag den 28. december 2013

Ny produktserie: Nu kan ebmpapst løse alle ventilationsopgaver i procesindustrien

Som eneste ventilatorleverandør i Danmark kan ebmpapst nu tilbyde et komplet produktprogram med optimale løsninger til industrielle processer, der for eksempel stiller særlige krav til høj ydelse, eksplosionssikring, fleksibel indbygning og høje temperaturer.
Med en ny udvidet produktserie af Elektror-ventilatorer er ebmpapst nu i stand til at afdække behov i procesindustrien, som ikke kunne gøres før hverken af os eller andre.

Vi leverer bl.a. til vindmølle- og procesindustrien. Andre anvendelsesmuligheder er bl.a. til transportborde, rørpost anlæg, decomposition af organisk materiale, der kan blive optimeret og accelereret under kontrollerede forhold, fremmedkøling, transport af biogas, tørring af papir på trykkerier, køling af UV lamper, tørring med luftknive i industrielle opvaskemaskiner, bygningsventilation osv.

Kontakt os og hør om de nye muligheder. Vi er eksperter på området og har stor erfaring i rådgivning om installation og anvendelse i procesindustrien, valg af optimal type samt dimensionering.

Ekstrem fin kvalitet til konkurrencedygtige priser

- Med de nye produkter fra Elektror er alt muligt, fastslår produktchef Brian Christensen, der rådgiver ebmpapsts kunder om ventilations-løsninger i procesindustrien.

- Der er næsten ingen begrænsninger for, hvor højt vi kan komme op i ydelse, og de nye blæsere i rustfrit stål kan tilpasses stort set alle ønsker med hensyn til stålkvalitet, IP klasser, spænding på motoren samt dimensioner på tilslutnings-flangerne og tykkelse på ventilatorhus.

De nye rustfrie blæsere, specielt i materialekvalitet 316TI, er et godt og ofte billigere alternativ til en Halar overfladebehandlet blæser, når vi taler om blæsere til aggressive miljøer som f.eks. i den kemiske industri.

De rustfrie blæsere kan desuden leveres med en dobbelt radial tætning, som gør dem tilnærmelsesvis lige så gastætte som med en traditionel løsning med spærregas, men til en brøkdel af prisen. Netop denne fleksibilitet gør, at de kan tilpasses stort set hvilket som helst formål.

Elektror i 8 kategorier

Forskellige behov kræver forskellige og fleksible løsninger.
Industriventilatorerne fra Elektror kan opdeles i 8 overordnede kategorier:

1. Aluminium blæser med støbt hus
Serie ND - lavtryk, RD - mellemtryk & HRD - højtryk
Ydelsesområde ca. 17.000 Pa - 8.400 m3/h
Temperatur op til 230°C.
Mulighed for Atex

2. Stål blæser med svejst hus
Serie S-LP - lavtryk, S-MP - mellemtryk & S-HP – højtryk
Materialekvalitet Qste380, AISI304 & 316TI
Ydelsesområde ca. 6.000Pa - 10.800m3/h
Temperatur op til 300°C
Mulighed for Atex

3. Sidekanalsblæser med støbt hus
Serie SD – 1 trins & 2SD – 2 trins
Ydelsesområde ca. 75.000 Pa - 1.100 m3/h
Temperatur op til 40°C

4. Storvolumenblæser med svejst hus
Ydelsesområde ca. 35.000 Pa - 575.000 m3/h
Temperaturer op til 750°C.
Mulighed for Atex

5. Axial-ventilator med svejst hus
Ydelsesområde ca. 5.400 Pa - 200.000 m3/h
Temperaturer op til 230°C.
Mulighed for Atex

6. High efficiency stål blæser med svejst hus
Serie S-HE
Materialekvalitet Qste380, AISI304 & 316TI
Ydelsesområde ca. 4.500Pa - 28.000m3/h
Temperatur op til 300°C
Mulighed for Atex

7. High speed blæser
Serie S-XP & HRD boosted
Materialekvalitet Qste380 eller støbt aluminium
Ydelsesområde ca. 21.000Pa - 2.400m3/h
Temperatur op til 80°C

8. Conveying blæser
Serie RD F & CFMT
Materialekvalitet Qste380 eller støbt aluminium
Ydelsesområde ca. 7.000Pa - 12.000m3/h
Temperatur op til 230°C

9. Customized Blæser
Kundespecifik

Ring til ebmpapst for rådgivning - så finder vi den bedste løsning til dit behov.
Telefon: +45 4363 1111

Læs mere her

tags: Danmark, HP, fleksibilitet, kemi, konkurrence, miljø,

Giv indgangspartiet det rette look

image description
Forbos stilfulde Coral-sortiment er en effektiv barriere mod snavs og fugt.
Et gennemtænkt og præsentabelt indgangsparti, der byder udefrakommende velkommen ind, er med til at give gæster et godt indtryk, så snart de træder ind i bygningen. Forbos stilfulde Coral-sortiment er samtidig en effektiv barriere mod snavs og fugt, som transporteres ind fra gaden. Den populære serie opdateres nu med nye farver og forbedret funktionalitet. Samtidig udvides sortimentet med to nye kollektioner.

Forbos indgangsmåttesystem, Coral World Series, består af et bredt sortiment af tekstilmåtter til indgangspartier og entréer. Coral-måtterne fås i et væld af farver, strukturer og designs, som forener funktion og æstetik, og den populære serie er netop udvidet med endnu flere dessiner.

Det store sortiment giver mulighed for at designe indgangsområdet, så det understøtter rummets visuelle udtryk og sender de rette signaler. Løsningerne kan skræddersyes, så måtterne skaber et opsigtsvækkende visuelt fokusfelt i entréen. Ønskes et mindre øjnefaldende udtryk, vælges en mere diskret løsning, hvorved Coral-måtterne glider naturligt ind i rummets overord-nede stil og atmosfære.

Miljøvenlig og økonomisk løsning
Størstedelen af Coral-måtterne er lavet af Econylgarn, der består af 100 procent genbrugte nylonfibre fra blandt andet udtjente fiskenet og andre genanvendelige materialer. Coral-produkterne matcher dermed kravene til bæredygtigt og miljørigtigt byggeri.

Samtidig sikrer den rette måtteløsning i indgangen, at gulve og tæpper længere inde i bygningen forbliver rene og præsentable år efter år. Det gælder særligt i offentlige bygninger, kontor-bygninger og butikker, hvor der dagligt er stor trafik af gæster og medarbejdere gennem ind-gangspartierne. Dermed kan der spares penge på rengørings- og vedligeholdelseskontoen.

Nyhed: Coral brush
I Coral World Series findes nu syv kollektioner. Seneste tilføjelse er nyhederne Coral brush pure og Coral brush blend. Begge serier er velegnet til områder med intens trafik, da måtterne er fremstillet af tre typer garn med hver sin fordel: Garn med fugttransporterende kapillareffekt og stort overfladeareal, som absorberer fugt; garn med aktive fibre, som hurtigt fjerner snavs; og kraftigt garn, som kan modstå massiv trafik. Mellemrummene mellem garnfibrene skjuler effek-tivt snavs, så måtterne ser rene ud i længere tid.

De ensfarvede Coral brush pure måtter fås i 12 farver, som kan anvendes sammen eller kombineres med andre Coral-produkter. Coral brush blend fås i ni farver. Måtterne i blend-serien har et stribet look, der giver indgangspartiet en opsigtsvækkende fremtoning.

Foruden de to nye kollektioner lancerer Forbo også nye trendy farver til det eksisterende Coral-sortiment, som samtidig har fået et løft i funktionaliteten.

Fakta om Forbo
- Forbo Flooring Systems er en del af den schweiziske Forbo-koncern, der er global markedsleder inden for gulvbelægninger og transportsystemer.
- Forbo Flooring tilbyder kvalitetsgulve og indgangsmåtter til både erhvervsformål og bolig.
- I Coral-serien findes syv kollektioner: Coral classic, Coral grip, Coral duo, Coral welcome, Coral logo samt Coral brush pure og Coral brush blend, der er de to nyeste tilføjel-se til sortimentet.

Læs mere her

tags: økonomi, penge, atmosfære, miljø, miljørigtig, Fakta,