fredag den 21. august 2015
Miko Gulve A/S har historisk stor ordrebeholdning på 90 mio. kr.
Miko Gulve A/S, med afdelinger i Ishøj, Randers og Hammel, har gennem det seneste år oplevet stor stigning i tilgang af opgaver og på nuværende tidspunkt har virksomheden en ordrebeholdning på 90 mio. kr.På nuværende tidspunkt er Miko Gulve A/S bl.a. i gang med ca. 150.000 m² på flere afdelinger på det nye Skejby Sygehus ved Århus. Derudover skal virksomheden bl.a. lave gulve på Retsbygningen i Aarhus, virksomhedens største enkeltstående opgave til dato på ca. 50.000 m² til Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Jyske Banks nye datacentral på ca. 4.000 m² i Silkeborg, kontorejendom i Holstebro samt renoveringsprojekt i København på ca. 25.000 m².
Ordrene spreder sig vidt inden for gulvbelægning både med hensyn til behandling samt belægning og omfatter bl.a.:
Slibning, undergulve, tyndpuds og slidlag
Linoleum
Vinyl
Træ- og Korkgulve
Antistatisk gulvbelægning
Gummigulve
Sportsgulve
Kabelførings- og edb gulve
Klinker
Miko Gulve A/S oplever en stigende efterspørgsel på trægulve på strøer, og dette medfører dels en udvidelse af virksomhedens egen tømmerafdeling samt opgaver til eksterne tømmervirksomheder. Den stigende efterspørgsel her skyldes primært den stigende efterspørgsel efter lejligheder i de større danske byer.
Den store stigning i aktiviteterne har betydet en udvidelse af medarbejderstyrken, således at Miko Gulve A/S gennem det sidste år har beskæftiget mellem 80 100 medarbejdere. Virksomheden søger i øjeblikket yderligere faglærte tømrere og gulvlæggere.
Læs mere her
tags: København, Århus, Randers, Holstebro, Jyske Bank, Niels Bohr, Hammel, virksomhed, Silkeborg, Skejby, Københavns Universitet,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar