Offentlige finanser bliver ved at overraske positivt

Overskuddet på den offentlige saldo 2014 er netop opjusteret med yderligere ca. 10 mia. kr. og lander på +34,6 mia. kr. Dansk Byggeri glæder sig over, at de offentlige finanser i øjeblikket ikke udgør en binding på dansk økonomi, men opfordrer til rettidig omhuDe seneste fem år har de offentlige finanser systematisk overrasket positivt. Hvis man sammenligner de skiftende regeringers egne forventninger til de offentlige finanser i begyndelsen af året med, hvordan de faktisk har udviklet sig, så har Dansk Byggeri på baggrund af Danmarks Statistiks tal regnet sig frem til, at den offentlige saldo i årene 2010-2014 i alt har udviklet sig 208 mia. kr. bedre end forventet.

- 208 mia. kr. er en pæn sjat penge også her først på måneden, og de mange milliarder har bidraget til en bedre polstring af dansk økonomi bl.a. i form af sparede renteudgifter, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg, der uddyber:

- De skiftende regeringers fejlskøn skyldes vel at mærke ikke uforudsete politiske ændringer i løbet af de enkelte år. Ekstraordinære effekter som efterlønsreform, omlægning af kapitalpensioner mv. har været indregnet primo de enkelte år. Men bl.a. er provenuet fra omlægning af kapitalpensioner konsekvent blevet undervurderet, ligesom de statslige indtægter fra pensionsafkastskatten notorisk skønnes for lavt.

Offentligt overskud på næsten 35 mia. kr. i 2014
Det er især engangsindtægter fra kapitalpensionsomlægningen, som har sikret overskud på de offentlige finanser i 2014, og resultatet på bundlinjen er nu løftet til et plus på knapt 35 mia. kr. i 2014.

- Og vi har formentlig ikke set den sidste opjustering endnu, siger Bo Sandberg og forklarer:

- Selvom vi fortsat skubber en stor gældsbyrde foran os til de kommende generationer, understreger de nye tal, at det ikke er de offentlige finanser, der i øjeblikket er vores største samfundsøkonomiske udfordring. På kort sigt er udfordringen tværtimod at holde hånden under den spirende fremgang, som skyldes olieprisfald, lave renter samt lav effektiv kronekurs. De effekter skal vi have kanaliseret over i et selvbærende opsving, så vi kan indhente noget af det tabte i forhold til vores nabolande Tyskland, Sverige, Norge, Polen og Storbritannien.

Derfor maner Dansk Byggeri også til besindighed omkring de offentlige finanser på kort sigt:

- Der er ingen grund til panik omkring de offentlige finanser hverken i 2015, 2016 eller 2017. Som bl.a. de økonomiske vismænd har pointeret, kommer vi ikke til at få nogen EU-henstilling. Hertil kommer, at konjunkturforbedringen også vil smitte positivt af på de offentlige finanser, siger Bo Sandberg, men understreger samtidig:

- På længere sigt – fra omkring 2020 og frem – er den økonomiske udfordring dog intakt. Derfor skal man allerede nu vise rettidig omhu med fortsatte struktur- og uddannelsesreformer, som sikrer, at en større andel af befolkningen i de arbejdsdygtige aldre bidrager aktivt på arbejdsmarkedet.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, Sverige, Norge, Tyskland, Storbritannien, Polen, politi, økonomi, uddannelse, EU, 2020, 2020, Danmarks Statistik, 2016, penge, regering, arbejdsmarked, uddannelsesreform, samfundsøkonomi, 2014,

Kom og se en aktiv grusgrav på Råstofdagen

Selvom du nok ikke ved det, så bruger hver dansker ti tons råstoffer om året. Lørdag den 13. juni kan du komme til åbent hus og se, hvor de ti tons råstoffer som sten og grus kommer fraHvis du har gået og tænkt over, hvad der mon egentlig foregår i en grusgrav i Danmark, så har du chancen for at få syn for sagen lørdag den 13. juni. Her holder fem danske grusgrave åbent hus fra klokken 10-14 på Råstofdagen 2015, og alle er inviterede.

Det er de færreste, der tænker på, hvor meget sten, sand og grus betyder for det Danmark, vi kender, men det er også en af pointerne med dagen.

- Råstoffer er noget, hele Danmark har brug for, og derfor arbejder vi i grusgravene rundt omkring i landet. Vi vil gerne give både børn og voksne et indblik i det arbejde, da det er noget, vi alle er en del af, siger Bjarne Overgaard, formand for Danske Råstoffer under Dansk Byggeri.

På Råstofdagen vil der være aktiviteter for både børn og voksne i de forskellige grusgrave. De voksne kan for eksempel forsøge sig med at spille golf, mens børnene kan grave efter guld – noget der i øvrigt blev fundet i en dansk grusgrav i marts måned i år.

- Med denne dag kan folk få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en grusgrav. Det vigtigste er, at deltagerne går fra arrangementet med en god forståelse og oplevelser fra en god dag, siger Bjarne Overgaard.

Det vil også være muligt at komme med ud på et skib, der udvinder råstoffer til søs på Råstofdagen 2015. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig arrangementet, man skal bare møde op.

Læs mere her

tags: Danmark,

Flere virksomheder overlever konkursramt forår

Antallet af konkurser faldt i maj til 343 i forhold til de 370, der måtte dreje nøglen i maj sidste år, viser nye tal fra analysevirksomheden Experian. Selvom konkurstallet daler, er der dog stadig langt til niveauet før krisen, hvor konkurstallet lød på cirka 200 om månedenDet går langsomt fremad med virksomhedernes overlevelses-evne. Efter en relativ hård start på året, hvor konkurstallet steg i februar, marts og april, faldt tallet for maj til 343 fra 370 konkurser i maj måned sidste år.

"Endelig begynder niveauet at matche de øvrige positive økonomiske nøgletal. De seneste måneders konkurshyppighed har vist sig at være en krusning i overfladen, og vi er tilbage på en nedadgående kurve, som over de næste to år skal bringe os ned mod niveauet fra 2008", kommenterer administrerende direktør i Experian, Jens Hjortflod.

"Vi skal tilbage til februar 2009 for at se et lavere 12-måneders gennemsnit, hvilket bekræfter, at vi er på ret kurs omend i et adstadigt tempo. Vi kan glæde os over, at 343 konkurser er 100 færre end for tre år siden i maj 2012, hvor niveauet var 455. Der er dog fortsat et stykke vej til niveauet i maj 2008, hvor antallet var 217," fortsætter han.

Stadig højt niveau
Også hos Dansk Erhverv hæfter man sig ved, at det stadig er markant flere virksomheder, der lukker og slukker, end før finanskrisen.
"Når gennemsnitligt 19 virksomheder går konkurs hver af ugens fem arbejdsdage, er det jo selvfølgelig bedre, end for blot en måned siden, hvor det var et gennemsnit på 21 , men der er langt til den halvering, der skal til, for at nå ned på de omkring 10 konkurser dagligt, der var "normalen", inden vi blev slået tilbage af finanskrisen," siger chefkonsulent og økonom Mira Lie Nielsen, Dansk Erhverv.

København går forrest
Hovedstaden udmærkede sig positivt ved at reducere antallet af konkurser fra 173 i maj sidste år til 117 konkurser i dag. Det er et fald på 32 procent.
"Hovedstaden med København i spidsen er den eneste region, som har indhentet det, som årene i krise har kostet. Det går godt i København, boligpriserne stiger, arbejdsløsheden falder, der er store anlægsprojekter i gang og såvel danskere som turister lægger flere penge i København, og det afspejler sig nu også i konkurs-udviklingen," siger Mira Lie Nielsen.

"Ser man på Hovedstaden som en frontløber for landets samlede økonomi, er det nu, vi skal geare samfundet til vækst, så opsvinget ikke når at løje af, fordi vi for eksempel kommer til at mangle arbejdskraft," siger Mira Lie Nielsen.

Læs mere her

tags: arbejdsløshed, 2009, 2008, København, direktør, finanskrisen, økonomi, konkurs, nøgletal, arbejdsløs, 2012, virksomhed, penge, arbejdskraft,

High-five fra Dansk Byggeri

Dansk Byggeri opfordrer politikerne til en valgkamp med fokus på fx de strukturelle effekter af BoligJobordningen, fortsat reformkurs og fokus på et Danmark i balanceDansk Byggeri spiller en buket på fem på banen, nemlig:
- BoligJobordningen
- Fortsat reformfokus
- Danmark i balance
- Investeringer i klima og energi
- Ned med skatter og afgifter
- BoligJobordningen

Dansk Byggeri anser BoligJobordningen for at være effektiv i forhold til at sikre såvel fornuftige og ofte energieffektive investeringer i danskernes bolig, ligesom ordningen giver mulighed for at aflaste travle familier.
Ordningen har også vist sig effektiv i forhold til at begrænse sort arbejde, gør-det-selv-arbejde eller gør-det-slet-ikke. Det er tilmed en ordning, som har vist sig at bidrage til at skaffe praktikpladser til de unge. I konjunkturmæssig forstand har ordningen også positiv effekt i forhold til de egne af landet, hvor opsvinget er langt væk.

Fortsat reformkurs
Dansk Byggeri er tilfreds med, at der har været en fast hånd om arbejdsmarkedsreformerne, herunder dagpengereglerne, og mener, at der både på arbejdsmarkedsområdet og på uddannelsesområdet er behov for at fortsætte reformarbejdet.
Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor skal satserne løbende vurderes, ligesom der er behov for at kigge kritisk på rådighedsreglerne.

Der bør også både politisk og blandt arbejdsmarkedets parter være vilje til at finde en vej, der kan hjælpe de mange indvandrere uden for arbejdsmarkedet til at finde fodfæste i arbejdsstyrken.
På uddannelsesområdet er der behov for at se på reformerne i forhold til at opkvalificere mange af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. VEU – voksen- og efteruddannelser - skal stå centralt i forhold til at åbne og opkvalificere arbejdsmarkedet. Og så skal vi have flere til at vælge erhvervsuddannelser, og færre skal på gymnasiet. Alt sammen for at imødegå de begrænsninger, der er udsigt til om få år i forhold til faglært arbejdskraft og arbejdskraft med videregående tekniske uddannelser. Det skal håndteret rettidigt.

Danmark i balance
Vi skal gå på to ben og ikke halte. Derfor skal vi både tilpasse og styrke de initiativer, vi tager i forhold til et Danmark i balance. Yderområderne står med store udfordringer, og Dansk Byggeri foreslår, at vi skal styrke yderområderne gennem en bred vifte af initiativer, som øget sanerende nedrivninger, lempelser af planloven og investeringer i infrastruktur - såvel den fysiske som den digitale.
Dansk Byggeri efterlyser en analyse af effekten af at afvikle den danske særregel på sommerhusområdet, hvor udlændinge forhindres i at købe danske sommerhuse.

Samtidig skal vi være opmærksomme på ikke at svække den vækst og fremgang, der opleves i de større byområder, og som er en del af en international tendens i retning af øget urbanisering.
Det er vigtigt, at danske storbyer er konkurrencedygtige, og at der politisk skabes grundlag for den nødvendige boligudbygning. Byer måles på deres attraktivitet i forhold til tilsvarende udenlandske byer. København er fx i benhård konkurrence med Stockholm og Hamburg.

Investeringer i klima og energi
Den danske nationalformue er for 85 procents vedkommende bundet i bygninger og anlæg. Kvaliteten af disse bygninger og anlæg har stor betydning for såvel energiforbrug, sundhed, klima og produktivitet.
Et moderne velfærdssamfund må til hver en tid være på forkant og sikre udbygning og tilpasning i forhold til nye krav og forudsætninger.
Klimapåvirkninger har betydning for vores kyster, kloakker og kvaliteten af bygninger og anlæg.
En fremkommelig infrastruktur er vigtig for ikke mindst erhvervslivet, og energieffektiviseringer er også et godt eksempel på minimering af omkostninger, som samtidig bidrager til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt og innovativt. Sunde bygninger og ordentlige byggematerialer er ligeledes investeringer med et positivt afkast i forhold til at bringe Danmark i front som produktionsland.

Ned med skatter og afgifter
For at sænke den sammensatte marginalskat i bunden af indkomstskalaen, er det vigtigt ikke kun at se på ydelserne, men også på personskatterne. Derfor foreslår Dansk Byggeri, at den allerede planlagte forhøjelse af beskæftigelsesfradraget frem mod 2022 fremrykkes til 2016.

Aktuelt bør politikerne omgående sikre, at problemerne med systemet for den offentlige ejendomsvurdering bliver bragt på plads – ikke mindst af hensyn til borgernes almindelige retssikkerhed.
Derudover vil Dansk Byggeri opfordre til, at aktieindkomstbeskatningen bliver forenklet og bringes ned på svensk niveau, at omkostningsgodtgørelsen i skattesager genindføres, idet vi i øjeblikket reelt har en særskat på retssikkerhed.
Endelig er der behov for, at energiafgifterne bliver gået efter i sømmene, idet det brede erhvervsliv, herunder byggeriet, i dag betaler for industriens rabatter.

Læs mere her

tags: Danmark, København, politi, Hamburg, uddannelse, EU, Stockholm, storby, skatter, skattesag, indvandrere, energiforbrug, 2022, 2016, retssikkerhed, penge, erhvervslivet, produktivitet, omkostninger, energi, efteruddannelse, erhvervsuddannelser, praktikplads, arbejdsmarked, gymnasiet, arbejdskraft, beskæftigelse, konkurrence, beskatning, byområder, kaffe,

Morsø er landets hurtigste til byggetilladelser

I nogle kommuner tager det kun ganske få dage at få grønt lys til at gå i gang med at bygge et hus, en lagerhal eller en ny fabrik, mens det i andre kommuner tager næsten et år. Morsø er en af landets hurtigste, mens Vordingborg og Vallensbæk har nogle af landets længste ventetiderHvis du skal bygge et parcelhus, så tager det på Morsø kun seks dage, inden håndværkeren kan gå i gang med at støbe fundamentet og lægge de første mursten. Hvis du derimod vil bygge i Vordingborg, så tager det i gennemsnit 124 dage. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri af den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse.

- Man kan sige, at i nogle kommuner, da gælder det om at have en god portion tålmodighed og så lidt til. Det burde ikke tage over fire måneder at få ok fra kommunekontoret til at gå i gang med at bygge et simpelt parcelhus, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Morten Kamp Thomsen.

Hvis man i stedet skal bygge en lagerhal eller en ny fabrik, så har Morsø byggetilladelsen klar på kun 13 dage, mens det i Vallensbæk tager 338 dage.

- Det er mig fuldstændig uforståeligt, hvordan det kan tage tæt på et år at sagsbehandle en byggesag, siger Morten Kamp Thomsen og uddyber:

- Vi taler så meget om produktivitet, at vi skal blive bedre og hurtigere til løse opgaverne, men så hjælper det ikke noget, at kommunerne forsinker byggeriet, allerede inden vi har taget første spadestik. Jeg håber, at denne opgørelse over ventetiden er med til, at nogle kommunerne går deres arbejdsgange efter i sømmene og ser, hvor de kan gøre det bedre.

Læs mere her

tags: politi, byggetilladelse, produktivitet, Vordingborg,

Parkeringskontrol uden parkeringsbøder

Når man tænker parkeringskontrol tænker man ofte parkeringsbøder. Og parkeringsbøder vækker negative følelser og reaktioner. Men sådan behøver det ikke være.ONEPARK introducerer et produkt som helt kan fjerne bekymringen for et kontrolgebyr for parkering. Som bruger af parkeringspladsen slipper man ikke for at overholde reglerne på parkeringspladsen – men man kan slippe for de hårde sanktioner ved ikke at overholde dem. Kontrolgebyret.

Hos ONEPARK kalder vi systemet for AutoPay
Hvem havde ikke gerne betalt 5 kroner mere - som man måske reelt burde - for at undgå et kontrolgebyr på 650 kroner Det er i hvert fald noget af det som vi hører, når vi udsteder kontrolgebyrer, og som AutoPay er en reaktion på.

Udviklet med brancheerfaring
Systemet AutoPay er udviklet i ONEPARK koncernen, Indigo Parking Group. Dermed bygger logikken i systemet på mangeårig dansk og international erfaring med parkeringsvalidering og parkeringskontrol. AutoPay er ikke udviklet med én specifik anvendelsesmulighed for øje. Der er stor fleksibilitet indbygget og er dermed oplagt i mange danske sammenhænge, hvor vi har vores egen kultur og vanetænkning omkring parkering.

Systemet arbejder for dig som bruger parkeringspladsen
Systemet består i sin enkelhed af, at ethvert køretøj registreres af et kamera, som aflæser nummerpladen ved både ind- og udkørsel (ANPR). Der skal ikke indstilles P-skive og der skal ikke trækkes billet til forruden. Inden man kører fra parkeringspladsen skal der blot afregnes i automaten ved, at man indtaster sin nummerplade. Systemet ved hvornår køretøjet ankom og dermed parkeringens varighed. På den måde kan betaling også kombineres med en periode for gratis parkering ved simpel modregning.

Glemmer man, at afregne inden man kører fra parkeringspladsen, har man muligheden for, at efterbetale på hjemmesiden uden ekstraomkostninger. Gøres dette ikke indenfor 48 timer, sendes en faktura med opkrævning for parkering inkl. et administrationsgebyr. Væsentligt mindre beløb end et kontrolgebyr. Er man registreret bruger hos ONEPARK er det ekstra nemt.

En win-win-win situation
AutoPay har været i drift ved bl.a. shopping centre i Norge i en periode. Og systemet er faldet i rigtig god jord hos både kunder, butikker og ejere af centrene. Kunderne reagerer positivt bl.a. ved at tage det mere med ro og dermed bruge op mod 20 % længere tid i centret. I sidste ende giver det også udslag i øget omsætning i butikkerne. Men vigtigst af alt er, at kunderne oplever systemet som en forbedret service.

Læs mere her

tags: Norge, omsætning, fleksibilitet, omkostninger, kamera,

Ditas ændrer navn til XL-BYG og øger antallet af kædeforretninger

Danmarks største indkøbsselskab for selvstændige byggecentre og tømmerhandlere toner rent flag. Den 1. januar 2016 skifter virksomheden navn til XL-BYG.- XL-BYG er et af branchens stærkeste brands, og det ønsker vi at udnytte. Derfor har vi valgt at skifte navnet på det bagvedliggende, anonyme moderselskab ud med det navn, som de fleste danskere kender os under, fortæller adm. direktør Thorbjørn Sejer Jensen.

Med 116 forretninger og en samlet årlig omsætning på ca. 7,5 mia. kr. er XL-BYG kæden Danmarks største forhandler af byggematerialer og byggemarkedsprodukter. Heraf kommer mere end 70 % af omsætningen fra det professionelle byggeri. At moderselskabet vælger at skifte navn nu, kan ses som et udtryk for den fremtrædende position, som XL-BYG har i markedet.

Samtidig med navneskiftet øger kæden antallet af forretninger. - Vi er i den lykkelige situation, at en række af de andelshavere, som tidligere valgte at stå udenfor XL-BYG, har givet udtryk for, at de gerne vil med på vognen. Fra årsskiftet forventer vi således at komme op på ca. 120 XL-BYG forretninger. Dermed bliver vi endnu bredere geografisk repræsenteret og således lettere tilgængelig for vore mange professionelle og private kunder, uddyber direktøren.

Fakta:

Ditas a.m.b.a. er det største indkøbsselskab i trælast- og byggemarkedsbranchen i Danmark. Ditas er endvidere moderselskab for XL-BYG - Danmarks største markedsføringskæde inden for byggemarkeds- og trælastvarer. Ditas ejes af 52 andelshavere, der tilsammen har 127 tømmerhandler og byggemarkeder over hele Danmark, heraf er de 116 med i XL-BYG.

For yderligere oplysninger kontakt venligst adm. direktør Thorbjørn Sejer Jensen på tlf. nr. 29125751.



Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, direktør, selvstændig, omsætning, virksomhed, 2016, byggemarked, XL-BYG, Fakta,