mandag den 31. august 2015

Internet i kloakkerne


Kan man bruge kloakkerne til at føre fibernet i Måske en god idé. Men også en stor udfordring. Dansk Byggeri ser frem til, at resultater fra grundige pilotprojekter kan give et mere solidt grundlag for at rulle kablerne ud i kloakkenEt konkurrencedygtigt samfund kræver, at borgerne har adgang til internet. Muligheden for at koble sig på internettet er indtil nu blevet sikret ved at grave fibernet ned i jorden, men fremtiden kan byde på en ny og måske smartere løsning. Københavns Kommune og HOFOR meldte tidligere på året ud, at man i samarbejde vil undersøge muligheden for at trække kabler med fibernet i de eksisterende kloakker.

Chefkonsulent i Dansk Byggeri Mikael Mortensen er ikke negativ overfor at undersøge muligheden for at nytænke etableringen af fibernet, men gør opmærksom på, at der er mange forhold, der skal tages højde for.

- I en kloak er der et meget aggressivt miljø, som stiller store krav til materialernes tæt- og holdbarhed mod stoffer og gasarter. Derfor er der stor forskel på, om fibernettet kun forestilles at blive ført i regnvandsledninger eller også i spildevandsledninger, hvor også rotterne vil være en trussel. Hvor megen kemi og rottebid et kabel kan holde til, er ét af mange punkter, som bør undersøges, siger Mikael Mortensen.

Hvis det i forbindelse med en grundig analyse viser sig, at kablerne med fibernet er rustet til et liv i de danske kloakker, er udfordringer dog langt fra ovre. Etablering af fibernet i de danske kloakker, kan i fremtiden være med til at gøre arbejdet med de danske kloakker til en svær disciplin.

- En kloak skal vedligeholdes, og der sker også jævnligt ændringer i kloakken i form af tilslutning af nye stikledninger, montering af nye brønde eller udskiftning af rør. Andre kloakker bliver helt omlagt, når vejene og bygningerne på overfladen flyttes eller ændres. Når det sker, vil fibernettet komplicere kloakarbejdet, og det bør besluttes, om ejeren af fibernettet i kloakken skal betale det ledningsarbejde, der er nødvendiggjort af kloakejerens ændring af den kloak, hvor fibernettet er anbragt, siger Mikael Mortensen og fortsætter:

- Teknisk er der også mange udfordringer, der skal tackles. Hvor og hvordan skal kablerne monteres i kloakrøret Hvor stor skal kloakrørets dimension være, for at montage og eftersyn er muligt Og hvor fleksibelt skal fibernettet monteres, når man må påregne lokale omlægninger på grund af tilslutning af nye brønde eller sideledninger Endelig forekommer montage af pumpeanlæg, højtvandslukkere og rottespærrer at være en teknisk svær øvelse, hvis anlæggene skal være effektive, og fibernettet naturligvis ikke må lide overlast, slutter Mikael Mortensen.

Læs mere her

tags: København, internet, jorden, kemi, pilotprojekt, konkurrence, miljø,

Opsvinget kommer, men med endnu en forsinkelse


Den nye regerings kasseeftersyn er "inden for skiven" med en lille nedjustering af BNP-væksten og en mere realistisk vurdering af boliginvesteringerne. Dansk Byggeri mener dog, at Finansministeriets vurdering af de offentlige finanser er ekstremt pessimistiskMed dagens Økonomiske Redegørelse og kasseeftersyn nedjusterer regeringen skønnet for den økonomiske vækst i år fra +1,7 pct. til +1,5 pct.. Det sker under indtryk af et tilsyneladende forholdsvis svagt 2. kvartal.

- Der var i 2. kvartal betydelige bump på vejen, hvor både eksport og privatforbrug har skuffet. Den nye økonomiske redegørelse giver derfor et realistisk billede af tilstanden i dansk økonomi. Retningen er positiv, og det gælder i særdeleshed arbejdsmarkedet. Men det meste tyder på, at opsvinget først bliver officielt senere på efteråret, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Nedjustering af boliginvesteringer
Dansk Byggeri roser byggedelen af den Økonomisk Redegørelse, hvor regeringen nedjusterer skønnet for væksten i boliginvesteringer i 2015, der siden maj er ændret fra +4,0 pct. til +1,0 pct.

- Det nye skøn for boliginvesteringerne i 2015 er nu mere realistisk og stemmer godt overens med Dansk Byggeris konjunkturvurdering. Nybyggeriet stiger kun svagt fra lavt udgangspunkt, og samtidig har der i 2015 været fravær af stormskader og af BoligJobordningen i en del af året. Fremadrettet er der grund til en vis optimisme, blandt andet fordi der er flere hushandler og dermed også et større renoveringsomfang, siger Bo Sandberg.

Meget pessimistisk vurdering af offentlige finanser
Efter regeringsskiftet er udsigterne for den offentlige saldo i 2015 nedjusteret kraftigt. I maj var skønnet -26 mia. kr., og det er nu markant nedjusteret til hele -54 mia. kr.

- Regeringens skøn for de offentlige finanser er til den pessimistiske side. I de forudgående fem år er der tilsammen fosset 208 mia. kr. mere ind i statskassen, end der var skønnet ved indgangen til de enkelte år. Og selvom det ikke er nogen naturlov, at skønnene altid viser sig for pessimistiske, vil det undre mig, hvis ikke vi også kommer til at se opjusteringer af skønnene for den offentlige saldo i de kommende økonomiske redegørelser, siger Bo Sandberg.

Hold tungen lige i munden!
Dansk Byggeri opfordrer til at holde fast i den planlagte stramhedsgrad i finanspolitikken på
-0,3 pct. af BNP i 2016 og advarer også mod, at samfundsnødvendige investeringer udskydes for at give plads til højere offentligt forbrug på de "bløde" velfærdsområder.

- Hidtil har der ligget en lille stramning med negativ finanseffekt på 0,3 pct. af BNP i 2016 i pipelinen. Det er i Dansk Byggeris optik en passende dosering af finanspolitikken. Denne bør ikke strammes yderligere, eftersom fx de private investeringer langt fra befinder sig i selvbærende fremgang, siger Bo Sandberg og tilføjer:

- Særligt vil vi advare mod, at de kortsigtede valgløfter på de bløde velfærdsområder finansieres ved at neddrosle de samfundsnyttige offentlige investeringer, som er en forudsætning for langsigtet vækst i økonomien.

Læs mere her

tags: politi, økonomi, statskassen, regeringen, storm, Nedjustering, 2016, regering, arbejdsmarked, stemmer,

søndag den 30. august 2015

Hold fast i investeringerne


Dansk Anlægsentreprenører advarer mod at tabe de langsigtede gevinster ved kloge investeringer og opfordrer til at bringe privat kapital i spilDet bliver en stram finanslov, som med afsæt i finansministerens kasseeftersyn varsler færre offentlige investeringer. Blandt andet er reduktionen i EU-tilskuddet på 4,5 milliarder kroner til Femernprojektet et problem, som kan få konsekvens på finansloven.

- Det er lidt paradoksalt at trække finansieringen og EU-støtten til Femernprojektet ind i problemstillingen om finansloven, da dette projekt skal lånefinansieres efter Storebæltsmodellen, siger branchedirektør Niels Nielsen, Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri og tilføjer:

- Bemærkningerne om Femernprojektet i relation til finansloven giver et unødigt bidrag til usikkerheden om Femernprojektet, som der ikke er brug for på nuværende tidspunkt.

Også Togfonden bliver der nu skabt usikkerhed om – igen. Investeringerne i Togfonden på 28,5 mia. kr. skulle nemlig finansieres via indtægterne fra olieaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, men da en af de væsentlige forudsætninger for finansieringsmodellen var en oliepris på 121 dollars pr. tønde, så mangler der penge i fondskassen.

Aktuelt er olieprisen på 45 dollars pr. tønde, og det giver et hul i Togfondens pengekasse i omegnen af 10 mia. kr.

- Det er forståeligt, at denne manko kræver fornyede overvejelser. Men det er perspektivløst, når politikerne begynder at tale om at lukke hullet i Togfondens pengekasse fx ved at skrotte dele af en visionær plan som gennemførelse af timemodellen – fx broen over Vejlefjord. Sådan planlægger man ikke Danmarks infrastruktur effektivt og med størst samfundsmæssig nytte, siger Niels Nielsen og fortsætter:

- Derfor skal hullet i Togfondens pengekasse ikke dækkes ved besparelser. Vi skal holde fast i det langsigtede perspektiv, og det må politikerne have tilstrækkeligt køligt overblik til og finde på mere visionære løsninger.

Danske Anlægsentreprenører peger her på at pengeproblemerne i Togfonden vil være en god anledning til at få betydelige private investeringer i spil. Der vil ifølge Niels Nielsen ikke være problemer ved at lade PensionDanmark eller andre pensionskasser stå for de betydelige investeringer i nye og forbedrede jernbaner, så timemodellen kan realiseres. Det kan vi gøre i Danmark, akkurat som det gøres i udlandet.

- Lad os derfor samle kræfterne om at finde nye måder – gerne med privat kapital – at realisere de kloge og nødvendige investeringer, som Danmark og ikke mindst dansk erhvervsliv har brug for, slutter Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, politi, Vejle, EU, dollar, udland, finansministeren, Storebælt, penge, finansminister, Nordsø, finanslov,

Give Stålspær A/S: Industrien skal tage socialt ansvar og ansætte flere lærlinge


"Drop ambitionerne om billig arbejdskraft og tag socialt ansvar", lyder det fra Give Stålspær A/S, som netop har fået bevilliget endnu 5 lærepladser. Mange industrivirksomheder forventer, at lærlinge skal performe fra dag et og indgå som en del af virksomhedens produktion. At tage elever ind kræver kapacitet, og det afholder mange virksomheder fra at skabe nye elevpladser.En læreplads er meget mere end det faglige
Ifølge Give Stålspær A/S i Brande handler lærepladser ikke om performance og billig arbejdskraft men om opdragelse og socialt ansvar. Virksomheden opfordrer derfor industrien til at gå forrest og tage det sociale ansvar, der kan hjælpe unge i gang med et sundt arbejdsliv.

Der er alt for mange unge mennesker, som bliver tabt på gulvet, fordi der ikke er praktik- og elevpladser til dem i erhvervslivet. Det er for ressourcekrævende og besværligt at etablere lærepladser, lyder argumenterne fra mange virksomheder. Give Stålspær A/S ønsker derfor at sætte fokus på problemet . "En læreplads er meget mere end det faglige. Det er også at lære at møde om morgenen, komme ud af sofaen, indgå i et fællesskab og stå til ansvar for sine opgaver. Hos os er det ikke noget problem. Vores lærlinge lærer lynhurtigt spillereglerne. For vi er konsekvente, f.eks. i vores holdninger til fravær, og vi er ikke bange for at påtage os rollen som en form for opdrager. Det lærer de hurtigt, og vi kan mærke, hvor meget de vokser hos os i den tid, de er hos os", fortæller Torben Larsen, der er Partner og produktionschef hos Give Stålspær A/S. Han er i øjeblikket ved at se på mulighederne for også at skabe elevpladser i andre afdelinger end i virksomhedens produktion.

Erhvervslivet må tage det sociale ansvar det er, at ruste unge mennesker til en fremtid på arbejdsmarkedet, mener han og understreger, at det burde være en selvfølge, at man som vækstvirksomhed påtager sig et socialt ansvar overfor fremtidens arbejdsstyrke.

Ifølge Dansk Byggeri kan en industrivirksomhed have fem elever per 100 faglærte ansatte. Med sine 200 medarbejdere ligger Give Stålspær derfor over kvoten med sine nuværende 15 lærepladser.

Læs mere her

tags: virksomhed, erhvervslivet, arbejdsliv, arbejdsmarked, lærling, arbejdskraft,

lørdag den 29. august 2015

Experian atter blandt verdens mest innovative virksomheder


For andet år i træk er Experian på den eksklusive Top 100 liste over verdens mest innovative virksomheder. Ranglisten er netop offentliggjort i Forbes magazine og bringer Experian i selskab med superbrands som Coca cola og Amazon.Experian er blandt verdens mest innovative virksomheder. Sådan var det også sidste år, og nu har verdens førende businessmedie, Forbes magazine, atter Experian på sin eksklusive liste.
Analysevirksomheden indtager det fornemme selskab på en 88. plads mod en 97. plads sidste år. Et hop op ad rang-stigen i selskab med globale superbrands som Amazon, Unilever og Coca cola, der indikerer, at investorerne har tiltro til Experians innovationskraft.

Forventning til fremtiden
De 100 virksomheder er vurderet ud fra en række parametre i Forbes metode, der under ét går ud på, at bede investorer identificere virksomheder, de forventer vil at være innovative nu og i fremtiden. Innovationen kan være i form af lancering af nye produkter og tjenester eller forventning om at kunne indtage nye markeder og bidrage til vækst. Forbes har i sin udvælgelsesproces også taget højde for selskabernes historiske og forventede investeringsafkast og hvor stor en del af overskuddet, der geninvesteres i virksomheden.

En reel positiv forskel
Jens Hjortflod, administrerende direktør, Experian, siger:
"Vi vil se flere lanceringer og udviklingsprojekter i Experian i nær fremtid, og jeg er begejstret for de aktiviteter, der allerede nu gør os fortjent til udnævnelsen. Vi hjælper forbrugere og kunder med finansielt overblik, støtter væksten i virksomheder og bringer risikostyring på dagsordenen. Vores analyser og teknologi er med til at gøre en positiv forskel for millioner af forbrugere og virksomheder rundt om i verden - også herhjemme.

"Selvom vi i Norden kun repræsenterer en flig af det globale brand, mærker vi hver dag styrken ved at have 17.000 kolleger, der sammen med os tænker nyt. Det har fået investorerne til at anerkende os, og det er jeg på mine medarbejderes vegne stolt af, " siger Jens Hjortflod.

Læs mere her

tags: direktør, Forbes, virksomhed, teknologi, cola, investor, innovation,

Ny gadebelysning kan give gratis internet


Borgmester Laurids Rudebeck lægger op til, at udskiftningen af gadebelysningen fremskyndes og kobles med etablering af trådløs internet i det fri.Når gadebelysningen rundt om i Tønder Kommune bliver skiftet ud med nye energibesparende LED-lyskilder, vil der muligvis også komme gratis trådløst internet.

Forslaget om trådløst internet i det offentlige rum lægges nu på bordet af borgmester Laurids Rudebeck forud for Kommunalbestyrelsens budgetseminar i Skærbæk Fritidscenter onsdag den 2. og torsdag den 3. september. Samtidig vil borgmesteren foreslå at fremskynde udskiftningsprocessen.

- I samarbejde med et eksternt konsulentfirma er vi ved at gøre klar til at udbyde opgaven med udskiftning af gadebelysningen. Jeg forestiller mig, at der bliver mulighed for at afgive tilbud, hvor leverandøren samtidig stiller trådløst internet til rådighed. Altså en løsning, hvor det ikke er kommunen, men leverandøren af gadebelysningen, der står for internet-tilbuddet, siger Laurids Rudebeck.

I dag er brug af internet en helt naturlig del af hverdagen for langt de fleste mennesker, og i mange situationer er vi afhængige af at kunne komme på nettet.

- Det gælder også i en stor del af kontakten mellem borgere og myndigheder. I mange tilfælde stiller det offentlige krav til borgerne om at benytte selvbetjening via nettet. Derfor er det også kun rimeligt, at vi gør det så let som muligt for borgerne at få adgang til nettet, siger borgmesteren.

Han ser samtidig gratis adgang til nettet i det fri som et godt og nyttigt tilbud til turisterne, der i større og større udstrækning benytter nettet til at orientere sig om tilbuddene i ferielandet.

Nedslidt udstyr

Gadebelysningen i Tønder Kommune står foran udskiftning, fordi store dele af udstyret er nedslidt med mange udfald til følge. Aftalen med den nuværende leverandør om drift og vedligeholdelse udløber ved udgangen af januar 2016.

Samtidig stiller EU krav om, at bl.a. kviksølvlamper skal udfases for at nedbringe energiforbruget og begrænse miljøbelastningen.

Politikerne i Tønder Kommune har afsat en halv mio. kr. til at gennemføre et udbud af opgaven, der omfatter udskiftning af ca. 3.100 kviksølvlamper og ca. 4.200 lysstofrør til LED-amaturer samt udskiftning af ca. 1.200 træmaster til stålmaster. Samlet anslås det at være en opgave til omkring 54 mio. kr.

Udskiftningen vil, når den er fuldt implementeret, medføre en årlig driftsbesparelse på mellem 3,5 og 4 mio. kr. Det er omkring en halvering af de nuværende udgifter til gadebelysning.

Der er endnu ikke taget endelig stilling til tidshorisonten i den store udskiftningsplan.

- Der har været talt om at gennemføre udskiftningen over en periode på op til seks år, men på budgetseminaret vil jeg foreslå, at vi fremskynder processen og gennemfører udskiftningen over tre år, siger borgmester Laurids Rudebeck.

Læs mere her

tags: internet, borgmester, EU, energiforbrug, 2016, Skærbæk, Tønder, energi, miljø,

fredag den 28. august 2015

SILVAN holder markedsdag i Tilst


Lørdag den 29. august kan gør-det-selv-folket komme til markedsdag i SILVAN Tilst. Her kan interesserede møde en lang række konsulenter fra kendte brands, blandt andre Trip Trap, Weber og Bosch.Nu har ivrige gør-det-selv'ere mulighed for at spørge en lang række eksperter til råds om for eksempel grill, gulv eller træværk, når SILVAN Tilst afholder markedsdag lørdag den 29. august fra kl. 10-15.

"Vi har et team af dygtige sælgere med stærke gør-det-selv-kompetencer, som i dagligdagen rådgiver kunderne om stort og småt i forbindelse med deres gør-det-selv-projekter - men nogle gange er det rart at kunne spørge en specialist til råds. Derfor har vi samlet konsulenter fra en lang række af vores leverandører, som kunderne kan møde og rådføre sig med. Og selvfølgelig vil der på markedsdagen være ekstra gode tilbud og lidt til ganen", siger varehuschef i SILVAN Tilst, Jens Ole Skafsgaard.

Vil øge kendskabsgraden til SILVAN i Tilst
I oktober 2014 åbnede byggemarkedskæden sin tredje butik i Aarhus-området, nærmere bestemt på Blomstervej i Tilst.

"Mange kunder fra Aarhus og omegn forbinder stadig SILVAN med butikkerne i Skejby og Aarhus C. Vi vil gerne gøre lidt ekstra opmærksom på os selv og vise kunderne her i det vestlige Aarhus, at de kan handle ind i nærområdet, hvis de står og mangler noget til et gør-det-selv-projekt og ikke behøver at køre ret langt for at komme i SILVAN", siger Jens Ole Skafsgaard.

Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 42 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Kontaktoplysninger
For mere information om markedsdagen i SILVAN Tilst, kontakt venligst
Jens Ole Skafsgaard
Varehuschef i SILVAN Tilst
Tlf. 6025 3601

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, Slagelse, Tilst, Bosch, byggemarked, træværk, 2014, Skejby,

Skylift er det eneste loftsintegrerede emfang, som kan nedsænkes mod kogepladen


Skylift kombinerer alsidigheden ved up&down-teknologien med elegancen fra de loftsintegrerede modellerKombineret i det enkle nyskabende emfang er fine kvaliteter og Skylift kan, som det eneste emfang indbygget i loftet, sænkes mod kogepladen. Den nye model er et udtryk for usædvanlig stor mobilitet: Med up&down- teknologi sænker 4 tynde stålwirer emfanget mod kogepladen når det er påkrævet, og trækker enheden op igen, når det ikke længere er i brug.

Skylift er en helt unik model. Den er hverken installeret vertikalt eller på væggen, men derimod fuldstændig indbygget i loftet. Med blot et tryk på fjernbetjeningen, vil emfanget nedsænkes fra loftet, når man ønsker at bruge det. Ved det næste tryk, kan man stoppe Skylift i den ønskede højde over kogepladen. Løsningen giver høj performance både indenfor udsugning og belysning. Kraftfulde LED-striber, med et forbrug på kun 7 watt, er indbygget i bunden af emfanget. Emfanget er dermed ikke kun et udtryk for den nyeste trend, men også enormt praktisk og funktionelt. Når produktet ikke er i brug, køres emfanget helt op i niveau med loftet, således den ikke er til gene for hverken arbejde eller udsigt over kogeplade.

Det æstetiske resultat er absolut minimalistisk - helt i overensstemmelse med de nyeste tendenser.
Perfekt i levende rum, hvor køkken og stue fusioneres. Skylift er en elegant tilføjelse til ethvert køkken, der kræver stil og rene linjer. I en tid hvor fritstående modeller må vige pladsen for indbyggede, skjult under overskabe eller integrerede i vægge og loft, for at skabe en maksimal ensartethed i stilen, udgør Skylift en reel udvikling indenfor emfang, og har allerede modtaget god markedsfeedback og stor anerkendelse.
Skylift er produceret i hvidt glas med et meget rent og elegant design, et ultralet og dynamisk udseende, med den bedste i teknologi og æstetik.

Emhætten er en recirkulationsmodel og leveres med recirkulationsfilter. Modellen har 4 hastigheder og intensivt trin. Leveres med fjernbetjening, Kantsug, Indikation for filterskift/rengøring og er bestykket med LED belysning.

Vejledende pris for Skylift F90: DKK 33.995

Læs mere her

tags: Vejle, teknologi,

torsdag den 27. august 2015

Ny direktør til Polyform Arkitekter


Mathilde Serup er netop tiltrådt som direktør for arkitektvirksomheden POLYFORM, der har stor succes med nybyggerier og udvikling af urbane rum i de voksende storbyer. Serups første opgave bliver at sikre, at den fortsatte vækst sker i balance med tegnestuens arkitektoniske ambitioner.POLYFORM Arkitekter blev etableret i 2006, og den unge tegnestue voksede hurtigt. Konkurrencer om Täby Torg i Sverige og Købmagergade i København blev vundet, ligesom POLYFORM blev en del af rådgiverteamet for Nordhavnen. I dag består virksomheden af 35 arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører. Det er denne organisation, der nu kræver en administrativ leder med fokus på strategi, økonomi og positionering.

"Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores projekter – ja, der er faktisk fuld knald på. Derfor har vi længe ønsket os en stærk direktør, der kan sikre den rigtige balance mellem en voksende organisation og vores høje arkitektoniske ambitioner. Mathilde er uddannet arkitekt, så hun forstår vores faglige visioner, ligesom hun har en overbygning af forretnings- og ledelsesmæssige kvalifikationer, som vi har brug for," siger arkitekt Thomas Kock, der sammen med arkitekt Jonas Sangberg ejer POLYFORM.
Ny dagsorden

Mathilde Serup er netop tiltrådt direktørstillingen, og hun peger især på POLYFORMs særlige kompetencer inden for byernes mest komplekse, aktuelle udfordringer som en essentiel nøgle til arkitektvirksomhedens nuværende – og fremtidige – succes:
"De store byer står lige nu overfor to store arkitektoniske udfordringer: Klimaet forandrer sig drastisk, hvilket kræver fysiske tilpasninger, og folk flytter til byen i stort tal, hvilket skaber et behov for nybyggeri og bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse og byrum. Det er vigtigt, at arkitektfaget har fokus på disse problemstillinger – og her oplever jeg, at POLYFORM har et fagligt forspring. POLYFORM er dygtige til at forstå og skabe arkitektur, der tager fat i samfundets udfordringer samt giver borgerne en kreativ og funktionel merværdi oveni. Dén tilgang tror jeg på, vil sætte dagsordenen fremover," siger Mathilde Serup.

Om POLYFORM
POLYFORM Arkitekter er en tegnestue med fokus på den moderne by. Arkitektvirksomheden har speciale inden for byplanlægning, udvikling af byrum og alle typer af byggeri i byen. I de senere år har POLYFORM bl.a. indviet et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter på Godsbanearealet i Ålborg, transformeret museumshaven på Statens Museum for Kunst samt etableret Center for Renhold i en tidligere p-kælder på Hauser Plads – og således både skabt mandskabsfaciliteter til byens renholdsmedarbejdere og et legelandskab til byens børn på toppen.
POLYFORM blev etableret i 2006, har base i København, men arbejder i hele Danmark, samt Tyskland og Sverige og beskæftiger 35 medarbejdere.

Om Mathilde Serup
Mathilde Serup (f. 1972) er uddannet arkitekt og har en Master i ledelse og innovation fra CBS. Som tidligere partner i Leaderlab arbejdede hun for at udvikle byggeri og byplanlægning igennem strategiske partnerskaber. Som programchef på Dansk Arkitektur Center (DAC) var Mathilde Serup ansvarlig for netværks- og formidlingsprojekter målrettet byggeriets interessenter, ligesom hun arbejdede på at skabe øget synlighed og vækst for dansk arkitektur internationalt.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Tyskland, København, direktør, økonomi, OL, storby, Nordhavn, virksomhed, 2006, museum, kreativ, strategi, organisation, innovation,

Sikkerhedsskoen til slideren


Kombinationen af smartness, slidstyrke og en unik sål gør Grisports nyeste model 74653 oplagt til murere, brolæggere og tunge arbejdsfunktioner, der kræver ekstra slidstyrke i fodtøjetFor murere, brolæggere og håndværkere, der ligger meget på knæ og slider med tunge materialer kan det være en udfordring at finde en sikkerhedssko, der er stærk nok til at kunne holde distancen.

Men den udfordring har den italienske producent Grisport løst med modellen 74653, der ud over sit smarte design og flotte farver imødekommer de mest slidsomme krav. Det sker ikke mindst i kraft af en unik sål, der er udviklet til de mest slidsomme arbejdsbetingelser.

Svært balancepunkt
- Det kan godt være en svær balance for mange sko-producenter at finde det rigtige punkt mellem design og funktionalitet. Men Grisport er kendt for at deres evne til netop at tænke i denne balance. Og det særlige ved den nye model 74653 fra dem er, at de i særlig grad har kombineret smartness med slidstyrke. Skoen lukker derfor et hul i markedet, som vi har efterspurgt især til de mest slidsomme arbejdsfunktioner.

Det siger Finn Fogtmann der er direktør for produktudvikling hos Bjerregaard sikkerhed A/S. Han understreger, at sikkerhedsskoen er anvendelig for alle slags håndværkere, undtagen svejsere, der arbejder med ekstreme varmegrader.
- Modellen kan anbefales i alle sammenhænge. Det gælder såvel mureren som brolæggeren - og det gælder generelt for alle de arbejdsfunktioner, hvor der virkelig er noget slid i.

Ingen limninger og helstøbt sål
Det unikke ved modellen er, at den er forsynet med helstøbte såler, der er et must til hårdt arbejde. Det er grunden til, at den også anbefales til brolæggere, fordi skoen er fri for limninger, der kan gå op, når man ligger på knæ det meste af dagen. Modellen er deraf også økonomisk, idet det ikke er nødvendigt at skifte sko ligeså ofte på grund af den høje slidstyrke.
En væsentlig detalje er slidnæserne, der straks afslører, når man ikke længere kan tale om en sikkerhedssko. I det øjeblik man kan se stålet, der ligger inde bagved, er skoens status som sikkerhedssko forsvundet. Det sker, så snart næsen er blottet, advarer Finn Fogtmann.

Stil de rigtige krav til skoen
Netop dét at vælge sikkerhedssko efter sit erhverv er afgørende for at opnå optimal ydeevne og komfort fortæller Finn Fogtmann. I sit daglige arbejde med udvikling af sikkerhedssko oplever han dog, at mange ofte vælger sikkerhedssko ud fra andre faktorer end deres arbejdsfunktioner kræver.
Rigtig mange vælger sikkerhedssko, fordi de synes den er smart, let eller lignende – og så undrer de sig over, at skoen kun holder tre til fire måneder. Men køber man de rigtige sikkerhedssko til det rigtige brug, så holder de alt andet lige mellem ni og tolv måneder, understreger Finn Fogtmann.

Grisport-modellen 74653 er et helårsprodukt og fås i størrelserne 36-48. Ud over den unikke sål er skoen udviklet i vandtæt og åndbart materiale og kommer med svedtransporterende fór, der giver fødderne plads til at ånde. Nærmeste forhandler anvises på www.bjerregaard.dk


Læs mere her

tags: direktør, økonomi,

onsdag den 26. august 2015

Byggeriet i Region Midtjylland bommer


Trends for byggebranchen: Byggeriet i Danmark holder flot niveau i 2015, og det er især byggeriet i Region Midtjylland, der boomer.Byggefakta A/S har netop udgivet kvartalsrapporten "Trends for byggebranchen Q2 2015", der indeholder en opgørelse over igangsatte byggeprojekter samt prognoser for resten af året. Rapporten er udarbejdet på baggrund af store mængder data, indsamlet og verificeret af Byggefaktas researchafdeling.

Prognosen for 2015 er stort set uændret efter andet kvartal er realiseret. Dermed forventes det fortsat, at byggeriet i 2015 holder aktivitetsniveauet fra 2014, som var et godt år for det professionelle marked for byggeri i Danmark. Totalmarkedet forventes nu at udgøre 70,9 mia. kr. i 2015, hvilket er 1,1 mia. kr. mere end i 2014.

Ekstraordinært mange boligprojekter i 2015
Når vi ser på prognosen fordelt på hovedgrupper, er det fortsat hovedgrupperne "Boliger" og "Sundheds- og socialvæsnet", der oplever markant fremgang ift. 2014. Højdespringeren er hovedgruppen "Boliger", der på trods af en tilbagegang i prognosen fra april, stadig forventes at vokse med 38% eller knap 6,5 mia. kr. i 2015 ift. 2014. Derudover forventes hovedgruppen "Sundheds- og socialvæsnet" at vokse med 76% eller 4 mia. kr. ift. 2014. Fremgangen for de to hovedgrupper er så markant, at selvom vi ser tilbagegang for hovedgrupperne "Skoler, uddannelse og forskning", "Energi og renovation" samt "Kontor, butik og lager ", så holder totalmarkedet fortsat det flotte niveau fra 2014.

Region Hovedstaden er fortsat størst, men …
Der er dog store regionale forskelle på hvordan byggeriet fordeler sig. Region Hovedstaden er fortsat størst, når man ser på regionens andel af totalmarkedet, på trods af at regionen i 2015 oplever en tilbagegang i byggeaktiviteten på 13% ift. 2014. Regionen oplevede stor fremgang i 2014 hvor der blev igangsat både flere og større projekter. Denne tendens ser altså ikke ud til at fortsætte i regionen i 2015. Med 36% af totalmarkedet nærmer regionen sig det niveau, vi så i 2011 og 2012.

Byggeriet boomer i Midtjylland
Byggeriet boomer i Region Midtjylland i 2015 med en vækst på hele 46% i byggeaktiviteten ift. 2014. Det forventes, at der realiseres projekter for knap 22 mia. kr. i regionen i 2015. Fremgangen dækker projekter for 6,8 mia. kr. mere end i 2014. Dermed tegner Midtjylland sig for hele 31% af totalmarkedet i 2015, og regionen nærmer sig stille og roligt Region Hovedstaden, som er den største region i Danmark.

"Der er virkelig gang i byggerierne i Region Midtjylland, og regionen tegner sig for en markant højere andel af totalmarkedet i 2015, end vi har set tidligere. Den store fremgang i regionen i 2015 skyldes både flere større hospitalsprojekter, derudover har regionen en række større anlægsprojekter samt en stor mængde boligprojekter ift. 2014", fortæller adm. direktør Jens Slott Johansen, Byggefakta A/S.

Markant tilbagegang i Syddanmark
Det ser helt anderledes ud i Region Syddanmark, der går markant tilbage i 2015. Aktivitetsniveauet i regionen forventes nu at ligge hele 27% under niveauet i 2014. Regionen tegner sig dermed for 15% af totalmarkedet i 2015, hvilket er et lavt niveau for regionen historisk set.
Prognosen viser fortsat en markant fremgang for Region Nordjylland, der dog primært skyldes det store projekt omkring Aalborg Universitetshospital, der også bliver 2015 største igangsatte projekt. I Region Sjælland kan man nu forvente en mindre fremgang ift. niveauet i 2014.


Rapporten 'Trends for Byggebranchen Q2 2015' er til fri download på:
http://www.byggefakta.dk/trends
Der kan frit citeres med behørig kildeangivelse.

Datagrundlag af højeste kvalitet
Byggefakta, som er Danmarks førende leverandør af information om byggeprojekter, udgiver rapporten "Trends for byggebranchen" hvert kvartal, som indeholder en opgørelse over igangsatte byggeprojekter samt prognoser for resten af året.

Rapporten dækker det professionelle marked for byggeri i Danmark. Rapportens data omfatter både offentlige og professionelle private byggeprojekter. Tallene dækker ikke Hr. og Fru Jensens byggeri af et nyt parcelhus eller en ny carport. Totalsummen for et byggeprojekt registreres i statistikken i den måned, hvor byggeriet igangsættes. Metoden gør, at Byggefakta før nogen andre kan se ændringer i konjunkturer samt ændringer inden for hovedgrupperne og bygherretyperne.

Ved indsamlingen af informationer til "Trends for byggebranchen" har researchafdelingen hos Byggefakta været i kontakt med beslutningstagerne på hvert byggeprojekt op til 10 gange. Dermed er der samlet set gennemført ca. 100.000 research-interviews fordelt på 13.000 byggeprojekter for at tilvejebringe og verificere rapportens data.

Byggefakta A/S, med 50 ansatte, har i mere end 20 år indsamlet og videreformidlet detaljerede informationer om bygge- og anlægsprojekter landet over, såvel private som offentlige. De registreres og opsamles i markedets mest avancerede database.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, 2011, direktør, interview, uddannelse, Sjælland, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, Aalborg, Aalborg Universitet, 2012, Region Hovedstaden, database, 2014,

SILVAN åbner nyt byggemarked i Næstved


Byggemarkedskæden opruster på Sjælland og åbner byggemarked nummer 42. Beslutningen om at etablere sig i Næstved skyldes både kundeefterspørgsler samt kædens ønske om at komme tættere på kunderne i Næstved-området.Lørdag den 29. august kl. 7 slår varehuschef Nickolas Dufour dørene op til et nyt SILVAN byggemarked beliggende på Erantisvej 42 i Næstved. Det er dog ikke første gang, ivrige gør-det-selv'ere kan handle i SILVAN i Næstved. I 2013 åbnede kæden en sæsonbutik, SILVAN Garden, der fra maj til september solgte alt godt til haven. Sæsonbutikken var en succes, og mange kunder efterspurgte en egentlig SILVAN butik i Næstved-området.

"Kunderne er glade for vores koncept. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi netop har opnået den højeste kundetilfredshed nogensinde. Vi har længe ønsket at etablere os permanent i Næstved, og vi er meget tilfredse med beliggenheden på Erantisvej. Særligt er vi glade for at have fået tilladelse til at etablere adgang til butikken direkte fra Østre Ringvej. De gode tilkørselsforhold er med til at gøre det ekstra nemt for vores kunder", siger Freddy Lauridsen, adm. direktør i SILVAN, der glæder sig til at tage imod kunderne på lørdag ved et brag af en åbningsfest med vilde kø-tilbud.

Det skal være nemt at handle i SILVAN
Det nye byggemarked er på 1.650 kvadratmeter og udendørsarealerne tæller yderligere 1.790 kvadratmeter fordelt på havegård, trægård og drive-in, hvor kunder, der bruger bilen som indkøbsvogn, kan betale ved drive-in skranken på vej ud i stedet for at skulle ind i butikken. Byggemarkedskæden lægger vægt på, at det skal være en fantastisk oplevelse at handle i SILVAN, hvilket har været et gennemgående tema i selve butiksindretningen.
"Det har været vores overordnede mål at skabe en butik, hvor det er nemt at handle. Derfor har vi lavet en indretning, der giver kunderne et hurtigt overblik omkring sortimentet i de forskellige afdelinger", siger varehuschef Nickolas Dufour.

25 nye arbejdspladser
Det nye SILVAN byggemarked kommer til at have i alt 25 nye medarbejdere, der skal servicere gør-det-selv-folket syv dage om ugen.
"Vi har sammensat et team af dygtige sælgere, der alle besidder stærke gør-det-selv-kompetencer, så vi kan hjælpe kunderne bedst muligt med deres gør-det-selv projekter, små som store", siger varehuschef Nickolas Dufour.

Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 42 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, direktør, bilen, Sjælland, Næstved, 2013, Næstved, Slagelse, byggemarked,

tirsdag den 25. august 2015

Miljøvenlig metode til bedre hygiejne i sandkasser introduceres nu i Danmark


Glasskår, cigaretskodder og dyreekskrementer, der kan indeholde parasitter, forurener hver dag sandkasser landet over. Et tysk patent gør det muligt at rense sandet på en miljøvenlig og mere økonomisk måde, så man undgår at skulle skifte sandet. Der er millioner at spare – og metoden præsenteres af firmaet Sports-Zone A/S på Have- og Landskabsmessen i Slagelse den 26.-28. augustSandmaster er et tysk firma, der har udviklet en række maskiner og metoder til rensning af belægninger og faldunderlag. Det gælder blandt andet også inden for miljøvenlig behandling af sandet i sandkasser, hvor man i kommuner og boligforeninger samt på sportsanlæg og campingpladser hidtil har været nødt til at skifte sandet i sandkasser, når det er blevet forurenet af glasskår, cigaretskodder og dyreekskrementer. En udgift, der samlet set løber op i millioner hvert år.

Ved at foretage en såkaldt biomekanisk rensning af sandet i stedet for at skifte det, kan man nu både skåne miljøet og reducere udgifterne til vedligeholdelse af sikkerhed og hygiejne på legepladser og sportsanlæg. Metoden er opfundet af firmaet Sandmaster og en af deres specialudviklede maskiner præsenteres af det danske firma Sports-Zone A/S på deres stand B057 på Have- og Landskabsmessen i Slagelse den 26.-28. august.

Krav til hygiejne og sikkerhed
For at reducere risici for børn og brugere af legepladser skal redskaber og faldunderlag vedligeholdes og gennemgå et regelmæssigt eftersyn.
- De fleste forældre og medarbejdere i landets institutioner og skoler kender til problemet med glasskår, ølkapsler, cigaretskodder og dyreekskrementer i sandkasserne. Det er både ulækkert og kan også være farligt. Ikke alene på grund af fremmedlegemer, som børnene kan skære sig på, men også fordi dyreekskrementer indeholder parasitter, der kan gøre børnene syge, fortæller anlægsgartner Vagn Hansen, der er indehaver af Sports-Zone A/S, som har indledt et samarbejde med Sandmaster.

Som mange andre gartner-kolleger oplever han problemet med forurenet sand i sandkasser og har set, hvordan mange kommuner og boligselskaber har udfordringer med at få økonomien til at slå til.
- Det er jo meget naturligt, at man sparer på de steder, man kan. Mange river derfor sandet og fjerner de værste fremmedlegemer, men de farlige kim kan man jo ikke fjerne ved bare at rive sandet, så det ser pænt ud, understreger Vagn Hansen.

Biologiske balance reducerer smitstoffer
Størstedelen af de bakterier, der findes i sand, drejer sig om harmløse kim, men visse kim er potentielt sygdomsfremkaldende.
- Ved den hygiejne vurdering af legesand er det derfor vigtigt at sikre, at der er en stabil biologisk balance mellem harmløse kim og potentielle smitstoffer, fortæller Vagn Hansen og fortsætter:
- Det primære mål for en optimal hygiejne i legesand er ikke at reducere det samlede antal kim, men at potentielle smitstoffer ikke kan formere sig og at de nedbrydes. Ved biomekanisk rensning bliver sandet ventileret og de organiske bestanddele bliver mineraliseret. På den måde fratager man de potentielle smitstoffer det substrat, som de skal bruge for at vokse, pointerer Vagn Hansen.

Oplev maskinen på Have- og Landskabsmessen 2015
Sports-Zone A/S præsenterer Sandmaster-metoden på dette års Have- og Landskabsmesse 2015 for at gøre opmærksom på metoden og synliggøre de mange muligheder der er med maskinen. Stand B057.

Fakta om Sport-Zone:
Sports-Zone A/S løser opgaver inden for anlæg og vedligehold af kunstgræsbaner til fodbold-, tennis- og mange andre sportsaktiviteter. Hertil kommer faldunderlag til legepladser og sportspladser, rensning af atletikbaner samt biomekanisk sandrensning.

Fakta om Have- og Landskabsmessen 2015:
Have- & Landskabsmessen er den professionelle have-, park- og landskabssektors egen fagudstilling. Den afholdes den 26. til 28. august 2015 ved Jernberggården på C.A. Olesensvej 2 og Selandia i Slagelse.


Læs mere her

tags: økonomi, kunst, fodbold, Slagelse, bakterie, miljøvenlig, miljø, boligforening, Fakta, sygdom,

Sikringsprodukter hitter på nettet


Forbrugernes handel på nettet stiger år for år. Lavpris-Laase.dk gik online allerede i 2007 og er i dag en af landets førende webshops af sikringsløsninger. Men forspringet kræver konstant fokus på optimering af administrative rutiner og effektiv drift for at fastholde førerpositionenDer er ingen tvivl. Den danske nethandel buldrer frem. Kunderne har vænnet sig til at handle på nettet. De finder det både bekvemt og nemt at bestille online og at få varerne leveret til døren. Selv inden for varegrupper, man normalt kun handler i en fysisk butik, er blevet populære på nettet.

Det mærker man også i noget så teknisk som sikringsbranchen, hvor flere virksomheder og private vælger at købe sikringsløsninger online. En af pionéerne inden for nethandel i Danmark er virksomheden Lavpris-Laase.dk ApS, der forhandler og monterer sikringssystemer og overvågningsløsninger til private, virksomheder og boligselskaber over hele landet.

Virksomheden blev etableret i 2007 og var en af de første til at satse på online salg af sikringsløsninger. Siden er det gået stærkt for virksomheden, der i dag har ni ansatte samt fysiske butikker i Næstved og Søborg.

Konkurrence kræver skarp forretning
Som i alle andre brancher kan man ikke have en god idé længe, før konkurrenterne kommer. En tendens som også Lavpris-Laase.dk oplever, og derfor arbejder ledelse og medarbejdere konstant med udvikling og optimering af virksomheden for at bevare førerpositionen i markedet.

Et område, som virksomheden især har gennemgået med tættekam er inden for administration og regnskab.
Vi havde før et økonomisystem, der ikke var integreret med vores webshop, så det var nødvendigt at indtaste oplysninger op til flere gange i de forskellige systemer. Herudover havde vi intet overblik over kassekladde, debitorer og kreditnotaer til kunder, fortæller bogholder Christina Skourup.

Med besværlige og ineffektive arbejdsgange valgte virksomheden at skifte til Winkompas-regnskabssystemet fra den store, nordiske softwareproducent Visma, der udvikler og markedsfører en stribe forskellige IT-systemer og softwareløsninger til alle brancher, herunder detailhandelen.

Integreret total-løsning
Som en del af løsningen investerede Lavpris-Laase.dk også i Winkompas Detail som kasseløsning i begge butikker. Dermed fik virksomheden en integreret løsning, der kommer hele vejen rundt om virksomhedens behov såvel i de fysiske butikker, i webshoppen og i de bagvedliggende administrative processer som økonomi og regnskab, lager med videre.

Det er Christina Skourups opfattelse, at den integrerede Visma-løsning passer godt til de opgaver, der skal løses i en virksomhed som Lavpris-Laase.dk, hvor hurtig ekspedition og stor driftssikkerhed har høj prioritet, uanset om det er handel gennem webshoppen eller i en af de fysiske butikker.
I det nye regnskabsprogram er der tænkt over, at det hverken er en ingeniør eller et teknisk geni, der skal bruge det. Nogle systemer er så indviklede, at brugerne ikke kan finde ud af dem. Men det kræver virkelig ikke ret megen instruktion at finde ud af Winkompas. Det er meget brugervenligt, siger Christina Skourup.

Dobbeltarbejde elimineret
Hun mener, at den store brugervenlighed og høje effektivitet er systemets største force. Der er mange eksempler på lette funktioner, der sparer tid og gør processen med ordrebehandling og fakturering mere effektiv.
- Tidligere var der meget dobbeltarbejde, når man skulle fakturere til en offentlig kunde, idet EAN nummeret først skulle hentes, og derefter skulle man ind på www.virk.dk. I dag kan jeg bare vælge en EAN-faktura i systemet, og med blot ét klik er fakturaen sendt til det offentlige, forklarer hun.
- I det gamle system skulle der oprettes en ny kunde, for man kunne ikke genbruge en faktura og konvertere den til andre formål. Og ved store ordrer var det et stort arbejde at få styr på. Med Winkompas kan man opdatere en faktura og samtidig få udformet en kreditnota, fortæller Christina Skourup.

Mere tid til kunderne
Med mindre tidsforbrug på administration er der blevet mulighed for at bruge ressourcerne på andre opgaver. Og det er der brug for i et konkurrencepræget marked, hvor kunderne kræver høj kvalitet til lavest mulige priser.
- Arbejdsmængden er blevet større med årene, idet vi skal håndtere og producere mere. Derfor er det vigtigt, at unødvendigt dobbeltarbejdet er minimeret, så vi kan bruge tiden på de vigtige ting såsom kundebetjening, fastslår Christina Skourup.

Det er ledelsens ambition og krav, at Lavpris-Laase.dk konstant skal være på forkant med den teknologiske udvikling.
- Vores forretning er opbygget på en online-platform, og der kommer hele tiden flere konkurrenter ind i branchen, der presser prisen. Derfor er det afgørende for os at være på forkant med teknologiske tiltag og med systemer, der kan lette hverdagen og optimere bundlinjen.

Fakta om virksomhederne:

Om Lavpris-Laase.dk
• Lavpris-Laase ApS blev stiftet i 2007 af Thomas Duus Jürgensen og Leif Edmund Frøsig. Virksomheden beskæftiger i dag ni ansatte.
• Virksomheden leverer sikringsløsninger til såvel private som offentlige kunder i hele landet.
• Ud over en stor online-butik har Lavpris-Laase.dk ApS fysiske butikker i Næstved og Søborg.

Om Visma
• Visma er Nordens førende leverandør af software og forretningskritiske it-løsninger samt on-site og outsourcing-løsninger inden for HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso
• Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
• Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.
• I Danmark har Visma flere end 600 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding, København, Odense, Aarhus og Lyngby.
• På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 6.500 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7 mia. NOK.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Lyngby, økonomi, regnskab, Næstved, Odense, Næstved, Kolding, Herlev, virksomhed, 2007, teknologi, overvågning, sprog, offentlige sektor, konkurrence, 2014, Fakta,

mandag den 24. august 2015

Frem med pomaden i sommervarmen


Når solen skinner, er det højsæson for solskoldninger for håndværkere og andre, der arbejder udendørs. Og her er læbepomaden lige så vigtig som værktøjet, lyder opfordringen fra Dansk ByggeriHåndværkeren, gartneren og postbuddet er hver dag på arbejde i den bagende sol på byggepladsen, de grønne områder eller på cykel rundt på gader og stræder. Og her er særligt læberne udsatte og sårbare overfor de ultraviolette stråler, som solen udsender.

Hvert år får cirka 50 mænd og 30 kvinder konstateret læbekræft i Danmark. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg viser, at folk der arbejder udendørs har op til dobbelt så stor risiko for at udvikle læbekræft som andre mennesker. Derfor er det vigtigt at bruge læbepomade med høj solfaktor - især midt på dagen. Og det er uanset om det er solskin eller overskyet.

- For eksempel håndværkere opholder sig mange timer i solen, når de arbejder på byggepladsen, og her er læberne typisk et af de steder på kroppen, hvor man ofte glemmer at smøre solcreme på. Og det gælder faktisk også danskerne generelt. Husk en læbepomade med solfaktor fylder ikke ret meget hverken i værktøjsvæltet eller for dem, der holder fri, i lommen eller håndtasken, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

Udover at beskytte læberne mod solens skadelige stråler er det også vigtigt at dække sig til på resten af kroppen for at undgå solskoldninger. Derfor anbefales det, at håndværkere og andre, der arbejder i solen midt på dagen, bruger tøj, der dækker overkroppen og overarmene. Og så skal de selvfølgelig også bruge solcreme.

- En håndværker eller en gartner i bar overkrop kan hurtigt blive til en kogt krebs. Nu hvor solen for alvor er begyndt at skinne, så er det vigtigt, både at få sig pakket ind og smurt ind, så man undgår solskoldninger. Rigtige mænd bruger solcreme – både på kroppen og læberne, siger Mette Møller Nielsen.

Læs mere her

tags: Danmark, Håndværker, solcreme, solfaktor, arbejdsmiljø, miljø, Kræftens Bekæmpelse, værktøj,

Hårdtslående mejselhammer med lave vibrationer


Ny Makita mejselhammer med stor slagkraft og speciel anti-vibrations teknologiNu bliver det hårde arbejde med at opbryde beton, fundamenter, asfalt og andre belægninger mindre belastende. Den nye Makita HM1812 mejselhammer har en særlig anti-vibrations teknologi – AVT – der dæmper vibrationsniveauet til 6,5 m/sek².

Samtidig sikrer hammerens 2000 Watt elmotor en høj slagkraft på 72,8 J med op til 870 slag i minuttet. Der er 11/8" universal opsætning, selve værktøjsopsætningen har en diameter på 28,6 mm, og vægten på blot 29,4 kg gør mejselhammeren nem at håndtere.

Dæmpede vibrationer i hele maskinen
Det lave vibrationsniveau er en vigtig og komfortabel fordel for brugeren i det daglige arbejde. Den nye teknologi dæmper både vibrationerne i hammerens greb – og i selve huset omkring motoren.

Støjen er også reduceret til et lydtrykniveau på 99 dB og et lydeffektniveau på 107 dB. Som en ekstra sikkerhed viser en kontrollampe, hvis der er fejl på kabel eller afbryder.


Læs mere her

tags: teknologi, komfortabel, M1, værktøj,

søndag den 23. august 2015

Giv boligen et nyt og bedre indeklima med vinduer i håndværkerkvalitet


Stil krav om større lysindfald, højere isoleringsevne og støjdæmpningNår husejere ønsker at forbedre varmeøkonomien, indeklimaet og familiens trivsel, er nye vinduer af høj kvalitet en sund investering. Med den seneste udvikling af Trio-wood-serien sikrer Bøjsø's koblede vinduer tre fordele: Et større lysindfald til mere trivsel og hygge. En højere isoleringsevne, der matcher energikravene både før og efter 2020. Og en effektiv dæmpning af støj fra f.eks. trafikken.

Vi investerer klogt i boligen
Den økonomiske krise har lært boligejerne at investere i de forbedringer, der med sikkerhed kan betale sig. Her er nye 'grønne' vinduer og døre med ekstra høj isoleringsevne fortsat et klogt valg, der straks kan ses på varmeregningen.

De koblede vinduer fra Bøjsø har 3 lag glas. Inderst en 2-lags termorude og yderst ét lag glas med sprosser. Det sikrer en isoleringsevne, der matcher vinduer med energiglas og lever op til 2020-
kravene i Bygningsreglementet. Samtidig får man et smukt design med et valgfrit antal ruder og 19 mm ægte smalle sprosser.

Bedre indeklima, mere lys og trivsel
Når husets vinduer isolerer maksimalt, bliver temperaturen mere behagelig både sommer og vinter. Samtidig sikrer vinduernes tæthed, at der ikke sker 'kuldenedfald'. Dermed kan gulvpladsen altid udnyttes, f.eks. så børnene også på kolde dage kan lege helt tæt på vinduer og terrassedør.

Mere lys skaber trivsel og hygge. Med slanke profiler og forskudte rammer, hvor de indvendige er mindre end de udvendige, giver Bøjsø's vinduer et optimalt lysindfald.

Mange mennesker bor langs trafikerede veje og generes af støjen. Her viser målinger, at den specielle konstruktion gør Bøjsø's vinduer ekstra støjdæmpende. En forskel, der tydeligt kan mærkes i hverdagen.

Minimal vedligeholdelse som alu/træ
Det er afgørende for vinduernes levetid, at materialevalget og den håndværks-mæssige forarbejdning er af højeste kvalitet. Alt udvendigt træ på Bøjsø's vinduer er 100% kernetræ fra sibirisk lærk, som i kraft af det kolde klima vokser langsomt med tætte årringe – og er knastfrit.

Håndværkerkvaliteten ses i alle detaljer. Der bruges en specialudviklet linolie kit med lang holdbarhed. Alle vinduer håndkittes, hvilket giver en finish med skarpe kanter og ikke kræver overmaling. Samtlige rammehjørner har tætte snedkersamlinger, og termoruden er monteret i inderste ramme, så den aldrig punkterer.

Resultatet er en lang levetid med et minimalt behov for vedligeholdelse - svarende til vinduer og døre i alu/træ.

Læs mere her

tags: økonomi, 2020, boligejer, 2020, trafikken, Håndværker, slank, energi,

Kæmpe solcelleanlæg leverer grøn energi til hajerne

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Solen strålede fra en skyfri himmel da Kattegatcentret i dag indviede sit kæmpestore nye solcelleanlæg, der fremover skal sørge for grøn energi til hajer og havdyr.Borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen strålede om kap med solen, da han i dag indviede Kattegatcentrets nye, 1200 m2 store solcelleanlæg ved at afsløre en skærm, hvor gæsterne dagligt kan følge med i, hvor meget strøm solcellerne producerer.

"Det er faktisk stort det her. De hajer og fisk, der svømmer i Kattegatcentrets akvarier, skal fremover svømme rundt i vand opvarmet af solens stråler," indledte Jan Petersen sin tale under indvielsen i dag i Kattegatcentret.

EN SOLSTRÅLEHISTORIE
Og solcelleanlægget er da også en sand solstrålehistorie. Hele 720 solcellepaneler på Kattegatcentrets tag vil fremover høste solens stråler og årligt forvandle dem til næsten 32 gange så meget strøm, som en gennemsnitsfamilie bruger om året.

Og det kommer ikke kun hajer og havdyr, men også miljøet til at nyde rigtig godt af.

"Kattegatcentrets nye solcelleanlæg vil i fremtiden årligt skåne miljøet for mindst 88 ton CO2, og det er vigtigt, at vi reducerer klodens CO2-belastning ikke mindst for jer børns skyld," sagde Jan Petersen til 3. klasse fra Holme Skole, der overværede åbningen.

Men også økonomien vil fremover få gavn af solens stråler.

"Vi vil årligt spare omkring 350.000 kr., og når anlægget er tilbagebetalt i løbet af kun 8 år, vil det være et rent tilskud til det gode arbejde vi gør, for at sætte fokus på vores fantastiske havmiljø," fortæller Bjarne Klausen, direktør i Kattegatcentret.

BIDT AF HAVET OG GRØN ENERGI
Solcelleanlægget, der er 36 gange så stort som et standard privat solcelleanlæg, er blot et af en lang række bæredygtige initiativer i Kattegatcentret.

"Vores mission er at gøre folk bidt af havet - og deri ligger også at få dem til at passe godt på havet. Og måden at gøre det bedst på er at vise hvordan og være et godt eksempel. Så udover solcellerne er vi netop nu også i fuld gang med at udfase brugen af plastik i vores café, da netop plastik udgør en stor fare for havmiljøet," fortæller Bjarne Klausen.

FAKTA
Borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen, indviede solcelleanlægget fredag den 21. august kl. 10
Norddjurs Kommune har i forbindelse med etablering af solcelleanlægget betalt for en renovation af taget og har desuden givet en kommunegaranti for optagelse af lån til etablering af solceller
Phønix Tag Energi A/S har monteret solcellerne og Phønix Tag Aarhus A/S har renoveret taget
Der er monteret 720 stk. 300Wp solcellepaneler - i alt 216.000Wp. Én Wp [WattPeak] svarer til panelets kapacitet
Samlet svarer solcelleanlægget til ca. 36 stk. standard private solcelle anlæg (som er ca. 6000Wp)
Med en kWh pris på ca. 1,5 kr. vil den årlige besparelse være på ca. 350.000 kr.
Solcellerne producerer ca. 200.000 kWh om året. En gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger til sammenligning 6.300 kWh om året
Anlægget har en forventet levetid på mindst 25 år og vil være betalt tilbage i løbet af ca. 8 år

Læs mere her

tags: direktør, økonomi, OL, energi, miljø,

lørdag den 22. august 2015

Status quo i forbrugerforventningerne


Der er efterhånden overensstemmelse mellem de "bløde" nøgletal som forbrugerforventningerne og de mere "hårde" økonomiske nøgletal. Der er optimisme, men ikke jubel-optimisme. Dansk Byggeri forventer bedring på renoveringsmarkedet på grund af flere bolighandler og den genindførte BoligJobordningDen sammensatte forbrugertillidsindikator dykkede i august en smule til et nettotal på +9,2. Det er tredje måned i træk med status quo på et lavere niveau end i foråret, hvor indikatoren befandt sig på den store klinge med nettotal mellem +13 og +14, som ikke er set bedre siden 2006.

- Forbrugernes bedømmelse både af samfundsøkonomi og egen økonomiske situation er grundlæggende positiv. Sommerens internationale uro om Grækenland har ikke for alvor forplantet sig i større pessimisme. Til gengæld er der i den senere tid sket en indsnævring af forskellen mellem de "bløde" og "hårde" økonomiske nøgletal, hvilket også svarer bedre til den historiske trend, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Set med byggebriller kan man endnu ikke se den store forbedring i forbrugerforventningerne. Således var der i sommer stadig en overvægt af forbrugere, der vurderer, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder, herunder renoveringsopgaver – men her forudser Dansk Byggeri en forbedring henover efteråret:

- Boligmarkedet er kommet op i fart. Antallet af bolighandler er foreløbig i 2015 steget med tocifrede vækstrater, og da det typisk er omkring ejerskifter, at boligen renoveres, så lover det godt for den kommende tids renoveringsmarked. Hertil kommer, at netop dette marked - ikke mindst i yderområderne - året ud også får god assistance fra den tilbagevendte BoligJobordning. På den baggrund ventes den byggerelevante del af forbrugerforventningerne at tage et nøk opad til efteråret, siger Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: økonomi, nøgletal, Grækenland, 2006, samfundsøkonomi, kaffe,

Trist signal fra klima- og energiministeren


Dansk Byggeri kalder det trist og udsigtsløst, at den erfarne klima- og energiminister vælger at sætte et så uambitiøst mål for arbejdet med klima- og energipolitikken, som tilfældet erKlima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har meldt ud, at han som minister vil skære toppen af de danske klima- og energiambitioner. Han vil således reducere CO2-målene i 2020 fra 40 % til 37 %.

- Vi må konstatere, at den nye minister med ansvaret for den danske klima- og energipolitik går imod strømmen internationalt og nationalt. Det skuffer fælt de kræfter, som har troet på en dansk vilje til at gå forrest og tegne visionerne. Det vil skade ikke mindst det erhvervsliv, som fortsat har ambitioner om at udvikle dansk klima- og energiteknologi. Her er medspil fra de danske politikere af største betydning, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri understreger, at klima- og energiområdet har givet Danmark internationale styrkepositioner, når det gælder innovation og udvikling af produkter og løsninger til den grønne omstilling.

- Det er vanskeligt at se ministerens udspil som andet end en markør for et opgør med den klima- og energipolitik, som der har været konsensus om. Et opgør, som rækker tilbage til såvel Fogh som Thorning, der har bidraget til mere end 10 års arbejde med at positionere den danske politik i praksis herhjemme, men også som eksempel for omverdenen, siger Michael H. Nielsen og slutter:

- Det er et trist signal forud for COP21-forhandlingerne i Paris, hvor ambitionen er at sikre en bred aftale, som forpligter rigtig mange lande inden for klimaområdet.

Læs mere her

tags: Danmark, energiminister, direktør, politi, 2020, 2020, teknologi, energi, energiområde, innovation,

fredag den 21. august 2015

Miko Gulve A/S har historisk stor ordrebeholdning på 90 mio. kr.


Miko Gulve A/S, med afdelinger i Ishøj, Randers og Hammel, har gennem det seneste år oplevet stor stigning i tilgang af opgaver og på nuværende tidspunkt har virksomheden en ordrebeholdning på 90 mio. kr.På nuværende tidspunkt er Miko Gulve A/S bl.a. i gang med ca. 150.000 m² på flere afdelinger på det nye Skejby Sygehus ved Århus. Derudover skal virksomheden bl.a. lave gulve på Retsbygningen i Aarhus, virksomhedens største enkeltstående opgave til dato på ca. 50.000 m² til Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Jyske Banks nye datacentral på ca. 4.000 m² i Silkeborg, kontorejendom i Holstebro samt renoveringsprojekt i København på ca. 25.000 m².

Ordrene spreder sig vidt inden for gulvbelægning – både med hensyn til behandling samt belægning – og omfatter bl.a.:

• Slibning, undergulve, tyndpuds og slidlag
• Linoleum
• Vinyl
• Træ- og Korkgulve
• Antistatisk gulvbelægning
• Gummigulve
• Sportsgulve
• Kabelførings- og edb gulve
• Klinker

Miko Gulve A/S oplever en stigende efterspørgsel på trægulve på strøer, og dette medfører dels en udvidelse af virksomhedens egen tømmerafdeling samt opgaver til eksterne tømmervirksomheder. Den stigende efterspørgsel her skyldes primært den stigende efterspørgsel efter lejligheder i de større danske byer.

Den store stigning i aktiviteterne har betydet en udvidelse af medarbejderstyrken, således at Miko Gulve A/S gennem det sidste år har beskæftiget mellem 80 – 100 medarbejdere. Virksomheden søger i øjeblikket yderligere faglærte tømrere og gulvlæggere.

Læs mere her

tags: København, Århus, Randers, Holstebro, Jyske Bank, Niels Bohr, Hammel, virksomhed, Silkeborg, Skejby, Københavns Universitet,

Styr på sikkerheden fra første dag


Unge og nyansatte mellem 18-24 år inden for håndværk, maskin- og industrifremstilling er mere udsatte for arbejdsulykker. Undersøgelser viser, at manglende erfaring og viden om, hvad man kan gøre for at forebygge uheld og ulykker er en del af årsagen. Fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø er derfor vigtigt, når over 10.000 unge i disse uger påbegynder en teknisk uddannelseI denne tid sætter flere end 10.000 unge foden inden for på en af landets tekniske skoler for at gå i gang med en teknisk erhvervsuddannelse. De fleste har kun ganske lidt eller slet ingen erfaring med at arbejde på et værksted, og de har deraf også ringe viden om, hvordan de undgår at komme til skade.

Med manglende erfaring og viden er det nok ikke nogen overraskelse, at unge og uerfarne personer i alderen 18 og 24 år oftere rapporterer skader og arbejdsulykker end de ældre aldersgrupper. Det viser en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der samtidig belyser, at jobgrupper inden for maskiner, håndværk og industrifremstilling rapportere arbejdsulykker oftere end andre erhverv.

- Det siger næsten sig selv, at jo mere uerfaren man er, jo større er risikoen for en arbejdsulykke. Derfor er det vigtigt at sætte ind fra første dag med information om sikkerhed og arbejdsmiljø, så der tages højde for de farlige processer.

Det mener direktør Jesper Østrup for Roskilde Tekniske Skole, der er en af landets største skoler inden for teknisk erhvervsuddannelse, herunder skov og miljø, visse transportuddannelser samt bygge og anlæg, hvoraf sidsnævnte ligger i nummer tre inden for højeste forekomst af arbejdsulykker fordelt på brancher.

Værksteder er farlige arbejdspladser. Vi har i gennemsnit 3.500 elever om dagen og kan deraf ikke undgå uheld, men ved mere information, planlægning og opmærksomme lærere kan eleverne blive bedre til at tage højde for de farlige arbejdsprocesser, så de undgår uheld, fortæller Jesper Østrup, der dermed imødekommer NFAs anbefalinger om, at sørge for relevant introduktion og løbende vejledning af de unge i sikker udførelse af arbejdet for at forbygge ulykker.

Korrekt screening og udstyr mindsker skader
Hvert år begynder flere end 1.000 nye elever på en af Roskilde Tekniske Skoles uddannelser, og her skal der gøres en ekstra indsats for at sikre de unge, som med starten på en erhvervsuddannelse reelt begynder første dag i deres nye arbejdsliv, fremhæver Jesper Ørstrup.

Det handler om at få de unge til at tage sikkerhedsscreening- og foranstaltninger til sig fra starten. Vi gør derfor en del ud af at informere eleverne om, hvordan de passer på sig selv og deres kammerater.

Alt afhængig af uddannelsesretning inviteres nye elever enten til en personlig samtale eller får tilsendt uddybende materiale. Her gennemgår skolen, hvad man skal være opmærksom på for at forebygge skader – samt hvilket sikkerhedsudstyr, der er påkrævet for at være på værkstederne.
- Det rigtige udstyr er alfa og omega for at undgå uheld og et must på vores værkstedsfag, siger Jesper Østrup. De nye elever er typisk 15-16 år og har aldrig været på et værksted. Derfor er vi nødt til at være oppe på dupperne fra starten. Det dur for eksempel ikke, at eleven stiller op i et par kanvassko eller et par badesandaler og herefter taber en hammer eller tung genstand ned over foden.

Undgå nedslidning
Netop sikkerhedssko er påkrævet på de tekniske uddannelser, hvilket også er et stort samtaleemne for de mange unge – og deres forældre – ved start på uddannelsen.
Hen over sommeren bliver vores forhandlere og vores konsulenter kontaktet af mange forældre, der ønsker input til, hvilket fodtøj, der passer bedst til de arbejdsfunktioner som deres børn skal i gang med, fortæller direktør for produktudvikling Finn Fogtmann fra Bjerregaard sikkerhed A/S, der er en af landets førende leverandører af sikkerhedssko.

Finn Fogtmann hilser tendensen med øget engagement og fokus på sikkerheden velkommen og påpeger, at branchen generelt har fået større fokus på at undgå nedslidning. Samtidig ser han også en modsatrettet tendens blandt brugerne af sikkerhedssko, hvor mange er begyndt at vælge sko ud fra andre faktorer end deres arbejdsfunktioner.

Rigtig mange vælger sikkerhedssko, fordi de synes de er smarte, lette eller lignende. Her er det imidlertid vigtigt at vælge sko efter ens fag. Skal man fx bære meget, ligge meget på knæ eller gå meget på hårde gulve, er det vigtigt at få en sko, der understøtter ens arbejdsfunktioner, både for at forebygge slidskader men også for at opnå optimal ydeevne og komfort, fortæller Finn Fogtmann og supplerer:

Mange, der køber sko efter udseende undrer sig ofte over, at skoen kun holder tre til fire måneder. Men køber man de rigtige sikkerhedssko til det rigtige brug, så holder de alt andet lige mellem ni og tolv måneder.




tags: direktør, uddannelse, Roskilde, ulykker, arbejdsliv, arbejdsmiljø, miljø, Forskning,

torsdag den 20. august 2015

Stærekasser skal altid placeres ved vejarbejder


Regeringens nye strategi for hastighedskontrol på vejene skal primært baseres på stærekasser, og Danske Anlægsentreprenører vil have stærekasser som fast bestanddel af kontrollen ved vejarbejderHen over sommeren har politiets fotovogne haft flere rekordfangster, når bilister er blevet overrasket over fotovognens besøg ved vejarbejder.

- Hastighedsgrænserne ved vejarbejder skal skabe sikkerhed for både arbejderne på stedet og for trafikanterne, men de rekordmange bilister, der - på trods af højere bødesatser - er blevet fanget i fartkontrollerne i sommerens løb, har vist, at fotovognene ikke har haft en tilstrækkelig afskrækkende effekt, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Regeringen har bebudet en ny strategi for hastighedskontroller på vejene, som flytter hovedvægten for hastighedskontrollen fra fotovogne til stærekasser. En væsentlig forskel på kontrol med fotovogne og stærekasser er, at de mobile fotovogne placeres kortvarigt og trafikanternes viden om, at kontrollen kan ske hvor som helst skal være med til at sikre overholdelsen af hastighederne, mens stærekasserne kan placeres permanent på de farlige strækninger.

- Det er helt afgørende, at hastigrænserne af hensyn til sikkerheden bliver overholdt ved vejarbejder, og derfor må det være en fast del af regeringens nye strategi for hastighedskontroller med stærekasser frem for fotovogne, at der fast placeres stærekasser ved vejarbejder, siger Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: direktør, politi, regeringen, regering, strategi,

Nye vinduer får boligen til at stige i værdi


Bedre førstehåndsindtryk. Bedre energimærke. Bedre varmeregnskab. Nye vinduer får din bolig til at stige i værdi, siger ejendomsmægler.Det handler både om fornuft og følelse. Nye vinduer kan øge værdien af din bolig og gøre den mere attraktiv på markedet. Det fortæller ejendomsmægler Hans Jørgen Kruse, der hellere vil fremvise et hus med nye vinduer end et med nyt køkken eksempelvis.

"Når man ser et hus, handler det meget om følelser. Ser det indbydende ud Har jeg lyst til at gå videre med det Nye vinduer pynter og kan være med til at give et godt førstehåndsindtryk, mens et nyt køkken er mere individuelt og personligt og måske slet ikke falder i købers smag," siger Hans Jørgen Kruse, der har solgt boliger i 13 år og er medejer af EDC i Gilleleje.

Han påpeger, at vinduernes tilstand i den grad også handler om fornuft i form af kroner og ører.

"Vinduerne er jo en del af husets klimaskal. Det kan koste flere tusinde kroner på varmeregningen om året, hvis vinduerne er gamle og utætte. Det ved køberne godt. Derfor bliver ældre vinduer altid en del af forhandlingen, og prisen bliver sat derefter. I runde tal snakker vi måske et nøk nedad på omkring 100.000 kroner," siger Hans Jørgen Kruse.

De fleste boliger skal udstyres med et energimærke, når de skal sælges. Det giver købere indblik i, hvad det koster at opvarme boligen, og om den kan holde på varmen. Beregninger fra Rationel Vinduer viser, at nye vinduer alene vil kunne rykke et hus en klasse op i energimærkningen.

Ifølge Rationels energirådgiver Thomas W. Hansen vil et typisk hus fra 1970'erne have energimærket F. Og med nye vinduer uden øvrige tiltag vil samme hus rykke til energimærke E – uanset om der er tale om moderne energivinduer eller de nyeste lavenergivinduer med tre lag glas.

"Det kan godt lyde som den rene bogstavleg," siger Thomas W. Hansen. "Men det vil faktisk medføre en besparelse på op til 17 procent af varmeregningen i selvsamme hus fra 1970'erne. Det er straks lettere for folk at forholde sig til."

Ejendomsmægler Hans Jørgen Kruse bekræfter, at huskøberne er meget fokuserede på energi.

"Det har helt klart en betydning. Ikke at et hus bliver solgt på et øjeblik, fordi det skifter fra energimærke F til E, men det er et skridt i den rigtige retning. Nogle købere ser kun et dårligt energimærke og tænker 'hold nu op, det skal vi slet ikke ud og kigge på'. Men man kan jo gøre noget ved det. Og så er det bare ærgerligt, hvis mulige købere fravælger et hus på forhånd uden at tage kontakt," siger Hans Jørgen Kruse.

Nye vinduer – med tilskud til håndværkeren
- Et typisk dansk parcelhus på 150 m2 kan få nye lavenergivinduer og –døre for cirka 55.000 kroner.
- Monteringen vil typisk koste 15.000-20.000 kroner i arbejdsløn til håndværkeren.
- Med håndværkerfradraget kan personer over 18 år trække op til 15.000 kroner fra i skat, hvis Det har haft tilsvarende udgifter til håndværkere. Det svarer til et direkte statstilskud til håndværkerens arbejdsløn på cirka 5.000 kroner i kontanter.
- For et hus med oliefyr og vinduer fra begyndelsen af 70'erne vil de nye vinduer give en besparelse på over 5000 kroner på varmeregningen hvert år.

Kilde: Rationel Vinduer


Læs mere her

tags: regnskab, energi,

onsdag den 19. august 2015

Vestjysk murer i verdenseliten


Ved det netop overståede VM i Skills blev den bedste danske præstation leveret af den vestjyske murerelev Jens Peter Vestergaard, der vandt sølvEliten af unge håndværkere dystede i den forgangne uge i brasilianske São Paolo om at vinde VM i Skills, hvor alle de nationale mestre inden for forskellige håndværksfag dystede om medaljer. 21-årige Jens Peter Vestergaard fra Skive og Herningsholms Erhvervsskole stod for den bedste danske præstation, da han sikrede sig en sølvmedalje i murernes konkurrence.

- Det glæder mig, at de unge, danske håndværkere endnu en gang har bevist, at de hører til i den absolutte elite på verdensplan. Jeg stolt af, at en lærling fra et af vores lokale medlemmer har leveret så flot en præstation, at det resulterede i en sølvmedalje. Det kan forhåbentligt give blod på tanden hos andre unge og vise dem, at de kan nå rigtigt langt med en erhvervsuddannelse. siger Niels Hansen, formand for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland og fortsætter:

- Ansøgertallet til mureruddannelsen har været nedadgående de seneste år, og vi kommer i fremtiden til at mangle murere. Men Jens Peters Vestergaards præstationer ved VM i Skills er et bevis på, at nogle af verdens bedste murere bliver uddannet på de danske erhvervsuddannelser, og at murerfaget i høj grad er et fag med fremtid i.

Jens Peter Vestergaard er tilknyttet EUX-uddannelsen på Skive og Herningsholms Erhvervsskole, hvor han kombinerer en gymnasial uddannelse med et svendebrev som murer. Praktikken som murer bliver taget ved Ole Ibsen A/S fra Spøttrup.

- Der skal også lyde et stort skulderklap til Ole Ibsen A/S, der har sikret deres lærling tid og mulighed for at deltage i både de nationale og internationale Skills-konkurrencer. Det er ikke omkostningsfrit, slutter Niels Hansen.

Læs mere her

tags: uddannelse, EU, Herning, Skive, erhvervsuddannelser, lærling, sølvmedalje, konkurrence,

Klæd boligen på til klimaet med BoligJobordningen


Dansk Byggeri forventer, at der fra 2016 bliver endnu bedre muligheder for at bruge BoligJobordningen til at klæde boligen på til det danske klima. Men det er allerede muligt at komme langt med fradrag til klimaforbedringerI den forgangne weekenden kiggede endnu et skybrud frem fra himlen, og især Fyn var hårdt ramt af de ekstreme vandmasser. Meteorologer har varslet, at skybrud - på grund af klimaforandringer - i fremtiden vil blive et hyppigere fænomen, men som boligejer er der gode muligheder for at sikre boligen mod den vilde natur.

Håndværkerfradraget blev denne sommer genindført i sin velkendte form. Men fra 2016 bliver en ny og grønnere udgave af ordningen lanceret. I den kommende BoligJobordning ser det foreløbig ud til, at der vil blive mulighed for at få fradrag på arbejdslønnen, når boligen skal energiforbedres eller klimatilpasses med fx afløbs- og kloakarbejde.

- Den nye BoligJobordning vil, som det ser ud, få mere fokus på klimatilpasning af de danske boliger. 100.000 bygninger blev udsat for vandskade alene i 2014, og det er derfor helt naturligt, at der fra politisk side er en erkendelse og forståelse for, at det er et område, der er vigtigt at tage fat på, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Med klimatilpasningen som et element i den nye og mere grønne BoligJobordning forventer Dansk Byggeri, at mange danskere fra årsskiftet vil overveje fx at få installeret højvandslukker og pumpeanlæg på spildevandsinstallationer eller andet relevant arbejde i forhold til at forebygge mod oversvømmelse ved skybrud eller stigende havvandsstand.

- Vi bor i et land, hvor vi er omgivet af vand fra alle sider, og ved ekstremt vejr kan det føre store skader med sig. Det så vi blandt andet, da København var udsat for monsterregn og Roskilde Fjord gik over sine bredder, og der skete skader for milliarder af kroner. Med en målrettet klimatilpasning af sin bolig kan man sikre sig mod at komme hjem fra ferie til et hus, der står under vand, siger Michael H. Nielsen.

I samme boldgade forventer Dansk Byggeri, at der også fremover vil være mulighed for at benytte BoligJobordningen til private kloakker.

- Kloakkerne bliver ofte overset og glemt af boligejerne, fordi de ligger skjult under jorden. Ofte bliver en dårlig kloak først opdaget, når skaden er sket. Med den støtte, der kan opnås gennem BoligJobordningen, er der håb om, at boligejerne bliver mere opmærksomme på at deres kloakinstallationer er up to date og velfungerende. Dermed undgås mange ærgrelser og efterregninger, slutter Michael H. Nielsen.

Læs mere her

tags: København, direktør, politi, boligejer, jorden, Roskilde, Håndværker, klimaforandringer, 2016, energi, 2014, Meteorolog,

tirsdag den 18. august 2015

Organisationer går sammen om at kvalificere debatten om planloven


Hoteller i havstokken, hypermarkeder uden for byerne og unødvendigt bureaukratisk københavneri. Der er mange følelser og postulater i spil, når planloven diskuteres i denne tid. Men hvad er myter og hvad er fakta Er planloven reelt en barriere for vækst Og hvordan sikrer vi, at politiske valg med langtrækkende konsekvenser bliver truffet på det rette grundlag Det gør vi ved at tale sammen, og kvalificere debatten, så den ikke tager udgangspunkt i rygter og løse påstande. Arkitektforeningen, Byplanlaboratoriet og Foreningen af Byplanlæggere (FAB) er derfor gået sammen for at styrke den faglige – politisk uafhængige - stemme i debatten om en liberalisering af planloven.

Vi vil invitere politikerne til direkte dialog, og arrangere debatter rundt omkring i landet, hvor relevante parter såvel som offentligheden i det hele taget kan blive klogere på, hvad planloven er, og hvad den ikke er.

I regeringsgrundlaget "Sammen for Fremtiden" bebudes - i noget upræcise vendinger - at regeringen ønsker at liberalisere planloven.

Her lyder det:
"Vi vil også liberalisere planloven, så kommunerne får mere frihed. Det gælder blandt andet i det åbne land og kystnære områder. En liberalisering skal styrke udviklingen uden for de største byer og fortsat tage hensyn til natur og miljø. Regeringen vil fjerne loftet over tilladelser til miljømæssigt bæredygtige projekter, således at alle projekter kan imødekommes, såfremt de vurderes at være miljømæssigt bæredygtige".

Men hvad indebærer en sådan liberalisering Bortset fra disse 4 linjer om en liberalisering af planloven i regeringsgrundlaget, er der endnu ingen der ved, hvordan en liberalisering af planloven kommer til at se ud. Dog har Erhvervsminister Troels Lund Poulsen i DR2's Deadline 8. juli indikeret, at han ønsker at svække den centrale koordinering af kommunernes planlægning, og at særligt begrænsningerne for udvikling i kystnærhedszonen er i søgelyset.

For meget fokus på enkeltsager
Kommunernes Landsforening (KL) har ligeledes et udtalt ønske om at liberalisere planloven. KL har i eksempelkataloget 'Barrierer for Vækst', givet eksempler på, hvor planloven tilsyneladende udgør en barriere for vækst og bæredygtighed. En gennemgang af katalogets eksempler viser imidlertid, at det i mange tilfælde slet ikke er planloven, der har været en barriere for realiseringen af de fremhævede projekter. Man vil altid kunne finde enkeltstående eksempler på uhensigtsmæssige konsekvenser i lovgivningen og forvaltningen, men det er ikke vores ærinde i denne sammenhæng; tværtimod er det vores ønske at bidrage til et større fokus på planloven i en større sammenhæng.

Det gør vi
Arkitektforeningen, FAB og Byplanlaboratoriet er ved at lægge sidste hånd på en række debatmøder, som vil blive afholdt rundt omkring i landet. Møderne vil finde sted i september og vil snarest blive annonceret på organisationernes hjemmesider. Til møderne vil vi invitere relevante politikere og interessenter til en tæt, gensidigt inspirerende dialog om lokale udfordringer med henblik på at konkretisere og nuancere billedet af, hvad man kan og ikke kan inden for rammerne af den eksisterende planlov og -praksis. Derudover vil vi være til stede i den offentlige debat med en faglig stemme, og opretter en ekspertliste og en hotline, hvor man kan få svar på spørgsmål om planloven. Vi arbejder desuden på at oplyse folketingets medlemmer om, hvad der er op og ned i denne sag, så de kan tage kvalificeret stilling til, hvordan vi bedst skaber bæredygtig udvikling i hele landet.

Baggrund for samarbejdet
Hverken Arkitektforeningen, Byplanlaboratoriet eller Foreningen af Byplanlæggere har en politisk/ideologisk holdning til en liberalisering af planloven, miljøbeskyttelsesloven, loven om naturbeskyttelse eller anden af den lovgivning, der danner rammerne for den fysiske planlægning. Vi har alene en fælles faglig stemme, som løbende skal sikre, at debatten foregår på et korrekt og fagligt oplysende grundlag.

Organisationerne er desuden ikke "planlovs-evangelister" i den forstand at vi er modstandere af enhver forandring af det bestående. Tværtimod mener vi, at der kan være flere gode grunde til at revidere det eksisterende lovkompleks, men de faglige argumenter skal være i orden, så loven ikke revideres for at løse problemer, som ikke findes, eller som skyldes helt andre ting.


Læs mere her

tags: politi, lovgivning, regeringen, regering, Kommunernes Landsforening, organisation, miljø,

Vejen skal banes for velstanden


Fremtidig velstand afhænger også af en velfungerende infrastruktur. Danske Anlægsentreprenører er bekymrede over udmeldinger, der antyder, at det politiske system ikke har tilstrækkeligt is i mavenUdbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen er afgørende for at kunne fastholde og forbedre velstanden. Det vil Danske Anlægsentreprenører gerne slå fast også gælder i Danmark.

- Det er nu vi skal træffe de beslutninger, som skal sikre velstanden for vores børn og børnebørn, og i den forbindelse er det vigtigt, at vi har en velfungerende infrastruktur med veje, broer og baner. Som bekendt går der lang tid fra beslutning om anlæg af et stort infrastrukturprojekt, til trafikken glider. Derfor må usikkerheder ikke få politikerne til at ryste på hånden. Her må vi som erhvervsorganisation bede om større mod til at træffe beslutninger for fremtiden, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Baggrunden for denne udmelding er dels den aktuelle polemik om finansieringen af investeringerne i Togfonden med timemodellen som forudsat, og den miljøgodkendelse for Femernforbindelsen fra tyskerne som endnu ikke er på plads. Det har gjort nogle politikere famlende og usikre.

- Det er helt forståeligt, at transportministeren følger den tyske beslutningsproces om Femern og overvejer eventuelle konsekvenser ligesom politikerne må forholde sig til finansieringen af de nødvendige investeringer i timemodellen for togdriften mellem de store byer. Men det må ikke få politikerne til at ryste så meget på hånden, at der skabes usikkerhed om projekterne, siger Niels Nielsen.

Danske anlægsvirksomheders konkurrenceevne i et marked, hvor konkurrencen om opgaver med anlæg af veje, broer og baner i Danmark er global, er dybt afhængig af, at virksomhederne investerer de nødvendige ressourcer i at udvikle og fastholde de nødvendige kompetencer.

- Hvis danske anlægsvirksomheder skal kunne investere tilstrækkeligt i at udvikle kompetencer, materiel og metoder, så skal der ikke være for stor usikkerhed om de kommende opgaver. Derfor er det helt afgørende, at politikerne på trods af de helt aktuelle udfordringer tør stå fast og garantere de nødvendige beslutninger om infrastrukturen, slutter Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, politi, transportminister, trafikken, virksomhed, organisation, konkurrence, miljø,

søndag den 16. august 2015

Pas på, når du kommer tilbage fra ferie


Antallet af arbejdsulykker stiger markant, når folk vender tilbage efter en lang sommerferie. Sæt fokus på sikkerheden, lyder opfordringen fra Dansk Byggeri.Når sommerferien er slut, og folk vender tilbage til arbejdet efter en lang periode uden de faste rutiner, er der desværre også mange, der glemmer at være opmærksomme på sikkerheden på arbejdspladsen. Det betyder, at antallet af arbejdsulykker stiger markant i perioden lige efter sommerferien. Det fortæller arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen:

- Når man kommer tilbage fra en lang sommerferien er det ikke altid, at sikkerhedsrutinerne er helt friske i erindringen. Man har måske stadig tankerne på en varm sandstrand, og så kan man godt være lidt rusten lige på det punkt, siger Mette Møller Nielsen.

Hun opfordrer derfor til, at både chefen og medarbejderne er opmærksomme på problematikken og sætter fokus på sikkerheden på arbejdspladsen, når ferien er slut, og det er tid til at skifte badetøjet ud med arbejdstøjet:

- Det er en god ide, at man på arbejdspladsen sætter sig sammen og genopfrisker rutinerne, når medarbejderne møder ind efter sommerferien. Der skal ikke ret meget til, før de gamle rutiner kommer på plads igen, så den tid er godt investeret, siger Mette Møller Nielsen.

Håndværker laver sikkerhedskampagne

Hos håndværkerfirmaet Skou Gruppen kender man godt til problemet med, at sikkerhedsrutinerne kan være en anelse rustne efter en lang sommerferie.

- Vi kan konstatere, at mange af de ulykker der sker, de opstår i perioden efter sommerferien. Derfor har vi iværksat en række tiltag, der skal oplyse medarbejde om, at de skal tænke sig om, når de vender tilbage fra ferien, siger direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, der fortæller, at man
hos Skou Gruppen har lavet en særlig kampagne, nu hvor arbejdet kalder igen oven på sommerferien:

- Vi har fx sendt et brev hjem til alle medarbejderne, hvor vi minder dem om, at de skal huske at være opmærksomme på sikkerheden, når de begynder på arbejdet efter sommerferien, siger Martin Skou Heidemann.

Læs mere her

tags: direktør, Håndværker, ulykker, arbejdsmiljø, miljø, sommerferie,