Markant vækst for det kommunale byggeri i Region Hovedstaden

De danske kommuner har frem til udgangen af 2019 planlagt og budgetteret med byggeprojekter for 68 mia. kr. Det er 6 mia. kr. mere sammenlignet med sidste år, og det er især kommunerne i Region Hovedstaden, der løfter niveauet og investerer mere. Men der er store forskelle på de kommunale bygge- og anlægsbudgetter i regionen.Byggefakta A/S har netop udgivet rapporten "Kommunernes investeringer 2016-2019", som er udarbejdet i tæt samarbejde med kommunernes forvaltninger og økonomiafdelinger.

De danske kommuner har frem til udgangen af 2019 planlagt og budgetteret med byggeprojekter for 68 mia. kr. fordelt på 4.719 projekter. Der er primært tale om projekter inden for hovedgrupperne "Anlægsarbejde", "Skoler og uddannelse", "Sport, fritid og kultur" samt "Sundheds- og socialvæsnet".

Enorme forskelle på de kommunale anlægsbudgetter
Rapporten indeholder nøgletallet "Byggeaktivitet per indbygger", der gør det muligt at sammenligne kommunernes investeringer på tværs af landet. Nøgletallet afslører store forskelle mellem kommunerne. Landsgennemsnittet er 11.889 kr. per indbygger i Danmark.

Markant vækst for det kommunale byggeri
Der er for alvor kommet gang i de kommunale byggeprojekter i Region Hovedstaden, hvor flere kommuner har øget investeringerne markant sammenlignet med sidste år.

Kommunerne i regionen bygger samlet set for godt 25,2 mia. kr. fordelt på 1.531 byggeprojekter frem til udgangen af 2019. Det er en fremgang på hele 5,5 mia. kr. eller 28 % sammenlignet med sidste år.
Den gennemsnitlige investering for alle kommuner i regionen er nu 14.035 kr. per indbygger, hvilket er en fremgang på 2.912 kr. sammenlignet med sidste år og et stykke over landsgennemsnittet.

"Vi ser en meget positiv tendens for kommunerne i Region Hovedstaden, hvor langt de fleste kommuner har øget bygge- og anlægsinvesteringerne markant. I år er der kun 5 kommuner i regionen, der investerer under 7.500 kr. per indbygger mod hele 10 sidste år. Desuden ser vi også flere af regionernes kommuner repræsenteret i top 10 i år", fortæller adm. dir. Jens Slott Johansen, Byggefakta A/S.

Høje-Taastrup kommune bygger mest
Den store fremgang for kommunerne viser sig også ved, at hele 13 af de 29 kommuner i regionen ligger over landsgennemsnittet for aktivitet per indbygger. Derudover er flere kommuner også repræsenteret i top 10. På første pladsen finder vi Høje-Taastrup kommune, der bygger for hele 21.163 kr. per indbygger. Kommunen er rykket 10 pladser frem ift. samme tidspunkt i 2015, og det er også den kommune, der blandt alle kommuner i Danmark investerer mest per indbygger.

Nogle af de helt store overraskelser finder vi på 2. og 3. pladsen, som indtages af hhv. Gladsaxe, der er rykket frem fra en 35. plads til en 2. plads, og Gentofte, der er rykket fra en 37. plads til en 3. plads siden sidste år. Gladsaxe bygger for 21.144 kr., mens Gentofte bygger for 21.045 kr. per indbygger.

En stribe kommuner på vestegnen skiller sig ud
Blandt kommuner med lavest aktivitet per indbygger finder vi Herlev, Glostrup og Albertslund og Ishøj, som skiller sig markant ud i hovedstadsområdet. Hvor Glostrup, der bygger for 5.336 kr., igen i år er den kommune i regionen med den absolut laveste aktivitet per indbygger.
Kommunernes investeringer 2016-2019 indeholder en komplet oversigt over alle kommuner i Danmark rangeret efter "byggeaktivitet per indbygger".

Om rapporten
Rapporten "Kommunernes investeringer 2016-2019" er udarbejdet af Byggefakta A/S, som er Danmarks førende leverandør af projektinformation til byggebranchen. Rapporten er blevet til i tæt samarbejde med samtlige 98 kommuners forvaltninger og økonomiafdelinger og indeholder nøgletal for samtlige 98 kommuner. Rapporten kan frit citeres med behørig kildeangivelse.



Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, uddannelse, nøgletal, Glostrup, Herlev, Albertslund, 2016, hovedstad, Region Hovedstaden,

Kommunale servicemål med lang elastik

75 kommuner overholder deres egne servicemål for, hvor langt tid borgere og virksomheder skal vente på at få en byggetilladelse. Men med servicemål på helt op til 140 dage svarende til 20 uger har en række kommuner givet sig selv for lang elastik, mener Dansk ByggeriLandets 98 kommuner skal på deres hjemmesider oplyse, hvor langt tid de i gennemsnit forventer, at du skal vente på at få din byggeansøgning sagsbehandlet. Hele 75 af kommunerne overholder deres egen servicemål for sagsbehandlingen.

I Hvidovre har kommunen en ambition om at sagsbehandle byggetilladelser, inden der i gennemsnit er gået 20 uger, mens ventetiden reelt kun er 19 dage i gennemsnit. I Greve er ambitionen at sagsbehandle byggetilladelsen inden for i gennemsnit 15 uger, men ventetiden er i gennemsnit kun lidt over tre uger.

Det viser en ny opgørelse over kommunernes ventetid på en byggetilladelse sammenlignet med de servicemål, som kommunerne selv har offentliggjort på deres hjemmesider.

- Det er selvfølgelig altid en glædelig overraskelse, hvis byggetilladelsen dumper ind af døren hurtigere end forventet, og det gør den jo heldigvis i langt de fleste kommuner. Men nogle kommuner har en ret lang elastik i deres servicemål. Det ligner en helgardering mod alverdens forsinkelser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius og uddyber:

- Servicemålene er lavet for at give de borgere og virksomheder, som skal bygge, et indtryk af, hvad de kan regne med. Så hvis man bestiller håndværkere efter, at det tager 20 uger at få byggetilladelsen, så står man efter tre uger med en byggetilladelse og vil gerne i gang, men håndværkerne har først tid om 17 uger, som aftalt. Det er næsten det samme, som hvis byggetilladelsen er forsinket; det en reel udfordring i forhold til planlægning. Derfor må det være rimeligt, at forvente mere realistiske servicemål.

13 kommuner har til gengæld været lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor lang tid de i realiteten er om at sagsbehandle en byggetilladelse. Det gælder fx på Samsø, der har en ambition om at sagsbehandle byggesager på lidt over fire uger, men i praksis tager det i gennemsnit et sted mellem 14 og 15 uger. I Vordingborg lægger kommunen op til en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under en uge, men i praksis tager det mere end syv uger.

- Det er positivt, at nogle kommuner er ambitiøse og serviceorienterede i forhold til at betjene borgere og erhvervsliv. Men det er også vigtigt at være realistisk. Alle kommuner burde kunne klare en sagsbehandlingstid på i gennemsnit to uger, siger Torben Liborius.

Læs mere her

tags: politi, Hvidovre, virksomhed, byggetilladelse, Greve, Vordingborg, Samsø,

Simpson Strong-Tie slår igen et slag for sikkert byggeri!

Tingene går igen stærkt i den danske byggebranche og den hastigt stigende aktivitet stiller store krav til at man holder fokus på kvaliteten.Hos bygningsbeslagsproducenten Simpson Strong-Tie, med produktion i Østjylland mellem Horsens og Århus, kører maskinerne og pakkeriet hurtigt og det er ofte leveringstiden der er det springende punkt for håndværkerne og trælasterne, når de skal købe materialer ind. Det får den skandinaviske salgsdirektør, Kasper Bregendahl til at advare mod, at man netop på de bærende bygningsdele ikke går på kompromis med kvaliteten blot for at komme hurtigt videre.

I øjeblikket undersøges tagkonstruktionerne i op til 100 supermarkeder pga. risiko for utilstrækkelig afstivning. "Rådgivning om at bygge sikkert har altid været en kerneværdi hos Simpson Strong-Tie. Vi har sat ressourcer og teknisk viden som høj prioritet igennem mange år og det fortsætter vi med – der er en grund til vi ikke bare i Skandinavien men også i resten af Europa og USA er markedsledende på know-how om stabilitet i forskellige konstruktioner – Vi vil yde den service og rådgivning der skal til for at kunden kommer sikkert i mål og undgår svigt uanset om det er et parcelhus, en hal eller et hotel!" fastslår teknisk chef Jacob Møldrup Hansen som udover jobbet hos Simpson Strong-Tie i Danmark også er en vigtig brik internationalt i koncernen, hvor han driver diverse udviklings- og testprojekter.

"Der har igennem de seneste år været et tungt pres på prisen og det har vi naturligvis været nødt til at tilpasse os til en vis grænse, men vi hverken kan eller vil sammenlignes med "no-name" produkter som importeres ukritisk i store mængder og placeres i bygninger uden de korrekte godkendelser eller bæreevner - dertil er konsekvensen ved svigt simpelthen for stor", fortæller Kasper Bregendahl der selv har 25 års erfaring fra byggebranchen og en baggrund som ingeniør.

Simpson Strong-Tie opfordrer alle til at stille krav til deres trælast, håndværker og entreprenør om at få leveret kvalitet både når det gælder den håndværksmæssige udførelse og materialevalget – en vinkel er ikke bare en vinkel, ligesom det ikke er lige meget hvordan den monteres og fastgøres til underlaget – "Stil krav og kræv dokumentation så sikrer du dig bedst muligt mod svigt!" lyder det samstemmende fra Simpson Strong-Tie.

Om Simpson Strong-Tie A/S:
Simpson Strong-Tie er verdens førende producent af bygningsbeslag. Virksomheden udvikler, tester og fremstiller flere beslag end nogen anden producent indenfor branchen. I Danmark produceres beslagene på produktionsanlægget i Boulstrup, tidligere kendt under navnet Boulstrup Maskinfabrik (BMF). Her har man i mere end 60 år udviklet og produceret bygningsbeslag af højeste kvalitet til den danske byggebranche.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, Europa, direktør, Århus, Horsens, Østjylland, supermarked, skandinavisk, Skandinavien,

Der skal sikres tillid til kvaliteten af energimærker

DRs udsendelse Pengemagasinet viste i går aftes, at der er problemer med energimærkningen af danskernes huse. Mange energimærkningsrapporter er fejlbehæftede, og det går ud over forbrugernes tillid til indholdet af rapporterneDe problemer, der blev fremlagt i Pengemagasinet på DR, vedrørende energimærkningsordningen vil Danske Bygningskonsulenter til livs. De ønsker nu at gå i dialog med Energistyrelsen med henblik på at få problemerne løst og få skabt en endnu bedre energimærkningsordning. Brian Aaboe, der er formand for Danske Bygningskonsulenter ønsker ikke at bortforklare det sjusk, som tv-programmet påpegede.

- Vi så i udsendelsen, at der bliver begået grove fejl som følge af sjusk fra nogle energikonsulenters side. Det er helt og aldeles uacceptabelt, at der i vores branche findes folk, som har alt for travlt og dermed undergraver tilliden til den virkelig gode ordning, som energimærkning af huse er, siger Brian Aaboe.

Han slår fast, at det forhold, at der er energimærkningsbogstaver i hussalgsannoncer, har betydet mere for danskernes opmærksomhed omkring deres huses energimæssige kvaliteter, end noget andet tiltag tidligere har gjort. Den landvinding vil Danske Bygningskonsulenter have branchen til at stå vagt om.

- Vi skal sætte ind på flere fronter for at løse problemet med fejl i energimærkerne. Vi kan ikke leve med konsulenter, som udfører venstrehåndsarbejde, og vi må diskutere med Energistyrelsen, hvordan vi kommer den adfærd til livs, siger Brian Aaboe og fortsætter:

- Samtidig kan vi også fremlægge branchens konkrete erfaringer fra hverdagen ude i husene med det formål at lave en endnu bedre energimærkningsordning. Der hvor konsulenterne oplever uhensigtsmæssigheder i kravene til deres arbejde, skal der også være lydhørhed for at ændre på tingene. Er arbejdsgrundlaget for konsulenterne ikke optimalt, smitter det af på konsulenternes produkter.

I slutningen af 2015 satte Energistyrelsen en 7-punktsplan til forbedring af energimærkernes kvalitet i værk. Planen er endnu ikke fuldt implementeret, og dens effekt på fejlraterne i energimærkningsrapporterne er endnu ikke kendt.

- Vi har hilst planen velkommen, selvom vi ikke er enige i alle dens elementer og måden de bliver indført på, og jeg tror måske også, vi skal være forsigtige med at lægge alle vores æg i den kurv. Også til næste år vil der være for mange fejl i energimærkerne, så vi må allerede nu genoverveje planen og se, hvad der kan gøres bedre for at imødegå den udfordring, vi står med, slutter Brian Aaboe.

Læs mere her

tags: energi,

Trepart knæsætter fornuftige principper

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser. Dansk Byggeri håber, at aftalen vil få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserDen trepartsaftale, der er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedet, bør være med til at sikre, at vi fremover får uddannet flere faglærte. Det mener Dansk Byggeri på baggrund af aftalens målsætning om 8.000-10.000 flere praktikpladser om året.

- Målsætningen er meget ambitiøs, og jeg kan være bekymret for, om aftalens elementer er tilstrækkelige til, vi kan nå dem. Alene i bygge- og anlægsbranchen kan vi se frem til at mangle 14.000 faglærte i 2025. Vi håber, at aftalen vil bidrage til flere praktikpladser, så det bliver mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

Med aftalen lægges der op til en større finansieringsomlægning blandt de virksomheder, der anvender faglært arbejdskraft.

- Der er nu knæsat nogle fornuftige principper. Det har været helt centralt for os, at det bliver billigere for virksomhederne at have lærlinge på skole, og her hjælper aftalen om højere lønrefusion. Det er også udmærket, at der er lagt op til, at virksomhederne bliver belønnet for at tage flere lærlinge, end de plejer, siger Lars Storr-Hansen, som til gengæld tvivler på incitamenterne i de nye bonusordninger, som kan virke svage, fordi de beregnes bagudrettet og derfor motiverer mindre til at gøre en ekstra uddannelsesindsats.

Aftalen gør det dyrere ikke at uddanne lærlinge. En virksomhed, der ikke uddanner tilstrækkeligt, kommer til at betale i omegnen af 27.000 kr. for hvert lærlingeårsværk, den uddanner for lidt.

- Så hvis man bruger faglært arbejdskraft, skal man også uddanne faglærte, ellers må man i stedet betale. En sådan bøde for ikke at uddanne vil ganske givet indgå i overvejelserne, når en virksomhed skal beslutte, om den skal tage flere lærlinge. Det bør i sidste ende få flere virksomheder til at tage lærlinge, mener Lars Storr-Hansen.


Kort om trepartsaftalen:
- Øget lønrefusion på 7,4 % til elever på skoleophold fra 2017.

- Alle virksomheder får beregnet en såkaldt måluddannelsesratio - en vægtning mellem brancheratio på 25 % og en ratio for det samlede arbejdsmarked på 75 %. Der tages højde for forventninger til udbud og efterspørgsel efter forskellige typer af faglærte.

- AUB-bidraget for faglærte nedsættes med 295 kr. pr. faglært pr. år. Til gengæld indføres et praktikpladsafhængigt merbidrag på omkring 27.000 kr. pr. manglende elevplads i 2018, som opgøres i forhold til måluddannelsesratioen.

- Uddanner man flere elever end de foregående tre år, udløses der en bonus på op til 15.000 kr. om året pr. ekstra årselev.

- Indgår man uddannelsesaftaler med elever på fordelsuddannelser (hvor der er mangel på faglærte, og hvor arbejdsgiverorganisationerne mener, at der er gode praktikpladsmuligheder) får man en bonus på op til 5.000 kr.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, uddannelse, regeringen, virksomhed, 2018, regering, erhvervsuddannelser, praktikplads, organisation, arbejdsgiver, arbejdsmarked, lærling, arbejdskraft,

Det gode udbud er gennemarbejdet

Det er frustrerende for alle parter i byggeriet, når planen skrider på pris eller tid. Det kan ofte forebygges, hvis udbudsmaterialet opfylder en række krav, som kan findes på en ønskeliste lavet af Træsektionen i Dansk ByggeriDet er sjældent, at et byggeri forløber helt efter planen, og nogle gange ender det med at det både bliver dyrere og tager længere tid end planlagt. Årsagen er i mange tilfælde, at udbudsmaterialet var ufuldstændigt, da entreprenøren skulle afgive sin pris. Derfor har Træsektionen i Dansk Byggeri udarbejdet en ønskeliste, som – hvis ønskerne bliver opfyldt – giver de bedste muligheder for at komme godt fra start.

- Vi har derfor lavet en ønskeliste – en tjekliste er det jo – på baggrund af de oplevelser, vores medlemmer har som tilbudsgivere. Gennemgående har vi kunnet se, at en del problemer undervejs kan undgås, hvis der er brugt flere kræfter på at lave et gennemarbejdet udbudsmateriale, siger konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri, Margrethe Petri Godtkjær.

Det fremgår af listen, at det gode udbudsmateriale frem for alt skal være gennemarbejdet. Det betyder, at de nødvendige forundersøgelser er gjort, at der foreligger gode tegninger, og at alle krav og forudsætninger står i selve teksten. Desuden skal der være tid til at planlægge – og til at bygge.

- På den måde kan udbudsgiveren give et realistisk bud, så planen ikke skrider i tid eller omkostninger. Kort vil de midler, der bliver brugt i opstartsfasen på et gennemarbejdet udbudsmateriale, give besparelser for det færdige projekt, siger Margrethe Petri Godtkjær.

I alt er der formuleret 11 tjekpunkter til udbudsmaterialet og tre til selve planlægningen af byggeriet, når opgaven er givet til en tilbudsgiver.

Tjeklisten for det gode udbudsgrundlag optræder i publikationen "Bedre udbud – vejen til det succesfulde byggeri".

Læs mere her

tags: omkostninger, publikation,

Det danske arbejdsmarked er i olympisk storform

Siden foråret 2013 er der kommet 112.200 flere lønmodtagere i job, heraf imponerende 14.800 i bygge- og anlægsbranchen. Det viser, at det private arbejdsmarked er i fin form forud for 2025-forhandlingerneDer er godt nyt fra det såkaldte "kongetal" for det danske arbejdsmarked - den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse fra Danmarks Statistik- som viser, at der i juni blev skabt 4.700 nye job på det samlede danske arbejdsmarked, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

- Hvis et økonomisk opsving alene skulle bedømmes på arbejdsmarkedets præstationer, så ville vi befinde os i et solidt et af slagsen, der måske ligefrem ville kandidere til olympisk metal. Siden foråret 2013 er der skabt 112.200 nye job på det danske arbejdsmarked. Det må siges at være imponerende, også selvom mange af de nye private job, der skabes, er deltidsjob, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Jobskabelsen i bygge og anlæg er i de seneste måneder gået lidt ned i tempo, men pilen peger stadig opad, og der blev skabt ca. 400 nye job fra maj til juni. Der er dermed 150.200 beskæftigede lønmodtagere i byggeriet.

- Der har været godt gang i byggekraner, skruemaskiner og entreprenørmateriel de seneste godt tre år, hvor der i alt er kommet ca. 14.800 flere lønmodtagere i job i byggeriet. Især boligbyggeri, renoveringer og superhospitalerne trækker opad. Pilen peger fortsat opad, men tempoet i jobskabelsen er aftagende, hvilket måske også er ganske sundt, så udbuddet kan nå at følge med efterspørgslen, siger Bo Sandberg.

Byggebranchen oplever begyndende udfordringer med at rekruttere kvalificeret og specialiseret arbejdskraft især i Midt- og Nordjylland. Men Dansk Byggeris forventning om et lidt lavere tempo i jobskabelsen gør udfordringen lidt mere overskuelig.

- Trods udsigten til en lidt fladere beskæftigelseskurve i den kommende tid, går de kommende års rekrutteringsudfordring bestemt ikke væk - og derfor var det uhyre veltimet og positivt, at der blev indgået trepartsforlig om at uddanne flere faglærte i de fag, hvor behovet er størst, siger Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, økonomi, 2013, Nordjylland, Danmarks Statistik, arbejdsmarked, arbejdskraft, beskæftigelse,

OK opnår stor energibesparelse med lille indgreb

Energiselskabet OK udskifter fire slidte ventilatorer til nye EC-ventilatorer fra ebmpapst og opnår en energibesparelse på 40 %. Muligheden for den hurtige besparelse blev spottet af Bravida under et servicebesøg i OK's hovedkvarter i Viby J.Energirenoveringer fås i alle størrelser, men det er ikke altid de store forkromede løsninger, der giver de største besparelser. I mange tilfælde – som hos energiselskabet OK – er det den løbende optimering af f.eks. ventilationsanlæg, der giver bedst mening. De gamle ventilatorer skal skiftes ud, når de bliver for dyre i drift. Det er der god økonomi i.

Det er Bravida, der holder øje med installationer og energiforbrug i OK's bygninger, og under det årlige servicebesøg i administrationsbygningen i Viby faldt man over et par ventilationsanlæg, der med fordel kunne renoveres. Ventilatorerne var slidt, og Bravidas målinger afslørede, at de brugte for meget energi i forhold til ydelsen, ligesom indeklimaet i de lokaler, anlæggene skulle ventilere, heller ikke var optimalt.
Bravida fik lavet beregninger af den mulige energibesparelse hos ebmpapst, der kunne bekræfte, at her var penge at spare. Løsningen var ikke installation af helt nye anlæg men blot udskiftning af de fire ventilatorer i de to anlæg. Det er en langt hurtigere og billigere operation end at skifte hele anlægget til nyt, og tilbagebetalingstiden er langt kortere.

"Når serviceafdelingen gør det til en vane at energi-tjekke kundernes ventilationsanlæg, viser det sig ofte, at kunderne kan få en stor besparelse, og serviceafdelingen et mersalg. Det kan også vise sig, at ventilationsanlæggene er energimæssigt fornuftige, men så kan kunden have ro i maven. I begge tilfælde er det simpelthen god service," siger Markedschef Niels Knokgård, ebmpapst.

Tjener sig hurtigt hjem

Der er i alt fem ventilationsanlæg i OK's hovedkvarter i Viby, men Bravidas målinger viste, at det bedst kunne betale sig at nøjes med at energirenovere to af anlæggene. De tre øvrige anlæg er af nyere dato.
De 40 % energibesparelse svarer til 18.750 kWh pr. år, og investeringen beløb sig til 83.000 kr., men blev nedbragt til 72.000 kr., da Brivada indhentede energitilskud til projektet.

Tilbagebetalingstiden på lignende energirenoveringer er oftest 1-3 år, men da OK betaler en meget lav pris pr. kWh, tager det ca. 4,8 år, før investeringen er tjent hjem. Det er dog stadig en meget kort tilbagebetalingstid - andre energitiltag som solpaneler og klimaskærm har TBT på 10-20 år. Oveni den økonomiske besparelse er der opnået en betragtelig forbedring af indeklimaet med de optimerede ventilationsanlæg.

"Som energiselskab har vi altid fokus på at skabe en grøn profil, og renovering af forældede ventilationsanlæg, det ved vi, er noget, der hurtigt tjener sig hjem. Samtidig har vi nu fornøjelsen af tilfredse medarbejdere i de berørte lokaler," fortæller Lasse Oldenborg, projektleder i OK's tekniske afdeling.

Fakta:
Investering: 83.000 kr.
Energitilskud: 11.000 kr.
Besparelse: 18.750 kWh/ år
1,25 kr. pr. kWt: 15.000 kr./år

Læs mere her

tags: økonomi, energiforbrug, penge, energi, projektleder, Fakta,

Nordjysk projekt skaber digital innovation for dansk industri

Med støtte fra Industriens Fond vil den nordjyske virksomhed Xtel ApS i tæt samarbejde med Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet over de kommende år gennemføre et projekt, der har til formål at skabe og understøtte digital innovation i danske industrivirksomheder."Danske virksomheder er nødt til at innovere for at bevare konkurrencekraften på både hjemme- og eksportmarkedet. Digitalisering, Internet of Things, sensorer og indlejrede systemer er blot eksempler på teknologier, der vil præge nutidens og fremtidens industri. Derfor er det afgørende at brugen af de nye teknologier mestres i danske virksomheder og inddrages i udviklingen af nye produkter, løsninger og forretningsmodeller," siger adm. direktør Mads Lebech fra Industriens Fond om baggrunden for støtten til projektet, der kaldes IoT Design Innovation. Projektet går for alvor i gang i september og hensigten med projektet er tydeligt formuleret.

"Succesfuld produktinnovation kræver en målrettet og metodisk indsats, hvis danske industrivirksomheder fortsat skal være førende i fremtiden. Og det er præcis hvad det nye projekt, skal være med til at sikre," fortæller Martin Jørgensen, der er Innovation Director hos Xtel.

IoT Design Innovation skal arbejde med 'Internet of Things', der anses for at være en ny mulighed hvorpå industrivirksomheder kan drive forretning.

"Internet of Things handler om, at koble produkter, maskiner og systemer sammen med internettet. Virksomhederne kan dermed opsamle data, som ved hjælp af analyseværktøjer kan omsættes til viden af konkret værdi. Der er et stort potentiale i Internet of Things, både for virksomheder, der vil udvide sin forretning, men også for dem, der vil skabe et nyt forretningsområde inden for informationsteknologi. Mange virksomheder har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan det kan skabe værdi for netop dem. Det skyldes ikke nødvendigvis manglende teknologisk innovation, men at virksomhederne savner indsigt i de konkrete muligheder. Dertil kommer, at Internet of Things har gjort produktinnovation til en kompleks proces, hvor produkter i langt højere grad end tidligere skal kunne tale med både andre systemer og med mennesker for at give forretningsmæssig værdi. Det er alt det, projektet skal hjælpe de danske virksomheder med," siger Martin Jørgensen.

Højgaard Industri A/S er en af de virksomheder, der har involveret sig i projektet helt fra starten af og her er forventningerne klare.

"Internet of Things-tankegangen er meget interessant for os, for eksempel i forhold til at forenkle og optimere interne kvalitetsprocedurer. Vi håber, at det her projekt kan hjælpe os med at identificere løsninger med stor værdi for vores forretning og kunder, og gøre dem konkrete og mulige at handle på," siger Morten Dalgaard, der er fabrikschef hos Højgaard Industri A/S.

Takket være støtten fra Industriens Fond er det muligt at gennemføre et frit tilgængeligt innovationsforløb, som alle interesserede industrivirksomheder kan få nytte af. Aalborg Universitet følger undervejs projektet tæt, så der på systematisk vis kan opsamles erfaringer og skabes ny viden til brug i industrien.

"Vi vil i projektet udvikle de nødvendige værktøjer og en innovationsproces, der gør virksomhedslederne i stand til at træffe gode beslutninger og identificere forretningspotentialer med introduktion af Internet of Things. Når vi i samarbejde med disse virksomheder og Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet har udviklet en værktøjskasse, og set den virke, vil den blive formidlet bredt. På den måde kan alle virksomheder, der ønsker at få løftet deres innovationsproces, blive meget klogere på Internet of Things," slutter Martin Jørgensen fra Xtel.

Projektet går officielt i luften den 1. september 2016 og selvom flere virksomheder allerede er linet op til at komme i gang med projektet, så er der plads til flere i de kommende måneder.

Om Xtel
Xtel blev i 2005 grundlagt af en gruppe ingeniører med baggrund i den mobile kommunikationsindustri i Nordjylland. I dag består virksomheden af 50 specialister inden for udvikling af hardware og software. Virksomhedens medarbejdere har stor erfaring med innovation og udvikling af mobile komponenter og har gennem årene hjulpet mange kunder med at forbedre deres produkter.
Med Xtels fokus på Internet of Things etablerede virksomheden for fire år siden et innovationsteam, hvis fokus er på at understøtte processen fra idé-fasen til en egentlig forretningsmodel.

Om Industriens Fond
Industriens Fond udvikler og støtter projekter, der bidrager til at fremme dansk konkurrenceevne. Industriens Fond er en filantropisk fond og har mere end 100 aktive projekter i sin projektportefølje. Fondens formue er på cirka fire milliarder kroner og der uddeles omkring 125 millioner kroner hvert år.

Læs mere her

tags: direktør, internet, Nordjylland, Martin Jørgensen, Aalborg, Aalborg Universitet, virksomhed, 2016, teknologi, Industriens Fond, kommunikation, konkurrence, innovation, Højgaard, værktøj, Design,

Milwaukees BIG RED truck besøger Dorch & Danola

Mandag d. 29. august 2016 kl. 10-14 besøger Milwaukees BIG RED truck håndværkerbutikken Dorch & Danola på Ove Gjeddes Vej 7 i Odense.Udover ekstremt gode HEAVY DUTY tilbud, der kun glæder denne dag, vil der være masser af spændende aktiviteter, produktdemonstrationer, konkurrencer m.m.
Milwaukee medbringer deres store sortiment og alle de nyeste elværktøj og tilbehør.

Nothing but heavy duty
Milwaukee Elværktøj er en af branchens førende producenter af transportable heavy duty elværktøjer og kvalitetstilbehør til professionelle håndværkere verden over. Milwaukee har over 85 års brancheerfaring og brandet er i dag synonymt med slidstærkt og driftsikkert værktøj. Kvalitet er Milwaukees højeste prioritet, og når der udvikles ny produktlinjer tager Milwaukee altid udgangspunkt brugerens behov.

Milwaukee har blandt andet udviklet verdens førende 18V 9.0 AH batteri. Batteriet har 35 % mere kraft og op til 5 x længere levetid end andre Lithium-Ion teknologier.

Håndværkerbutik med eget serviceværksted
Den fynske håndværkerbutik Dorch & Danola A/S har specialiseret sig inden for salg af Milwaukee Elværktøj, og sortimentet bliver jævnligt udvidet med nye produkter. Dorch & Danola har desuden eget autoriseret Milwaukee garantiværksted.


Læs mere her

tags: Odense, Håndværker, 2016, teknologi, konkurrence, værktøj,

Dansk Byggeri: Fornuftigt at undersøge energispareordningen

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse af energispareordningen, som energiselskaberne administrerer. Ordningen indebærer, at energiselskaberne skal realisere energibesparelser hos slutbrugerne af energiDansk Byggeri hilser en undersøgelse af energispareordningen velkommen. Der er tale om mange penge, og derfor er det naturligt at se forbruget efter i sømmene.

- Det er fornuftigt, at statsrevisorerne ser på, hvordan de knap 1,6 mia. kr., der opkræves hos energiforbrugerne, rent faktisk bliver brugt. Der er store potentialer for energibesparelser både i erhvervslivet og i vores bygninger, og det er selvfølgelig vigtigt, at pengene bruges bedst muligt, siger Michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri.

Energistyrelsen har årligt udført en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste undersøgelse viste fejl i 37 % af de 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.

- Det er dybt beklageligt, at der er fejl i så mange af de undersøgte energispareprojekter, og derfor er der også behov for at se på, i hvor stort et omfang der har været tale om misbrug af tilskud til energibesparelser eller omgåelse af reglerne, siger Michael H. Nielsen.

Der pågår i øjeblikket politiske drøftelser om energispareordningen. Regeringen har foreslået, at energiselskabernes samlede årlige mål bliver reduceret til 10,1 PJ. Indtil der foreligger en ny politisk aftale, er det eksisterende mål gældende, og forpligtelserne er dermed fortsat 12,2 PJ i perioden 2015 – 2020.

- Dansk Byggeri mener, at der er behov for at se energispareordningen efter i sømmene og se på, hvordan den kan justeres hensigtsmæssigt. Men at udhule ambitionsniveauet for energibesparelser er absolut ikke den rette vej at gå, hvis Danmark skal nå sit mål om at være fri af fossile brændsler i 2050, siger Michael H. Nielsen.

Han peger samtidig på, at statsrevisorerne i deres vurdering af energispareordningen skal se det som en del af en langsigtet indsats, der skal understøtte Danmarks målsætning om at bevæge sig i retning af at blive fri af fossile energikilder.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, politi, 2020, 2020, energiforbrug, penge, erhvervslivet, energi, Rigsrevisionen, energikilde, 2014,

Hvor går grænserne

Hvad er kravene til et murerarbejde, og hvad skal fx en tømrer forvente at møde op til, når han overtager et byggeri Med Dansk Byggeris toleranceprojekt får du både konkrete svar og styr på kvalitet og produktivitetEntreprenører og håndværksvirksomheder peger ofte på, at nogle af de væsentlige årsager til kvalitetsproblemer i byggeriet skal findes i grænsefladerne mellem bygningsdelene og de mange forskellige fag, der er involveret i et byggeprojekt.

Der findes talrige eksempler fra praksis på, at der i projektering og planlægning ikke er gjort tilstrækkeligt for at sikre, at udfaldskrav for ét fag stemmer overens med indfaldskrav for de efterfølgende fag, samt at der er sammenhæng mellem kutyme og praksis i de forskellige led i leverancekæden.

- Der projekteres i stigende grad med brug af digitale værktøjer, og der arbejdes med forskellige leverancesystemer herunder også systemleverancer. Og sikkerheden for at der er sammenhæng mellem det, der projekteres og det, der rent faktisk skal leveres, overlades ofte til de udførende virksomheder, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

Hos Dansk Byggeri arbejder man målrettet for løbende at fastlægge tolerancer og måleregler på væsentlige faglige områder inden for byggeriet. På hjemmesiden www.tolerancer.dk kan bygherrer, rådgivere og entreprenører nemt og overskueligt få styr på, hvilke tolerancer, de i henhold til normer og standarder kan forvente skal indarbejdes i et projekt eller overholdes, når arbejdet udføres.

- Den ofte opdelte byggeproces med pres på tid giver en række udfordringer for projektering og udførelse og ikke mindst for den planlægning og koordinering, der er afgørende for kvaliteten af det færdige byggeri samt for den effektivitet, hvormed der kan bygges. Det spiller i sidste ende ind på byggeriets produktivitet, siger Michael H. Nielsen.

På www.tolerancer.dk kan man finde toleranceklasser med indfalds- og udfaldskravsamt måleregler for følgende fagområder:

Beton – in situ, elementer og montage
Elementer af letklinkerbeton
Murerfaget
Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader
Malerfaget

Læs mere her

tags: direktør, virksomhed, produktivitet, stemmer, værktøj,

Plads til flere på videregående byggeuddannelser

Seks procent flere er i år blevet optaget på en videregående uddannelse inden for byggeri- og anlæg. Men der er stadig ledige studiepladser, så Dansk Byggeri opfordrer unge, der ikke fik en studieplads, til at se nærmere på de muligheder, en uddannelse i byggeriet giverDer er udsigt til flere byggekoordinatorer, bygningskonstruktører og bygge- og anlægsingeniører på arbejdsmarkedet om nogle år. I hvert fald kan alle de bygge- og anlægsrettede videregående uddannelser melde om, at 116 flere studerende end sidste år i de kommende måneder vil starte på uddannelserne.

2.122 håbefulde ansøgere til de videregående uddannelser fik lørdag den 30. juli besked om, at de havde fået en studieplads inden for bygge- og anlæg.

- Det er en rigtig god nyhed, da bygge- og anlægsvirksomheder i stigende grad efterspørger specialister i medarbejderstaben. Forventningen er, at kravene til bygge- og anlægsprojekterne vil øges yderligere de kommende år, så der bliver i stigende grad brug for deres viden og kompetencer, fortæller Jakob Krohn-Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

De af ansøgerne til de videregående uddannelser, der fik afslag på deres ansøgning, kan med fordel kigge mod andre uddannelser, hvor der stadig er pladser. Blandt andet flere af de bygge- og anlægsrettede uddannelser som fx byggekoordinator eller bygningskonstruktør.

- Hvem vil ikke gerne være med til at bygge den nye Femern-forbindelse, metroen eller sikre byerne mod fremtidens skybrud Det er bare nogle af de muligheder, som en videregående uddannelse inden for bygge- og anlæg giver, siger Jakob Krohn-Rasmussen.

Læs mere her

tags: uddannelse, metroen, virksomhed, arbejdsmarked, studerende, videregående uddannelse,

Rutinerne ruster i ferien

Når ferien slutter og arbejdet kalder, er rutinerne ikke altid på plads. Derfor opfordrer Dansk Byggeri til, at arbejdsgivere og medarbejdere får talt om sikkerheden efter ferienNår man tager på ferie, står hverdagen på afslapning og familietid. Det betyder for manges vedkommende, at tankerne er et helt andet sted end på arbejdspladsen. Men det kan være farligt, når man vender tilbage på arbejde, fordi man glemmer rutinerne, som er en stor del af sikkerheden på fx stilladset eller byggepladsen.

- Når sikkerhedshjelmen og den orange vest har været ude af syne længe, kan man hurtigt glemme at få den på, når arbejdet begynder igen efter ferien. Det sker også for mig, når jeg skal tænke en ekstra gang over mit password til computeren, det er dog bare ikke lige så farligt som sikkerhedsrutinerne på fx en byggeplads, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

En optælling fra Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital peger desuden på, at mandag er den dag, hvor flest kommer til skade i løbet af ugen.

- Og de fleste kommer jo tilbage fra ferie på en mandag, så der er altså god grund til at starte op efter ferien med at genopfriske sikkerhedsrutinerne, og det gælder jo ikke kun på byggepladsen. Andre brancher har samme udfordring, når første arbejdsdag efter ferien melder sig, siger Mette Møller Nielsen.

Udover at medarbejderne skal sørge for at finde tilbage til rutinerne, så er det en god ide, hvis arbejdsgiveren kalder medarbejderne sammen efter ferien og gennemgår sikkerhedsreglerne, så opmærksomheden kommer væk fra stranden og tilbage på arbejdspladsen.

- For både medarbejdere og arbejdsgivere er det vigtigste at komme sikkert tilbage på arbejdspladsen, og derfor er det en god investering at gennemgå de gængse rutiner, så de er friske i erindringen. Også selvom medarbejderne er rutinerede, siger Mette Møller Nielsen.

Læs mere her

tags: hospital, Odense, stillads, computer, arbejdsmiljø, arbejdsgiver, miljø,

Danske virksomheder bygger mere i udlandet

Eksporten stiger, og det samme gør antallet af nye byggeopgaver uden for Danmarks grænser. Efter flere år hvor byggeeksporten har stået i stampe, går det nu endelig den rigtige vej, viser nye tal fra Dansk ByggeriDet går fremad for danske bygge- og anlægsvirksomheder, der arbejder i udlandet. Sidste år omsatte de for næsten 4,4 mia. kr. og hentede nye kontrakter hjem for omkring 3,6 mia. kr. Omsætningen er på et år steget med 9,5 procent, og værdien af de nye kontrakter, som danske virksomheder har landet, er steget med 11,6 procent.

- Det er primært i Europa, at vi ser, at danske bygge- og anlægsvirksomheder henter flere opgaver, og det er i store træk anlægsprojekter, som fx havneanlæg, veje eller broer, der står for stigningen. Det stemmer godt overens med, at vi har nogle store anlægsvirksomheder, som har prøvet kræfter med opgaver i udlandet i mange år, og derfor både har erfaringen og referencer, der viser, at de er gode inden for deres felt, forklarer international chef i Dansk Byggeri, Henriette Thuen.

Uden for Europa er vilkårene til gengæld lidt svære for de danske virksomheder.

- Der er ustabile forhold i Mellemøsten, ligesom også Afrika volder mange virksomheder problemer. Brasilien var også spået til at blive et vækstland med mange muligheder, men det marked har skuffet. Derfor er Europa stadig det største marked for danske bygge- og anlægsvirksomheder, siger Henriette Thuen.

En ny tendens er, at det er de danske bygge- og anlægsvirksomheders datterselskaber i udlandet, som står for den store fremgang.

- Når en virksomhed er lokalt tilstede, så giver det nogle fordele både i byggeprocessen og i forhold til at hive flere opgaver hjem, så næste år bliver mindst lige så godt eller endda bedre, og det har vores danske virksomheder formået. Forhåbentlig er det en udvikling, som fortsætter, siger Henriette Thuen og tilføjer:

- For når eksporten falder, så mærker vi det i høj grad også hjemme i Danmark. En arbejdsplads i udlandet skabt af en dansk virksomhed giver 1,5 arbejdsplads herhjemme. Så Danmark er på mange måder også afhængig af, at det går danske virksomheder i udlandet godt.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, Mellemøsten, udland, Brasilien, datterselskab, virksomhed, stemmer,

101 dages ventetid på en byggetilladelse

I Tønder og Vallensbæk tager det i gennemsnit fire dage at sagsbehandle en byggetilladelse, mens det på Samsø tager 101 dage at klare samme opgave. Der er store forskelle på, hvor langt tid borgere og virksomheder skal vente på at få lov til at gå i gang med at bygge, viser en ny opgørelse fra Dansk ByggeriNår danskerne vil bygge et nyt hus, eller når virksomhederne beslutter at bygge et nyt domicil eller udvide fabrikken, kræver det en byggetilladelse fra kommunen. I Tønder og Vallensbæk tager det i gennemsnit fire dage at få en byggetilladelse, mens det på Samsø i gennemsnit tager 101 dage.

Også i kommuner som Langeland, Fredericia, Vordingborg og Glostrup kræver det tålmodighed at få grønt lys til at bygge. Her tager det i gennemsnit over 50 dage inden kommunen er klar med byggetilladelsen. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

- Byggeloven er den samme i alle kommuner, så man skulle jo tro, at det var en opgave, der kunne løses inden for nogenlunde samme tidsrum, uanset hvor i landet det er, men tallene viser, at det desværre ikke er tilfældet. Forskelle i lokalplaner og naboer kan ikke forklare de store forskelle, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius.

28 af landets kommuner kan sagsbehandle byggesager på i gennemsnit 14 dage eller mindre, mens det i 65 kommuner tager mellem 15 og helt op til 101 dage i gennemsnit.

- Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunen har modtaget alle oplysninger, og derfor er det eneste, der mangler, kommunernes egen sagsbehandling. Det burde kunne klares inden for relativt kort tid, så derfor håber jeg, at de 65 kommuner som har en ekspeditionstid, der er længere end 14 dage, vil se nærmere på, om det er muligt at forkorte ventetiden, siger Torben Liborius og tilføjer:

- Kommunerne bør blive bedre til at trække på hinanden. Det har aldrig skadet at ringe til en ven og spørge om et godt råd.

Læs mere her

tags: politi, Langeland, Glostrup, virksomhed, byggetilladelse, Tønder, Fredericia, Vordingborg, Samsø,

Ny asfaltfabrik indviet i København

Prøvestenen er hjemsted for SuperAsfalt A/S, der er Danmarks første nye asfaltfabrik i ti år – og den eneste i København. Fabrikken lancerer i forbindelse med åbningen et helt ny og miljøvenligt asfaltprodukt og lægger samtidig op til øget konkurrence på det danske markedFor første gang i mere end ti år er en ny, dansk asfaltfabrik netop indviet. Det skete i weekenden på Prøvestenen i Københavns Havn, hvor SuperAsfalt A/S som en af de helt nye aktører i branchen har placeret sin nyopførte fabrik. Gæsterne, der talte alt fra asfaltudlæggere, anlægsentreprenører, nedrivningsentreprenører og adskillige forretningsforbindelser ankom ad en spritny asfaltvej, der netop er anlagt. Naturligvis med asfalt leveret fra den nye fabrik.

Adm. direktør Karsten Rasmussen lagde i sin åbningstale vægt på, at placeringen på Prøvestenen er en win-win. Ingen naboer forstyrres i havneområdet, hvor fabrikken som den eneste i Danmark har lov at producere asfalt døgnet rundt, året rundt.
- Det er en stor gevinst for kunderne, da det i dag er almindeligt, at nye asfaltbelægninger lægges ud i nattetimerne, hvor trafik og vejarbejde er til mindst mulig gene for hinanden, sagde Karsten Rasmussen.

Asfalt ad søvejen
Placeringen har også det store plus, at fabrikken bogstaveligt talt kan hente råvarerne lige uden for døren. Prøvestenen bruges nemlig til at indskibe blandt andet granit fra Norge og Sverige, som er en vigtig bestanddel af asfalt. Og på samme måde kan asfalten afskibes til store dele af Sjælland og Sydsverige.

Cirkulær økonomi – fra tag til vej
Et andet element i asfalten er bindemidlet bitumen, der bl.a. er produceret på olie. Bitumen indgår også i tagpap, og fabrikken på Prøvestenen er i stand til at genbruge den bitumen, der er udvundet fra tagpap.
- Forædlingsprocessen hos vores søsterselskab Tarpaper Recycling A/S omdanner det bitumen-holdige tagpap til en råvare, der som bindemiddel indgår i produktion af asfalt. Først når produktet er rengjort og laboratorietestet indgår det i asfaltproduktionen, fortalte Karsten Rasmussen og fortsatte:
- En række skandinaviske asfaltværker bruger allerede i dag det patenterede BitumenMix fra os som et råstof i deres asfaltproduktion. Det har både økonomiske og miljømæssige fordele. For hver 100.000 tons asfalt, vi producerer, sparer vi således atmosfæren for 6.000 tons CO2. Så udover at kunne levere traditionel asfalt fra den nye fabrik, ser vi frem til også at levere miljøvenlig og konkurrencedygtig SuperAsfalt til det danske marked her fra Prøvestenen fremover, sagde Karsten Rasmussen.

Ny samarbejdsmodel
SuperAsfalt A/S går ind på det ellers meget traditionelle og fastlåste danske marked, hvor få store operatører dominerer, med et ønske om at samarbejde med selvstændige entreprenører, som lægger asfalten ud. I Danmark har der været tradition for, at asfaltfirmaerne både producerer og udlægger asfalten, men Karsten Rasmussen ser et potentiale i at samarbejde med de selvstændige entreprenører, som dermed får en uafhængig asfaltleverandør.
- At skille asfaltproduktionen fra udlægningsopgaven skaber alt andet lige større konkurrence i markedet, hvilket både sikrer større gennemskuelighed i prisdannelsen og bedre sikkerhed for, at kunderne der ofte er kommunerne og staten, får veje og stier til den rigtige pris, understreger Karsten Rasmussen.

Ved indvielsen blev snoren til den nye fabrik klippet over af direktør Jytte H. C. Kjær fra Aluflam A/S, der er medejer af SuperAsfalt A/S. Efter den officielle åbning blev gæsterne vist rundt på fabriksområdet, hvor der også var lejlighed for gæsterne til at køre Segways på den nylagte asfalt.

SuperAsfalt A/S har kapacitet til at producere ca. 180 tons asfalt i timen. Fabrikken er leveret af den tyske producent Benninghoven.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, København, direktør, økonomi, Sjælland, råvarer, selvstændig, skandinavisk, miljøvenlig, konkurrence, atmosfære, miljø, patenterede, miljøvenligt,

Tømrermestre vil have ny fordeling af affaldet

Kravene til byggeaffald er de seneste år blevet øget i takt med, at der er kommet mere viden til området. Men ifølge tømrermestrene er regningen ikke fair fordelt. Det svarer de i en rundspørge foretaget af Træsektionen under Dansk ByggeriNår tømrermesteren tager fat på en ny opgave, følger der ofte byggeaffald med på den ene eller anden måde. Og faktisk er håndtering af affaldet det, der skaber størst bekymring blandt danske tømrermestre, når snakken går på nye krav og forventninger. Det fortæller 65 procent af de medvirkende i en rundspørge fra Træsektionen under Dansk Byggeri, hvor 109 virksomheder har svaret.

- Skruen er de seneste år blevet strammet mere, når det kommer til håndtering af byggeaffald. Ikke mindst når det gælder miljøfarlige stoffer som pcb og bly. Det er en prioritering, vi til fulde forstår og gerne vil være med til at løfte, men det er som om, hele regningen er røget over på byggeriet. Vi savner, at bygherrerne tager et større ansvar, forklarer Træsektionens formand Niels Moestrup.

Ifølge Træsektionen er problemet, at det historisk har været sådan, at dem, der udfører arbejdet, også er dem, der har ansvar for byggeaffaldet. Nu er der kommet nye anmeldekrav og krav til håndtering af PCB, som påhviler bygherren at få kortlagt og anmeldt affaldet forud for arbejdet. Men bygherren er sjældent bekendt med det ansvar.

- Vi har intet problem med at køre affaldet væk, men vi forventer så også, at vi bliver betalt for det. Lige nu er forventningen blandt de fleste bygherrer, at vi kan gøre det gratis, hvilket er urealistisk, siger Niels Moestrup og forklarer videre:

- Der er brug for mere fokus på området i udbudsmaterialet, så det bliver nemmere at danne sig et overblik over, hvor meget og hvilken type affald der skal bortskaffes i forbindelse med en opgave. Dermed undgår vi, at der opstår både økonomiske og tidsmæssige bekymringer, når mangelfuldt udbudsmateriale ikke har belyst området godt nok.

Læs mere her

tags: økonomi, virksomhed, miljø, kaffe,

Laubjerg Vinsch åbner salgskontor i Danmark

Den svenskbaserede virksomhed med danske ejere, Laubjerg Vinsch AB, som forhandler træk- og løfteudstyr, tager administrative beslutninger, der bla. imødekommer danske kunders længerevarende ønske om et salgskontor i Danmark.
Danske kunder har tidligere haft mulighed for at kontakte Laubjerg Vinsch på virksomhedens hovedkontor i Sverige, hvor de kunne få kontakt med et dansktalende personale. Virksomheden fandt dog, at der, det fælles sprog til trods, var en 'psykologisk barriere' mellem personalet og de danske kunder, som til en vis grad vanskeliggjorde hensigtsmæssig kommunikation. For at forbedre den danske kundeoplevelse, har virksomheden derfor oprettet et salgskontor i Holbæk-området, der på bedre vis vil kunne henvende sig til danske kunder. Administrerende direktør, Poul Laubjerg: "Selvom vi er to broderfolk, var der lidt for ofte kommunikationsvanskeligheder mellem vores danske kunder og svenske ansatte. Det afhjælper vi nu ved at oprette et salgskontor i Danmark."

I samme ombæring overvejede virksomheden også at åbne et mindre lager i Danmark, der ville muliggøre hurtigere levering, men har for nuværende besluttet at sætte planerne for et sådant i bero. Mange af virksomhedens produkter afregnes med dens producenter i USD, og da den amerikanske dollar i disse dage er i høj kurs, ville oprettelsen af et dansk lager have medført en uholdbar prisforøgelse for kunderne.

En yderligere administrativ beslutning blev taget for ca. et halvt år siden, da Laubjerg Vinsch sammen med sin hollandske producent, Marotek, indledte et samarbejde med førende danske virksomheder inden for montage af vindmøller til on- og offshore anlægninger. Konstruktion af a winscher til vindmøllemontage kræver optimal kvalitetskontrol samt et tæt samarbejde med kunden, hvilket har potentialet til at udfordre mange virksomheder, men takket være Maroteks store fleksibilitet og erfaring, har samarbejdet udviklet sig fordelagtigt for alle involverede parter. Laubjerg VInsch ser følgende frem til en videreudvikling af dette forretningsområde i de kommende år.



Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, direktør, Holbæk, dollar, virksomhed, fleksibilitet, vindmøller, psykologi, kommunikation, sprog,

Håndværkere presses af dårlige betalere

Landets tømrermestre har problemer med at få betaling til tiden. Det viser en rundspørge, hvor flere peger på, at det er en stor udfordring at få betaling til tiden fra både kunder og samarbejdspartnere. Ifølge Dansk Byggeri er der tale om et generelt problem i branchenNår kunder eller samarbejdspartnere er lang tid om at betale, kan det give store problemer for landets håndværksmestre. I de mest grelle tilfælde må virksomheder dreje nøglen om, fordi en forsinket eller udeblivende betaling betyder, at der ikke er penge til at betale egne regninger.

At det er noget, der giver problemer for landets håndværksvirksomheder, bekræftes af en rundspørge fra Træsektionen under Dansk Byggeri, hvor 109 tømrermestre har svaret. Her fortæller knap 70 procent, at de ser kunders manglende evne til at betale til tiden som en udfordring for branchen de kommende år. Falder snakken på samarbejdspartneres betaling, ser mere end 65 procent udfordringer i fremtiden.

- Desværre er det noget, der skaber problemer for hele bygge- og anlægsbranchen. Lige meget om der er tale om en offentlig eller privat kunde eller samarbejdspartner, sker det i dag alt for ofte, at der først betales efter den aftalte frist. Det gør, at der skal bruges tid og ressourcer på at rykke for pengene, men endnu værre er det i de tilfælde, hvor det betyder, at der mangler penge til at kunne betale egne regninger, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri.

I dag skal det offentlige på grund af EU-regler betale inden for en vis frist, mens det aftales indbyrdes private kunder imellem.

- Vi er ikke ude efter, at der skal lovgives mere. Men der er behov for, at vi får rykket ved kulturen, så virksomheder ikke ender med at fungere som bank for andre, hvilket vi desværre ser eksempler på i dag, siger Torben Liborius og forklarer videre:

- Og så er det ikke nogen hemmelighed, at konkurrencen på markedet gør, at bygherre ofte dikterer vilkårene, hvor der simpelthen ikke er råd til at sige nej, selv om forslaget til betalingsfrist er lige på grænsen. Derfor bør der også løbende holdes øje med området.

Læs mere her

tags: politi, EU, virksomhed, penge, konkurrence,

26 skruetrækkere i ét værktøj

Nu kan du holde 26 skruetrækkere i samme hånd og skifte mellem dem med et enkelt tryk på en knap. Den nye LiftUp 26one® fra Wiha sparer tid og plads og er samtidig ergonomisk i brug.Tyske Wiha har fremstillet kvalitetsværktøj siden 1939 og er i dag en af verdens førende producenter af håndværktøj til professionel brug. Virksomheden har modtaget et væld af priser for at sætte nye standarder med hensyn til funktionalitet, design og kvalitet – og nu har Wiha udviklet et håndværktøj, som rummer i alt 26 skruetrækkere. 13 unikke, dobbelte bits med i alt 26 af de mest almindelige profiler er samlet i et enkelt redskab, hvor du nemt kan udvælge og tilbagesætte bits ved et tryk på en knap.

Vejer kun 200 gram
Det sparer både tid og giver plads i værktøjskassen eller -bæltet, at du kan nøjes med én enhed til det hele. Vægten er tilmed holdt på et minimum, for til trods for det høje antal skruetrækkere vejer LiftUp 26one® ikke mere end ca. 200 g.
"Når vi udvikler nye produkter, er vi meget optagede af brugernes behov. Professionelle håndværkere ønsker værktøj, som er let og optager så lidt plads som muligt, men som også har en vidtrækkende funktionalitet og tidsbesparende egenskaber. Derudover skal værktøjet naturligvis være ergonomisk i brug, når det skal anvendes hver dag i mange år," lyder det fra Wiha.

Ergonomisk multi-håndtag
Dét er de krav, Wiha igen har bestræbt sig på at imødekomme med det nyeste skud på stammen. Designmæssigt er LiftUp 26one® baseret på sine forgængere fra Wiha LiftUp-familien med et magasin inde i håndtaget, der giver nem adgang til de 26 forskellige bits. Multikomponent-håndtaget opfylder således den moderne håndværkers krav om effektivitet og ligger med sit ergonomiske design godt i hånden. Håndtaget er desuden udstyret med glidsikkert SoftFinish-greb, hvilket bidrager yderligere til at gøre værktøjet både komfortabelt og sikkert i brug.

Reelle fordele i hverdagen
Wihas innovative sortiment af værktøj til byggeindustrien rummer endvidere drejningsmoment-værktøjer, L-nøgler, bits, soft-head-hamre, tænger, måleværktøjer og leddelte slanger. Ud over en høj, ergonomisk standard sikrer kvalitetsværktøjerne elektrikere, tømrere m.fl. reelle fordele i form af god funktionalitet og dermed øget effektivitet i det daglige arbejde.

Wiha har flere end 800 medarbejdere, som fremstiller og markedsfører mere end 3.500 kvalitetsværktøjer.

Læs mere her

tags: elektriker, komfortabel, værktøj, Design,

Solen belaster ikke nettet

Energinet.dk ønsker at opkræve penge fra solcelleejere for brug af transmissionsnettet. Men Dansk Byggeri mener ikke, at det overhovedet er relevant. Solcelleejere benytter stort set kun distributionsnettet, siger branchechef i Erhvervs- og brancheservice hos Dansk Byggeri, Torben Kaas.Forestil dig, at du bor i en lille landsby tæt på en stor hovedvej. Hver dag kører du ad de små landeveje, som fører op til hovedvejen, men du kører aldrig ud på selve vejen. Hvorfor skulle du så betale den skat, der opkræves for at køre på hovedvejen

- Nogenlunde sådan fungerer det også med el-nettet. Energinet.dk står for transmissionsnettet, som svarer til hovedvejen. Elforsyningsselskaberne står for distributionsnettet. Som solcelleejer benytter man stort set kun distributionsnettet, som man allerede en afgift for vedligehold og forbrug af, men transmissionsnettet berører man i realiteten ikke, siger branchechef i Erhvervs- og brancheservice hos Dansk Byggeri, Torben Kaas.

I forbindelse med en høring om, hvorvidt solcelleejere også skal betale afgift for brug af transmissionsnettet, har Dansk Byggeri og VE-Byg svaret, at man, på grund af ovenstående, ikke mener, at der er grundlag for at pålægge solcelleejere endnu en betaling. Man mener ikke, at solcelleejere så at sige skal betale dobbelt, når de faktisk kun gør brug af det ene net, som de allerede betaler for.

Udover spørgsmålet om, hvorvidt solcelleejere skal betale en afgift for brug af transmissionsnettet eller ej, ønsker Energinet.dk også at ændre rammebetingelserne for eksisterende solcelleanlæg.

- For de solcelleejere, der var tidligt ude, kan ændringen i rammebetingelserne ende med at betyde, at de ikke kan tjene det, de oprindeligt blev stillet i udsigt. Derfor risikerer deres store, privatøkonomiske investeringer at blive urentable. Så Dansk Byggeri mener ikke, at man skal ændre betingelserne med tilbagevirkende kraft, siger Torben Kaas.

Læs mere her

tags: økonomi, landevej, penge,

Fra ingenting til 155.000 m2 råhus

Hvor langt kan man nå på en åben mark på 12 måneder Siden det første fundament til NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital) blev støbt i august sidste år, er der tydeligvis sket en hel del på marken ved Aalborg. Der er tale om et kæmpe projekt på 155.000 m2, som ifølge planen skal stå færdigt i 2020.Oluf Jørgensen A/S er en del af Indigo konsortiet og fungerer som rådgivende ingeniører på projektet og er godt tilfredse med, hvordan det går med byggeriet.
"Alt skrider planmæssigt frem og vi er godt i gang med de 155.000 m2 insitu-støbt råhus. Det er fantastisk at være en del af så stort et projekt med et samarbejde, der fungerer så godt, som dette gør. Alle involverede parter samarbejder utrolig godt på dette byggeri og tidsplanerne følges", udtaler partner i Oluf Jørgensen A/S Frank Yding-Sørensen, der fungerer som råhus projektleder på NAU.
NAU kommer til at indeholde følgende funktioner: Fælles akutmodtagelse, sengefunktion, ambulatorieflade, laboratorier, børne- og ungefunktion, billediagnostiske funktioner, operationsfunktion, intensiv, integration af universitetsfaciliteter på hospitalet, rehabiliteringsfunktion, forsknings- og undervisningsarealer samt serviceby.

Et virtuelt byggeri
NAU har som det første hospitalsprojekt investeret i et digitalt 3D-studie, hvori det er muligt at lægge 3D revit modeller af det nye universitetshospital.
Ved hjælp af 3D briller og en joy pad er det således muligt at få en rundtur på det nye universitetshospital allerede nu. Man kan f.eks. gå en tur på operationsgangen eller se ind i en hospitalsstue. Det betyder også, at de forskellige faggrupper får mulighed for at arbejde med hospitalet, i form af demomodellen, allerede før det er færdigbygget.

Rådgiver og bygherre kan således bruge modellerne allerede i planlægningen af byggeriet til at tjekke op på om f.eks. rum og udstyr er rigtig placeret og har den rette størrelse mv. Desuden kan personalet på Aalborg Universitetshospital få mulighed for at tilrettelægge og afprøve arbejdsgange på deres nye arbejdsplads og forberede sig på udflytningen til det nye hospital.



Læs mere her

tags: hospital, 2020, 2020, Aalborg, Aalborg Universitet, undervisning, projektleder,

Mangelfuldt udbudsmateriale giver håndværkere problemer

Kvaliteten af udbudsmaterialet er en af branchens største udfordringer de kommende år. Sådan lyder meldingen fra danske tømrermestre i en rundspørge. Ifølge Dansk Byggeri er der tale om et generelt problem i hele branchen.Det går den forkerte vej med udbudsmaterialet. Det fortæller danske tømrermestre i en rundspørge for Træsektionen i Dansk Byggeri. I rundspørgen, hvor 109 tømrermestre har svaret, angiver næsten otte ud af ti, at de ser ufuldstændigt udbudsmateriale som noget, der vil udfordre branchen de kommende år.

Men problemet er her allerede i hele bygge- og anlægsbranchen, forklarer erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri Torben Liborius og fortæller, at blandt andet de tegninger og beskrivelser, der følger med ved et udbud, i flere og flere tilfælde har mangler. Derfor har håndværksmestrene svært ved at gennemskue, hvilken opgave de byder på.

- Det betyder, at der i flere tilfælde er tale om rene gætterier, når mester sætter sig ned og regner på et tilbud. Og viser det sig, at byggeriet bliver dyrere end ventet, ender det som regel i en kamp med bygherre om, hvem der har undervurderet tingene, og hvem der derfor skal betale regningen. Det er ikke hensigtsmæssigt, når man skal drive virksomhed, og det giver en frustrerende byggeproces, hvor fokus er på meget andet end selve opgaven, siger Torben Liborius og forklarer videre:

- Der er typisk så mange om buddet, at det er umuligt at stille krav til bygherre, før der bydes på opgaven. Og da det er et ret udbredt problem, er det de færreste virksomheder, der har råd til at ignorere opgaven, fordi der er i tvivl om, hvor omfangsrigt arbejdet i virkeligheden er.

Dansk Byggeri opfordrer derfor blandt andet til, at bygherre har foretaget de nødvendige forundersøgelser, og at udbudsmaterialet er tydeligt gennemprojekteret, da der ikke er tid til et større "detektiv-arbejde" ved udregning af tilbud.

- Jeg tror, en del af problemet skyldes, at der er utroligt stort tidspres på rådgiveren, som derfor forhaler arbejdet. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at mange rådgivere i dag har minimal praktisk erfaring fra byggepladsen, og i nogle tilfælde er der bare langt fra teori til praksis, siger Torben Liborius.

Læs mere her

tags: politi, virksomhed,

Renovering med værdi for alle

Renoveringsprojekter skal tænkes på en ny måde, for at leve op til de moderne krav, der stilles fra samfund, bygningsejer, bruger og branche. Renoveringsprocessen skal kunne skabe værdi for alle interessenterne. Dét skal en helt ny uddannelse, Renoveringsuddannelsen, nu være med til at sikre.De seneste år er der kommet mere og mere fokus på energirenovering. Renovering spiller en stor rolle, hvis vi skal nå de aktuelle energi- og miljømål. Samtidig stiller både bygningsejere og brugere i stigende grad krav om moderne komfort, bedre miljø- og energiregnskab samt fremtidssikring af ejendomsværdi, når ældre ejendomme skal renoveres.

Denne øgede kompleksitet i renoveringsopgaverne og -processerne kræver mere uddannelse til byggeriets professionelle, så de på tværs af fag og kompetencer kan skabe den forventede merværdi for alle parter og interessenter.

Ikke mere "hækkeløb"
Renoveringsprojekter har altid været behæftet med udfordringer og har været betegnet som "et langt hækkeløb":

- Et renoveringsprojekt kan ses som én lang værdikæde, der ikke er stærkere end det svageste led. Fremtidssikre og bæredygtige energirenoveringer kræver et indgående kendskab til både lovgivning, beslutningsprocesser og brugeradfærd i alle faser af forløbet. Tilgangen til renoveringsprojekter skal derfor tage udgangspunkt i et udvidet værdibegreb, som kommer længere end simple tilbagebetalingstider. En uddannelse kan medvirke til, at der igennem hele processen "vælges rigtigt, udføres rigtigt og bruges rigtigt",siger Jørgen Lange, Ekolab aps/e+ a/s og Aarhus Universitet, som er kursusleder på Renoveringsuddannelsen.

Jørgen Lange uddyber:

- I renoveringsprojekter kan man ikke bruge de samme rationelle arbejdsprocesser, som når det gælder nybyggeri. De løsninger, man vælger fra nybyggeriet, skal kombineres med løsninger, man udvikler specielt til renovering – fx ifm. klimaskærm og installationer. Renoveringsuddannelsen holder byggebranchen ajour med de bedste løsninger, principper, produkter og metoder, så vi kan sikre den enkelte renovering en god totaløkonomi, et godt indeklima for brugerne og en miljømæssig forbedring for samfundet, siger Jørgen Lange.

Tværfaglighed er et nøgleord
Renoveringsuddannelsen er for hele byggeriets værdikæde. Den er bygget op omkring 3 hovedtemaer; Planlægning og styring, materialer og klimaskærm, energi og installationer. Gennemgangen af de tre hovedtemaer giver kursisterne den tværfaglige indsigt, der gør dem i stand til at skabe den omtalte værdi for interessenterne fra først til sidst i en renoveringssags mange faser.

Ny undervisningsform sikrer den bedste indlæring
- Vores erfaring viser, at kursisterne får det største udbytte af aktiverende og afvekslende 'læringsrum'. Derfor har vi valgt at variere undervisningsforløbet mest muligt, så uddannelsen kombinerer selvstudie med gruppearbejde, 3 fysiske workshop-dage med undervisning og dialog med oplægsholdere samt opfølgende webinarer med perspektivering. Endelig er der forberedelse til den afsluttende eksamen, som er en vigtig samlet repetition af det stof, der er præsenteret på uddannelsen.

- Alt i alt har vi udviklet en uddannelse, der er seriøs og grundig og som giver de bedste betingelser for at få et stort udbytte med sig hjem, siger Bo Riisbjerg Thomsen, udviklingskonsulent i Byggecentrum.

FAKTA
Renoveringsuddannelsen giver kursisterne kernekompetencer til effektiv gennemførelse af renoveringsprojekter, der skaber værdi for alle interessenter.

Undervisningen er tilrettelagt i et 3-måneders forløb bestående af 3 intensive workshop-dage, 3 online webinarer og en diplomgivende eksamen.

Uddannelsesleder: Jørgen Lange, Ekolab aps/e+ a/s og Aarhus Universitet

Uddannelsen omfatter tre hovedtemaer
• Planlægning og styring
• Materialer og klimaskærm
• Energi og installationer

Renoveringsuddannelsen
Renoveringsuddannelsen giver kursisterne kernekompetencer til effektiv gennemførelse af renoveringsprojekter, der skaber værdi for alle interessenter.

Undervisningen er tilrettelagt i et 3-måneders forløb bestående af 3 intensive workshop-dage, 3 online webinarer og en diplomgivende eksamen.

Uddannelsesleder: Jørgen Lange, Ekolab aps/e+ a/s og Aarhus Universitet

Uddannelsen omfatter tre hovedtemaer
• Planlægning og styring
• Materialer og klimaskærm
• Energi og installationer

Tid og sted
Første hold starter 28. september 2016

Læs mere om uddannelsen her
http://www.byggecentrum.dk/kurser/uddannelser/renoveringsuddannelsen/

Læs mere her

tags: Aarhus Universitet, økonomi, uddannelse, regnskab, lovgivning, 2016, energi, faglighed, undervisning, miljø,

Fremgang for det kommunale byggeri: Flere år med underinvesteringer er måske ved at være forbi

De danske kommuner har frem til udgangen af 2019 planlagt og budgetteret med byggeprojekter for 68 mia. kr. fordelt på 4.719 projekter. Efter flere år med underinvesteringer og manglende vedligehold i kommunerne ser det nu ud til at gå den anden vej. Men der er store forskelle på investeringerne i de enkelte kommuner.Byggefakta A/S har netop udgivet rapporten "Kommunernes investeringer 2016-2019", som er udarbejdet i tæt samarbejde med kommuners forvaltninger og økonomiafdelinger. Rapporten giver overblik over samtlige 98 kommuners bygge- og anlægsinvesteringer de kommende fire år.

Fremgang for de kommunale projekter
De danske kommuner har frem til udgangen af 2019 planlagt og budgetteret med byggeprojekter for 68 mia. kr. fordelt på 4.719 projekter. Det svarer til en fremgang på 10 %, eller ca. 6 mia. kr. sammenlignet med sidste år, hvor kommunernes samlede investeringer beløb sig til 61,7 mia. kr. Der bygges i gennemsnit for 11.889 kr. per indbygger i Danmark. Det er en fremgang på 979 kr. per indbygger siden sidste år.

"Vores nye rapport viser, at kommunerne har skruet op for investeringerne. Det er positivt. Der er kommet flere projekter til. Størrelsen af de enkelte projekter er stort set uændret. Det er antallet af byggeprojekter, der er vokset siden sidste år", fortæller adm. dir. Jens Slott Johansen, og tilføjer:

"Kommunernes bygge- og anlægsbudgetter har generelt ligget på et lavt niveau de seneste år, hvilket sandsynligvis har betydet, at der har været et efterslæb på vedligehold rundt om i kommunerne. Derfor er det positivt, at vi nu ser, at investeringerne øges. Fremgangen fordeler sig da også nogenlunde jævnt på alle typer af byggerier, når vi kigger på tallene overordnet. Det viser jo, at det er på alle fronter, at kommunerne har haft brug for at øge investeringerne".

Kommunerne i hovedstaden rykker
Det er især kommunerne i Region Hovedstaden, der har øget investeringerne de kommende år. Kommunerne har tilsammen øget deres investeringer med 5,5 mia. kr. siden sidste år. Kommunerne i Region Midtjylland er samlet set gået lidt tilbage, men regionens kommuner holder fortsat et højt samlet niveau.

Når man ser på kommunekortet i Danmark, er der en klar tendens til at kommunerne investerer væsentligt mere i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, mens langt de fleste kommuner i Syddanmark, Sjælland, samt Nordjylland ligger under landsgennemsnittet.

Fortsat enorme forskelle på de enkelte kommuner
Der er fortsat enorme forskelle på de enkelte kommuners bygge- og anlægsbudgetter. Dette bliver tydeligt, når man ser på nøgletallet "Byggeaktivitet per indbygger". Høje-Taastrup kommune, som bygger mest, bygger for 21.163 kr. per indbygger, hvilket er 8 gange mere end i Brønderslev, hvor der bygges for 2.497 kr. per indbygger.

"Rapporten viser en tydelig skævvridning af investeringer, når vi sammenligner de enkelte kommuner. Der er klart nogle kommuner, der halter bagefter, når vi ser på investeringerne per indbygger. Størrelsen af investeringerne betyder jo noget for vedligeholdelsen og udbygningen af kommunale aktiver i forhold til det antal indbyggere, der bor i kommunen og benytter disse", afslutter Jens Slott Johansen.

Detaljeret indblik i den enkelte kommune
Rapporten indeholder nøgletal for alle 98 kommune med antal projekter, totale anlægssummer, byggeaktivitet per indbygger samt byggerier fordelt på hovedgrupper. Ligeledes listes de største aktuelle bygge- og anlægsprojekter for hver kommune.

Rapporten "Kommunernes investeringer 2016-2019" er til fri download via www.byggefakta.dk/kommunernes-investeringer

Rapporten kan frit citeres med behørig kildeangivelse.

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, Sjælland, nøgletal, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, 2016, hovedstad, Region Hovedstaden, Brønderslev,

Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører i Trekantsområdet

Trekantsområdet oplever i disse år en markant stigning i nye spændende bygge- og renoveringsopgaver. Building Network inviterer derfor til et eksklusivt arrangement onsdag d. 24. august, hvor du kan høre mere om nogle af Trekantområdets bygge- og renoveringsopgaver og samtidig møde og tale med bygherrer, rådgivere og entreprenører fra blandt andre Fredericia C, Kolding kommune og Tre-For.Arrangementet finder sted centralt i Trekantsområdet på det nyrenoverede 4-stjernede Best Western Hotel Fredericia, som i 2016 har modtaget Tripadvisors udmærkelsescertifikat for fremragende service og fået masser af ros og flotte tilbagemeldinger fra hotellets gæster og besøgende.

Dagens program
Direktør i Building Network, Mickey Lund, byder velkommen og giver en status på netværkets eksplosive udvikling og 2016-planerne om udvidelse af netværkets aktiviteter og service til i fremtiden at omfatte hele Danmark. Mickey Lund vil samtidig annoncere et nyt spændende internationalt samarbejde, som Building Network har fået med flere udenlandske ambassader og handelskamre i Danmark, der i fremtiden skal gøre det nemmere for bygge-, anlægs- og servicevirksomheder at komme i dialog med udenlandske virksomheder og konsortier.

Efter en kort velkomst giver Mickey Lund mikrofonen videre til dagens første oplægsholder, projektdirektør Tim Nielsen fra Fredericia C, som giver en kort status over nuværende og kommende byggeprojekter. Et af projekterne er en 3 ha stor grund i Sønder Voldgade kvarteret i Kanalbyen, hvor A. Enggaard A/S i de kommende år skal stå for den sidste del af byggemodningen af kvarteret samt opførelsen af mere end 36.000 m2 bygninger.

Charles Nielsen direktør for El, Vand og Varme fra Tre-Fo fortsætter dagens arrangement med at give et indblik i Tre-For´s investeringsplaner i infrastruktur indenfor el, vand og varme de kommende år.

Herefter vil By- og udviklingsdirektør Thomas Boe fra Kolding kommune komme på podiet og informere om nuværende og kommende projekter i Kolding kommune, herunder udviklingen af Campusområdet og Marina City. Koldings to marinaer skal efter planen samles syd for fjorden med en skovby, en promenade og en fjordby med attraktive boliger med udsigt ud over vandet og 1.000 bådpladser, således at det bliver en af Danmarks største havne.

Arrangementet rundes af med et indlæg fra en rådgiver eller entreprenør, som vil præsentere et eller flere spændende bygge- eller renoveringsprojekter i Trekantsområdet.

Dialog og netværk
Mellem de oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talerne og skabe netværk og komme i dialog med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og netværksdeltagere nyde den hyggelige og afslappede atmosfære og få lækre smagsprøver med årstidens råvarer fra restauranten, som er kendt for at kræse med kærlighed for detaljen.

Netværksbussen
Vi gentager succesen med at tilbyde at transportere deltagere ud og hjem fra en række centrale steder på Sjælland. Denne gang samler vi op og sætter af ved en afkørsel i nærheden af Køge og Slagelse.

Vi har gode erfaringer med, at busturen frem og tilbage skaber masser af muligheder for a tale med nye potentielle samarbejdspartnere, i det vi sørger for at koordinere, at deltagerne kommer til at sidde ved siden af hinanden på skift under turen frem og tilbage.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, restaurant, Sjælland, Køge, Kolding, råvarer, ambassade, jorden, virksomhed, Slagelse, 2016, Fredericia, atmosfære,

Oluf Jørgensen A/S er prækvalificeret til stor partnerskabsaftale

Sammen med B. Nygaard Sørensen A/S, Mangor & Nagel A/S og COBE ApS er Oluf Jørgensen A/S blevet prækvalificeret til Københavns Kommunes "Strategiske partnerskaber – Partnerskabsaftale B (FF6)". Det vil sige, at Oluf Jørgensen A/S de næste fire år kan komme til at arbejde sammen på at løse den portefølje af byggeri, som kommunen igangsætter i perioden. For partnerskabsaftale B's vedkommende drejer det sig om byggeri for alle kommunens forvaltninger (undtagen Børne- og Ungdomsforvaltning). Målet er, at en styrket dialog mellem samarbejdspartnerne vil føre til endnu bedre løsninger bl.a. gennem et fælles fokus på øget innovation, videreførelse af gode erfaringer, lavere byggeomkostninger og færre forsinkelser.
Byggeri København har i udvælgelsen af de prækvalificerede byggeteams lagt vægt på ansøgernes erfaring med planlægning, projektering og udførelse af byggeprojekter med lignende størrelse og kompleksitet som i de udbudte delkontrakter.

Har løst adskillige opgaver for Københavns Kommune
Oluf Jørgensen A/S har i de seneste år lavet adskillige opgaver for Københavns Kommune heriblandt projekteringen af renovering af Sundby Idrætspark, administrationslokaler for Center for Renhold, SMK Museumshaven, renovering af Købmagergade-forløbet, udvidelse og ombygning af Sundbyøster Skole samt mere end 500 daginstitutionspladser.
I alt er fem teams blevet prækvalificeret til partnerskabsaftale B, hvor ansøgningsfristen for aflevering af tilbud er den 2. september.
Oluf Jørgensen A/S er et landsdækkende rådgivende ingeniørfirma, grundlagt i 1946 i Horsens og har i dag over 120 ansatte fordelt på afdelinger i Horsens, Odense, Roskilde og København.



Læs mere her

tags: København, Horsens, OB, Odense, Roskilde, omkostninger, innovation,

Nyt dansk vindue tilfører luft og skaber et godt indeklima

Det 'grønne' Ventilationsvindue erstatter ventilationsanlæggetNu kan boligejere få hele fire fordele på én gang ved at skifte til vinduer med ny grøn teknologi fra den danske producent Horn Group. Ventilationsvinduet tilfører frisk forvarmet luft på kolde dage, har en selvkølende effekt på varme dage og forbedrer indeklimaet med ventilation, der løser kendte problemer som fugt og skimmelsvamp. Samtidig giver vinduets konstruktion en effektiv støjdæmpning.

Hvordan kan et vindue skabe gratis energi
- Ventilationsvinduet er verdens mest effektive Plus-energi vindue og forandrer fuldstændig, hvad et vindue kan, fortæller Peter L. Clausen fra Horn Group.

- Først og fremmest fordi det ikke er hermetisk tæt, men med intelligente patenterede termostatventiler og Climawin-teknologien tilfører energi til boligen, så der kan spares op til 25% på udgifterne til at lufte ud. En bæredygtig løsning, som både gavner klimaet og vil sikre mange mennesker et bedre indeklima for færre penge.

Energien skabes i rummet mellem vinduets 2-lags energi-rude og 1-lags rude. Her lukkes der frisk luft ind via ventilerne i vinduesrammen, og luften 'forvarmes' mellem glaslagene, inden den føres ind i boligen.

Både varme og køling
Ventilerne i vinduet er selvstyrende, så de åbner og lukker efter temperaturen. Kommer udetemperaturen f.eks. op på 23 grader, lukkes der automatisk for tilførslen af forvarmet luft til boligen – og i stedet skifter Ventilationsvinduet til selvkøling.

Det sker ved at 'vende' ventilen i toppen af vinduet, så den forvarmede luft ledes ud. Dette virker selvkølende når den anden ventil i toppen af vinduet åbner, så frisk luft kommer direkte ind i boligen som naturlig ventilation. Ønsker man ekstra selvkølingseffekt og solafskærmning på solrige dage, kan der også monteres persienner mellem vinduets glaslag.

Mere frisk luft sikrer et sundere indeklima
I dag oplever stadig flere boligejere problemer med kondens, fugt og i værste fald skimmelsvamp. Dels fordi husene er meget tætte, dels fordi man i en travl hverdag kan glemme at få luftet nok ud.

- Nu klares dette automatisk af Ventilationsvinduet, og den øgede tilførsel af frisk luft sikrer et sundere indeklima, siger Peter L. Clausen. – Ventilationsvinduets funktion og virkning er testet og fuldt dokumentet. Erfaringer fra installationer over hele landet viser, at indeklimaet kan forbedres så meget, at mekanisk ventilation kan reduceres eller helt undværes.


Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, penge, teknologi, energi, patenterede,

Komplet LED-løsning sparer el i landbruget og industrien

Markant lavere strømforbrug ved at skifte til LED-belysning i vandtætte, ammoniak-certificerede High Lux armaturerNu er det enkelt at opnå de store fordele ved LED-belysning – også i miljøer med aggressive luftarter som f.eks. stalde, produktionshaller, værksteder og specielle lagre.

Green:ID's nye serie af High Lux-armaturer er designet som en direkte erstatning for gamle, mere strømforbrugende armaturer med lysstofrør.

Komplette armaturer med højt lysudbytte
High Lux er komplette, monteringsklare enheder, der er vandtætte og ammoniak-certificerede. Dermed er armaturerne så hårdføre, at de også kan sættes op i barske miljøer.

Lysudbyttet på op til 7.500 lumen matcher de nyeste lysstofrør på markedet. Lysvinklen er på 120°, og armaturernes brede overflade giver et behageligt lys med høj farveægthed.

Samtidig er elforbruget med LED markant lavere, levetiden dokumenteret 5-6 gange længere, og lyset tænder straks – uden blink.

Hurtig og nem udskiftning
Med de kendte længder på 120 og 150 cm er det hurtigt at udskifte den eksisterende belysning med de nye LED-armaturer. Monteringen er enkel, og High Lux kan sammenkobles i serie via en tilslutning i begge ender af armaturet.

– Her er muligheden for at få en færdig LED-løsning, der er nem at sætte op og kan tåle at sidde der, siger Jeppe R. Hansen fra Green:ID. – Armaturerne kan være tændt 24/7, hvis man har behov for det.

Yderligere oplysninger på www.green-id.dk som tilbyder rådgivning i samarbejde med el-installatører over hele landet.


Læs mere her

tags: miljø, strømforbrug,

Finansiel leasing - pas på faldgruberne

Finansiel leasing er ofte et økonomisk godt alternativ til køb af driftsmidler i en erhvervsvirksomhed. Derfor vinder det også mere og mere indpas i erhvervslivet. Mads Sommerlund, Ret&Råd Fyn har gennem en del år været advokat for leasingselskaber og ser, når leasingtagere kommer galt afsted. Han giver her sit bud på, hvordan virksomheder undgår de gængse fejl, når leasingaftalen skal indgås.Finansiel leasing er ofte et økonomisk godt alternativ til køb af driftsmidler i en erhvervsvirksomhed. Ofte vil den rente, som indregnes i leasingafgiften, være lavere end den rente, som virksomheden kan låne købesummen til i eget pengeinstitut. Herudover har finansiel leasing den fordel, at aftalen er uopsigelig, medmindre der foreligger misligholdelse, i modsætning til almindelige bankkreditter, der normalt kan opsiges med kort varsel. Den kreditramme virksomheden har til rådighed i pengeinstituttet, berøres normalt ikke af leasingaftaler, hvilket også er en fordel. Der er dog også nogle faldgruber ved finansiel leasing, som er værd at kende, hvis man ikke skal komme galt afsted.

Undgå at komme galt afsted med disse råd
"Som advokat for leasingselskaber gennem en del år, har jeg kunnet konstatere, at leasingtager af og til kommer galt afsted. Og min vurdering er ganske enkelt, at ledelsen er tilbøjelig til ikke at give en leasingaftale samme opmærksomhed, som hvis der var tale om en købsaftale", udtaler advokat Mads Sommerlund, Ret&Råd Fyn. Han mener, at en del af de tvister, han ser, kan undgås ved at være særligt opmærksom på 4 overordnede områder og giver her sit bud på, hvordan disse områder skal gribes an.

1. Prisen
Hvis man skal købe en bil eller en maskine til flere hundrede tusinde kroner, vil de fleste virksomhedsledere sætte sig ind i markedet for det pågældende aktiv, herunder indbytningspriser af gammelt udstyr.

Når det drejer sig om leasing, er ledelsen tilbøjelig til ikke at være helt lige så grundig. "Der er jo bare tale om leje, og lejen udgør et forholdsvist beskedent beløb".

Det centrale er imidlertid, at finansielle leasingkontrakter er uopsigelige og købesummen for aktivet amortificeres, det vil sige, at købesummen betales med renter over leasingaftalens løbetid.

Før man indgår en leasingkontrakt, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ligeså meget ind i markedet for det leasede produkt, som hvis virksomheden skulle have købt det.

Som leasingtager bør man derfor forlange at få oplyst, hvilket beløb der finansieres i aftalen. Man bør få oplyst, hvad eventuelt i byttetaget udstyr indgår i handlen med, hvad renten er, og endelig - hvis der samtidigt bringes en tidligere leasingaftale til ophør, og der dermed indfries en restgæld - med hvilket beløb leverandøren forøger det beløb, der skal finansieres i leasingselskabet.

Det er ikke nok blot at konstatere, at den leasingydelse, som virksomheden hidtil har betalt for, f.eks. en kopimaskine, er den samme, som den ydelse, man skal betale for det nye udstyr.

Kontrakten bærer, som følge af uopsigeligheden, hele tiden en restgæld, som virksomheden skal betale, hvis de vil ud af aftalen før uopsigelighedsperiodens udløb.

2. Læs kontrakten
Det er vigtigt, at virksomheden læser kontraktgrundlaget. Det burde ikke være nødvendigt at indskærpe over for en leasingtager, men i forbindelse med afhøring i retten kommer det desværre ofte frem, at ingen i virksomheden har gjort sig den ulejlighed at læse kontrakten, herunder de almindelige betingelser, der gælder for leasingaftalen.

Det synspunkt, at ingen har læst kontrakten – eller det med småt - møder ingen forståelse ved domstolene.

Der gælder ingen lovgivning omkring leje af løsøre. Det betyder, at det er parternes aftale og dermed de kontraktvilkår, der fremgår af aftalen, der regulerer aftaleforholdet.

Hvis man ikke er i stand til at gennemskue indholdet og konsekvensen af en leasingkontrakt, bør man kontakte en rådgiver, der ved noget om leasingaftaler, inden underskrift.

3. Løbetid og ydelse
Før indgåelse af en leasingaftale, bør virksomheden altid som et minimum, prøve at gange løbetiden med antallet af ydelser. Derved fås et overblik over, hvad virksomheden er forpligtet til at betale i hele leasingaftalens løbetid.

4. Efterbetalinger i henhold til kontrakten
Et andet sted, hvor det tit går galt, er, når der er inkorporeret yderligere betalings-forpligtelser i kontrakten, ud over den ydelse der betales for at finansiere købet.

Det ser man f.eks. ved biler, hvor leasingaftalen ofte indeholder et antal kilometer, som leasingtager må køre i leasingperioden. Det ses ved leasing af kopi- og print-udstyr, hvor der eventuelt skal betales pr. kopi for service.

Her bør virksomheden tillige være opmærksom på, at det, der skal betales for f.eks. service m.v., er markedskonformt, og de antal kilometer, der står i leasingaftalen, som virksomheden må køre, er det antal kilometer, som virksomheden forventer at køre. Da det er svært at forudsige, hvor langt virksomheden kører i fremtiden, bør virksomheden forholde sig til prisen på overkørte kilometer.


Læs mere her

tags: leasingkontrakt, retten, økonomi, renten, lovgivning, virksomhed, domstol, penge, erhvervslivet,