Selv om antallet af konkurser i januar faldt 15 procent i forhold til sidste år, er der endnu et stykke vej, før vi er tilbage på niveau med de lykkelige væksttår i begyndelsen af 0'erne. Uro i Europa får forbrugerne til at holde på lommerne. 356 selskaber måtte i januar dreje nøglen om med konkurs og skød dermed 2015 i gang med et fald i forhold til sidste år på 15,6 procent, svarende til 422 konkurser.
"Det går støt og roligt i den rigtige retning. Tempoet er moderat, som forudset, og virksomhederne må ruste sig til det lange seje træk. Vi ser et finansielt nervøst Europa med uro omkring Grækenland og et uafklaret Ukraine. Det fastholder forbrugerne i utryghed, og derfor kan væksten meget vel lade vente på sig," kommenterer Frank Papsø, direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian.
Vækst skal komme fra investeringslyst
Med det aktuelle risikobillede bliver det nemlig ikke forbrugerne, der kommer til at sparke væksten i gang, mener Frank Papsø.
"Vi vurderer, at en eventuel vækst skal komme i form af øgede virksomhedsinvesteringer. Renterne er historisk lave og virksomhederne er allerede effektiviseret til benet. Det er derfor en gunstig periode for at foretage investeringer, der kan øge virksomhedernes samlede afsætning - for eksempel ved at udvikle nye produkter og services samt vurdere muligheden for at gå ind i nye markeder".
Mange skal aflægge første regnskab i 2015
Heldigvis er danskerne et entreprenant folkefærd, som det for nylig fremgik af Experians opgørelse af nyetableringer i 2014. I alt 26.408 selskaber så dagens lys, 9.000 flere end i 2013. Mange af 'de nye' skal aflægge første regnskab i 2015, hvorved overlevelsesgraden blandt andet for de nye IVS'er vil blive synlig.
"Vi ser desværre, at mange unge virksomheder ikke formår at forny sig selv efter den første kritiske fase. Efter nogle år ender de i en blindgyde med svigtende salg og kundeafgang, og så er det, vejen er banet for en plads i konkursstatistikken. Andre får ikke positioneret sig, og er ikke gearet, når efterspørgslen pludselig vokser. Det er udfordringer, der kan imødegås, og det skal vi blive bedre til", påpeger Frank Papsø.
Hovedstaden oplevede 25 procent færre konkurser
Januars konkurstal fortæller et par solstrålehistorier regionalt, for eksempel gik kun ét bornholmsk selskab konkurs mod fire selskaber sidste år. Også Lolland Falster oplevede én konkurs mod fire samme måned sidste år. I Hovedstaden, hvor volumen er langt større, gik 158 selskaber konkurs mod 213 sidste år. Det er et fald på 25 procent. Nordjylland måtte døje med lidt flere konkurser, 22 i januar i år mod 17 sidste år.
Overnatning & Restauration fortsat under pres
Det er brancherne Forsyningsvirksomheder og Overnatning & Restauration, som har haft de relativt største stigninger i antallet af konkurser sammenlignet med januar 2014. Hvor 27 selskaber i kategorien Overnatning & Restauration gik konkurs i januar sidste år, var antallet i år 37. Det er traditionen tro branchen Handel, som nominelt har oplevet flest konkurser i løbet af de seneste 12 måneder - i alt 823. Til gengæld var dét tal sidste år 23 procent højere, så også her går udviklingen den rigtige vej.
Læs mere her
tags: Europa, direktør, regnskab, 2013, konkurs, Ukraine, Grækenland, Nordjylland, virksomhed, Lolland, 2014,
onsdag den 4. februar 2015
tirsdag den 3. februar 2015
Dansk Corian producent bag nyt dansk design brand
Dansk Interiør Design har etableret et nyt design brand, der får navnet by lollik. By lollik kommer til at sælge kvalitetsmøbler og –produkter i Corian designet af danske designere. De første Corian møbler, barstole og en skalstol, der er designet af Poul Christiansen, udstilles den 3-7. februar 2015 på møbelmessen i Stockholm. Dansk Interiør Design har etableret et nyt design brand ved navn by lollik, der har specialiseret sig i kvalitetsmøbler og –produkter i Corian. Designet er dansk og det samme er produktionen, der finder sted i Sakskøbing på Lolland.
Ifølge Direktør i Dansk Interiør Design, Lars Olsen, vil virksomheden gerne vokse og skabe nye markeder og det skal bl.a. ske gennem produktion af designmøbler og -produkter: "Vi har nogle dygtige møbelsnedkere og håndværkere i vores produktion, der har arbejdet med Corian i mange år. De kompetencer skal vi nu også bruge i udviklingen af møbler og andre produkter."
Produkt- & Marketingchef hos Dansk Interiør Design, Astrid Tronhjem uddyber: "Der findes rigtigt mange designmuligheder med Corian, så derfor var det oplagt at skabe et samarbejde mellem vores møbelsnedkere, der kan deres håndværk til fingerspidserne og designere, der forstår sig på form, funktionalitet og æstetik."
By lollik skal udvikle møbler og produkter af høj kvalitet i Corian, der skal sælges både i Danmark og internationalt. Men selve produktionen og designet af produkterne skal primært foregå i Danmark: "Dansk Interiør Design står for produktionen af Corian til by lolliks møbler og produkter. I Danmark har vi mange dygtige designere, så dem vil vi meget gerne samarbejde med omkring vores produkter. I første omgang vil vi fokusere på salg til Skandinavien og Tyskland og så må vi se, hvad der følger herefter", siger Astrid Tronhjem.
Nye stoledesigns præsenteres i Stockholm
By lolliks første Corian møbler, 3 barstole og en skalstol, præsenteres på Stockholmsmessen den 3-7. februar 2015. Stolene er designet af Poul Christiansen, også kendt fra Komplot Design.
• Skalstolen er håndlavet af Dansk Interiør Design og består af et helt stykke Corian, der er foldet til en skal, der fungerer som sæde og ryglæn på stolen. Skalstolen fås kun i hvid og med et stålstel i forkromet stål.
• Barstolenes sæde lavet i Corian, der er formet med en let bøjning bagtil, der sikrer at man sidder behageligt på barstolen. Barstolene præsenteres i første omgang i tre forskellige mørke farver, men kommer også i andre farver.
###
Stockholmsmessen 3-7. februar 2015
Skalstolen i Corian vises på Snedkernes Efterårsudstilling:
Stand AG:50
Barstole i Corian vises på Duponts stand:
Hal A, stand A 15:03
###
Fakta om by lollik
By lollik er et nyt dansk design brand, der har specialiseret sig i Corian møbler og produkter. Kernen i by lollik er dansk design og dansk håndværk. By lollik samarbejder med danske designere omkring udviklingen af designprodukter, der tager afsæt i kvalitet og enkle designlinjer.
Navnet by lollik udspringer af ordet lollik, der betyder lollænder, dvs. en person, der kommer fra Lolland. Det fortæller dermed historien om, at by lolliks produktudvikling og produktion forgår på Lolland, nærmere bestemt i Sakskøbing.
By lollik er en del af Dansk Interiør Design, der står for produktionen af Corian til møblerne og produkter i by lolliks produktsortiment.
Fakta om Dansk Interiør Design
Dansk Interiør Design producerer kvalitetsløsninger i Corian. Opgaverne spænder fra bordplader og vaske til køkken og bad over til designløsninger i private virksomheder og offentlige rum. Virksomheden samarbejder med en række virksomheder, herunder arkitekter, designere, køkkenbutikker, håndværkere og bygherrer.
Virksomheden blev grundlagt i 1998 og har produktion i Sakskøbing på Lolland.
En ny strategisk retning i 2014 og et tæt samarbejde mellem produktionen og eksterne designere har resulteret i kreative ideer til produktudvikling med Corian som kernemateriale og dannet grundlag for design brandet by lollik.
Læs mere her
tags: Danmark, Tyskland, Lars Olsen, Stockholm, virksomhed, Lolland, 1998, kreativ, strategi, Skandinavien, 2014, Fakta, Design,
Ifølge Direktør i Dansk Interiør Design, Lars Olsen, vil virksomheden gerne vokse og skabe nye markeder og det skal bl.a. ske gennem produktion af designmøbler og -produkter: "Vi har nogle dygtige møbelsnedkere og håndværkere i vores produktion, der har arbejdet med Corian i mange år. De kompetencer skal vi nu også bruge i udviklingen af møbler og andre produkter."
Produkt- & Marketingchef hos Dansk Interiør Design, Astrid Tronhjem uddyber: "Der findes rigtigt mange designmuligheder med Corian, så derfor var det oplagt at skabe et samarbejde mellem vores møbelsnedkere, der kan deres håndværk til fingerspidserne og designere, der forstår sig på form, funktionalitet og æstetik."
By lollik skal udvikle møbler og produkter af høj kvalitet i Corian, der skal sælges både i Danmark og internationalt. Men selve produktionen og designet af produkterne skal primært foregå i Danmark: "Dansk Interiør Design står for produktionen af Corian til by lolliks møbler og produkter. I Danmark har vi mange dygtige designere, så dem vil vi meget gerne samarbejde med omkring vores produkter. I første omgang vil vi fokusere på salg til Skandinavien og Tyskland og så må vi se, hvad der følger herefter", siger Astrid Tronhjem.
Nye stoledesigns præsenteres i Stockholm
By lolliks første Corian møbler, 3 barstole og en skalstol, præsenteres på Stockholmsmessen den 3-7. februar 2015. Stolene er designet af Poul Christiansen, også kendt fra Komplot Design.
• Skalstolen er håndlavet af Dansk Interiør Design og består af et helt stykke Corian, der er foldet til en skal, der fungerer som sæde og ryglæn på stolen. Skalstolen fås kun i hvid og med et stålstel i forkromet stål.
• Barstolenes sæde lavet i Corian, der er formet med en let bøjning bagtil, der sikrer at man sidder behageligt på barstolen. Barstolene præsenteres i første omgang i tre forskellige mørke farver, men kommer også i andre farver.
###
Stockholmsmessen 3-7. februar 2015
Skalstolen i Corian vises på Snedkernes Efterårsudstilling:
Stand AG:50
Barstole i Corian vises på Duponts stand:
Hal A, stand A 15:03
###
Fakta om by lollik
By lollik er et nyt dansk design brand, der har specialiseret sig i Corian møbler og produkter. Kernen i by lollik er dansk design og dansk håndværk. By lollik samarbejder med danske designere omkring udviklingen af designprodukter, der tager afsæt i kvalitet og enkle designlinjer.
Navnet by lollik udspringer af ordet lollik, der betyder lollænder, dvs. en person, der kommer fra Lolland. Det fortæller dermed historien om, at by lolliks produktudvikling og produktion forgår på Lolland, nærmere bestemt i Sakskøbing.
By lollik er en del af Dansk Interiør Design, der står for produktionen af Corian til møblerne og produkter i by lolliks produktsortiment.
Fakta om Dansk Interiør Design
Dansk Interiør Design producerer kvalitetsløsninger i Corian. Opgaverne spænder fra bordplader og vaske til køkken og bad over til designløsninger i private virksomheder og offentlige rum. Virksomheden samarbejder med en række virksomheder, herunder arkitekter, designere, køkkenbutikker, håndværkere og bygherrer.
Virksomheden blev grundlagt i 1998 og har produktion i Sakskøbing på Lolland.
En ny strategisk retning i 2014 og et tæt samarbejde mellem produktionen og eksterne designere har resulteret i kreative ideer til produktudvikling med Corian som kernemateriale og dannet grundlag for design brandet by lollik.
Læs mere her
tags: Danmark, Tyskland, Lars Olsen, Stockholm, virksomhed, Lolland, 1998, kreativ, strategi, Skandinavien, 2014, Fakta, Design,
Pæn fremgang i privat beskæftigelse
Arbejdsmarkedet er fortsat i pæn fremgang. Byggeriets fremgang ser dog stadig ud til at kunne tilskrives midlertidige effekter Nogle har betegnet Danmarks Statistiks nyskabelse med månedlige, sæsonkorrigerede tal for lønmodtagerbeskæftigelsen som det nye "kongetal" blandt de økonomiske statistikker. Så vidt vil Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg dog ikke gå:
- Den kvartalsvise BNP-vækst er vigtigere. Men ingen tvivl om, at det er et meget centralt nøgletal og en bedre indikator for arbejdsmarkedets tilstand end de ligeledes månedlige ledighedstal.
Bo Sandberg glæder sig over en fortsat pæn fremgang på arbejdsmarkedet, idet november 2014 bød på 800 flere lønmodtagere i beskæftigelse. Det tal dækker over 2.000 flere private beskæftigede og 1.200 færre offentligt ansatte.
- Arbejdsmarkedet er og bliver den aktuelle solstrålehistorie i dansk økonomi. Og der er grund til at være optimistisk på dansk økonomis vegne i 2015. Lavere oliepris, lav effektiv kronekurs, lav rente og i bedste fald også Draghis ECB-bazooka betyder gunstig stimulans til den danske vækst, siger Bo Sandberg.
Vanen tro er det erhvervsservice med et plus på ca. 800 beskæftigede i november, der fører an i beskæftigelsesfremgangen, men byggeriet følger godt med, og der blev i november ca. 600 flere lønmodtagere beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen.
- I vores branche er det dog en midlertidig effekt som følge af den hamstring af opgaver under BoligJobordningen, som har fundet sted i stor stil henover efteråret, inden håndværkerfradraget desværre i et uhensigtsmæssigt stop-and-go-forløb ophørte ved årsskiftet, forklarer Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, nøgletal, Danmarks Statistik, arbejdsmarked, beskæftigelse, 2014,
- Den kvartalsvise BNP-vækst er vigtigere. Men ingen tvivl om, at det er et meget centralt nøgletal og en bedre indikator for arbejdsmarkedets tilstand end de ligeledes månedlige ledighedstal.
Bo Sandberg glæder sig over en fortsat pæn fremgang på arbejdsmarkedet, idet november 2014 bød på 800 flere lønmodtagere i beskæftigelse. Det tal dækker over 2.000 flere private beskæftigede og 1.200 færre offentligt ansatte.
- Arbejdsmarkedet er og bliver den aktuelle solstrålehistorie i dansk økonomi. Og der er grund til at være optimistisk på dansk økonomis vegne i 2015. Lavere oliepris, lav effektiv kronekurs, lav rente og i bedste fald også Draghis ECB-bazooka betyder gunstig stimulans til den danske vækst, siger Bo Sandberg.
Vanen tro er det erhvervsservice med et plus på ca. 800 beskæftigede i november, der fører an i beskæftigelsesfremgangen, men byggeriet følger godt med, og der blev i november ca. 600 flere lønmodtagere beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen.
- I vores branche er det dog en midlertidig effekt som følge af den hamstring af opgaver under BoligJobordningen, som har fundet sted i stor stil henover efteråret, inden håndværkerfradraget desværre i et uhensigtsmæssigt stop-and-go-forløb ophørte ved årsskiftet, forklarer Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, nøgletal, Danmarks Statistik, arbejdsmarked, beskæftigelse, 2014,
mandag den 2. februar 2015
Dansk Metal opfordrer virksomheder til at tage flere lærlinge
En ny analyse fra Undervisningsministeriet viser, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale for at skabe flere praktikpladser. Dansk Metal opfordrer de danske virksomheder til at tage flere lærlinge og vil have erhvervsskolerne til at være mere opsøgende. En ny rapport fra Undervisningsministeriet viser, at der er et potentiale på mere end 33.700 praktikpladser i danske virksomheder.
- Rapporten sætter tal på den fornemmelse vi længe har haft, nemlig at der er masser af virksomheder, der sagtens kunne have en lærling mere, siger Per Påskesen, der er uddannelseschef i Dansk Metal.
Han peger på, at der før krisen var langt flere praktikpladser på de danske virksomheder, og at de endnu ikke er kommet tilbage, selvom beskæftigelsen er vendt:
- Virksomhederne skar meget hurtigt i antallet af praktikpladser, da krisen ramte, men de har slet ikke været gode nok til også at tage lærlinge i takt med, at de har ansat nye medarbejdere i løbet af de seneste år. Der er altså et stort efterslæb, siger Per Påskesen.
- Vi kan jo se, at virksomhederne ansætter igen. Ledigheden blandt vores medlemmer er nu nede på 4 pct., og vi skal helt tilbage til begyndelsen af 2009, før vi var på samme niveau. Desværre er antallet af praktikpladser ikke fulgt med, og det undrer mig. Mange virksomheder oplever nemlig allerede i dag, at det er blevet sværere at få fat i faglærte, så de burde også kunne regne ud, at der er brug for flere lærepladser, mener Per Påskesen og fremhæver, at der i dag er 4.500 faglærte inden for industrien, der går på pension hvert år, mens der kun bliver udlært ca. 2.300 nye.
Det er ikke alle virksomheder, der er potentielle praktikpladsvirksomheder. Det største potentiale findes blandt de knap 75.000 virksomheder, der i dag ikke har lærlinge. Her er potentialet skønnet til cirka 27.700 praktikpladser.
- Mange af disse virksomheder har måske ikke mulighed for hele tiden at have en lærling, men så kan de måske have en lærling i en periode eller indgå korte delaftaler. Vi har faktisk oprettet gode muligheder for den slags ordninger, og det bør virksomhederne naturligvis udnytte mere, mener Per Påskesen.
Han opfordrer derfor virksomhederne til at komme i gang med at oprette praktikpladser:
- Direktørerne burde måske sætte sig ned og stille sig selv spørgsmålet: "Kunne vi ikke tage en lærling mere ". Og det gælder både store og små virksomheder, siger Per Påskesen, og understreger, at problemet med manglende praktikpladser er alvorligt:
- Vi kommer til at mangle mange tusinde faglærte i industrien i løbet af få år, hvis vi ikke får vendt udviklingen og skabt flere praktikpladser. Og det vil koste virksomhederne ordrer, når de ikke kan få de folk, de har brug for. Det er altså ikke kun for de unges skyld, men i høj grad også for virksomehedernes egen skyld, fastslår Per Påskesen.
Rapporten dokumenterer også, at der er store forskelle på, hvor gode erhvervsskolerne er til at få elever i praktik hos en virksomhed. Nogle erhvervsskoler formår at få næsten alle elever i virksomhedspraktik, mens det er meget lavere på andre. Per Påskesen mener, at erhvervsskolerne har en væsentlig opgave at løfte:
- Der er ingen tvivl om, at erhvervsskolerne skal være meget længere fremme i skoene, både i forhold til at hjælpe eleverne, men i høj grad også i forhold til at opsøge virksomheder. Her bør vi naturligvis bruge erfaringerne fra de bedste skoler til at løfte dem, der ligger lavest, siger Per Påskesen.
Læs mere her
tags: 2009, uddannelse, virksomhed, praktikplads, Undervisningsministeriet, lærling, Dansk Metal, uddannelseschef, beskæftigelse,
- Rapporten sætter tal på den fornemmelse vi længe har haft, nemlig at der er masser af virksomheder, der sagtens kunne have en lærling mere, siger Per Påskesen, der er uddannelseschef i Dansk Metal.
Han peger på, at der før krisen var langt flere praktikpladser på de danske virksomheder, og at de endnu ikke er kommet tilbage, selvom beskæftigelsen er vendt:
- Virksomhederne skar meget hurtigt i antallet af praktikpladser, da krisen ramte, men de har slet ikke været gode nok til også at tage lærlinge i takt med, at de har ansat nye medarbejdere i løbet af de seneste år. Der er altså et stort efterslæb, siger Per Påskesen.
- Vi kan jo se, at virksomhederne ansætter igen. Ledigheden blandt vores medlemmer er nu nede på 4 pct., og vi skal helt tilbage til begyndelsen af 2009, før vi var på samme niveau. Desværre er antallet af praktikpladser ikke fulgt med, og det undrer mig. Mange virksomheder oplever nemlig allerede i dag, at det er blevet sværere at få fat i faglærte, så de burde også kunne regne ud, at der er brug for flere lærepladser, mener Per Påskesen og fremhæver, at der i dag er 4.500 faglærte inden for industrien, der går på pension hvert år, mens der kun bliver udlært ca. 2.300 nye.
Det er ikke alle virksomheder, der er potentielle praktikpladsvirksomheder. Det største potentiale findes blandt de knap 75.000 virksomheder, der i dag ikke har lærlinge. Her er potentialet skønnet til cirka 27.700 praktikpladser.
- Mange af disse virksomheder har måske ikke mulighed for hele tiden at have en lærling, men så kan de måske have en lærling i en periode eller indgå korte delaftaler. Vi har faktisk oprettet gode muligheder for den slags ordninger, og det bør virksomhederne naturligvis udnytte mere, mener Per Påskesen.
Han opfordrer derfor virksomhederne til at komme i gang med at oprette praktikpladser:
- Direktørerne burde måske sætte sig ned og stille sig selv spørgsmålet: "Kunne vi ikke tage en lærling mere ". Og det gælder både store og små virksomheder, siger Per Påskesen, og understreger, at problemet med manglende praktikpladser er alvorligt:
- Vi kommer til at mangle mange tusinde faglærte i industrien i løbet af få år, hvis vi ikke får vendt udviklingen og skabt flere praktikpladser. Og det vil koste virksomhederne ordrer, når de ikke kan få de folk, de har brug for. Det er altså ikke kun for de unges skyld, men i høj grad også for virksomehedernes egen skyld, fastslår Per Påskesen.
Rapporten dokumenterer også, at der er store forskelle på, hvor gode erhvervsskolerne er til at få elever i praktik hos en virksomhed. Nogle erhvervsskoler formår at få næsten alle elever i virksomhedspraktik, mens det er meget lavere på andre. Per Påskesen mener, at erhvervsskolerne har en væsentlig opgave at løfte:
- Der er ingen tvivl om, at erhvervsskolerne skal være meget længere fremme i skoene, både i forhold til at hjælpe eleverne, men i høj grad også i forhold til at opsøge virksomheder. Her bør vi naturligvis bruge erfaringerne fra de bedste skoler til at løfte dem, der ligger lavest, siger Per Påskesen.
Læs mere her
tags: 2009, uddannelse, virksomhed, praktikplads, Undervisningsministeriet, lærling, Dansk Metal, uddannelseschef, beskæftigelse,
Bygge- og anlægsbranchen ansætter stadig flest elever
Byggeriet går stadig forrest, når det handler om at skaffe praktikpladser. Trods krise og halvtomme ordrebøger holder bygge- og anlægsvirksomhederne fast i en solid førsteplads, når det handler om at ansætte elever. En del af succesen er Dansk Byggeris partnerskabsaftaler, som har vist sig effektive Der er et potentiale for 33.700 flere praktikpladser i danske virksomheder. Det betyder, at der burde være praktikpladser til alle elever, da praktikpladspotentialet er meget højere end antallet af elever, der mangler en praktikplads.
Det fremgår af en ny analyse af potentialet for flere praktikpladser i virksomheder, som Deloitte har foretaget for Undervisningsministeriet, DA og LO som led i udmøntningen af vækstpakken 2014. Rapporten afdækker også, hvilke skoler der er gode til at få deres elever i praktik.
Dansk Byggeri har kigget med og bemærker, at krise og halvtomme ordrebøger tilsyneladende ikke har slækket på bygge- og anlægsbranchen vilje til at tage elever.
- Det er forbundet med et ansvar at binde an med elever, når krisen kradser og aktiviteten er faldende. Modet på at ansætte elever er dog fortsat stort. Ganske vist er antallet af elever faldet betydeligt indenfor bygge og anlæg, men der ansættes stadig 16 elever per 100 faglærte ansatte, fortæller Louis Pihl, der er uddannelses og arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri.
Det er væsentlig flere end i de fleste andre brancher. Det viser ifølge Louise Pihl et meget stort engagement og velvilje i forhold til uddannelse i branchen.
- I gennemsnit er der syv elever per 100 faglærte ansatte i danske virksomheder under ét, og fx kan industrien kun mønstre fem elever per 100 faglærte ansatte. Med 16 elever kan bygge- og anlægsvirksomhederne godt være stolte, siger Louise Pihl.
Dansk Byggeri hæfter sig ved rapportens påpegning af den store forskel, der er mellem skolerne. Ikke alle skoler er nemlig lige gode til at finde praktikpladser.
- Det er interessant, for selvfølgelig bør der ikke være så store forskelle mellem skolerne, og der er derfor behov for fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde. I den forbindelse er det værd at fremhæve det arbejde, som er kommet ud af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler med en række kommuner og erhvervsskoler. Her er der sågar eksempler på, at der partnerskabsaftaler resulterer i praktikpladser til alle, fortæller Louise Pihl.
Louise Pihl finder de initiativer, som undervisningsministeren og forligspartierne har vedtaget for at styrke uddannelsesgarantien og sikre flere praktikpladser fornuftige, men mener ikke, at de er tilstrækkelige.
- Der er behov for at anerkende, at det er dyrt at uddanne lærlinge, og de virksomheder, der sætter tid og ressourcer af til at uddanne fremtidens arbejdskraft, skal belønnes for det. I alle andre sammenhænge virker økonomske incitamenter, og det gør de selvfølgelig også, når det gælder om at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser, slutter Louise Pihl.
Læs mere her
tags: uddannelse, LO, virksomhed, undervisningsminister, praktikplads, undervisning, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet, lærling, uddannelsesgaranti, arbejdskraft, 2014, kaffe,
Det fremgår af en ny analyse af potentialet for flere praktikpladser i virksomheder, som Deloitte har foretaget for Undervisningsministeriet, DA og LO som led i udmøntningen af vækstpakken 2014. Rapporten afdækker også, hvilke skoler der er gode til at få deres elever i praktik.
Dansk Byggeri har kigget med og bemærker, at krise og halvtomme ordrebøger tilsyneladende ikke har slækket på bygge- og anlægsbranchen vilje til at tage elever.
- Det er forbundet med et ansvar at binde an med elever, når krisen kradser og aktiviteten er faldende. Modet på at ansætte elever er dog fortsat stort. Ganske vist er antallet af elever faldet betydeligt indenfor bygge og anlæg, men der ansættes stadig 16 elever per 100 faglærte ansatte, fortæller Louis Pihl, der er uddannelses og arbejdsmarkedschef i Dansk Byggeri.
Det er væsentlig flere end i de fleste andre brancher. Det viser ifølge Louise Pihl et meget stort engagement og velvilje i forhold til uddannelse i branchen.
- I gennemsnit er der syv elever per 100 faglærte ansatte i danske virksomheder under ét, og fx kan industrien kun mønstre fem elever per 100 faglærte ansatte. Med 16 elever kan bygge- og anlægsvirksomhederne godt være stolte, siger Louise Pihl.
Dansk Byggeri hæfter sig ved rapportens påpegning af den store forskel, der er mellem skolerne. Ikke alle skoler er nemlig lige gode til at finde praktikpladser.
- Det er interessant, for selvfølgelig bør der ikke være så store forskelle mellem skolerne, og der er derfor behov for fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde. I den forbindelse er det værd at fremhæve det arbejde, som er kommet ud af Dansk Byggeris partnerskabsaftaler med en række kommuner og erhvervsskoler. Her er der sågar eksempler på, at der partnerskabsaftaler resulterer i praktikpladser til alle, fortæller Louise Pihl.
Louise Pihl finder de initiativer, som undervisningsministeren og forligspartierne har vedtaget for at styrke uddannelsesgarantien og sikre flere praktikpladser fornuftige, men mener ikke, at de er tilstrækkelige.
- Der er behov for at anerkende, at det er dyrt at uddanne lærlinge, og de virksomheder, der sætter tid og ressourcer af til at uddanne fremtidens arbejdskraft, skal belønnes for det. I alle andre sammenhænge virker økonomske incitamenter, og det gør de selvfølgelig også, når det gælder om at få virksomhederne til at oprette flere praktikpladser, slutter Louise Pihl.
Læs mere her
tags: uddannelse, LO, virksomhed, undervisningsminister, praktikplads, undervisning, arbejdsmarked, Undervisningsministeriet, lærling, uddannelsesgaranti, arbejdskraft, 2014, kaffe,
søndag den 1. februar 2015
Ordrenedgang får byggevirksomheder til at hænge med næbbet
Bygge- og anlægsbranchens konjunkturbarometer har peget nedad siden det i løbet af efteråret stod klart, at håndværkerfradraget ophørte ved årsskiftet. Til gengæld har olieprisfaldet pustet lidt mere optimisme ind i industrien og servicesektoren. - Byggeriets konjunkturbarometer udtrykker branchens fremtidsforventninger, og de har som forventet taget et nyt dyk fra -14 i december til -17 i januar, siger cheføkonom Bo Sandberg fra erhvervs- og brancheorganisationen Dansk Byggeri.
Branchens vurdering af ordrebeholdningen har været pessimistisk siden efteråret, men nu trækker også beskæftigelsesforventningerne – ikke uventet - Danmarks Statistiks konjunkturindikator nedad.
Ifølge Danmarks Statistiks januar-undersøgelse, bedømmer virksomheder svarende til 60 pct. af byggebeskæftigelsen ordrebeholdningen til at være normal. 37 pct. finder ordrebeholdningen mindre end normal og blot 3 pct. bedømmer ordrebeholdningen til at være større end normal. Det giver et nettotal på -34, som er den laveste vurdering af ordrebeholdningen i 3½ år.
- Vi har foreløbig kun set de første spæde effekter af ophøret af Boligjob-ordningen, men det må forventes, at både den faktiske ordrebeholdning og forventningerne til den fremtidige ordrebeholdning vil bevæge sig yderligere nedad, som 2015 skrider frem, siger Bo Sandberg.
- Især små og mellemstore byggevirksomheder har mærket et stop-and-go-forløb med hamstring af Boligjob-opgaver mod slutningen af 2014. Men de har også oplevet et tilsvarende opgavemæssigt tomrum her efter nytår, hvor håndværkerfradraget desværre – og helt unødvendigt - er ophørt, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeri peger på, at renoveringsaktiviteten rammes tredobbelt negativt i 2015. Først og værst med ophøret af håndværkerfradraget, men effekten forstærkes af fraværet af 2014-stormskaderne, ligesom renoveringen af den almene boligsektor også - trods december-forliget på området – drosles ned i 2015 i forhold til sidste år. Denne kraftigt nedadgående tendens i renoveringsmarkedet kan ikke absorberes af marginale stigninger inden for nybyggeri og anlægsarbejder.
Danmarks Statistik spørger også til, hvilke produktionsbegrænsninger, byggeriets virksomheder oplever, og her er det værd at hæfte sig ved, at virksomheder svarende til blot 6 pct. af beskæftigelsen oplever mangel på arbejdskraft.
- Der er ikke generelle flaskehalse i byggeriet, hvilket også lønudviklingen bekræfter, konstaterer Bo Sandberg.
Mens byggeriets konjunkturbarometer er en negativ nyhed, så indebærer dagens konjunkturbarometre for erhvervslivets hovedbrancher trods alt samlet set et lille skridt fremad for dansk økonomi.
- De i forvejen gode takter i servicesektoren udbygges, og de seneste måneders skrækmeldinger fra industrien er afløst af en pæn stigning i fremtidsforventningerne fra et lavt udgangspunkt. Dermed bringes industriens forventningsdannelse lidt mere på omgangshøjde med branchens faktiske beskæftigelsesudvikling, siger Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, nytår, december, Danmarks Statistik, storm, virksomhed, erhvervslivet, organisation, arbejdskraft, beskæftigelse, 2014,
Branchens vurdering af ordrebeholdningen har været pessimistisk siden efteråret, men nu trækker også beskæftigelsesforventningerne – ikke uventet - Danmarks Statistiks konjunkturindikator nedad.
Ifølge Danmarks Statistiks januar-undersøgelse, bedømmer virksomheder svarende til 60 pct. af byggebeskæftigelsen ordrebeholdningen til at være normal. 37 pct. finder ordrebeholdningen mindre end normal og blot 3 pct. bedømmer ordrebeholdningen til at være større end normal. Det giver et nettotal på -34, som er den laveste vurdering af ordrebeholdningen i 3½ år.
- Vi har foreløbig kun set de første spæde effekter af ophøret af Boligjob-ordningen, men det må forventes, at både den faktiske ordrebeholdning og forventningerne til den fremtidige ordrebeholdning vil bevæge sig yderligere nedad, som 2015 skrider frem, siger Bo Sandberg.
- Især små og mellemstore byggevirksomheder har mærket et stop-and-go-forløb med hamstring af Boligjob-opgaver mod slutningen af 2014. Men de har også oplevet et tilsvarende opgavemæssigt tomrum her efter nytår, hvor håndværkerfradraget desværre – og helt unødvendigt - er ophørt, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeri peger på, at renoveringsaktiviteten rammes tredobbelt negativt i 2015. Først og værst med ophøret af håndværkerfradraget, men effekten forstærkes af fraværet af 2014-stormskaderne, ligesom renoveringen af den almene boligsektor også - trods december-forliget på området – drosles ned i 2015 i forhold til sidste år. Denne kraftigt nedadgående tendens i renoveringsmarkedet kan ikke absorberes af marginale stigninger inden for nybyggeri og anlægsarbejder.
Danmarks Statistik spørger også til, hvilke produktionsbegrænsninger, byggeriets virksomheder oplever, og her er det værd at hæfte sig ved, at virksomheder svarende til blot 6 pct. af beskæftigelsen oplever mangel på arbejdskraft.
- Der er ikke generelle flaskehalse i byggeriet, hvilket også lønudviklingen bekræfter, konstaterer Bo Sandberg.
Mens byggeriets konjunkturbarometer er en negativ nyhed, så indebærer dagens konjunkturbarometre for erhvervslivets hovedbrancher trods alt samlet set et lille skridt fremad for dansk økonomi.
- De i forvejen gode takter i servicesektoren udbygges, og de seneste måneders skrækmeldinger fra industrien er afløst af en pæn stigning i fremtidsforventningerne fra et lavt udgangspunkt. Dermed bringes industriens forventningsdannelse lidt mere på omgangshøjde med branchens faktiske beskæftigelsesudvikling, siger Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, nytår, december, Danmarks Statistik, storm, virksomhed, erhvervslivet, organisation, arbejdskraft, beskæftigelse, 2014,
Ny undersøgelse kortlægger ufaglærtes motivation for at blive faglærte
Hver femte ufaglærte i alderen 25 til 54 år har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Samtidig mener mere end halvdelen, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA. EVA har gennemført en større undersøgelse af ufaglærtes interesse for erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen kortlægger en række forskellige barrierer og push-faktorer, som kan have betydning for, om den enkelte vælger at tage skridtet til at blive faglært.
I undersøgelsen svarer hver femte ufaglærte i alderen 25 til 54 år, at de har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Herudover vurderer mere end halvdelen, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem på arbejdsmarkedet.
Samtidig svarer et flertal, at de oplevede at klare sig godt i folkeskolen og på øvrig uddannelse, hvilket umiddelbart skaber et godt afsæt for at starte en erhvervsuddannelse. Dermed er der et stort potentiale for, at flere ufaglærte kan blive faglærte.
"Det er vigtigt, at flere ufaglærte får en uddannelse, så de står bedre på arbejdsmarkedet. Med den nye erhvervsuddannelse for voksne (euv) skaber vi bedre muligheder for, at voksne kan gå fra ufaglært til faglært på kortere tid, fordi vi tager højde for de erfaringer, de har fra tidligere. Det skal styrke motivationen hos de voksne til at tage en erhvervsuddannelse. Som EVA's undersøgelse også peger på, er det vigtigt, at vi nu udbreder viden om de nye muligheder," siger undervisningsminister Christine Antorini.
Men en lang række faktorer spiller ind på, om de ufaglærte har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viser, at faglige forudsætninger, risiko for ledighed og opfordring fra kollegaer har den største betydning for, om de ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse. Omvendt relaterer de væsentligste oplevede barrierer sig til økonomi, tid, nødvendighed, at det er vanskeligt at finde en læreplads eller manglende støtte fra jobcenteret.
Samlet set peger undersøgelsen på, at der behov for meget forskelligartede indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. For den gruppe af ufaglærte, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, kan mere information og vejledning om muligheder for at tage en erhvervsuddannelse for voksne fremme motivationen. For andre grupper kan der være behov for at styrke de almene færdigheder.
Om undersøgelsen:
EVA's rapport "Fra ufaglært til faglært" bygger på to registerundersøgelser, der omfatter omkring 300.000 ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 personer fra samme målgruppe. Herudover indgår en interviewundersøgelse med personer udvalgt blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter.
Rapporten sætter et særligt fokus på, hvordan de ufaglærte selv oplever og vurderer deres behov og muligheder for en erhvervsuddannelse, såvel som barrierer de måtte opleve for at gå i gang med en erhvervsuddannelse.
Læs mere her
tags: Danmark, interview, økonomi, uddannelse, folkeskole, undervisningsminister, erhvervsuddannelser, undervisning, arbejdsmarked, motivation,
I undersøgelsen svarer hver femte ufaglærte i alderen 25 til 54 år, at de har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Herudover vurderer mere end halvdelen, at en erhvervsuddannelse vil gavne dem på arbejdsmarkedet.
Samtidig svarer et flertal, at de oplevede at klare sig godt i folkeskolen og på øvrig uddannelse, hvilket umiddelbart skaber et godt afsæt for at starte en erhvervsuddannelse. Dermed er der et stort potentiale for, at flere ufaglærte kan blive faglærte.
"Det er vigtigt, at flere ufaglærte får en uddannelse, så de står bedre på arbejdsmarkedet. Med den nye erhvervsuddannelse for voksne (euv) skaber vi bedre muligheder for, at voksne kan gå fra ufaglært til faglært på kortere tid, fordi vi tager højde for de erfaringer, de har fra tidligere. Det skal styrke motivationen hos de voksne til at tage en erhvervsuddannelse. Som EVA's undersøgelse også peger på, er det vigtigt, at vi nu udbreder viden om de nye muligheder," siger undervisningsminister Christine Antorini.
Men en lang række faktorer spiller ind på, om de ufaglærte har lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viser, at faglige forudsætninger, risiko for ledighed og opfordring fra kollegaer har den største betydning for, om de ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse. Omvendt relaterer de væsentligste oplevede barrierer sig til økonomi, tid, nødvendighed, at det er vanskeligt at finde en læreplads eller manglende støtte fra jobcenteret.
Samlet set peger undersøgelsen på, at der behov for meget forskelligartede indsatser, hvis flere ufaglærte skal blive faglærte. For den gruppe af ufaglærte, der er tættest på at starte på en erhvervsuddannelse, kan mere information og vejledning om muligheder for at tage en erhvervsuddannelse for voksne fremme motivationen. For andre grupper kan der være behov for at styrke de almene færdigheder.
Om undersøgelsen:
EVA's rapport "Fra ufaglært til faglært" bygger på to registerundersøgelser, der omfatter omkring 300.000 ufaglærte i aldersgruppen 25-54 år, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit på 1.000 personer fra samme målgruppe. Herudover indgår en interviewundersøgelse med personer udvalgt blandt spørgeskemaundersøgelsens respondenter.
Rapporten sætter et særligt fokus på, hvordan de ufaglærte selv oplever og vurderer deres behov og muligheder for en erhvervsuddannelse, såvel som barrierer de måtte opleve for at gå i gang med en erhvervsuddannelse.
Læs mere her
tags: Danmark, interview, økonomi, uddannelse, folkeskole, undervisningsminister, erhvervsuddannelser, undervisning, arbejdsmarked, motivation,
Abonner på:
Opslag (Atom)