søndag den 15. november 2015
Nu støbes der beton på det nye sygehus i Aalborg
Det nye sygehus i Aalborg er et enormt byggeri, der forventes at stå færdigt i år 2020I dag udføres den første store betonstøbning på det nye sygehus i Aalborg. Hos den lokale leverandør, FC Beton A/S, startede arbejdsdagen kl. 03.00 og inden arbejdsdagen stopper omkring kl. 22.00, er der produceret og leveret ca. 2.500 tons flydende beton - alene til sygehuset.
Produktion og levering af beton i denne mængde er en stor udfordring. For hvert tons beton der produceres, skal der tilsvarende hentes 1 tons råvarer. FC Beton har derfor sørget for at fylde råvarelageret op, ligesom der løbende modtages flere råvarer i løbet af dagen. Selve produktionen sker på begge af de produktionsanlæg der kan lave flydende beton, hvor begge produktionsanlæg skal køre uafbrudt. Det betyder, at der hele tiden skal holde lastbiler klar til at modtage flydende beton, da produktionen ellers vil gå i stå. FC Beton har derfor lejet ekstra lastbiler. Alle lastbiler bemandes i øvrigt af chauffører i skiftehold, således kørslen kan fungere under hensynstagen til reglerne om kørehviletid mv.
FC Beton har i mere end 70 år været leverandør af beton, belægningssten og fliser mv. til byggeprojekter i alle størrelser. FC Beton har eksempelvis været leverandør til forskellige projekter på Aalborg Havnefront, IKEA, forskellige supermarkeder samt til helt almindelige parcelhuse.
Læs mere her
tags: lastbil, 2020, råvarer, 2020, Aalborg, sygehus, supermarked, IKEA,
lørdag den 14. november 2015
Dansk Halbyggeri A/S vinder Mårslet Multihal
Dansk Halbyggeri A/S er i samarbejde med GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S netop blevet valgt til at opføre Mårslet Multihal i en totalentreprise. Teamet har vundet på bagrund af en samlet vurdering af det angivne tilbud, herunder kvalitet, pris og planlægning. Dansk Halbyggeri A/S glæder sig nu til at komme i gang med byggeriet.Dansk Halbyggeri A/S er netop blevet valgt som vinder til totalentreprisekonkurrence om at opføre Mårslet Multihal. GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S vil assistere Dansk Halbyggeri med projektet. I alt 15 entreprenører havde ansøgt om at blive prækvalificeret, hvoraf fire kom i betragtning til at opføre den nye multihal i Mårslet. Vinderteamet kunne på alle punkter leve op til bedømmelsesudvalgets kriterier for både pris og kvaliteten af de byggetekniske, arkitektoniske og funktionelle løsninger i byggeriet: "Byggerier til sport og fritid er et af vores kernekompetencer. Dansk halbyggeri har en lang række referencer, der spænder henover den kompleksitet og størrelse, som nærværende opgave forventes at indeholde. Vi er derfor godt rustede til opgaven og glæder os nu til at komme i gang", fortæller Mogens Laustsen, Dansk Halbyggeri A/S.
Det er ønsket om en bedre integration af hal og skole, der har sat gang i byggeplanerne i Mårslet. Multihallen bliver opført med fokus på sammenhæng, fleksibilitet, tekniske løsninger og materialer i høj kvalitet, som er vedligeholdelsesvenlige. Dansk Halbyggeri A/S har i samarbejde med projektets aktører til mål at levere det færdige byggeri i den aftalte kvalitet og til den aftalte tid. Hallen forventes at stå klar til efteråret 2016.
Læs mere her
tags: 2016, fleksibilitet, konkurrence,
Fælles ansvar at finansiere højere pensionsalder
Dansk Byggeri bakker fuldt op bag at hæve pensionsalderen fra 67 til 68 år i 2030. Det er en naturlig konsekvens af danskernes stigende levealder. Men regningen skal ikke sendes til virksomhederneI dag førstebehandler Folketinget et lovforslag om, at pensionsalderen i 2030 hæves fra 67 til 68 år for de arbejdsmarkedsaktive, som er født efter 1962. Det er en udmøntning af det brede velfærdsforlig fra 2006.
- Det er et nærmest genialt princip, at pensionsalderen hæves gradvis i takt med befolkningens stigende gennemsnitslevealder. Det er måske den allervigtigste ingrediens i at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed, og det er et princip, som rigtig mange lande med aldrende befolkning og en fastlåst lav pensionsalder misunder Danmark, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
Ifølge regeringen giver hævet pensionsalder en velfærdsgevinst for samfundet på 60 mia. kr., men samtidig sendes også en uventet ekstraregning her i 2015 på 742 mio. kr. til de private virksomheder, fordi arbejdsskadeforsikringerne bliver dyrere, når de fremover skal dække et ekstra år, før folkepensionen tager over.
- I det brede forlig fra 2006 stod det sort på hvidt, at der ikke er omkostninger for erhvervslivet, så det må forligspartierne stå fast ved. Og når vi som samfund i fællesskab tjener ca. 60 mia. kr. på aftalen, burde det også være muligt i fællesskab at betale omkostningen ved dyrere forsikringer og højere erstatninger, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeri har lavet en overslagsberegning af konsekvenserne af den ekstraregning på 742 mio. kr., som de private virksomheder ifølge lovforslaget skal betale.
- Arbejdsskadeforsikringerne udmøntes pr. beskæftiget, og der er her i 2015 ca. 1.780.000 privat beskæftigede. Det giver i snit en merudgift på ca. 417 kr. pr. beskæftiget på det private arbejdsmarked, siger Bo Sandberg og fortsætter:
- Derudover ved vi erfaringsmæssigt bl.a. fra AES-bidraget, at arbejdsskadeforsikringen pr. ansat i byggeriet typisk ligger ca. 3 gange højere end gennemsnittet for de øvrige brancher. Så alt andet lige må ekstraregningen i bygge- og anlægsbranchen forventes at blive ca. 1250 kr. pr. beskæftiget.
Det vil sige, at for en mellemstor byggevirksomhed med 40 ansatte, ligger der tilsyneladende en ekstraregning på 40 x 1250 kr. = 50.000 kr. her i 2015, hvis lovforslaget går igennem som fremsat.
Ser vi på brancheniveau, så indebærer den foreløbige beregning, at bygge- og anlægsbranchen med ca. 155.700 beskæftigede i alt skal betale ca. 195 mio. kr. (155.700 x 1250 kr.).
- Alt andet lige står byggeriet til at skulle betale ca. 26% af ekstraregningen på 742 mio. kr., til trods for, at branchen kun udgør 8,7% af den private beskæftigelse, og det er helt uholdbart, siger Bo Sandberg.
Udover at den konkrete ekstraregning på ca. 1 mia. kr. for offentlige og private arbejdsgivere tilsammen - bør løftes af samfundet i fællesskab, så peger Dansk Byggeri på, at regeringen bør bruge sit flertal til at rulle den ekstra arbejdsskadeafgift på ca. 500 mio. kr. tilbage, som den tidligere S-R-SF-regering indførte i 2013.
- Arbejdsskadeafgiften har karakter af en ren fiskal afgift uden nogle indbyggede positive incitamenter på arbejdsskadeområdet, så det er en ren dummebøde, slutter Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, politi, 2013, Folketinget, regeringen, SF, lovforslaget, virksomhed, 2006, erhvervslivet, omkostninger, regering, folkepension, arbejdsgiver, arbejdsmarked, beskæftigelse,
fredag den 13. november 2015
Han løfter medarbejderne op i skyen
IT-manager Lars Munk-Bierre fejrer 1. oktober 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S, mens han er i fuld gang med at løse sin hidtil største udfordring; At revolutionere 200 medarbejderes mailsystem.IT-entusiasten Lars Munk-Bierre elsker udvikling, forandring og fleksibilitet. Derfor havde han svært ved at få armene ned af begejstring, da ledelsen i Nordens førende leverandør af løn- og økonomifunktioner besluttede sig for at flytte samtlige medarbejdere fra Microsofts traditionelle client/server-baserede mailsystem til Googles cloud-baserede mailsystem.
- Det er et kæmpeprojekt. Vi har en en lang række forretningsunderstøttende systemer, der skal tilpasses hinanden. Det er både spændende og en lille smule nervepirrende at være en del af, siger Lars Munk-Bierre, der som IT-manager i Visma Services Danmark A/S er ansvarlig for driften af virksomhedens interne IT-systemer og derfor været dybt involveret i planlægningen og implementeringen af overgangen til fremtidens mailsystem.
Skyen forandrer verden
Medarbejderne reagerer meget forskelligt på, at Outlook bliver erstattet af Google Mail.
- Mange medarbejdere trækker på skuldrene og arbejder videre, som om intet er sket. De kender Googles funktioner og udseende i forvejen. Andre har brug for en mere grundig indføring i det nye system, siger Lars Munk-Bierre, som trives godt med at håndtere medarbejdernes ofte blandede og uforudsigelige reaktioner på alt det nye, de bliver præsenteret for.
Selvom omlægningen af de mange medarbejderes mailkonti er planlagt ned i mindste detalje, kan det ikke undgås, at der løbende opstår uforudsete udfordringer. Internettet er i konstant forandring, og især sikkerheden omkring det nye cloud-baserede mailsystem bliver overvåget nøje af Lars Munk-Bierre og hans medarbejdere i virksomhedens IT-afdeling.
I løbet af 2015 skal samtlige knap 200 medarbejderes mailkonti i Visma Services Danmark A/S' danske afdelinger flyttes over i skyen. Dernæst kommer turen til søster-selskaberne i Norge, Sverige og Finland.
- At arbejde i skyen er fleksibelt og giver øget mobilitet. Overgangen fra faste servere og VPN-forbindelser til skyen er noget af det største, der er sket i IT-branchen, siden jeg blev ansat her for 10 år siden, siger Lars Munk-Bierre.
Udfordrende karriereplan
Der er sket meget, siden han med en datamatikeruddannelse suppleret med en bachelor i IT- og økonomi fra professionshøjskolen i Slagelse i bagagen fik job som IT-konsulent i Visma Services Danmark A/S i 2005. Efter tre år blev han systemadministrator i Visma IT & Communications AS i Oslo, hvilket betød, at han de følgende år tog turen fra hjemmet i landsbyen Kyndeløse til hovedstaden i Norge flere gange om måneden.
Da han og hustruen Ditte Munk-Bierre, som er HR-konsulent i Visma, blev forældre til deres første barn i 2010, blev jobbet i Norge skiftet ud med en stilling som seniorkonsulent på det danske hovedkontor i Herlev.
- Da jeg kom hjem fra Norge, lagde jeg sammen med min chef en plan for, hvordan jeg skulle udvikle mig de kommende år for at sikre, at jeg fik de udfordringer, som jeg har brug for. Jeg har brug for variation i hverdagen, og det må man sige, at jeg har fået, siger Lars Munk-Bierre, som for seks måneder siden blev udnævnt til IT-manager med ansvar for bl. a driften af Vismas interne IT-systemer.
Omskifteligt arbejde og fredelig fritid
Han stortrives med de store IT-mæssige forandringer, som Visma undergår i øjeblikket og glæder sig til, at han i løbet af efteråret også skal hjælpe 70 nye medarbejdere fra virksomheden PBJ A/S, som fornylig er blevet opkøbt af Visma, over i skyen. Den opgave bliver ekstra udfordrende, fordi han ikke endnu kender de IT-systemer, som de ansatte i PBJ A/S bringer med sig.
- Omskifteligheden og kompleksiteten i opgaverne er det mest spændende ved at arbejde i Visma. Jeg tager gerne ti år mere, hvis jeg kan få lov til at arbejde med og præge IT i virksomheden på samme måde, som jeg gør nu, siger Lars Munk-Bierre, som til gengæld ikke har brug for en foranderlig verden i fritiden.
Få uger efter at han i 2005 blev ansat i Visma, flyttede han sammen med Ditte Munk-Bierre til Kyndeløse ved Kirke Hyllinge. Her i landsbyen, som ikke tæller meget mere end 20 huse, har parret boet siden. Den fredelige hverdag med udsigt til Isefjorden bliver kun afbrudt en gang om året, når køerne på den nærliggende Stensbølgård, bliver sat på græs. Når det sker, bliver landsbyen indtaget af op mod 12.000 nysgerrige besøgende på en enkelt dag.
Fakta om jubilaren og virksomheden
Lars Munk-Bierre er født og opvokset i Roskilde, uddannet datamatiker fra Roskilde i 2002, bachelor i IT- og økonomi fra Handelshøjskolecentret i 2004 og har siden april 2015 været IT-manager i Visma Services Dan-mark A/S. Han er desuden far til børnene Kaisa på fem år og Linea på 22 måneder.
Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn- og, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.Kunderne er alt fra små enkeltmandsvirksomheder til mellemstore og store virksomheder inden for både den offentlige og private sektor.
På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 7.000 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7,1 mia. NOK. I Danmark har Visma flere end 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Herlev, Brøndby, Lyngby, Odense, Kolding, Vejle og Aarhus.
Læs mere her
tags: Brøndby, Danmark, 2010, Sverige, Norge, København, 2002, Lyngby, Vejle, Microsoft, økonomi, uddannelse, Odense, Google, Kolding, Herlev, jorden, Roskilde, virksomhed, Slagelse, hovedstad, fleksibilitet, Finland, Outlook, HR-konsulent, konkurrence, IT-branche, 2014, Oslo, Fakta,
Erhvervslivets stigende bilkøb tyder på økonomisk opsving
Erhvervslivet investerer massivt i nye biler, hvilket ifølge Dansk Byggeri tyder på en betydelig optimismeIfølge Danmarks Statistik har bilsalget til erhvervslivet kørt i højt gear både i 2014 og 2015. Fra november 2014 til oktober 2015 er der nyregistreret rekordmange personbiler i erhvervslivet, nemlig 80.900. Det er en kraftig stigning på 15,1 pct. i forhold til den foregående årsperiode. Og ser man på varebiler, er der tale om en endnu mere markant stigning på 16,9 pct. det seneste år, men dog fra et noget lavere udgangspunkt.
- Der er godt 32.000 erhvervsdrivende, som har valgt at investere i en ny varebil i løbet af det seneste år, og den fortsatte fremgang i erhvervslivets bilkøb indikerer en stor tro på fremtiden, også i bygge- og anlægsbranchen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.Danmarks Statistiks opgørelse af bilsalget til erhvervene er ikke opdelt på brancher. Men det er velkendt, at bygge- og anlægsbranchen er den af de større brancher, som efterspørger flest varebiler og er mest afhængig af bilens mobilitet til transport til og fra kunder samt til værktøjs- og materialeopbevaring.
- Det er varebiler mellem to og tre tons, der sælges flest af - ca. 14.100 i det seneste år - og det er den mest udbredte biltype blandt de små og mellemstore lokalt baserede bygge- og anlægsvirksomheder, siger Bo Sandberg.
De seneste tolv måneder er der i alt i erhvervene nyregistreret 113.000 personbiler og varebiler. Dermed nærmer vi os så småt rekordåret 2006, hvor der under indtryk af den buldrende højkonjunktur især blev købt mange varebiler og ca. 121.000 nyregistreringer i alt i erhvervene.
- Når antallet af nyregistreringer i erhvervslivet har lagt sig ud i overhalingsbanen, skyldes det bl.a. en stigende anvendelse af leasing. Den stigende leasingtilbøjelighed kan dog ikke alene forklare fremgangen i erhvervslivets investeringer i nye biler. Der er et betydeligt positivt konjunkturelement med i spillet, slutter Bo Sandberg.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, Danmarks Statistik, virksomhed, 2006, bilsalg, erhvervslivet, 2014, værktøj,
torsdag den 12. november 2015
Rens kloakken og undgå regninger
En stoppet brønd under boligens nedløbsrør kan få store konsekvenser for boligen. Det er let at undgå skader, hvis boligejerne holder et vågent øje med deres brønde og allierer sig med fagfolkNår bladene falder af træerne og lægger sig på taget i efterårsmånederne, er der ikke mange boligejere, der tænker over, at det kan få konsekvenser for deres bolig. De vildfarne blade kan via nedløbsrørene stoppe brøndene til, og så kan regnvandet ikke blive ledt ordentligt væk fra huset.
- Hvis der så kommer en stor mængde regn, vil vandet - i stedet for at ende i kloakken - stige op og ende ude på grunden. Og det kan blive en både våd og dyr omgang for boligejerne, fordi det kan ende med vand i kælderen og fugt omkring soklen, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen.
Forsikringsselskaberne dækker ikke skader, der er opstået som følge af manglende vedligeholdelse, og der kan derfor være mange penge at spare, hvis boligejerne regelmæssigt går deres brønde grundigt efter. Men det er ikke kun boligen, der kan komme til at mærke konsekvenserne af de mange løse blade. Kloakkerne ved bygningen kan også blive ramt.
- Selv hvis brønden ikke er helt stoppet til, kan for mange blade og andet skidt blive ledt videre ud i kloakken. Hvis husejerne ikke ser sine brønde efter og renser dem, kan det på sigt føre til, at kloakledningerne stopper til, og så virker boligens kloakering ikke længere efter hensigten, siger Mikael Mortensen og fortsætter:
- Mange husejere glemmer kloakken, fordi det er en usynlig del af huset. Men stort set alle boliger har en eller flere brønde, og hvis husejeren ved, at han ikke får dem renset, er det en god idé at kontakte en autoriseret kloakmester med henblik på en serviceaftale. Så er boligen sikret mod forstoppede brønde og uventede regninger, slutter Mikael Mortensen.
Læs mere her
tags: boligejere, boligejer, penge,
Omsætningsvækst i byggeriet
Det foreløbige facit for bygge- og anlægsbranchens indenlandske omsætning i de første tre kvartaler af 2015 blev en nominel vækst på 7,3 pct. Det stemmer fint overens med Dansk Byggeris forventningerDanmarks Statistik har udsendt foreløbige tal for erhvervslivets omsætning på hjemmemarkedet baseret på virksomhedernes momsindberetninger. I de første ni måneder af 2015 har det samlede erhvervsliv løftet den indenlandske omsætning med 2,3 pct. i forhold til tilsvarende periode sidste år.
- 2,3 pct. er en moderat, positiv nominel omsætningsvækst men dog en klar forbedring i forhold til de senere år, hvor hjemmemarkedet har befundet sig i det, vi har kaldt en zombie-tilstand, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
- Nu er der en puls, der kan måles på patienten, og vi har da også i de seneste Nationalregnskabstal set, at der er begyndt at komme positivt vækstbidrag fra hjemmemarkedet. Således steg privatforbruget i 1. halvår med pæne 2,3 pct. i forhold til 2014, og det skyldes ikke kun bilkøb, siger Bo Sandberg, der dog ikke forventer en decideret "ketchupeffekt" i privatforbruget:
- Dertil har krisen ændret for grundlæggende på vores forbrugs- og opsparingsadfærd. Samtidig trækker både deleøkonomi og udenlandsk nethandel isoleret set i retning af lavere traditionelt målbart privatforbrug, siger cheføkonomen.
Ifølge Danmarks Statistik er det fremdeles bygge- og anlægsbranchen, der sammen med viden-service omsætningsmæssigt har præsteret bedst i 2015. Byggeriets indenlandske omsætning lå i årets første tre kvartaler 10,6 mia. kr. højere end i den tilsvarende periode i 2014. Dette facit indebærer en procentvis vækst på 7,3 pct.
- Byggeriets omsætning vokser typisk mere end byggeriets beskæftigelse, der i samme periode er steget med ca. 5 pct. I opgangstider udnytter man nemlig arbejdskraft og kapitalapparat mere intensivt. Med andre ord stemmer byggeriets foreløbige omsætningsudvikling med et plus på godt 7 pct. i 2015 ganske fint overens med vores intuitive forventninger, siger Bo Sandberg.
Dansk Byggeri understreger, at omsætningsstatistikken skal tages med visse forbehold, særligt når man er nede på brancheniveau. Dels sker der typisk en del revisioner af tallene henover året, dels kan de forlængede momsindberetningsfrister for de små virksomheder mudre billedet noget.
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, regnskab, Danmarks Statistik, omsætning, virksomhed, erhvervslivet, moms, arbejdskraft, beskæftigelse, 2014, stemmer,
Abonner på:
Opslag (Atom)