Svært at se lys for enden af tunnelen

Dansk Byggeri kan med den nye konjunkturanalyse ikke bidrage med positivt nyt til alle os, der er godt trætte af krisen. Ifølge Dansk Byggeri er der udsigt til et fald i byggebeskæftigelsen på 5.000 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2014 til 2015 Dansk Byggeri vurderer, at den økonomiske vækst vil være for lav til at skabe et opsving i den private byggeaktivitet, som omfatter nybyggeri og renoveringer af boliger og erhvervsbygninger.

- Vi havde håbet, at lyset for enden af tunnelen i år ville blive synligt, og at vi dermed kunne se afslutningen på krisen. Desværre er vi i Dansk Byggeri sikre på, at beskæftigelsen ved bygningsreparation står over for et markant fald fra 2014 til 2015, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har gjort det klart, at vi i 2014 har levet højt på den ekstraordinære aktivitet ef­ter stormene i 2013, som snart er et overstået kapitel. Det samme er de byggearbejder, som er affødt af BoligJobordningen, der stopper ved årsskiftet 2014-15. Endelig vil renoveringerne af de almene boliger kulminere i 2014, og det betyder også faldende aktivitet næste år.

- Men denne krise er først og fremmest blevet kendetegnet ved et ekstremt lavt nybyggeri. Og det vil desværre forblive på et meget lavt niveau. Til gengæld kan vi fortsat se frem til, at aktiviteten ved anlægsvirksomhed vil stige, men denne fremgang vil ikke kunne opveje faldet i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af bygninger, understreger Lars Storr-Hansen.

Dansk Byggeri skønner, at den samlede beskæftigelse i 2015 vil falde med ca. 5.000 arbejdere, funktionærer og mestre efter en stigning på 3.500 i 2014. Det vil med andre ord sige, at niveauet for beskæftigelsen til næste år bliver lavere end i 2013.

Byggeriet af universiteter, hospitaler og institutioner holder hånden under aktiviteten, men de samlede offentlige investeringer i nybyggeri og hovedreparation har ligget på et fladt niveau fra 2011 til begyndelsen af 2014. Der er i bedste fald udsigt til et uændret niveau.

Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen opfordrer således endnu engang politikerne til at fastholde BoligJobordningen og til at lade Landsbyggefonden øge rammen for tilsagn om støtte til lån til udbedring, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt energiforbedring i almene boliger.

- Den almene sektor er værd at ofre mere opmærksomhed. Det koster ikke noget at give sektoren lov til at bruge egne midler i Landsbyggefonden. Og der har i de senere år været aftalt fremrykning og udvidelser af investeringsrammen. Men desværre kan vi nu på et kritisk tidspunkt se frem til et fald i aktiviteten i 2015 og 2016. Det er meget vanskeligt at se nogen begrundelse herfor, slutter Lars Storr-Hansen.

Læs mere her

tags: hospital, 2011, direktør, politi, økonomi, 2013, storm, virksomhed, 2016, energi, beskæftigelse, 2014,

Nulvækst og smalkost i installationsbranchen

Installationsbranchen må indstille sig på tilbagegang og afskedigelser. Branchen kommer hverken nu eller næste år til at mærke vækst, vurderer branche- og arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ. Efter et fald i installatørernes omsætning i 1. halvår af 2014 nedjusterer branche- og arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ forventningerne til både 2014 og 2015. I år rammes branchen af nulvækst, og 2015 byder på nedgang i aktiviteten for landets installatørvirksomheder.

Årsagerne er det laveste niveau for nybyggeri siden 1950'erne, svigtende investeringer i private hjem, færre offentlige investeringer og en generelt afventende dansk økonomi.

- Branchen er præget af benhård konkurrence og overkapacitet. I 2008 beskæftigede installatørerne 45.000 medarbejdere. Nu er antallet faldet til 40.000, og alt tyder på, at vi desværre kommer til at miste flere arbejdspladser, siger Niels Jørgen Hansen.

- Situationen er alvorlig. Det lille opsving, der var ventet i år, udebliver helt. Selvom branchen har været hjulpet af storme, en mild vinter, skybrud og BoligJobordningen, har vi ikke oplevet vækst. Når de offentlige investeringer falder, og BoligJobordningen ophører, ser det skidt ud, siger adm. direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ.

En medlemsundersøgelse viser, at en tredjedel af TEKNIQs knapt 3.000 medlemsvirksomheder forventer, at afskedigelser kan blive nødvendige som følge af, at BoligJobordningen forsvinder.

- Det er for tidligt, når regeringen bremser de offentlige investeringer, og det er uklogt at udfase BoligJobordningen uden at sætte noget andet i stedet, siger Niels Jørgen Hansen.

- Skal CO2-forbruget ned, har vi brug for incitamenter til at investere i energirenoveringer, hvor det vigtigste bør være en justeret BoligJobordning, der alene giver fradrag for energieffektiviseringer og vedvarende energiløsninger. Suppleres ordningen med ambitiøse mål for energiforbedringer i offentlige bygninger, vil vi nå langt med både beskæftigelse og CO2-reduktion, siger Niels Jørgen Hansen.

TEKNIQs forventninger til omsætningen er nedjusteret med 2 procentpoint – fra en vækst på 2 procent i år og 1 procent næste år til 0 i år og minus 1 procent næste år.

TEKNIQs forventninger til 2014 og 2015 fremgår af en ny halvårsanalyse af installationsbranchen, som er offentliggjort i dag. Analysen tager bl.a. udgangspunkt i nøgletal fra de seneste seks måneder for branchen, for byggebranchen og for dansk økonomi.

Læs mere her

tags: 2008, direktør, økonomi, CO2-reduktion, nøgletal, regeringen, storm, omsætning, virksomhed, regering, energi, organisation, arbejdsgiver, beskæftigelse, konkurrence, 2014, bremser,

Ny belysning giver mere tryghed og mindre elregning

På Solnavej er beboerne blevet mere trygge, efter en af boligkvarterets kælderblokke er blevet energioptimeret. Ud over bedre lyskvalitet giver den nye belysningsløsning en væsentlig reducering i el- og driftsomkostningerne. Der er sund fornuft i at overveje energioptimerende belysningsprojekter, som andelsboligforeningen GAA er i gang med i boligkvarteret Solnavej i Søborg i disse år.
Med 450 lejemål fordelt over 16 blokke har vi store udgifter på el- og vedligehold hvert år. Der er derfor en væsentlig grund til at tænke en ekstra gang over vores belysningsløsninger, da der er mange penge at spare ved den rigtige løsning, fortæller ejendomsmester for Solnavej, Lars Riggelsen, der det sidste par år har rådført sig med Karsten Mortensen A/S for at energioptimere boligkvarterets kældre.

Som et forsøg har Karsten Mortensen A/S opsat LED belysning med bevægelsessensor i en af boligkvarterets 16 blokke. De 40 AIDA LED armaturer, som er opsat, kommer fra belysningsproducenten Flash Light A/S, og har tre store fordele for andelsforeningen: Lavere elforbrug, færre driftsomkostninger og bedre lyskvalitet.

Færre el- og driftsomkostninger
Ved at skifte fra traditionelle glødepærer til Aida LED er watt-forbruget sænket betydeligt. Det skyldes delvis LED-armaturerne, men også lyssensorerne, som i kældrene sikrer, at lyset slukkes, hvis der ikke er bevægelse. Før i tiden stod lyset tændt hele natten, som er spild af energi, fortæller overmontør Flemming Hansen fra Karsten Mortensen A/S, som har været ansvarlig for installation af den nye LED belysning på Solnavej.

Ud over at el-regningen bliver væsentligt reduceret, vil udskiftningen til LED også reducere vedligehold af armaturer.
Modsat glødepærer har LED længere levetid og skal dermed ikke skiftes så ofte. Når der jævnligt skal skiftes en lyskilde, løber det derfor hurtigt op, hvormed vi både sparer penge på montering og udskiftning. Når først samtlige kældre er skiftet til LED, vil det derfor kunne mærkes væsentligt på elregningen og vedligeholdelsesbudgettet, fortæller ejendomsmester Lars Riggelsen.

IHC var ikke en god forretning
Ved eftersøgning af en optimal belysningsløsning i kældrene blev IHC-styret lys også afprøvet i én af boligkvarterets blokke. Det automatiske lyssystem, der er delt op i to sektioner, og som tænder efterhånden som man går ned ad kældergangen, var dog ikke en god investering i forhold til boligkvarterets behov.
IHC er en udmærket løsning, men det fungerede ikke optimalt her, og så er det et dyrt system at have kørende, både i vedligeholdelse og i el-omkostninger. LED løsningen er både nemmere og billigere at skifte og mere energibesparende og dermed den bedste løsning. Desuden er IHC en dyr løsning i opsætning. For en blok gav vi 350.000, mens jeg med opsætning af Aida LED sparer omkring en tredjedel af prisen på opsætning, understreger Lars Riggelsen.

Bedre lyskvalitet og større tryghed
Da der bor mange ældre og svagtseende mennesker i boligkvarteret er det vigtigt, at de føler sig trygge, når de færdes rundt omkring i kvarteret. Bedre lyskvalitet var derfor også en vigtig faktor ved valg af belysning.
Især i kældrene kan man godt føle sig en smule utryg på grund af de svage lysforhold. Med de nye LED lyskilder, der har et hvidt og klart lys, har vi fået meget bedre lyskvalitet i den ene blok. Hvor vi før brugte almindelige 60 watt pærer, der kun lyste rundt om, spreder LED lyskildernes mange dioder sig mere rundt i kælderen, fortæller Lars Riggelsen og fortsætter:
Desuden er skærmen i modellen buet. Det gør, at lyset spreder sig yderligere rundt, hvilket er væsentligt for at skabe tryghed og god orientering for kvarterets mange ældre og svagtseende beboere.

Kvalitet til en god pris
Der findes et hav af LED belysningsmodeller på markedet. Men for andelsforeningen var det samtidig væsentligt at få kvalitetsprodukter til en god pris. Design, forbrug og pris var derfor i fokus, da der skulle vælges belysning til kælderen.
- Vi kunne sagtens have valgt andre modeller på markedet, men prisen var ligeledes afgørende. Aida modellen med indbygget sensor er både pæn og stilfuld og samtidig til en konkurrencedygtig pris. Vi har fået et ordentligt produkt, der udover at være elegant også er energibesparende, fortæller Flemming Hansen.

Energioptimeringen er forløbelig opsat som forsøg i en af boligselskabets 16 boligblokke. Hensigten er, at samtlige kældres belysning skal være udskiftet inden for de næste fem år. Energioptimeringen omfatter herudover udskiftning af gadebelysningen samt nyt LED lys i vaskerierne.

Fakta:
• Opgave: Energioptimering af kælderbelysning i en af Solnavejs 16 blokke med henblik på at reducere elforbruget og vedligeholdelsesbudgettet.
• Løsning: Udskiftning af samtlige lamper i kælderblokken til LED belysning. Aida med indbygget sensor fra Flash Light A/S sørger for, at lyset slukker, når der ikke er bevægelse.
• Resultat: Færre el- og driftsomkostninger, da LED i modsætning til traditionelle glødepærer bruger mindre energi og har længere levetid, hvormed der er færre vedligehold af armaturer. Bedre lyskvalitet og større tryghed med LED Aida, der givere et hvidt, klart og behageligt lys. Modellen er desuden buet, hvormed lyset spreder sig yderligere rundt og giver god oplysning.


Læs mere her

tags: eftersøgning, penge, omkostninger, andelsboligforening, energi, konkurrence, lejemål, boligforening, Fakta, Design,

Ny facade i Korsør Svømmehal giver bedre indeklima og større sikkerhed

For nylig åbnede Korsør Svømmehal igen dørene for hallens mange brugere efter en lang sommerferielukning på grund af et omfattende renoveringsprojekt. Udskiftning af samtlige vinduer har givet hallen et ansigtsløft til glæde for de mange brugere Svømning står højt på dagsordenen i Korsør Kommune. Derfor var det med stor glæde, at børn, voksne og medarbejdere for nylig kunne tage svømmehallen i brug efter en lang sommerferielukning på grund af et omfattende renoveringsprojekt efter en stor stormskade.

- Sidste år pådrog hallen sig en større stormskade, da vinduespartier blæste ud. Det resulterede i en sikkerhedsundersøgelse af alle hallens vinduespartier, hvor det blev vurderet, at det var nødvendigt at udskifte dem. Dermed blev renoveringsprojektet sat i gang, og det er så dét, vi lige er blevet færdige med, fortæller projektleder Peter Buser fra Moestrup Alufacader, der har leveret de udvendige glasfacader til svømmehallen.

I en lang periode blev hullet fra de udblæste vinduer kun nødtørftigt renoveret, men i sommermånederne i år gik en omfattende renovering i gang, som skal fremtids sikre svømmehallen mod lignende hændelser.

Bedre indeklima og nyt facadeudtryk
Med renoveringen er samtlige af hallens vinduespartier udskiftet og udstyret med 3-lags lavenergiglas. Der er dermed tænkt over hallens fremtidige energibehov - og med den forbedret varmeøkonomi følger også et bedre indeklima til glæde for hallens besøgende.

Med renoveringen har arkitektfirmaet Arkidesign også givet hallen et nyt facadeudtryk.

- Facadens udseende har ændret karakter. Den er gået fra symmetriske til asymmetriske felter, sammenlignelig med en stor mosaik, der giver facaden et nyt og spændende udtryk, fortæller Peter Buser.

Moestrup Alufacader ApS udvikler og producerer kundetilpassede kvalitetsløsninger fra den tyske industrikoncern Schüco. Det er Moestrup Alufacader, der har stået for renovering af de udvendige facader, mens Georg Berg og BL Glas har stået for den lette facade og de indvendige glaspartier. Renoveringen har kostet i omegnen af fem millioner kroner.

Læs mere her

tags: økonomi, storm, blæst, energi, projektleder, sommerferie, Korsør,

CASA satser på markedet for renovering

Med en årlig omsætning over kr. 750 mio er CASA en foretrukken samarbejdspartner for en række professionelle danske og internationale bygherrer. CASA opfører alle former for byggerier herunder boligprojekter, erhvervsbyggeri og logistikejendomme. CASA A/S udvikler også egne projekter og er gået aktivt ind på OPP markedet. Nu satser CASA også på markedet for renovering og afdelingen er kommet godt Markedet for renovering og vedligeholdelse er konjunktursikkert og har et stort potentiale, hvilket er grunden til, at CASA tog beslutningen om at satse på dette marked for et halvt år siden. Målet for CASA er, at renoveringsdelen skal sikre stabil ordreindgang og medvirke til fortsat vækst. Velvidende at renovering ofte er meget håndværkertungt og kræver tæt projektstyring.

"Vi har renoveret før men er nu gået skridtet videre og har fået en decideret renoveringsafdeling. Sammen med de spidskompetencer vi allerede har inden for totalentrepriser koblet med erfaringen fra driften i Ejendomsselskabet CASA, er vi rigtig godt rustet. Det er en meget naturlig udvikling for os at gå denne vej. Og vi gør det helhjertet", udtaler grundlægger, bestyrelsesformand og hovedaktionær i CASA, Michael Mortensen.

En af CASA´s ønskekunder er større boligforeninger og CASA´s nye renoveringsafdeling har netop vundet udbuddet på renovering af Flintebakken i Horsens, hvor 316 lejligheder renoveres.

Bygherre på Flintebakken er boligforeningen Lejerbo, som CASA også samarbejder med på andre projekter mens RUM Arkitekterne og Oluf Jørgensen A/S er henholdsvis bygherrerådgiver- og ingeniør på projekt Flintebakken.

Flintebakken består af 316 almene boliger i blokke på 2 og 3 plan med lejligheder i stue, 1. og 2. sal. Blokkene som er opført i 1978 ligger tæt på skønne Nørrestrand og fuglereservat med busforbindelser lige udenfor og kort til bymidte.

Den forestående renovering som starter den 1. november i år, indeholder udskiftning af vinduer, nye udvendige trapper, modernisering af VVS, murværksreparation og renovering af altanerne på 1. og 2. sal. Altanerne bliver udstyret med glasværn og får hermed et langt mere let og lyst udtryk.

Læs mere her

tags: Horsens, bestyrelsesformand, omsætning, boligforening,

Byggeriet har fået sin egen miljøpolitik

Dansk Byggeri har gennem dialog med medlemmerne sat sin egen miljøpolitik, der er både ansvarlig og håndterbar, på skinnerne. Nu kæmper branchen for et uafhængigt videncenter, der kan vejlede om miljøfarlige stoffer og affald. Byggeriet er den branche i Danmark, der producerer mest affald. Det forpligter, og derfor er branchen også meget optaget af sit ansvar for det miljømæssige fodaftryk.

Det er der blevet sat ord på nu, hvor Dansk Byggeris bestyrelse har vedtaget en miljøpolitik for bygge- og anlægsbranchen.

- Det handler først og fremmest om, at vi med den nye miljøpolitik i hånden kan bidrage til at sikre en fortsættelse af arbejdet for klare og gennemskuelige regler på miljøområdet. Det er vigtigt og afgørende for, at vores medlemsvirksomheder kan foretage sig det nødvendige for at overholde reglerne - uden at skabe unødigt bureaukrati eller omkostning for branchen, siger miljøkonsulent Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri.

Dansk Byggeris Miljøpolitik er blevet skabt gennem en lang intern dialog i Dansk Byggeris miljøudvalg om, hvordan retningen skulle være for miljøpolitik på bygge- og anlægsområdet. Og præsentationen af en politik for miljøområdet er kulminationen ovenpå en væsentlig og moden stillingtagen til et meget konfliktfyldt område som miljøet.

- Vi står nu med folderen for miljøpolitikken og kan med en vis stolthed give den videre til alle i branchen, pressen og politikere, fortæller Simon Stig-Gylling.

Han pointerer, at et af de områder, som Dansk Byggeri i sin miljøpolitik gerne vil arbejde mere formelt med, handler om en indsats i forhold til at løfte uddannelsesniveauet og det generelle vidensniveau i bygge- og anlægsbranchen. Det er blevet ganske kompliceret at danne sig overblik og kende og forstå de mange regler for fx håndtering af miljøfarlige stoffer og affald.

- Det bliver fast arbejde at sikre videndeling på miljøområdet. En farbar vej vil være etablering af et uafhængigt videncenter for miljøfarlige stoffer og affald, som kan vejlede bygherrer, rådgivere, entreprenører og kommuner i, hvad den danske miljølovgivning siger om håndtering af disse ting, siger Simon Stig-Gylling og slår fast:

- Vi oplever desværre alt for stor uvidenhed på det her område, og der er bestemt ikke kun entreprenørerne, der mangler viden. Vi arbejder derfor aktivt for at få det med på finansloven og få skabt en bred erkendelse af, at det er en vigtig opgave at levere løsninger til gavn for alle.

Læs mere her

tags: miljøpolitik, Danmark, politi, uddannelse, lovgivning, virksomhed, miljø, finanslov,

Byggeri og business på skoleskemaet

Danmark har fået en ny uddannelse, der skal gøre byggeri til bedre business. Den to-årige erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business – i daglig tale byggekoordinator – har netop haft sin første studiestart. Næsten 200 unge søgte ind på uddannelsen, og 90 unge slap gennem nåleøjet I bygge- og anlægsbranchen har professionalisering af ledelse, logistik og planlægning været efterspurgt.

- I efterhånden mange år har netop bedre kompetencer indenfor disse tre felter, ledelse, logistik og planlægning, været på ønskesedlen ude i virksomhederne. Samtidig har branchen også erkendt, at der er behov for et generelt uddannelsesløft. Den nye uddannelse er et godt svar på begge dele. Byggekoordinatorerne vil bidrage til at øge de specifikke kompetenceområder, men også være en start på et nødvendigt uddannelsesløft, siger chefkonsulent Sidse Frich Thygesen, Dansk Byggeri.
30-60-10
Udtrykt i tal er byggeriet sammensat sådan, at 30 % er ufaglærte, 60 % er faglærte, og kun 10 % har en videregående uddannelse. Samtidigt viser forskellige analyser, at virksomheder, der har flere medarbejdere med en videregående uddannelse, klarer sig bedre og har højere produktivitet end virksomheder med et lavere uddannelsesniveau.

- Det er vi nødt til at være opmærksomme på. Og det er jo tankevækkende, at det har taget så lang tid for byggeriet at få en selvstændig erhvervsakademiuddannelse op at stå, i betragtning af det fokus der er på uddannelse i erhvervslivet og i samfundet generelt. Men nu er den her, og vi har høje forventninger og håber på at se resultaterne bonne ud, siger Sidse Frich Thygesen.

Business, bæredygtighed eller entrepriseledelse
Dansk Byggeri har i optakten til den nye uddannelse holdt tæt kontakt med medlemmerne for at få samlet op på de behov, som først og fremmest viser sig i dagligdagen på byggepladserne.

- Branchens virksomheder er spændte på, hvad de unge kan, når de kommer ud i praktik. Der er store forventninger til byggekoordinatorens managementprofil, som betegnes som et "must" i byggelederrollen i moderne entreprenørvirksomheder. Byggeri er kompliceret, og ledelse og koordinering er krumtappen, der skal få tingene til at lykkes, fortæller Sidse Frich Thygesen.

Uddannelsen indeholder grundfag som kommunikation, management, jura, planlægning og virksomhedsdrift og specialiseringer, der kan gå i retning af enten business, bæredygtighed eller entrepriseledelse. Herefter skal de i praktik i ca. 2½ måned, inden de skriver afslutningsprojekt.

Dansk Byggeri hæfter sig særligt ved uddannelsens fokus på "business", da der er behov for at give flere lyst til at håndtere egen virksomhed.

- Byggeriet har gode traditioner for at starte egen virksomhed – det er bare ikke blevet nemmere. Det bør vi gøre noget ved, og det er derfor superrelevant for fremtiden danske byggebranche, at vi får virksomhedsejere, der er klædt på til at drive virksomhed i en branche, der er udsat for heftigt pres udefra, globalisering og en lind strøm af nye krav og produkter, pointerer Sidse Frich Thygesen.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, selvstændig, virksomhed, erhvervslivet, produktivitet, kommunikation, videregående uddannelse,