torsdag den 3. maj 2012

Danmarks største sol-event kommer til Hvidovre

Danmarks største sol-event kommer til Hvidovre, når Danmark for andet år i træk holder European Solar Days. Den 10.-12. maj fejrer i alt 16 europæiske lande solenergien og dens muligheder. Og danskerne kan deltage i sol-dagene gennem en stribe events rundt om i landet og altså også i Hvidovre.

Der er god grund til at fejre solen og dens energi. For selv om solen ikke skinner hver dag, er den alligevel den største energiressource, vi har adgang til og den giver os nogle fantastiske muligheder for lokal og ren energi, der ikke forurener, ikke larmer og ikke udleder CO2. Og så er den helt gratis.

Sol over Hvidovre
Gaia Solar A/S er sponsor for Solar Days, da vi, som Danmarks førende solcelleproducent, er engagerede i udbredelsen af solenergiløsninger.

Vi fejrer Solar Days ved at invitere til Åbent Hus Fredag d. 11. maj fra 13.00 til 16.00 i vores lokaler på Hammerholmen 9-13, 2650 Hvidovre, hvor der vil være mulighed for at se hvordan solcellepaneler bliver produceret samt høre om de økonomiske og miljømæssige fordele ved at investere i solcelleanlæg.

Vi håber at se både fremtidige og eksisterende kunder og samarbejdspartnere på dagen, hvor det desuden vil være muligt at møde Gaia Solar A/S´s rådgivere, få lavet en simulering af effekten af et solcelleanlæg på ens eget hus samt se en prøvemontage.

Sol i kalenderen
Synes du, det lyder spændende Så sæt en sol i kalenderen den 11. maj. Men hold også øje med, hvad der mere sker i nærheden af dig. På www.solardays.dk kan du se alle events, og siden bliver løbende opdateret med, hvad der foregår hvor og hvornår.

Den danske udgave af European Solar Days arrangeres i samarbejde med de førende organisationer inden for solenergi i Danmark. Solar Days sætter fokus på, at solen er en fri, ubegrænset vedvarende energikilde, vi kan bruge til at producere varme og el med, med solfangere og solceller, og at solenergi kan anvendes både i private hjem og som en del af en central varme- eller energiforsyning.

Vidste du for resten:
At solen i gennemsnit skinner 1.800 timer om året i Danmark
At vi med 1.800 solskinstimer om året kan producere mere varme og el fra solens stråler, end man kan i Paris
At solvarme på verdensplan producerer mere energi end vindenergi
At solceller nu har overhalet vindenergi på europæisk plan

Læs mere her

tags: Danmark, euro, økonomi, Hvidovre, energi, Europe, organisation, energikilde, miljø, Solar,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar