søndag den 14. februar 2016
Uskønne politiske markeringer om Femern-forbindelsen
Danske Anlægsentreprenører er bekymret over politikernes håndtering af danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og kalder det uklogt, at politikere begynder at drage konklusioner, før de har set den redegørelse, der er på vej om Femernforbindelsen. Det tjener kun til at skabe usikkerhedFemernforbindelsens bygherre arbejder på en redegørelse om projektet, som transportminister Hans Christian Schmidt har bestilt. Resultatet er endnu ikke kendt, men redegørelsen er på trapperne og vil indeholde et eksternt review af anlægsøkonomien.
- Det er en gåde, at politikere, som vi forventer, kan tage beslutninger med køligt overblik, kommer med udtalelser om, at projektet vakler og måske slet ikke skal gennemføres. Det er uskønt og uværdigt ikke at afvente redegørelsen, men i stedet skynde sig at så tvivl om projektet, før der er et grundlag at tage stilling til, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Der har været en lang og grundig forhandling mellem de bydende konsortier og bygherren Femern A/S siden de første bud blev præsenteret. Resultatet af forhandlingerne er ikke blevet offentliggjort, men signalerne fra politikerne har tidligere i forløbet peget på, at de opnåede resultater har været gode og tilfredsstillende. Den væsentligste usikkerhed er stadig de tyske godkendelser.
- Det er en faktor, vi skal holde øje med, men godkendelserne på den tyske side kan man håndtere i kontrakter med entreprenørkonsortierne, og det må også forventes, at den kommende redegørelse vil komme med en løsning på det punkt. Så lad os nu se lidt professionel ageren hos politikerne og deres forvaltning af Femernprojektet. Måske bliver de politiske mørkemænd slemt skuffede. Det har man lov at håbe på, slutter Niels Nielsen.
Læs mere her
tags: direktør, politi, økonomi, transportminister,
lørdag den 13. februar 2016
Nu skal vejen til grøn omstilling kortlægges
Byggebranchen vil nu omsætte analyser og praksis i en såkaldt roadmap, der skal være retningsgivende og komme med bud på bygningers rolle i den grønne omstillingEnergifonden afsætter nu midler til en kortlægning af bygningers rolle i den grønne omstilling en såkaldt roadmap. Innovationsnetværket InnoByg er sekretariat for projektet, som vil inddrage byggeerhvervet, energibranchen og styrelser i arbejdet.
Der er tre fokusområder for roadmappen. For det første at finde det rette miks mellem energibesparelser i bygninger og udbygning af energisystemet med vedvarende energi. For det andet at finde ud af, hvor bygningsreglementet med fordel kan strammes i de kommende år. Og for det tredje at tage bestik af de direktiver fra EU, der betyder noget for bygninger og energiforsyning i forhold til den grønne omstilling.
- Tilbage i 2013 blev der lanceret en strategi for energirenovering af bygninger. Det skete på baggrund af en lang række analyser og beregninger af omkostninger og effekter ved energieffektivisering af bygningsmassen. I arbejdet med roadmappen vil det basisarbejde naturligvis blive inddraget, forklarer direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, der er én af initiativtagerne til arbejdet med roadmappen.
Siden lanceringen af strategien for energibesparelser i bygninger har der imidlertid været stille på området. Bygge- og energibranchen har afventet udspil fra det nye parlamentariske grundlag i forhold til, hvilken rolle energieffektivisering af bygninger skal spille i den grønne omstilling.
- Og det vil vi med roadmappen nu spille ind til. Vi bygger videre på den forståelse, at bygninger er en integreret del af energisystemet. Samtidig lægger vi op til at få lavet en analyse baseret på fakta om økonomien ved at reducere energiforbruget i bygninger, henholdsvis at udbygge vores vedvarende energiforsyning, siger Michael H. Nielsen og tilføjer:
- Vi forventer også, at det vil være muligt, via fx workshop med deltagelse af fagfolk, at opstille langsigtede mål i forhold til bygningsreglementets krav. Her skal der fremover ses på både energiforbrug, sundhed og bæredygtighed. Den danske tradition med at melde kommende krav ud i god tid er med til at stimulere innovation af produkter og løsninger. Den tradition skal gerne fortsætte, og det skal roadmappen for bygningers rolle i den grønne omstilling gerne understøtte.
Læs mere her
tags: direktør, økonomi, 2013, EU, energiforbrug, omkostninger, energi, strategi, innovation, energisystem,
Danmarks største kranfirma flytter ind på Nordfalster
Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for februar - på tryk og online er nu postomdelt og tilgængeligt på erhvervogkultur.netDanmarks største kranfirma flytter ind på Nordfalster
Stigende aktiviteter i bygge- og anlægsindustrien på Lolland-Falster ligger til grund for BMS Danmarks største kranfirma netop har etableret afdeling hos Business Park Falster ved Nørre Alslev.
Nørregade Teatret har jubilæum og succes
Der er gang i billetsalget på Nørregade Teatret i Maribo. Sidste sæson var en kanonsucces, det samme var årets Nytårskoncert og allerede nu er der solgt godt til sommerens friluftsforestilling i Hylddalen i Bangs Have. I år fejrer Nørregade Teatret 25 års jubilæum.
Arkitektoniske mesterværker i Nakskov
Bygningsarkitekt Ejnar Ørnsholt har sat afgørende præg på bybilledet i Nakskov og flere steder på Lolland. Bogudgivelse på vej i anledning af Nakskov 750 års jubilæum.
Interview med bogens forfatter, arkitekt Flemming Skude.
Middelaldercentret har i år 25 års jubilæum.
Erhverv og Kultur har opfordret centret til at lave et tilbageblik på disse 25 år, hvor centret blev skabt med utrolig stor lokal opbakning og aktiv medvirken. I de kommende numre vil der komme små vignetter, der fortæller om centrets historie, og sidst på året ser vi på centrets fremtid, og hvad det evt. kan udvikle sig til.
ERHVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Magasinet ønsker at profilere Lolland-Falster som en landsdel i økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til ca. 6.500 virksomheder - kontorer, butikker og jordbrugere i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, Lolland-Falster, virksomhed, Lolland, koncert, erhvervslivet, billetsalg, Vordingborg, forfatter,
fredag den 12. februar 2016
Er opsvinget slut før det kom i gang
Dansk Byggeri kalder det dramatisk, men ikke spor overraskende, at Det Økonomiske Råd nu nedjusterer den forventede BNP-vækst til 1,1 procent for 2016. Det er næsten en halvering af rådets vurdering fra vismandsrapporten i oktoberDer har været mange væsentlige økonomiske begivenheder siden seneste vismandsrapport i oktober, og der er stadig længe til den næste ordinære rapport i maj. På den baggrund har DØR, med den nye overvismand Michael Svarer i spidsen, udarbejdet en opdatering af formandskabets konjunkturvurdering og vurdering af de offentlige finanser - dog uden politikanbefalinger.
- Vi hilser vismændenes initiativ med en opdateret økonomisk prognose uden for de normale terminer velkommen. Det er en fin, proaktiv tilgang til spørgsmål om fx oliepris og flygtningestrømme, om end der ikke er tale om begivenheder, der i økonomisk dramatik tåler sammenligning fx med finanskrisens udbrud i 2008, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri og fortsætter:
- Det er en markant nedjustering af vismændenes vækstskøn både for 2015 og for i år. Og hvis den økonomiske vækst endnu engang skuffer med et sløjt plus på kun 1,1 pct. i 2016, så kan vi føje endnu et år til den føljeton af nedjusterede vækstprognoser, der nu har varet i seks år. Ganske vist er arbejdsmarkedet stadig den kraftige solstråle i det økonomiske tusmørke, men det er et åbent spørgsmål, om opsvinget er slut, før det for alvor kom i gang
Dansk Byggeri mener, at halveringen af vækstprognosen for 2016 tydeligt illustrerer, at dansk økonomi endnu ikke er i et selvbærende opsving. Vi har formentlig lagt finanskrisen bag os, men vi befinder os stadig i et lavvækstpræget Ingenmandsland forud for et eventuelt decideret opsving. Derfor er det også nødvendigt med en mere offensiv investeringspolitik.
- Set i det lys er det beklageligt, at der skrues ned for ambitionerne på investeringsområdet. Et dyk i de offentlige investeringer på 7,0 procent i 2016 kan naturligvis mærkes. Vi er bekymrede over udskydelsen af fx Storstrømsbroen, letbanen i Ålborg og Femern-forbindelsen. Vi advarer mod at tro, at man kan finjustere aktivitetsvirkningen af de offentlige investeringer og anbefaler, at der bliver kigget på investeringerne i forhold til, om de giver tilstrækkelig samfundsmæssig forrentning.
DØR har i den nye ekstraordinære prognose også skruet kraftigt ned for forventningen til de private erhvervsinvesteringer både i 2016 og i 2017, og selv med de nedjusterede skøn er det Dansk Byggeris vurdering, at DØRs investeringsforventninger på +4,8 pct. i 2016 og +6,4 pct. i 2017 er til den optimistiske side.
- I det lys er det sænkede ambitionsniveau i offentlige investeringer så meget desto mere beklageligt, når der langt fra er en garanti for, at de private investeringer i stedet vil rejse sig som en Fugl Føniks. Sagt på en anden måde er det ærgerligt, at man skruer ned for de offentlige investeringer før de private har rejst sig, slutter Bo Sandberg.
Dansk Byggeri er enige med DØR i udsigterne til et gradvis forøget pres på arbejdsmarkedet, men understreger, at der endnu ikke er grund til at tale om generelle flaskehalse i byggeriet.
Læs mere her
tags: 2008, politi, finanskrisen, økonomi, 2016, arbejdsmarked,
Nyt ergonomisk værktøj til håndværkere
Wiha viser innovativt produktsortiment efter de højeste ergonomiske standarder. Den Internationale Værktøjsmesse i Køln/Tyskland danner rammen for Wihas præsentation til temaet "Sundhed og top-innovationer" Hal 10.1, stand-nr. F-001/G-002.På dette års Værktøjsmesse i Køln fra 06. 08. marts 2016 demonstrerer håndværktøjsproducenten Wiha endnu en gang innovativ formåen og et visionært blik på fremtiden.
Fokus vil fordele sig ligeligt på brugerorienterede produktnyheder og komplet nye salgskoncepter til handlen som professionel hjælp til sell-out. Men det er ikke det hele. Messen i Køln skaber samtidig også rammen for Wihas præsentation til temaet ergonomi og effektivitet. Som førende global producent af håndværktøj tildeles Wiha det internationalt anerkendte mærke"AGR" (Aktion Gesunder Rücken e.V) for virksomhedens ergonomiske koncept på håndtagsstørrelserne til skruetrækkere og Inomic-tænger og -sideafbidere. I løbet af tre dage på messen vil det interesserede fagpublikum blive præsenteret for netop disse produkters dokumenterede, positive effekt på sundheden.
Brugere inden for en lang række forskellige håndværks- og industribrancher skal hele tiden være klar til at møde de nye udfordringer, som et marked i konstant forandring byder på: Det er en betingelse for, at arbejdet til stadighed udføres fagligt korrekt og dermed også for fortsat succes. Her er det ikke kun kravet til øget effektivitet, der spiller en vigtig rolle. Endnu vigtigere er bevarelsen af brugerens sundhed. Netop til det behov er Wiha leverandør af en overbevisende løsning med uafhængig medicinsk verifikation: Ergonomisk håndværktøj, der beskytter brugeren og samtidig bevarer sundheden.
Allerede i november 2015 blev effekten af de ergonomiske håndtagsstørrelser til skrutrækkere samt det ergonomiske Inomic-håndtagskoncept til tænger bekræftet af AGR og belønnet med foreningens anerkendte mærke. Efter en lang række omfattende test og undersøgelser af uafhængige læger og fagterapeuter er den sundhedsbevarende effekt nu også dokumenteret. Wihas håndtagskoncepter giver brugeren mulighed for en længere, mere behagelig og frem for alt smertefri arbejdstid. Dermed har specialvirksomhederne mulighed for at minimere antallet af fraværstimer og de dermed forbudne ekstraomkostninger.
Fagpublikummet kan ikke blot glæde sig over den AGR-certificerede Inomic-tang-genereation og skrutrækker-serien SoftFinish, SoftFinish electric, SoftFinish ESD og MicroFinis. De besøgende kan også få et godt indtryk af en lang række andre håndværtøjsløsninger fra Wiha, der alle scorer højt på parametre som tids- og omkostningsbesparelser, funktionalitet og øget effektivitet.
Nye sell-out-koncepter giver maksimal hjælp til handelspartnerne
For virksomheden Wiha er det et prioriteret ønske at styrke de strategiske handelspartnere og forberede dem på fremtidige markedskrav. Her er det fremadrettede blik særligt vigtigt for at kunne møde forandringerne på et dynamisk marked. Det er grunden til, at håndværktøjsspecialisten Wiha på dette års messe også præsenterer unikke og nye salgskoncepter, som skal give partneren maksimal hjælp til sell-out. For Wiha er kombinationen af succes og tilfredse kunder uløseligt bundet sammen med handel og salg.
Wiha glæder sig til at møde et interesseret fagpublikum i Hal 10.1, stand-nr. F-001/G-002.
Om Wiha
Wiha er en førende producent på verdensmarkedet af håndværktøj til professionelle samt til industri
Læs mere her
tags: Tyskland, medicin, virksomhed, 2016, omkostninger, strategi, innovation, arbejdstid, værktøj,
torsdag den 11. februar 2016
Følg disse 5 råd til en økonomisk sund virksomhed og undgå konkurs
I 2015 var 58% af de virksomheder, som gik konkurs enkeltmandsvirksomheder. Når en enkeltmandsvirksomhed går konkurs, er det også indehaveren personligt der rammes. Men med 5 enkelte råd er sandsynligheden for at føre en økonomisk sund virksomhed og dermed styre uden om en konkurs større.I 2015 var 58% af de virksomheder, som gik konkurs, virksomheder uden ansatte, mens 36% havde 0-9 ansatte og 6% ramte virksomheder med 10 ansatte eller derover*.
Når en enkeltmandsvirksomhed går konkurs, er det ikke kun virksomheden men også indehaveren personligt, der rammes af konkursen. Ejeren hæfter for alle forpligtelser, og en konkurs omfatter alle de aktiver, som indehaveren ejer - både erhvervsaktiverne og de private aktiver, f.eks. privatboligen.
Når en virksomhed går konkurs, kan det skyldes udefrakommende forhold, f.eks. svigt i afsætningen af virksomhedens varer på grund af krise i samfundet. Men du kan selv gøre noget for at sikre en økonomisk sund virksomhed, som er bedre rustet til f.eks. en krise i samfundet.
Hvad kan du selv gøre, hvis krisen kradser og konkursen truer
Der er meget, som en ejer af en enkeltmandsvirksomhed, kan gøre for at stå bedst muligt imod en konkurs, selv om virksomheden rammes af krise.
Her er 5 gode råd, som kan bidrage til en økonomisk sund virksomhed, og som kan være med til at hjælpe din virksomhed igennem krisetider.
- Brug tid og kræfter på at udarbejde realistiske drifts- og likviditetsbudgetter og på at følge op på, om budgetterne holdes. Hvis du hele tiden har styr på budgettet, har du optimal mulighed for at justere din virksomhed, hvis der er nogle forudsætninger, som viser ikke at holde.
- Sørg for at have en god og tæt dialog med din bank og dine rådgivere revisor og advokat. Din bank vil højst sandsynligt være langt mere tilbøjelig til at hjælpe dig igennem en økonomisk krise, hvis banken har tillid til, at du spiller med åbne kort og deler alle relevante oplysninger med dem.
- Før du gældsætter dig, bør du få rådgivning om, hvilken finansieringsform der passer bedst til netop din virksomhed. Hvis du har en fast ejendom med friværdi, kan realkreditlån være det rigtige. Hvis din virksomhed har mange debitorer, kan fakturabelåning være en fordelagtig finansieringsform. Og måske bør du overveje at lease dit driftsmateriel i stedet for selv at eje det.
- Følg tæt op på, om dine kunder betaler dine fakturaer. I nogle tilfælde, særligt inden for visse brancher, kan det desuden være relevant at overveje, om din kunde skal betale et á conto beløb til dig, før du påbegynder dit arbejde. Hvis først konkursen indtræder, viser det sig ofte vanskeligt at inddrive det konkursramte firmas udestående fordringer.
- De fleste har hørt om den ikke særlige glorværdige "kone-finte", hvor aktiver bringes i kreditorly hos ægtefællen, når der er udsigt til, at virksomheden er ved at gå ned. Sådanne dispositioner vil under en efterfølgende konkurs ofte blive ramt af omstødelse. Der er på den anden side ikke noget odiøst i, at du og din ægtefælle i forbindelse med oprettelse af din erhvervsvirksomhed eller på et andet tidspunkt, før virksomheden er kommet i økonomiske vanskeligheder, overvejer, om den måde I ejer jeres aktiver på, er den mest hensigtsmæssige. Husk i den forbindelse at gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver, at der tinglyses en gaveægtepagt.
Du bør desuden løbende overveje og drøfte med din revisor og advokat, om enkeltmandsvirksomhed stadig er den bedste virksomhedsform for dig, eller om det giver mening at omdanne enkeltmandsvirksomheden til et kapitalselskab.
*Kilde: Danmarks Statistik
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, konkurs, Danmarks Statistik, virksomhed,
Element i regeringens vækstpakke skader retssikkerheden og koster skatteyderne dyrt
Af Jens Moberg, bestyrelsesformand, og Kenneth Norre, administrerende direktør,Landinspektørfirmaet LE34 A/S, Energivej 34, 2750 BallerupSom en del af vækstpakken vil regeringen ophæve de såkaldte ejerskabsrestriktioner og dermed give andre aktører end landinspektørfirmaer mulighed for at fastlægge skel. Forslaget vil efter vores vurdering ikke alene skade retssikkerheden, men også føre til massevis af tvister ved skelsager.
Ved udstykninger afsætter landinspektøren skel mod naboerne, får styr på vejadgangen samt påser, at bebyggelsen ikke er i strid med love, fredningsbestemmelser eller servitutter. Landinspektøren har i denne proces et vigtigt ansvar for objektivt at varetage naboernes interesser og undersøge, om projektet er realiserbart i forhold til lovgivning, private rettigheder og panthaverinteresser. Derfor fastslår den nuværende lovgivning, at han eller hun skal være ansat i et landinspektørfirma og personligt hæfter for fejl.
Den model har i mange år sikret et velfungerende system, hvor landinspektøren har været garant for en høj grad af fairness i processen og er indgået i et tæt samspil med naboerne, det offentlige og andre interessenter.
Regeringen sætter med sit lovforslag hele modellen på spil. Føres planerne ud i livet, kan landinspektøren være ansat hos bygherrer, entreprenører eller ingeniører og bliver dermed en partsrepræsentant. Hertil bliver den personlige hæftelse afskaffet. Begge dele vil svække borgernes retssikkerhed og tilliden til landinspektøren.
Den rapport, der er udarbejdet som del af det lovforberedende arbejde, fastslår, at der i bedste fald kun kan opnås en ganske lille økonomisk effekt ved at ophæve ejerskabsreglerne. Mens gevinsten således er udokumenteret, er det ifølge selvsamme rapport hævet over enhver tvivl, at forslaget vil påføre samfundet ekstra udgifter og administrative byrder.
Vi har i dag et velfungerende samarbejde mellem landinspektørbranchen, borgerne og det offentlige. En samarbejdsmodel, som i vores optik sikrer den rette balance mellem konkurrence, kvalitet og professionalisme. Det betyder blandt andet, at vi i Danmark har et fåtal af retssager om skel sammenlignet med vore nabolande.
Alt i alt vil vi som samfund være bedst tjent med at opretholde den nuværende model af hensyn til både effektivitet, retssikkerhed og bureaukratiforebyggelse.
tags: retssag, Danmark, direktør, økonomi, bestyrelsesformand, lovgivning, regeringen, retssikkerhed, regering, Ballerup, konkurrence, kaffe,
Abonner på:
Opslag (Atom)