Forbedret produktivitet i byerhvervene

I byerhvervene har virksomhederne forøget produktiviteten og en sådan fremgang er helt afgørende for, at vi kan skabe større velstand og mere byggeri, pointerer Dansk Byggeri De foreløbige beregninger fra Danmarks Statistik fortæller om en stigning i produktiviteten på 2,0 % i 2013. Denne stigning er sammensat at to tal, nemlig en økonomisk vækst på 1,5 % og et fald i antallet af arbejdstimer på 0,5 %.

- Vi har med andre ord skabt mere på kortere tid. Og der er faktisk tale om en ganske pæn forbedring i forhold til såvel 2012 som 2011, hvor produktiviteten steg i omegnen af 1 % årligt, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Han gør samtidig opmærksom på, at der kan være meget store udsving i produktiviteten. Stigningen var således 7,1 % i 2010 efter et fald på 1,9 % i 2008 og et fald på 2,5 % i 2008.

- De store udsving skal ses i sammenhæng med, at man i virksomhederne har været forsigtige med at tilpasse efterspørgslen på arbejdskraft til produktionen under det økonomiske tilbageslag og lavkonjunkturen, forklarer Finn Bo Frandsen.

Ser vi på alle kriseårene samlet, så har der i perioden 2008-2013 som helhed været en gennemsnitlig årlig vækst i byerhvervenes produktivitet på 1,1 %. Det er kun en tredjedel af den gennemsnitlige årlige vækst på 2,7 % i hele perioden 1967-2013.

- Så selv om der i de seneste seks år har været en beskeden vækst i produktiviteten, er det værd at bemærke, at der efter tilpasningerne af arbejdskraften nu ser ud til at være tale om en betydelig forbedring af produktiviteten i byerhvervene. Sagt med andre ord, så har virksomhederne opnået en mere effektiv produktion i form af bedre kvalitet og/eller færre ressourcer, siger Finn Bo Frandsen.

Den højere produktivitet er også en forudsætning for, at lønningerne kan stige mere end priserne, så realindkomsterne kan stige.

- Hvis man i virksomhederne kan fastholde en høj produktivitet, så realindkomsterne kan stige, så vil vi i de kommende år opleve en højere byggeaktivitet. For det er nu engang sådan, at jo rigere vi bliver, jo bedre vil vi bo. Når realindkomsterne stiger, så skærper vi kravene til tidssvarende boliger, og det vil vise sig i form af mere nybyggeri af boliger og flere renoveringer af de eksisterende boliger, slutter Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, 2011, 2008, økonomi, 2013, Danmarks Statistik, 2012, virksomhed, produktivitet, arbejdskraft,

Bornholm kommer til at mangle faglærte hænder

En ny rapport viser, at om få år vil Bornholm mangle alt fra tømrere til elektrikere og murere. Bygge- og anlægsbranchen er i vækst, men det er antallet af håndværkere ikke. Vi står over for en stor udfordring, som vi skal i arbejdstøjet og løse allerede nu, mener Dansk Byggeri Bornholm Der er for mange, der går på pension, og for få der tager en erhvervsuddannelse, og samtidig vil antallet af arbejdspladser i den lokale bygge- og anlægsbranche stige med 265. Derfor kommer der inden for få år til at mangle faglært arbejdskraft på Bornholm.

Det viser ny rapport om bygge- og anlægsbranchen på Bornholm, som Center for Regional- og Turismeforskning har udarbejdet for Dansk Byggeri Bornholm, og som EU's Socialfond og vækstforum har finansieret. Ifølge rapporten vil Bornholm i år 2020 mangle 255 personer, der har en uddannelse inden for byggeri og anlæg.

- Det er svært at forestille sig lige nu efter en del år med krise, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, men det gør vi altså. Den store opgave ligger i allerede nu at finde ud af, hvordan vi forbereder os, så vi ikke kommer til at stå med håret i postkassen, fordi vi ikke har de fagfolk, der skal til for at løse opgaverne, siger formand for Dansk Byggeri Bornholm, Jens Koefoed, og påpeger:

- Og vi kommer for alvor til at mærke det allerede om fem år, når en stor del af de nuværende håndværkere går på pension.

En sideløbende udfordring er, at færre unge ser en fremtid i at tage en erhvervsuddannelse. I 2013 blev der på Bornholm optaget 36 elever på grundforløbet "Bygge- og anlæg" mod 90 elever per år lige før krisen.

- Vi skal have flere unge til at tage en uddannelse som håndværker, ellers ender det med, at vi må hente arbejdskraft ovre fra til at udføre lokale opgaver. Det bedste ville være, hvis vi selv kunne uddanne de unge inden for de fag, hvor arbejdsopgaverne er, siger Jens Koefoed.

I dag arbejder der 1200 mennesker i den bornholmske bygge- og anlægsbranche.

Læs mere her

tags: uddannelse, 2013, EU, 2020, Bornholm, 2020, arbejdskraft, elektriker,

Byggeriets omsætning kryber opad

Bygge- og anlægsbranchens indenlandske omsætning var i årets første kvartal ca. 1,1 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2013. Det svarer til en pæn stigning på 2,9 pct., som dog er i underkanten af Dansk Byggeris oprindelige forventninger Ifølge Danmarks Statistik landede bygge- og anlægsbranchens omsætning på hjemmemarkedet i årets første kvartal på 38,6 mia. kr. Det svarer til en stigning på 2,9 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Dermed matcher omsætningsudviklingen nogenlunde beskæftigelsesfremgangen på godt 3 pct. i 1. kvartal.

- 2014 er startet langt bedre i bygge- og anlægsbranchen end 2013 gjorde. Stormskader og mild vinter har sammen med BoligJob-ordningen betydet, at ordrebøgerne er tykkere end sidste år ved samme tid. Faktisk havde vi forventet en endnu kraftigere omsætningsfremgang, som dog fortsat kan blive revideret op senere på året. Indtil da kan vi glæde os over godt 4.000 flere beskæftigede, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Moderat omsætningsfremgang
Vender man blikket mod den samlede indenlandske omsætning i erhvervslivet, så har en pæn omsætningsfremgang i marts ført til, at hjemmemarkedet voksede med 1,4 pct. i årets første kvartal, hvilket er klart over inflationen på 0,6 pct. og dermed også reelt en fremgang, når man tager højde for prisstigninger.

Udover byggeriet er det ifølge cheføkonomen især servicesektorens brancher, der så småt er ved at rette sig op. Det gælder bl.a. hoteller, restauranter, handel, transport, videnservice og rejsebureauer, men 1. kvartalstallene kan altid drille lidt i flere af disse brancher afhængigt af påskens placering.

Zombie vågner så småt til live
- Efter en længerevarende zombieagtig tilstand, er der – målt på omsætningsstatistikken – så småt ved at komme liv i hjemmemarkedet. Der er således ikke længere tvivl om retningen i dansk økonomi. Vi har en bedre grundform end på samme tidspunkt sidste år. Problemet er, at tempoet i vendingen stadig er ganske lavt. Så foreløbig tyder alt på et temmelig krybende opsving, siger Bo Sandberg.

På den baggrund opfordrer Dansk Byggeri regeringen til at skrue op for ambitionsniveauet i vækstpakkeforhandlingerne, så hjemmemarkedet kan blive yderligere stimuleret – blandt andet med en fortsættelse af BoligJob-ordningen.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, økonomi, 2013, regeringen, Danmarks Statistik, omsætning, erhvervslivet, regering, beskæftigelse, rejsebureau, prisstigninger, 2014,

Alt for tidligt at dømme BoligJob-ordningen ude

Dansk Byggeri er uenig i Rockwool Fondens konklusion om, at BoligJob-ordningen ikke giver mindre sort arbejde. Det sorte arbejde er faldet fra 2009 til 2012, og Dansk Byggeri mener, at BoligJob-ordningen er en medvirkende årsag til dette Rockwool Fonden har i dag fremlagt en ny undersøgelse om danskernes sorte arbejde. Dansk Byggeri ser det dog som en noget bombastisk konklusion, når Rockwool Fonden på baggrund af en stikprøve blandt 1.800 mandlige håndværkere i alderen 18-45 år konkluderer, at BoligJob-ordningen ikke har nogen tydelig positiv effekt på sort arbejde.

- Det er indlysende, at hvis man som forbruger får et fradrag, skal man have en regning, og så kan der ikke benyttes sort arbejde. Og eftersom over en halv million danskere i 2012 brugte ordningen, og det sorte arbejdes andel af BNP samtidig er faldet, så er der en åbenlys klar sammenhæng mellem BoligJob-ordningen og brugen af sort arbejde, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Dansk Byggeri hæfter sig ved, at Rockwools nye undersøgelse faktisk viser, at håndværkere indenfor bygge og anlæg har sænket det gennemsnitlige ugentlige timeforbrug på sort arbejde ganske markant fra knapt 4 timer i 2011 til godt 3 timer i 2012, som var det første hele år med BoligJob-ordningen.

- Faktisk fremlægger Rockwool Fonden selv en figur (se figur 8 i undersøgelsen), hvor man ser et direkte sammenfald mellem, at BoligJob-ordningen indføres og andelen af sort arbejde falder, siger Torben Liborius.

Også Danmarks Statistik har tidligere undersøgt samme emne og nåede i deres interviewundersøgelse frem til, at andelen af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, der angav at have arbejdet sort indenfor det seneste år, faldt fra 25 procent i 2011 til 14 procent i 2013.

- Under alle omstændigheder er det alt for hurtigt at dømme BoligJob-ordningen ude på baggrund af tal fra det første halvandet år af ordningens levetid. Det man i bedste fald kan sige er, at man ikke kan konkludere noget på baggrund af tallene, siger Torben Liborius og fortsætter:

- Samtidig skal man huske på, at hovedgevinsten ved BoligJob-ordningen er, at den skaber 5.000 arbejdspladser om året - heraf også mange lærepladser til unge på erhvervsuddannelserne og beskæftigelse i udkantsdanmark. Det er en sidegevinst, at ordningen også er med til at reducere det sorte arbejde. Så hvis politikerne vælger at stoppe BoligJob-ordningen ved årsskiftet, så skal regeringen være klar over, at den deler 5.000 fyresedler ud i julegave, siger Torben Liborius.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2011, interview, politi, uddannelse, 2013, regeringen, Danmarks Statistik, julegave, 2012, regering, erhvervsuddannelser, beskæftigelse, Rockwool,

Et sundt tag beskytter huset

En sund tagbelægning bidrager til at sikre huset mod fugt, råd og svamp. Selv små skader på tagkonstruktionen kan hurtigt udvikle sig til større og mere omfattende problemer, der kan være dyre at udbedre. Forlæng husets levetid - tjek taget

Taget er meget vigtigt for husets sikkerhed og sundhed. Derfor er det klogt ikke at gå på kompromis, når det gælder tagets sundhedstilstand. – Et tag af gode materialer og udført i håndværksmæssig høj kvalitet kan medvirke til at sikre, at huset ikke ødelægges af svamp og råd, fortæller marketingchef Alice Monberg fra XL-BYG. Hun peger på, at der kun skal ganske lidt til, før regnvand kan trænge ind under taget og påvirke den bærende konstruktion. – Det er vigtigt, at man som husejer løbende holder et vågent øje med, om taget på huset er i god stand, og om undertaget er helt og at tagrenderne ikke lækker. Derfor har vi udarbejdet en huskeliste, som husejerne kan gå frem efter, når de vil sikre sig et sundt tag, og dermed et sundt og sikkert hus.

1. Tjek at taget er tæt og intakt. Især rundt om skorsten, ovenlys, ventilationshætter og andre ting, der går gennem taget. Hvis der er utætheder eller ødelagt tagbelægning anbefaler vi, at skaden udbedres med det samme. Selv små revner eller huller kan nemlig hurtigt udvikle sig til fugt og måske råd i konstruktionen, hvilket kan blive dyrt at udbedre.

2. Mos og skidt bør fjernes fra taget, da det kan medføre frostskader på tagbelægningen.

3. Hvis huset har undertag, tjekkes det for revner eller huller mindst en gang om året, da et utæt undertag også kan medføre fugt og rådskader. Tjek samtidig tagkonstruktionen for fugt samt om søm og skruer er rustne.

4. Træbeklædning på gavle og stern ældes ofte hurtigere end selve tagbelægningen. Det er derfor en god idé at tjekke det for råd og svamp ca. én gang om året. For at øge en sund træbeklædnings modstandsdygtighed kan den males med jævne mellemrum. Hvis den allerede er angrebet af råd og svamp, bør den udskiftes.

5. Hvis der er stige eller gangbro på taget, skal de være intakte, både for din egen og andres sikkerheds skyld.

Boligejernes Videncenter, Bolius, anbefaler, at man altid kontakter en rådgiver eller en dygtig håndværker, hvis man skal have lavet noget på det eksisterende tag eller tagkonstruktion. Især hvis man ikke selv er en erfaren gør-det-selv-håndværker. Forkert udført tagarbejde giver ikke blot risiko for dyre fugtskader på tagets og husets konstruktion, huset kan også blive sundhedsskadeligt, hvis det angribes af svamp, ligesom der kan opstå fare for nedstyrtning. XL-BYG kædens forretninger henviser til faglærte håndværkere, der er specialiserede i tagkonstruktion og taglægning.

Læs mere her

tags: XL-BYG,

Danmarkshistoriens største frugtvinsmesse på Lolland

Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for maj - på tryk og online – er nu postomdelt og tilgængeligt på erhvervogkultur.net Når Frederiksdal Gods medio maj slår dørene op for danmarkshistoriens største frugtvinsmesse, er det en begivenhed, der på behørig vis markerer den flotte udvikling virksomheden Frederiksdal Kirsebærvin har gennemløbet siden etableringen i 2006.

Frem til 2006 blev høsten fra godsets kirsebærplantager anvendt til saftproduktion, indtil en tilfældighed gjorde, at godsejer Harald Krabbe blev opmærksom på, at godsets klassiske stevnsbær var velegnet til kirsebærvin.

Herfra gik det stærkt med produktion og salg af forskellige slags vin på kirsebær, eksport til udlandet - og priser til Harald Krabbe for hans indsats for at bringe kirsebærvinen tilbage til dansk kultur.

Vinen fremelsket på kirsebær eksporteres i dag til Norge, Sverige, Japan, Holland, Belgien og Østrig. I år vil der være fokus på Tyskland.

Lørdag d. 17. maj afholder "Dansk Forum for Frugtvin" den hidtil største vinsmagning på Frederiksdal Gods. Magasinet bringer et eksklusivt interview med godsejer og kirsebærvinproducent Harald Krabbe.

Stigende antal virksomheder uden for landsdelen har blikket rettet mod Lolland-Falster
Der er grund til at glæde sig over det store antal virksomheder uden for landsdelen, der viser interesse for den vækst og udvikling, der kun står ved sin begyndelse på Lolland-Falster og i hele regionen. Også virksomheder i den sydlige del af Sverige viser interesse for samarbejde og etableringsmuligheder på Sydhavsøerne.

Det er en bred palet af brancher, der her i den kommende periode og i de kommende år har blikket rettet mod nye etableringsmuligheder på Lolland-Falster. Det spænder fra alt inden for produktions-, service og cateringvirksomheder til virksomheder inden for oplevelsesindustrien. Det er brancher som dels er tiltrukket af den vækst, som lige nu kan dokumenteres, og så er der naturligvis også virksomheder, der i høj grad vejrer morgenluft på grund af Femern Bælt-projektet, og på længere sigt betydningen af den nye infrastruktur i forhold til lettere og tættere adgang til vækstmarkederne på det europæiske kontinent.

ERVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Med magasinet ønsker redaktionen at profilere Lolland-Falster som en landsdel, der står over for en økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til kontorer, butikker samt jordbrugere på Lolland-Falster og postnummerområderne 4760 + 4772 + 4773 + 4793. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.

Læs mere her

tags: euro, Sverige, Norge, Tyskland, Holland, interview, økonomi, Lolland-Falster, Belgien, Japan, udland, virksomhed, 2006, Lolland, erhvervslivet, Østrig, frugt,

Helsingør går i den erhvervsvenlige retning

Dansk Byggeri Nordsjælland glæder sig over, at et flertal i Helsingør byråd vil droppe byggesagsgebyret. Det vil gøre Helsingør mere attraktiv for både virksomheder og borgere Det viser imødekommenhed overfor både borgere og virksomheder, at Helsingør Kommune vil gøre det gratis at få en tilladelse til at bygge et hus, en fabriksbygning eller en garage. Det mener Dansk Byggeri Nordsjælland, der glæder sig over tiltaget.

- Vi har i årevis talt med skiftende borgmestre om netop byggesagsgebyret, så vi er meget tilfredse med, at de nu endelig har lyttet. Helsingør har nu givet tegn til, at de rykker på erhvervsvenligheden, og det er også nødvendigt. Når man ser på Dansk Byggeris analyse af, hvor erhvervsvenlige kommunerne er, så endte Helsingør sidste år som nummer 86 ud af 98 kommuner. Så det er meget positivt, at de nu dropper gebyret, og jeg håber, at det blot er et af mange erhvervsvenlige tiltag, siger Jørgen Simonsen, formand for Dansk Byggeri Nordsjælland.

Men det er også vigtigt, at kommunen gør det nemt og hurtigt at få byggetilladelsen. I dag tager det ifølge Energistyrelsens opgørelser i gennemsnit 76 dage at få tilladelse til at bygge ét helt almindligt parcelhus i Helsingør, mens det i gennemsnit tager 103 dage inden tilladelsen til at bygge en lagerbygning eller andre former for erhvervsbyggeri er i hus.

- Det er vigtigt, at det både bliver billigere og hurtigere at få grønt lys til at stikke spaden i jorden, så vi sikrer, at hverken håndværkerne eller kunderne mister tålmodigheden undervejs og fx dropper et projekt. Heldigvis har Helsingør allerede gjort flere tiltag, som fx deres One Stop Erhvervsservice samt online ansøgning af byggetilladelser, og det betyder forhåbentlig, at Helsingør er blevet meget hurtigere, når Energistyrelsen snart kommer med nye tal for, hvor lang ventetiden på en byggetilladelse er, siger Jørgen Simonsen.

Læs mere her

tags: Nordsjælland, jorden, virksomhed, byggetilladelse, Helsingør,