lørdag den 27. februar 2016

BIM med hurtige overslagspriser


Når projekterende arbejder med BIM OG har et abonnement på V&S Prisdata og Sigma, så er det blevet endnu nemmere og hurtigere at finde frem til den samlede overslagspris for byggeriet. Forklaringen er, at byggebranchens største leverandør af prisdata, V&S Prisdata, nu har tilføjet CCS-koder til de mange forskellige bygningsdele.Jo flere typer af information, der er i en BIM-model, jo mere effektiv bliver både projektering og samprojektering. Dette kræver dog et fælles sprog og alt tyder på, at det fælles sprog er CCS (Cuneco Classification System). Et fælles sprog sparer tid og øger entydigheden i informationsflowet gennem byggeriets faser. Derfor har byggebranchens største leverandør af prisdata, V&S Prisdata, tilføjet CCS-koder til de mange forskellige bygningsdele.

Jo flere samlede data jo bedre
Hvis man projekterer i 2D, er det som hidtil nemt at bruge V&S Prisdata og lave hurtige og pålidelige overslagsberegninger. Men for dem, der projekterer med BIM, vil der fremover være mulighed for en højere grad af automatik i forbindelse med overslagsberegninger: - Den mulighed har vi, fordi vi nu har et fælles sprog i form af CCS, forklarer René Olsen, der er afdelingsleder for V&S Prisdata i Byggecentrum: - Dette gør BIM-projektering endnu mere entydigt og anvendeligt ikke mindst, når man samprojekterer med andre parter. Jo flere anvendelige data, der er knyttet til de enkelte bygningsdele i et fælles sprog, jo færre data skal den projekterende selv ud at finde og/eller beregne andre steder eller i andre programmer, fortæller René Olsen.

Justeringer i modellen slår igennem på prisen
Når alle bygningsdele i modellen er kodet, kan man med kalkulationsprogrammet Sigma få en yderligere produktivitetsgevinst. Ved hjælp af Sigma, vil alle større eller mindre justeringer i BIM-modellen nemlig automatisk slå igennem i den samlede overslagsberegning: - Hvis man fx justerer arealet af væggene eller typen af vinduer, så justeres den samlede pris i kalkulationen helt automatisk. Den samlede overslagspris på byggeriet er altid ført helt ajour med modellen. Det vil give tidsbesparelser for mange projekterende, afrunder René Olsen.

FAKTA

V&S Prisdata
V&S Prisdata købes som én eller flere databaser med både brutto- og nettopriser på Nybyggeri, Renovering, Anlæg, Drift og Grønland.
V&S Prisdata er fuldt integreret med programmet Sigma.
V&S Prisdata har samlet, revideret, sorteret og leveret branchens de-facto-priser siden 1973.
I 2000 blev V&S Prisdata en del af Byggecentrum.

Læs mere om V&S Prisdata på http://www.byggecentrum.dk/vs-prisdata/

CCS
CCS står for Cuneco Classification System - Et fælles sprog i bygge- og anlægsbranchen.
Se Cuneco's korte film, der forklarer CCS på 3 minutter her
https://www.youtube.com/watch v=gzE29K9TNXw
Se bips' korte, forklarende film om sammenhængen mellem CCS, V&S Prisdata og Sigma her
https://youtu.be/2k9jlhcOCfU

Illustration:
Likan står bag illustrationen og skal nævnes, hvis illustrationen bringes.

Likan
Likan's kerneforretning ligger i IKT-rådgivning, modelbaseret mængdeudtræk og kalkulation, bygningsinformationsmodeller (BIM), samt implementeringsforløb af Revit og Sigma Estimates
Likans BIM Flex system, er et søgemodul i Revit, der indeholder alle V&S bygningsdele modelleret i 3D. De er direkte kodet med V&S numre, CCS klassifikation og egenskaber, og dermed bliver det nemt at få 5D modellen vist i Sigma, med baggrund i V&S prisdata.


Læs mere her

tags: Grønland, 1973, produktivitet, sprog, database,

fredag den 26. februar 2016

Transparent byggeri gavner psykiatrien


En hel ny indstilling til arkitekturen i de senere år har haft en stor gavnlig effekt på resultaterne inden for psykiatrien. Et af de fornemmeste eksempler er Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, som stod færdig i august 2015. Første del, som bestod i total renovering af de gamle hospitalsbygninger, stod dog færdig allerede i sommeren 2014. Såvel i det renoverede klassiske murstensbyggeri som i de nye tilbygninger er indvendige glaspartier det gennemgående træk.Der er langt fra fortidens lange hospitalsgange med små cellelignende stuer, så man kan med rette tale om et paradigmeskifte inden for psykiatrien. Nu kan man overskue store fællesområder på grund af glasvæggene. Efter det første års brug stod det allerede klart, at de nye omgivelser understøtter patienternes tryghed og motiverer dem til kontakt til omverdenen. Region Syddanmark har konstateret, at antallet af bæltefikseringer i 2015 er faldet med 69,9 % sammenholdt med 2014, mens antallet af gange, der er givet beroligende medicin under tvang er faldet med 61,4 % i samme periode.

Når det kan lade sig gøre at bygge transparent, er det fordi materialerne bliver stadig bedre. Glaspartier og glasdøre skal leve op til meget høje og forskellige krav omkring brand, lys, lyd og brud. Ligesom alle døre er kodet til forskellige sikkerhedsniveauer for personale, patienter og gæster. Glasentreprisen er løst af virksomheden Skandi-Bo A/S, der har produceret alle elementer på fabrikken i Jerslev på Vestsjælland. Byggeriet er udført med NCC Construction som hovedentreprenør, og Arkitema Architects er totalrådgiver på projektet med ingeniørfirmaet Rambøll som underrådgiver.

Arkitekt Jørn Juul Sørensen fra Arkitema Architects fortæller om baggrunden for at pege på Skandi-Bo A/S som glasleverandør, at det er fordi, deres profiler har et unikt og smalt design, som giver enkelthed og maksimal gennemsigtighed. – Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø. De føler sig mere trygge, det har lettet deres arbejde og giver større sikkerhed, når de således kan overskue et patientafsnit med gårdhave fra vagtstuen, siger Jørn Juul Sørensen.

Senior projektchef Ole Møller Petersen hos NCC Constuction Danmark A/S har som hovedentreprenør været glad for det konstruktive samarbejde med Skandi-Bo A/S. – At levere glaspartier og -døre til et psykiatrisk sygehus er overordentligt kompliceret, da der overalt er forskellige krav til glasvægge og -døre (brand, lyd, sikring, sikkerhed, beslåning), men Skandi-Bo A/S har gode produkter, var yderst kompetente i deres projektledelse og løste opgaven til fuld tilfredshed, fortæller Ole Møller Petersen.

Skandi-Bo A/S har produceret glaspartier og -døre siden 1973, og opgaven i Esbjerg har været en af de mest komplekse til dato. Virksomheden er dog ikke ukendt med at levere glaspartier til hospitaler, bl.a. en specialudviklet laboratorievæg til Herlev Hospital, ligesom Skandi-Bo A/S skal levere glaspartier til Rigshospitalets nye Nordfløj i efteråret 2016.

Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 m², mens der er renoveret yderligere 6.000 m². Sengekapaciteten er udvidet til i alt 97 døgnpladser, der er kommet ny akutmodtagelse, ny sportshal og rekreative omgivelser. I alt er der om- og tilbygget for ca. 250 mio. kr.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, Esbjerg, medicin, Herlev, Vestsjælland, sygehus, virksomhed, 1973, 2016, kreativ, arbejdsmiljø, miljø, Rambøll, NCC, paradigmeskift, 2014,

Scandlines sparer 2 mio. kWh/år med grønnere ventilation


Scandlines har opnået en besparelse på 2 mio. kWh/år ved at skifte til energibesparende EC-ventilatorer fra ebmpapst på hybridfærgen Prinsesse Benedikte.Størstedelen af besparelsen er fundet på vogndækket, hvor ventilatorerne er monteret på en vippeplade, så de kan blæse begge veje på vogndækket afhængig af sejlretningen.

Vippe-løsningen på vogndækket tegner sig for 60 % af den samlede besparelse – 1,2 mio. kWh/år. Den er udtænkt og konstrueret af ventilatorleverandøren ebmpapst Denmark og erstatter de traditionelle ventilatorer, der blev sat i bakgear, når færgen var i havn og skulle have biler af og på og bagefter sejle den anden vej.

"Det kræver ekstremt meget energi , når en ventilator skal køre baglæns. Den er ikke designet til det, så den arbejder dårligt med et stort energitab. For at løse det problem måtte vi tænke i alternative baner", fortæller Markedschef Niels Knokgård fra ebmpapst.

Energiminister til søs

Det er Senior Chief Engineer Carsten Johansen – i daglig tale energiministeren - der står i spidsen for den grønne linje på Scandlines færgen Prinsesse Benedikte, og han har jagtet energibesparelser på færgen, siden den blev sat ind på overfarten Rødby-Puttgarden i 1997. Det største skridt blev taget i 2013 med introduktionen af hybridfærgen, der i stor skala kan lagre overskydende energi i batterier om bord, i ESS-systemet (Energy Storage System).

"ESS-systemet betød, at hvor vi tidligere anvendte to dieselgeneratorer, så behøvede vi nu kun at starte nr. 2 cirka 20 minutter på hver tur, og det gav os endnu mere inspiration til at tænke grønt, for tænk hvis vi kunne finde så store energibesparelser ombord, at vi kunne undvære endnu mere motorkraft!" siger Carsten Johansen med sit særlige miljøaktivist-glimt i øjnene.

Ventilationen af vogndækket var et oplagt sted at tage fat - det var en af de helt store energislugere. Så Carsten Johansen kontaktede ebmpapst Denmark, der har specialiseret sig i energibesparende ventilationsløsninger og spurgte, om de ville se, hvad de kunne gøre på hans vogndæk. Han inviterede direktør Torben Kirkholt og markedschef Niels Knokgård med en tur på overfarten Rødby-Puttgarden, og ombord på færgen blev de hurtigt smittet af Carsten Johansens spare-iver.

"Vi kunne uden at blinke love betydelige energibesparelser alene ved at udskifte de gamle ventilatorer på hele færgen med energibesparende EC-ventilatorer, også på vogndækket, hvor ebmpapst som de eneste i verden kan tilbyde eksplosionssikre ATEX ventilatorer med den energibesparende EC-motor. Men vi blev grebet af Carstens ide om at montere ventilatorerne, så de kunne blæse begge veje på vogndækket uden at blive sat i bakgear . Vi skulle bare lige opfinde løsningen først", fortæller Niels Knokgård.

Unik løsning

Det blev til mange skitser og beregninger - og flere ture med Prinsesse Benedikte, før ideen til konstruktionen var på plads og kunne testes på vogndækket. Og testen gik så godt både mht. til funktion og energibesparelse, at Scandlines gennemførte den med det samme.

Løsningen blev at erstatte de gamle Novenco ventilatorer med 2 vippeplader i hver ende af vogndækket – hver plade med 4 ATEX ventilatorer fra ebmpapst. For hver tur færgen sejler frem og tilbage, ændres behovet for ind- og udblæsning på vogndækket. Når færgen er i havn, og bilerne skal ud og ind, blæses alt luft ud fra vogndækket. Når færgen sejler, vippes de forreste ventilatorer, så de blæser luft ind og de bagerste fortsætter med at blæse luften ud fra vogndækket. Og når færgen kommer i havn og dernæst sejler i den modsatte retning, gentages proceduren, blot med modsat fortegn.

"Det virker simpelt, men der er aldrig prøvet noget lignende tidligere, så selvom vi er vant til at designe kreative løsninger, var vi alligevel spændt på, hvordan det ville fungere i praksis – og ikke så lidt stolte over, at det fungerer så godt", fortæller Niels Knokgård.

"Under hele processen har vi været konservative i beregningerne, og vores oplæg til Scandlines var en besparelse på 1 mio. kWh/år –og så er det jo fint at den reelle besparelse er 200.000 kWh højere. Vi stiller bare ikke mere i udsigt, end vi selv er trygge ved."

Med de nye ventilatorer bliver luften på vogndækket skiftet 12-13 gange på en overfart, det er mere end rigeligt og langt over, hvad der stilles af krav. Desuden er støjniveauet faldet fra 90 dB til 80 dB, hvilket reelt betyder et fald til ca. 20 %.

"Nu kan man høre skibets skruer, når man står på vogndækket. Før kunne man kun høre larmen fra ventilatorerne, så det er en væsentlig forbedring af arbejdsmiljøet på dækket", forklarer Carsten Johansen.

Halveret energiforbrug

For Scandlines er det blevet lidt en sport at optimere på energiforbruget på færgerne, og det er lykkedes at finde så store besparelser på færgen Prinsesse Benedikte, at forbruget er faldet til det halve siden indsættelsen i 1997. Målet er en færgefart, der ikke udleder CO2, og hvis eneste affaldsprodukt er vand.

"Det er så nemt at gøre det rigtige, nemlig at investere i nye energirigtige løsninger frem for at gå og vedligeholde på noget gammelt udstyr. Når man reparerer på det gamle, så har man jo også udgifter til det, men bagefter står man tilbage med det samme, man har ikke fået noget bedre. Hvis man i stedet bruger pengene på at købe nyt og samtidig kan spare på energien, så er det win-win", mener Carsten Johansen, der brænder for at gøre en forskel med sit arbejde – også for miljøets skyld.

"Så det er jo heldigt, at det også er et godt salgsargument for Scandlines, at vi har et grønt skib", griner han.

Samtidig med optimeringen af ventilationen på vogndækket er i alt 36 ventilatorer rundt omkring på færgen blevet skiftet til EC-ventilatorer fra ebmpapst, så den samlede energibesparelse på ventilationen er 2 mio. kWh/år. Det reducerede energiforbrug betyder, at Prinsesse Benedikte nu på de fleste ture kan klare sig med den ene dieselgenerator og batteripakken.

FAKTA

På vogndækket: 16 stk. ATEX EC-ventilatorer:

Energibesparelse: 1.200.000 kWh/år
76 øre/kW: 912.000 kr./år
Tilbagebetalingstid: 1,1 år

Yderligere skift til EC-ventilatorer – 36 stk.:

Energibesparelse: 800.000 kWh/år
76 øre/kW: 608.000 kr./år
Tilbagebetalingstid: 1,3 år

Prinsesse Benedikte:
Energibesparelse i alt: 2.000.000 kWh/år
76 øre/kW: 1.520.000 kr./år

Læs mere her

tags: energiminister, direktør, 2013, Rødby, energiforbrug, penge, kreativ, energi, arbejdsmiljø, miljø, Energibesparelse,

torsdag den 25. februar 2016

Solar bevæger sig i den rigtige retning


Solar-koncernen har i 2015 omsat for knap 10,6 milliarder kroner og opnået et driftsoverskud på 296 millioner kroner.At skifte identitet som virksomhed er et stort skridt og en udviklingsrejse. Tingene tager tid, men Solar er på vej og bevæger sig i den rigtige retning i forhold til at skabe lønsom vækst.

- Solar kom ud af 2015 med det bedste driftsresultat i fem år, og vi glæder os over forbedringen. Vi har i 2015 haft en organisk vækst på ca. 5% inden for installationssegmentet og ca. 4% inden for industrisegmentet. Væksten er dog aftaget hen over året, så vi er afdæmpede i vores forventninger til 2016, siger koncernchef Anders Wilhjelm.

At blive en helstøbt sourcing- og servicevirksomhed kræver fortsat forandring af forretningsmodellen for at sikre bedre kundeoplevelser og øget konkurrenceevne.

- Vi skal udfordre og blive bedre til at tænke kunderne ind i alle sammenhænge - noget vi er blevet bedre til, men fortsat skal forbedre. Vi skal tilpasse vores tilbud af produkter og serviceydelser samt vores viden og løsninger til kundernes nuværende og ikke mindst fremtidige behov, pointerer koncernchef Anders Wilhjelm.

Læs mere her

tags: koncernchef, virksomhed, 2016, konkurrence, Solar,

onsdag den 24. februar 2016

Kvalitet i 3D – fra Bøjsø døre & vinduer a/s


Vindue- og dørproducenten Bøjsø er ikke bange for at lade alle kigge nærmere på detaljerne i deres unikke håndværk.Med en ny 3D film bliver du inviteret til at kigge med og selv opleve, hvordan der er gjort ekstra ud af alt fra valg af træ til håndlagt kitning og slanke sprosser. Filmen kan ses på Bøjsø's hjemmeside boejsoe.dk

Få syn for sagen på Byggeri' 16
På byggeri-messen i Fredericia kan du møde Bøjsø på stand A-1555 i HAL C og selv gå håndværket efter i sømmene. Her vil være både døre og vinduer i 1:1 – og Bøjsø glæder sig til at vise, hvordan løsningerne er med til at gøre danske boliger både smukkere og mere energivenlige.

'Danskerne er klar til at gøre deres boliger bedre, og det skal ske med kvalitet' fortæller Thomas Olesen fra Bøjsø. 'Kundernes krav er høje. Mange har ventet længe på den opgang i økonomien, der er nu, og er derfor meget bevidste om at vælge den bedste kvalitet'.



Læs mere her

tags: økonomi, Film, slank, energi, Fredericia,

tirsdag den 23. februar 2016

41 kommuner sender regning på 2,4 mia. kr.


Postnummeret afgør, om en virksomhed får en ekstra regning eller ej. I år opkræver 41 kommuner tilsammen 2,4 mia. kr. i dækningsafgift hos det lokale erhvervsliv, mens virksomhederne i resten af landets kommuner helt slipper for at betale afgiften. Storkøbenhavn er dyr, mens Jylland er næsten afgiftsfritKøbenhavn sender i år regninger ud på sammenlagt næsten en milliard kroner til virksomheder med adresse i kommunen. Hovedstaden er en af de 41 kommuner i landet, som opkræver dækningsafgift – en afgift på forretningsejendomme, som kommunerne selv bestemmer, om de vil opkræve eller ej.

En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at 41 kommuner tilsammen sender regninger ud på 2,4 milliarder kroner i dækningsafgift alene i 2016. 31 kommuner på Sjælland opkræver afgiften, mens det kun gælder tre kommuner på Fyn og syv i Jylland.

- Det er særligt kommunerne i Storkøbenhavn, som har en politik om, at det skal koste ekstra at drive virksomhed i deres kommuner. Virksomhederne skaber arbejdspladser og skatteindtægter, og hvis de udvider, stiger dækningsafgiften også. Det er altså en ekstra skat på succes. Vi forstår godt, at kommunerne leder efter indtægter, men dækningsafgiften handler ikke kun om lavere omkostninger, den handler også om lige vilkår, uanset hvor du placerer din virksomhed, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

Afgiften falder marginalt
Middelfart Kommune har som den eneste kommune sidste år besluttet at afskaffe afgiften. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal betale lidt over en mio. kr., som Middelfart Kommune tidligere har opkrævet. 13 kommuner har besluttet af sænke afgiften, men kun ganske lidt. Fx sænker Brøndby og Vallensbæk dækningsafgiften med 0,1 promille.

- Det er så små sænkelser, at det ligner symbolpolitik, som virksomhederne reelt ikke kan mærke i hverdagen. Politikerne siger højt og flot, at de vil være erhvervsvenlige, men i praksis batter det ikke. Hvis de vil noget, skal de helt afskaffe afgiften, ligesom Middelfart har gjort. Det er politik, der er til at forstå, og som virksomhederne kan mærke, siger Torben Liborius og tilføjer:

- Det kan godt være, at man ikke kan fjerne afgiften på et enkelt år, men så kan man fx vedtage en plan, der udfaser den over tre eller fem år.

Fakta om dækningsafgift:
Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskrive dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgiften må højest være 10 promille af forretningsejendommens forskelsværdi med en bundgrænse på 50.000 kr. Forskelsværdien findes ved at fratrække ejendomsværdien og grundværdien.

Læs mere her

tags: Brøndby, København, politi, Sjælland, Jylland, virksomhed, 2016, Middelfart, omkostninger, stemmer, Fakta, kaffe,

Tre stærke produktnyheder


Nye LED-produkter til kontormiljøer, parker og stier samt en all-rounder fra Flash Light A/SSelvom vi er på vej mod lysere tider, går der lidt tid, før vinterens mørke slipper sit tag. Det er der råd for. Flash Light A/S har netop lanceret tre produktnyheder fra virksomhedens "Bright by Flash Light"-sortiment.

Laguna – skabt til kontormiljøer
Med en spredningsvinkel på 110 grader, en levetid på 35.000 timer og direkte montering i loftprofiler er LED panelarmaturet Laguna perfekt til kontormiljøer. Lyset er afslappende for øjnene og sikrer brugerne godt arbejdslys – uden skygger - hele dagen igennem. Armaturet fås i 30x30mm og 60x60 mm, 18W og 36W, 1440/2880 lumen og farvetemperatur på 3000K og 4000K.

Park 18/Park 36 – eminent til parker og stier
Belysning af parker og stier har ikke kun sikkerhedsmæssige og funktionelle formål. Den øgede anvendelse af oplysning på offentlige og private udendørsarealer stiller både krav til æstetik, design og energiforbrug. Park 18 og Park 36 er et nyt 250V LED-armatur til parker og stiområder, hvor det monteres på mast med Ø48mm. Farvetemperatur på 4000K, en levetid på 30.000 timer og leveres i 18W og 36W.

Poco – fleksibel og nem allrounder
Med en lav indbygningshøjde på kun 39,5 mm, et udskæringsmål på Ø70mm samt en bøjelig, fleksibel monteringsboks passer den nye Poco LED-indbygningsspot stort set ind alle steder. Den leveres i både 5W og 8W, har en farvetemperatur på 3000K, er dæmpbar og kan sløjfes. Den må indbygges direkte i isolering og er dermed en rigtig allrounder inden for indbygningspots.

Man kan læse mere på produkterne på Flash Lights hjemmeside. I forbindelse med salg og installation af produkterne tilbyder Flash Light projektering og lysberegning, så du som el-installatør kan levere dokumentation og god information til dine kunder før og under projektleverancen.

Læs mere her

tags: energiforbrug, virksomhed, energi, miljø,

mandag den 22. februar 2016

Hvor går grænsen


Hvad er kravene til et betonarbejde, og hvad kan fx en tømrer forvente at overtage, når han gør klar til den næste fase af et byggeprojekt Find svarene i "Hvor går grænsen" på www.tolerancer.dk, der netop er blevet opdateret og har fået nyt designSidste år besøgte over 25.000 siden www.tolerancer.dk for at få styr på, hvilke tolerancer man i henhold til normer og standarder kan forvente, der skal indarbejdes i et projekt eller overholdes, når man udfører eller får udført en opgave.

Værktøjet "Hvor går grænsen" er netop blevet opdateret, så det forsat kan hjælpe bygherren og rådgiveren med at definere forventninger og krav i et projekt, og dermed gøre det enklere for betonproducenten, montøren af betonelementerne og efterfølgende tømreren at gennemskue, hvilke krav der stilles i de enkelte projekter.

Tvivlsspørgsmål kan ofte føre til unødvendige konflikter og koste vigtig tid i byggeprocessen.

- "Hvor går grænsen" på www.tolerancer.dk er et meget brugt værktøj, og i og med at hjemmesiden nu også kan tilgås fra en mobiltelefon, er det nemt at hente frem også ude på byggepladsen, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Niels Strange, og uddyber:

- Det er vigtigt at vide, hvor grænsen går for afvigelser, og hvordan de skal forstås, så alle afleverer noget, som også næste led i processen kan bygge videre på. De nye opdateringer af vejledningerne er en vigtig faktor for, at der ikke er for mange snublesten i byggeprocessen, og der kan holdes fokus på produktivitet og kvalitet frem for afhjælpningsløsninger og konflikter.

De nye opdateringer på www.tolerancer.dk vedrører især nye informationer om betonelementer og in situ støbninger, ligesom standarderne for udvendigt træarbejde også er blevet opdateret. Yderligere har hjemmesiden fået nyt design således, at brugerne har en mere enkel og overskuelig tilgang til de enkelte fagområder.

- Tolerancerne i "Hvor går grænsen" bygger på gældende normer og standarder, og der hvor der ikke findes tolerancer for arbejdets udførelse, har branchen fastlagt tolerancerne i tre kategorier, dvs. lempet, normal og skærpet toleranceklasse, på baggrund af vurderinger og praktiske erfaringer i det enkelte fag. Tolerancerne i "Hvor går grænsen" dækker primært de områder, der findes imellem fagene, dvs. ud- og indfaldskravene og i mindre grad udfaldskravene for det færdige finisharbejde, siger Niels Strange og tilføjer:

- Derfor vil vi også gerne høre fra fagfolk i byggebranchen, der har inputs til senere opdateringer, så tolerancerne kommer til at dække virkeligheden i den praktiske hverdag. Det er vigtigt, at både de projekterende og udførende har for øje, at "Hvor går grænsen" løbende opdateres.

Har du forslag til opdateringer er du velkommen til at skrive en mail til nst@danskbyggeri.dk

Læs mere her

tags: produktivitet, værktøj,

Med frosten kommer rotterne


Det er ikke kun mennesker, der helst vil være inden døre, når temperaturen falder udenfor. Når kulden kommer, så rykker rotterne også ind på lofter eller i kældreNår termometeret viser minusgrader, så undersøger de nysgerrige og sultne rotter muligheden for at komme ind i varmen, og landets rottebekæmpere og skadedyrscentraler får ekstra travlt.

- De kan gnave sig igennem kloakrørene, især hvis de er gamle eller revnede. De bygger reder i hullede kloakrør under vores huse eller oppe på lofterne. De gnaver i hvad som helst, også elektriske ledninger, som kan tage skade. Vi ser også eksempler på rotter, der har ødelagt hele gulvkonstruktionen under et parcelhus, forklarer chefkonsulent for kloaksektionen i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen.

Derfor er det vigtigt, at husejere sørger for at vedligeholde kloakkerne.

- Som et led i klimatilpasningsplanerne laver kommunerne kloakseparation, hvor spildevand og regnvand efterfølgende løber ud i hver deres rør, fornyr de kloakledningerne i det offentlige system. Det får rotterne til at søge op i de dårligt vedligeholdte private stikledninger. Dem er der 57.000 km af i landet, så de firbenede skadedyr har desværre stadig masser af plads at boltre sig på, siger Mikael Mortensen.

I dag kan vi med tv-inspektion nemt få et overblik over kloakrørenes tilstand.

- Det er en simpel måde at sikre, at kloakrørene ikke inviterer ubudne gæster ind. Og det er jo ikke kun materiel skade og risiko for nedsivning af spildevand i grundvandet, som rotterne er årsag til. De er også smittebærere af fx salmonella og Weils sygdom, som kan være livstruende, siger Mikael Mortensen og tilføjer:

- Derfor vil det også være en god ide, hvis der fra politisk side blev lovgivet om, at der skal foretages tv-inspektion af kloakrørene, når der alligevel laves en tilstandsrapport i forbindelse med et hussalg.

Læs mere her

tags: politi, grundvand, sygdom,

søndag den 21. februar 2016

Svendebrev og internet i hele landet


Dansk Byggeri glæder sig over, at regeringens vækstpakke ruller internet og satellitskoler ud i Danmarks yderområder. Det giver bedre muligheder for at drive virksomhed og tage en ungdomsuddannelse uanset, om du bor i byen eller på landetDet er svært at drive virksomhed, hvis internetforbindelsen eller mobilsignalet svigter, og kunderne ikke kan komme i kontakt med dig. Med aftalen om "Vækst og udvikling i hele Danmark" rykker betingelserne for at drive virksomhed og bo i yderområderne et skridt i den rigtige retning. Frem mod 2020 indeholder aftalen blandt andet 153 millioner kroner, der er afsat til en styrkelse af erhvervsudvikling i yderområderne, 366 millioner kroner til tiltag der kan forbedre mobiliteten i arbejdskraften og 200 millioner kroner til bredbånd uden for byerne.

- Digital infrastruktur i form af bredbånd kan virke banalt, hvis man har sin daglige færden i storbyerne, men for mange mennesker er det hverdag at skulle lede efter signal, og bredbånd er lukket land. Bredbånd er stærkt tiltrængt. I 2016 bør det være indlysende, at man ikke kan drive sin virksomhed optimalt, hvis man skal gøre det i en osteklokke, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.

Vækstpakken giver også erhvervsskolerne mulighed for at oprette satellitafdelinger i områder, hvor der er langt til nærmeste erhvervsuddannelse. Der bliver også oprettet en ny pulje på 4,5 millioner kroner i 2016-2017 og 5,5 millioner kroner årligt i 2018-2019, der kan støtte elever, der er i virksomhedspraktik i et yderområde og har behov for at bo på en kostafdeling.

- Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i byggeriet i 2018, og derfor skal vi sikre os, at unge ikke skubbes væk fra branchen, fordi der er langt til erhvervsskolen, eller må takke nej til en læreplads, fordi det bliver for dyrt at betale to huslejer i lærlingetiden, siger Maria Schougaard Berntsen og uddyber:

- Puljen målrettet praktik i yderområderne hjælper de unge til at være mobile, mens satellitafdelinger bringer skolen tættere på eleven. Det må ikke blive udsigten til to timers transport hver dag og en køreplan med få afgange, der får den unge til at vælge livet som faglært fra.

Læs mere her

tags: Danmark, internet, økonomi, uddannelse, 2020, storby, 2020, regeringen, virksomhed, 2018, 2016, regering, lærling, arbejdskraft, husleje, erhvervsudvikling,

Kom på gratis kursus i SILVAN, og lær at bygge din egen træterrasse


Drømmer du om en ny træterrasse, hvor du kan spendere de lyse sommeraftener - men er usikker på, om du kan klare opgaven selv Så tag med på SILVANs Gør-Det-Selv-Skole, hvor der er træterrasser, sytemhegn og træbeskyttelse på skemaet.Flere og flere danskere benytter haven til at skabe hyggelige uderum i forlængelse af boligen. Små private oaser, hvor vi kan trække os tilbage og slappe af, mens vi lader de mentale batterier op igen. Og det kræver faktisk ikke meget andet end en terrasse og måske et afskærmende hegn at skabe sin egen hyggekrog udenfor.

Overvejer du at bygge træterrassen selv, men er i tvivl om hvordan du griber det an, så kan du lære mere om fremgangsmåden tirsdag d. 15. marts kl. 18.30 – 21.00, hvor der i samtlige lokale SILVAN byggemarkeder afholdes Gør-Det-Selv-Skole.

Byg din egen terrasse – det er nemmere, end du tror
" Med en træterrasse flytter du en del af huset udendørs og skaber et uderum i haven, som du og familien kan have glæde af i mange år. Det lyder måske som et stort projekt, men med den rette viden kan du sagtens bygge en terrasse selv med et flot resultat", siger Freddy Lauridsen, administrerende direktør i SILVAN.

Aftenen er tilrettelagt, så SILVAN-medarbejderne gennemgår, hvordan du bygger en træterrasse og sætter et FT systemhegn op. Derudover kommer du til at lære om træbeskyttelse, og hvordan du vedligeholder forskellige typer træ. Alle spørgsmål undervejs er velkomne, og du får selv mulighed for at prøve tingene af i praksis.

Gør-Det-Selv-Skolerne er meget populære, og da der kun er et begrænset antal pladser, er det en god idé at tilmelde sig hurtigst muligt. Hvis holdet er fyldt op, kan du vælge enten at komme på venteliste eller tilmelde dig i en anden SILVAN. Sidste frist for tilmelding er den 1. marts 2016 på silvan.dk eller i din lokale SILVAN-butik.

Om SILVAN
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 44 butikker og webshop Danmarks største forhandler til private på gør-det-selv markedet. SILVAN og www.silvan.dk er en del af DT Group A/S, som med sine godt 485 forretninger og 10.000 ansatte er Europas største forhandler og distributør af byggematerialer og VVS til professionelle og private.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, direktør, Slagelse, 2016, byggemarked,

lørdag den 20. februar 2016

SnoerGlas til luksusbyggeri på Islands Brygge


Der bliver ikke gået på kompromis med noget i de nye svanemærkede rækkehuse, Byhusene i Havnevigen, der opføres af NCC på Islandsbrygge. På en attraktiv placering og med materialevalg i en høj kvalitet, sælger rækkehusene næsten sig selv. Glarmestre Snoer og Sønner A/S leverer og monterer hele 220 spejle samt omkring 190 vægge i brusekabiner til de eksklusive byhuse.Glarmestre Snoer og sønner A/S monterer i øjeblikket spejle og glasvægge til brusekabiner i Byhusene på Islandsbrygge, som er under opførelse. Der er tale om i alt ca. 660 m2 glas og spejle til de 110 byhuse, som bygges i fem karréer. Hver karré indeholder huse i tre forskellige størrelser med to badeværelser. Monteringen kører i etaper, efterhånden som husene bygges færdig: "Byhusene er et Svanemærket byggeri, hvilket betyder, at ALLE materialer skal leve op til skrappe krav.

For vort vedkommende er det lige fra det hærdede jernfattige glas til det klæbemateriale, vi anvender til at lime beslag på spejlene, samt den fugemasse der tætner glassene i skinnerne. Intet må kunne afgive skadelige stoffer til de nye flotte boliger. Generelt anvender vi kvalitetsmaterialer med minimal vedligehold. Vi glæder os over, at man valgte SnoerGlas til denne spændende og udfordrende opgave. Det viser en tendens, vi klart mærker: at håndværksmæssig kvalitet vægtes højt i moderne byggeri, og at kundetilpassede løsninger vinder frem", lyder det fra Torben Snoer, Glarmestre Snoer og Sønner A/S.

Badeværelset - det nye samtalekøkken
Forbrugerne efterspørger i stigende grad designløsninger til badeværelset: "Hvor vi i en lang periode havde stor fokus på samtalekøkkener er fokus nu flyttet til badeværelset, hvor velvære er i højsædet. Vi oplever en stor efterspørgsel på skræddersyede løsninger i materialer af høj kvalitet. Det er byhusene et godt eksempel på", afslutter Torben Snoer.


Læs mere her

tags: Island, NCC,

Mediation – en ikke-juridisk konfliktløsningsmetode


Mediation som strategisk konfliktløsningsværktøj er både omkostnings- og tidsbesparende sammenlignet med traditionelle voldgiftssager. Dog skal mediation ikke ses som et alternativ til den juridiske løsningsmetode – det skal være en naturlig forudgående proces.Begrænset brug af mediation
Mediation som konfliktløsningsværktøj er for alvor blevet et samtaleemne inden for bygge- og anlægsbranchen, men alligevel anvendes det i praksis kun i et meget lille omfang. Langt de fleste konflikter inden for byggebranchen ender i Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg med to modstridende parter. Sådanne voldgiftssager strækker sig ofte over flere år med store økonomiske omkostninger til følge.

Anvendelsen af mediation i voldgiftssager er begrænset. Det til trods for, at Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg selv anerkender og anbefaler mediation som et strategisk konfliktløsningsværktøj – og har gjort det siden 2004 med en officiel procedure for, hvordan mediation bør anvendes.

"Hvis Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg siden 2004 har haft en konkret procedure for hvordan mediation bør anvendes, hvorfor er det så ikke taget i brug langt tidligere " Spørger Trine Fabricius, medstifter af Byggeriets Konfliktråd og Procesfacilitering (BKP), som dagligt arbejder med mediation i bygge- og anlægsbranchen.

Hun erfarer, at mediation kan løse mange konflikter og endda redde parternes fremtidige samarbejdsrelation.

"Vi har brug for en relationsfortsættende konfliktløsningsmetode og ikke en relationsødelæggende, som et sagsanlæg i den grad kan være." fortsætter Trine Fabricius.

Juridiske mediatorer præget af et sandt/falsk-princip
2015 blev så året, hvor Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg gjorde alvor af snakken og indgik en samarbejdsaftale med Mediationsinstituttet, en non-profit selvejende institution, om udbredelsen af mediation i voldgiftsretslige sager. Som mediatorer anvender Mediationsinstituttet alene erfarne advokater, som har Advokaternes Mediatoruddannelse eller lignende uddannelse. Men i en mediationsteoretisk kontekst skelnes der i grove træk mellem en juridisk og en psykologisk tilgang til mediation. Hvor den psykologiske tilgang tager højde for parternes forskellige opfattelse af en sag, er den juridiske tilgang præget af en søgen efter den objektive sandhed (1). Mediationens succesrate påvirkes derfor af risikoen for, at parternes forskellige opfattelser kan blive til sandt eller falsk i den juridiske mediators øjne, og det med risiko for, at dennes neutralitet svækkes.

Den neutrale mediator skal frem i lyset!
En undren kan derfor opstå i kølvandet på denne aftale mellem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og Mediationsinstituttet, idet hele grundidéen bag mediation jo netop er den uvildige mediator som neutralt hjælper parterne igennem en konflikt.

For konfliktrådgiver Trine Fabricius, er mediatorens uvildighed en væsentlig faktor:

"Mediationens helt store fordel er, at de konfliktende parter faciliteret af en neutral og upartisk mediator arbejder hen i mod en løsning på konflikten, hvor begge parter føler at have vundet – i skarp kontrast til retslige sager, hvor målet er at udråbe én vinder og én taber."

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg selv beskriver en mediator som en "upartisk og neutral forhandlingspartner, der hverken giver juridisk eller teknisk rådgivning eller kommer med forligsforslag". Men hvor kommer den uvildige og ikke-juridisk rådgivende forhandlingspartner ind i billedet i samarbejdet mellem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og Mediationsinstituttet Det kan være svært at få øje på det neutrale i en mediator, som har mange års erfaring som advokat, og som er skolet i at tænke rettigheder over interesser.

Mediation er ikke et nyt værktøj
Når mediation i flæng omtales som en moderne juridisk konfliktløsningsmetode, er det ikke helt korrekt. Bare i Danmark har mediation været italesat og anvendt som begreb siden 1993 (2), og metoden er desuden brugt i konfliktløsningssituationer verden over gennem århundrede. Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har selv haft en konkret procedure for mediation siden 2004 – men det nye og moderne opstår måske i, at der nu rent faktisk skal sættes handling bag ord.

Dialog og samarbejde
Rettigheder og advokater er naturligvis ikke uvæsentlige i konfliktløsningsmæssige sammenhænge. I mange konflikter er en juridisk tilgang nødvendig for afklaring, men det ændrer ikke ved det oprindelige fundament for en mediators funktion – at være neutral og faciliterende.

Mediation skal ikke anses for en alternativ konfliktløsningsmetode – mediation er et relationsfortsættende værktøj, som i mange tilfælde kan gå forud for en juridisk proces og dermed spare de konfliktende parter for et langtrukken og omkostningstungt sagsanlæg.



Kilder:
(1) Boserup, H. og Humle, S. (2001) Mediationsprocessen. 1. udgave. København: Nyt Juridisk Forlag
(2) Boserup, H. og Humle, S. (1993) Én konflikt, to vindere. 1. udgave. København: Dansk Forligsnævn

Læs mere her

tags: Danmark, København, økonomi, uddannelse, 2001, Advokat, omkostninger, psykologi, strategi, værktøj, Forlag,

fredag den 19. februar 2016

Ericsson fremviser 5G-, IoT- og Cloud-innovationer på MWC 2016


Ericssons eksperter vil præsentere en bred vifte af demonstrationer, lanceringer og seminarer i Hal 2, Stand 2N60, Fira Gran ViaHøjdepunkterne inkluderer demonstrationer af fremtidens teknologi såsom 5G radio prototyper, IoT og cloud RAN-demonstrationer, samt tele-haptisk kontrol, 5G cloud- robotteknologi, opkoblet vand og fremtiden inden for selvkørende biler

Besøgende kan også opleve demonstrationer inden for netværk, transformativ IT, medier, industrier og netværkssamfundet (Networked Society)

Ericsson (NASDAQ: ERIC) vil på Mobile World Congress (22.-25. februar) demonstrere hvordan man er i gang med at skabe fremtidens netværkssamfund og vise hvordan det muliggør - for hvert enkelt menneske - at nå deres fulde potentiale gennem teknologi og transformerende industrier og skabe mere værdi i en bæredygtig fremtid.

Nogle af højdepunkter, der kan opleves i Ericssons stand inkluderer:
5G
5G radio prototyper: Fase 2 af Ericssons prisbelønnede 5G Radio Test Bed, som omfatter 5G radio prototyper klar til forsøg blandt operatørerne i 2016, vil vises live og levere førende ydeevne med avancerede funktioner såsom Massive MIMO.
5G til industrien: Ericsson arbejder tæt sammen med partnere om at udvikle 5G- netværk, der opfylder kravene fra industrielle applikationer. Resultaterne af disse samarbejder vil blive præsenteret sammen med koncepter og prototyper, som støtter IKT-transformationen af produktions- og bilindustrien
Tele-haptisk kontrol: Besøgende kan afprøve et prototype-system for semi- autonome, radiostyrede helikoptere. Ved at tilføje haptisk feedback til video og lyd, vil brugeren være i stand til at føle helikopteren bevæge sig og interagere med omgivelserne. Demonstrationen er en del af Ericssons igangværende forskning i de transformative muligheder som 5G tilvejebringer.
Network slicing: Vi skaber et netværk, der kan understøtte flere industrier og vi demonstrerer hvordan - med reference til SK Telecom.
Tingenes internet (IoT)
Cellulær IoT: Ericssons førende Low Power Wide Area (LPWA) cellulære IoT- løsninger vil blive demonstreret live, herunder Narrowband IoT (NB-IoT), LTE-M (Cat M) og EC-EGPRS/EC-GSM (Extended Coverage) til Massive IoT-applikationer. Disse løsninger indgår også i demonstrationer inden for forsyning, transport og landbrug.
IoT-løsninger: Ericsson vil demonstrere hvordan man opbygger og effektivt styrer IoT-netværk, der kombinerer enheder tilsluttet direkte til et 5G-system, samt en demonstration i realtid af Virtual Evolved Packet Core (EPC) til Massive IoT.
Cloud
Hyperscale IT-infrastruktur: The Ericsson Hyperscale Datacenter System 8000 vil
blive demonstreret, sammen med Ericssons nyeste cloud-produkter.
Cloud RAN: Ericsson foretager live Cloud RAN-demonstrationer på eksterne COTS- servere placeret i Sverige. Ericsson præsenterer også den nye Elastic RAN arkitektur, som gør det muligt at få næsten ubegrænsede baseband- sammenkoblinger.
NFV: Ericsson demonstrerer sin rolle i Network Functions Virtualization (NFV), herunder det software-definerede netværk (SDN) og vejen til en 5G-klar core. Produkter der fremvises omfatter vEPC, vIMS og vUDC, samt Ericsson Cloud Manager.
Yderligere højdepunkter på MWC 2016 inkluderer:
Netværk
Wi-Fi-calling og VoLTE: Ericsson vil sammen med de store forhandlere præsentere
de nyeste tjenester rettet mod forbrugere og virksomheder.
Gigabit LTE: Ydeevne på netværk og enhed på op til 1Gbps vil blive demonstreret live ved hjælp af en kombination af 3 Component Carrier Aggregation, 4X4 MIMO og 256 QAM.
Indendørs små celler: Ericsson vil demonstrere et nyt indendørs radio-baseret planlægningsværktøj designet til at hjælpe operatørerne med kraftigt at reducere service-frekvensen for indendørs løsninger, herunder Ericsson Radio Dot System og Pico RBS.
App Experience Optimization: En ny tjeneste vil blive præsenteret som gør det muligt for operatørerne at forstå, hvilke faktorer der betyder mest for forbrugerne, hvordan man måler dem, og hvordan man efterfølgende kan forbedre netværks- ydeevnen de relevante steder.
3Gs ydeevne og effektivitet: Ericsson fremviser nyskabelser ved 3G WCDMA, herunder Flow of Users, Zero Touch og Intelligent Antenna Sharing, som gør det hurtigere og mere omkostningseffektivt for operatørerne at bringe mobilt bredbånd til alle.
Transformativ IT
Digital transformation: Ericsson fremviser BSS-software som understøtter fleksible
digitale driftsmodeller.
Medier
Time-shifted video: Ericsson vil præsentere en Cloud DVR-løsning, der gør det muligt for operatørerne at flytte lagring- og optagelses-processer til et netværks- driftscenter eller Cloud.
Industrier
Finansielle tjenester på mobilen: Ericssons Interconnect-løsninger vil blive præsenteret, som sikrer interoperabilitet mellem udbydere af Mobile Wallet og de etablerede betalingssystemer.
Soldrevet bil: Ericsson vil demonstrere hvordan en applikation baseret på Connected Traffic Cloud hjalp Solar Team Eindhovens bil, Stella Lux, til at vinde Cruiser Class of 2015 World Solar Challenge - et 3000 kilometer langt løb på tværs af den australske outback.
Selvkørende biler: Ericsson støtter Volvo Cars' Concept C26, der udforsker forbrug af medier i selvkørende biler, og den nyligt lancerede Volvo S90 med dens brancheførende infotainment og opkoblede tjenester. Begge udstilles på MWC.

Ericsson på Mobile World Congress 2016 (http://www.ericsson.com/events/mwc2016/)
Ericsson vil under Mobile World Congress 2016 i Barcelona fremvise deres unikke indsigt i industrien, de nyeste innovationer og inspirerende diskussioner der vil muliggøre nye forretningsmuligheder.

Vi befinder os midt i transformationen af vores samfund, hvilket vi kalder "netværkssamfundet" (Networked Society): Et samfund, hvor mobilitet, bredbånd og cloud-løsninger muliggør for hver enkelt person og industri at nå deres fulde potentiale. Mulighederne findes overalt og virksomhederne transformerer sig løbende efter den rolle de har valgt at spille i værdikæden og økosystemet i netværkssamfundet.

Mød os i vores hal under MWC (hal 2, stand 2N60) for at høre om 5G, Tingenes Internet (IoT) og cloud-løsninger, og for at debattere hvilke konsekvenser den digitale transformation kan have på mennesker, erhvervslivet og samfundet.

NOTER TIL REDAKTØRER
Download billeder og video i høj kvalitet på www.ericsson.com/press

Ericsson er drivkraften bag Networked Society og verdens ledende inden for kommunikationsteknologi og -tjenester. Vores mangeårige samarbejde med alle verdens førende teleoperatører betyder, at mennesker, industri og samfund i dag kan udnytte deres fulde potentiale og skabe en mere bæredygtig fremtid.

Vores tjenester, software og infrastruktur - specielt inden for mobility, bredbånd og cloud - muliggør at teleindustrien og andre industrier kan forbedre deres forretning, øge effektiviteten, forbedre brugeroplevelsen og udnytte nye muligheder.

Med ca. 115.000 medarbejdere og kunder i 180 lande kombinerer vi global tilstedeværelse med teknologi og lederskab inden for service. Vi yder support til netværk, som forbinder mere end 2,5 mia. abonnenter. 40% af verdens mobiltrafik går gennem Ericssons netværk og vores investeringer i research og udvikling sikrer, at både vores løsninger og vores kunder fortsat indtager en førerposition.

Ericsson blev grundlagt i 1876 og har hovedkvarter i Stockholm, Sverige. I 2014 udgjorde den totale omsætning SEK 228 milliarder (USD 33,1 milliarder). Ericsson er børsnoteret på NASDAQ OMX i Stockholm og på NASDAQ i New York.

Læs mere her

tags: New York, Sverige, internet, bilindustri, Volvo, bilen, OMX, radio, Stockholm, Barcelona, helikopter, omsætning, virksomhed, 2016, erhvervslivet, teknologi, Intel, mobilt bredbånd, kommunikation, innovation, Solar, 2014, værktøj, Gigabit,

Nye stilfulde træpaneler til vægge og lofter


Panelplader fra Huntonit er et rent naturprodukt af høj kvalitet og bidrager til et sundt indeklimaNår boligen trænger til indvendig renovering – eller bare et andet look – er færdigmalede panelplader fra Huntonit en attraktiv løsning til beklædning af vægge. Et rent naturprodukt med et design, der giver mulighed for at ramme en elegant stil. Eksempelvis som vægpaneler med brystning, kendt som klassisk interiør i bl.a. badehoteller og sommerhuse.

Rent naturprodukt til et sundt indeklima
Huntonit panelplader er fremstillet af træ fra PEFC-cerficeret skovdrift i det sydlige Norge. De sammenpressede træfibre er fri for lim og andre tilsætningsstoffer, og bindes sammen af stoffet Lignin, som naturligt findes i træet. Panelpladerne får 4 gange vandbaseret maling fulgt af 1 gang vandbaseret lak. Resultatet er, at de i test har opnået Dansk Indeklima mærkning i bedste klasse hos Teknologisk Institut – og anbefales af Norsk Astma- og Allergiforbund.

Også til gør-det-selv
De penselmalede overflader giver et særligt look, er rengøringsvenlige, tåler fugt og vandsprøjt. Panelpladerne kan benyttes i gang, stue, køkken, soverum og badeværelse – dog ikke i vådzone – måler 62x239 cm og er nemme at montere, også som gør-det-selv. De er slag- og skruefaste, så mindre hylder og lamper kan monteres direkte i pladerne.

Fås også som loftbeklædning og findes i flere design, f.eks. Antik Brilliant, Classique, Plankett og Symfoni. Forhandles af byggemarkeder over hele landet, bl.a. XL Byg, Bygma, Stark og Bauhaus.

Læs mere her

tags: Norge, Teknologisk Institut, byggemarked, Indeklima,

torsdag den 18. februar 2016

Sydkysten klar med millioner til bygge- og anlægsprojekter


På Sydkysten har Køge Kommune og Greve kommune afsat et trecifret millionbeløb til nye spændende bygge- og anlægsprojekter. Og det er muligt at byde ind, når byggeprojekterne kommer i udbud i løbet af 2016. Det var meldingen på Netværket Syds arrangement torsdag d. 21. februar på Brassieret Baum i Køge, der trak fulde huse.Køge kommune bygger løs
Giulia Lorenzen fra Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning indledte aftenens program med at fortælle om de kommende genopretning- og vedligeholdelsesprojekter i Køge i 2016. Alle genopretning – og vedligeholdelsesprojekter udføres som udgangspunkt af ETK Ejendomme eller Anlægsafdelingen - begge afdelinger er en del af Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Giulia Lorenzen fra ETK Ejendomme, der står for byggeteknisk servicering af kommunens bygninger, informerede om de ca. 32 millioner kroner, som forventes at blive brugt i løbet af 2016 til genopretning og vedligeholdelse af kommunens omkring 400 bygninger. Opgaverne er forskellige og bliver udbudt hver for sig eller i "bundter".

Henrik Paaske Kjer fra Anlægsafdelingen kunne herefter fortælle, at Køge Kommune har afsat et trecifret millionbeløb til anlægs- og byggeområdet samt til energiprojekter. En del af projekterne forventes igangsat allerede i løbet af 2016. Ejendoms- og Driftsudvalget afholder møde den 17. februar, hvor man gennemgår og prioriterer projekterne, lød budskabet fra Henrik Paaske Kjer, der samtidig oplyste, at man kan se det samlede anlægsbudget på Køge kommunes hjemmeside.

Hold øje med byggeprojekter i Greve Kommune
Niels Minor Borre fra Greve Kommune fortsatte netværksarrangementet med at gennemgå, hvordan ejendomscenteret i kommunen er organiseret, og hvad kommunen som offentlig bygherre lægger vægt på i forbindelse med indkøb. Herefter fortalte Niels Minor Borre om de bygge- og anlægsprojekter, der forventes udført i kommunen i 2016. Disse omfatter blandt andet renovering af en lang række af kommunens skoler.

Niels Minor Borre opfordrede deltagerne til at gøre sig synlig i kommunens leverandørregister, hvis man er interesseret i at byde ind på de kommende bygge- og anlægsprojekter i kommunen. Han opfordrede samtidig til, at virksomhederne holder øje med kommunens udbud af rammeaftaler for håndværksydelser, som forventes offentliggjort i løbet af 2016.

Arkitekterne Køge informerede om nye projekter på tegnebrættet
Partner i Arkitekterne Køge, Claus Boelsmand, var dagens tredje oplægsholder.
Arkitekterne Køge er hvert år involveret i byggeopgaver for mellem 150 og 250 millioner kroner hovedsageligt på Sjælland. Tegnestuen har 12 medarbejdere og har løst opgaver som totalrådgiver og underleverandører i Køge siden 1977.

Claus Boelsmand fortalte om tegnestuens konkurrenceforslag til Karlstrup Menighedsråd og de forventede planer om udbud af bygningsarbejderne på Kirkens Hus i Trylleskov Strand og nye klasse- og faglokaler og aktivitetsrum på Munkekærskolen for Solrød kommune. Endelig informerede Claus Boelsmand om ejendomsudvikling af ca. 20.000 m2 i Hedelunden i Greve, hvor der i de kommende år opføres op mod 200 boliger fra 1 til 4 etager.

Større handlefrihed ved fakturasalg
Omniveta Finans har specialiseret sig som leverandør af totalservice inden for fakturaadministration, factoring, kreditvurdering og inkasso. Netværket Syd havde derfor inviteret Brian Luplau, key account manager i Omniveta Finans, til at give deltagerne gode råd om, hvordan de som virksomhed kan få adgang til omgående likviditet, opnå en større grad af handlefrihed med mindre kreditrisiko og mulighed for at byde ind på flere og større opgaver via fakturasalg.

Opgavemuligheder under KLAR Forsyning
Frands Søbjerg Hansen fra KLAR Forsyning, der er et fælles forsyningsselskab for Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner, var dagens sidste oplægsholder. Frands Søbjerg Hansen informerede deltagerne om de mange muligheder, der er for service, bemanding og forsyningssikkerhed i forbindelse med sammenlægningen af de fire kommuners forsyningsselskaber.

KLAR Forsyning har 90 ansatte og har hovedsæde i Køge. Virksomheden renser spildevandet i de fire kommuner, håndterer affald i Greve Kommune og står for vand- og varmeforsyning i dele af Køge Kommune.

Det blev et spændende og informativt netværksmøde for de 50 deltagere, som mellem oplæggene havde rig lejlighed til at få talt sammen med oplægsholderne og netværke deltagerne imellem.

Arrangementet sluttede af med servering af lækre tapas-specialiteter fra Brasseriet Baum´s udsøgte køkken og spændende vine fra brasseriets vinoteka, der har udsøgte vine fra hele verden.


Læs mere her

tags: Sjælland, Køge, virksomhed, 2016, Greve, energi, konkurrence,

Debatindlæg: Vækstpakken kan koste forsyningsselskaberne dyrt


Af Jens Moberg, bestyrelsesformand, og Kenneth Norre, administrerende direktør, Landinspektørfirmaet LE34 A/S, Energivej 34, 2750 BallerupSom en del af vækstpakken vil regeringen ophæve de såkaldte ejerskabsrestriktioner og dermed give andre aktører end landinspektørfirmaer mulighed for at fastlægge skel. Forslaget vil efter vores vurdering ikke alene skade retssikkerheden, men også føre til massevis af tvister ved skelsager.

Det er afgørende, at landinspektøren agerer uvildigt, når der for forsyningsselskaber udføres skelafsætninger – og at han eller hun af naboer, borgere og myndigheder opfattes som neutral og fri af uvedkommende interesser. Her forebygger de nuværende regler, at forsyningsselskaberne påføres unødigt besvær og overflødige omkostninger ved eksempelvis skeltvister.

Ved udstykninger afsætter landinspektøren skel mod naboerne, får styr på vejadgangen samt påser, at bebyggelsen ikke er i strid med love, fredningsbestemmelser eller servitutter. Landinspektøren har i denne proces et vigtigt ansvar for objektivt at varetage naboernes interesser og undersøge, om projektet er realiserbart i forhold til lovgivning, private rettigheder og panthaverinteresser. Derfor fastslår den nuværende lovgivning, at han eller hun skal være ansat i et landinspektørfirma og personligt hæfter for fejl.

Modellen har i mange år sikret et velfungerende system, hvor landinspektøren har været garant for en høj grad af fairness i processen og er indgået i et tæt samspil med naboerne, det offentlige og andre interessenter. Regeringen sætter med sit lovforslag hele modellen på spil. Føres planerne ud i livet, kan landinspektøren være ansat hos entreprenører eller hos kommuner og andre bygherrer – og bliver dermed en partsrepræsentant. Hertil bliver den personlige hæftelse afskaffet. Begge dele vil svække retssikkerheden og tilliden til landinspektøren.

Den rapport, der er udarbejdet som del af det lovforberedende arbejde, fastslår, at der i bedste fald kun kan opnås en ganske lille økonomisk effekt ved at ophæve ejerskabsreglerne. Mens gevinsten således er udokumenteret, er det ifølge selvsamme rapport hævet over enhver tvivl, at forslaget vil påføre samfundet ekstra udgifter og administrative byrder.

Vi har i dag et velfungerende samarbejde mellem landinspektørbranchen, forsyningsselskaberne, borgerne og det offentlige. En samarbejdsmodel, som i vores optik sikrer den rette balance mellem konkurrence, kvalitet og professionalisme. Det betyder blandt andet, at vi i Danmark har et fåtal af retssager om skel sammenlignet med vore nabolande.

Alt i alt vil vi som samfund være bedst tjent med at opretholde den nuværende model – af hensyn til både effektivitet, retssikkerhed og bureaukratiforebyggelse.



tags: retssag, Danmark, direktør, økonomi, bestyrelsesformand, lovgivning, regeringen, retssikkerhed, omkostninger, regering, Ballerup, konkurrence, kaffe,

onsdag den 17. februar 2016

Byggeriet omsatte for 218 mia. kr. på hjemmemarkedet i 2015


Facit for bygge- og anlægsbranchens 2015-omsætning på hjemmemarkedet landede på 218,1 mia. kr. Procentvis er der tale om en moderat vækst på 4,2 pct. i forhold til 2014. Det er en lavere vækstrate end tidligere forventet, men det ændrer ikke på, at 2015 har været et ganske godt år for byggerietDanmarks Statistik har udsendt foreløbige tal for omsætningen på hjemmemarkedet baseret på virksomhedernes momsindberetninger for december. Dermed kan der også gøres en samlet - om end foreløbig - status for erhvervslivets indenlandske omsætning i 2015.

- Omsætningstallene fra Danmarks Statistik er blevet nedjusteret, og de foreløbige tal viser en ganske beskeden nominel omsætningsvækst for det samlede erhvervsliv på blot 1,1 pct. i forhold til 2014. Hvis de tal holder stik også efter de kommende måneders konsolidering, er det en stor skuffelse for dansk økonomi, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, og uddyber:

- Den hidtidige vurdering har nemlig været, at hjemmemarkedet endelig i 2015 begyndte at agere vækstmotor og dermed formåede at kompensere for den sløje eksportudvikling sidste år. Men vi har jo desværre også allerede set negative BNP-tal for 3. kvartal 2015 og senest en kraftig nedjustering af prognoserne for både 2015 og 2016 fra de økonomiske vismænd, siger Bo Sandberg.

Ifølge Danmarks Statistik er det hoteller, restauranter, rejsebureauer, rengøring og finanssektoren, der sammen med bygge- og anlægsbranchen trækker omsætningsudviklingen i positiv retning.

- Byggeomsætningen i 2014 er blevet opjusteret, og 2015-tallene er blevet nedjusteret. Det giver en lavere procentvis vækst i 2015 end tidligere forventet. I alt omsatte byggeriet for godt 218 mia. kr. på hjemmemarkedet i 2015, og det indebærer en moderat vækst på 4,2 pct. i 2015, siger Bo Sandberg.

- Nedjusteringen i byggeriets omsætningsvækst ændrer ikke på, at 2015 har været et godt år for byggeriet, også selv om der fortsat er langt til fordums styrke og endnu længere til overophednings- og bobletendenser, siger cheføkonomen.

I 2015 har byggeriets beskæftigelses- og omsætningsudvikling fulgtes pænt ad. Der er kommet 7.100 flere beskæftigede svarende til en procentvis vækst på 4,8 pct., der matcher den indenlandske omsætningsvækst på 4,2 pct.

- Normalt skulle det forventes, at omsætningen vokser lidt kraftigere end beskæftigelsen, men vi ser i øjeblikket tendenser til, at virksomhederne gør ekstra meget for at holde på den eksisterende arbejdskraft med udsigten til bedre tider og større rekrutteringsudfordringer. Derfor steg beskæftigelsen i 2015 tilsyneladende ligeså meget som omsætningen, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Dansk Byggeris årlige konjunkturprognose for 2016 og 2017 udkommer senere i februar.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, økonomi, december, Danmarks Statistik, Nedjustering, omsætning, virksomhed, finanssektor, 2016, erhvervslivet, moms, arbejdskraft, beskæftigelse, rejsebureau, 2014,

tirsdag den 16. februar 2016

Ambassadørkoncept giver løft til SMV´ers eksport


I foråret 2015 uddannede Eksport Kredit Fonden en række eksportambassadører hos blandt andet Jyske Bank. Ambassadørerne skal fremme især mindre og mellemstore firmaers internationale vækstmuligheder, og allerede nu giver indsatsen bonus.Man har et fantastisk produkt, som man gerne vil sælge i andre lande, men hvordan skaffer man den risikovillige kredit, der skal til for at få produktet ud over rampen Præcis det spørgsmål stiller i tusindvis af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) sig, og nu er mange af dem kommet betydeligt tættere på svaret.

Eksport Kredit Fonden (EKF) har intensiveret sit samarbejde med landets største banker, der i løbet af 2015 har fået uddannet særlige eksportambassadører med stor indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF. Bankerne er virksomhedernes naturlige økonomiske sparringspartner, og derfor er det ifølge EKF optimalt, at man starter med at klæde dem ordentligt på. Inden ambassadørkonceptet var det nemlig ofte for svært at få bygget bro mellem de mindre virksomheder og banker på den ene side og EKF på den anden side, men det er blevet nemmere nu, og det har da også materialiseret sig i nogle håndgribelige beviser:

– Vi har via eksportambassadørerne i bankerne sikret ekstra kreditter til SMV'er for mere end 50 millioner. Vel at mærke kreditter, som sandsynligvis ellers aldrig ville være givet. Det har allerede nu skabt vækst i samfundet, og vi forventer, at samarbejdet med bankerne vil sikre SMV'erne kreditter for et endnu større beløb de kommende år, når ordningen er fuldt implementeret, siger Kim Richter, der er direktør for SMV-afdelingen hos EKF.

Godt for samfundet

Hos Jyske Bank, der har uddannet 25 eksportambassadører, er der også stor tilfredshed med de nye tiltag: – I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for mange firmaers vækst. Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv de mindste danske virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt samfundsøkonomisk element, forklarer Rune Møller, der er forretningsdirektør i Jyske Bank Erhverv.

Direktøren påpeger, at danske virksomheder oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder – også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.

En af de virksomheder, der har haft stor glæde af konceptet, er handelsfirmaet Senobis fra Næstved. Virksomheden manglede likviditet til et eksportfremstød i Grønland, og det hjalp Jyske Bank i samarbejde med EKF med at finde en løsning på.

– Vi fik en livgivende kredit til et nyt forretningsområde, som vi har igangsat med succes. Der er skabt ti nye arbejdspladser direkte på grund af kreditten, og vi ville aldrig selv have haft mulighed for at rejse tilstrækkelig likviditet til den hurtige vækst. Vi ville heller aldrig have fundet ud af muligheden med EKF, hvis det ikke var for Jyske Bank, siger direktøren for Senobis, Thomas Skov.

Senobis beskæftiger cirka 45 medarbejdere i dag, og yderligere ti forventes at komme til i 2016 på grund af kreditten.

Fakta: Jyske Bank A/S er Danmarks tredjestørste bank med over 4.000 medarbejdere og cirka 200.000 aktionærer. Banken tilbyder finansielle løsninger til både privatpersoner og erhvervskunder i sine 100 danske og fire udenlandske afdelinger.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, økonomi, Næstved, Næstved, Jyske Bank, udland, Grønland, virksomhed, 2016, samfundsøkonomi, privatperson, Fakta, kaffe,

Mos hører til i skoven – få en flot plæne med nyheder fra TEXAS


TEXAS har udvidet sortimentet af mosfjernere – vælg mellem den nye Pro Cut 420 eller køb en 60 cm mosfjerner som tilbehør til Handy Sweep.Årets nyhed inden for bekæmpelse af mos
Efter stor succes med Pro Cut serien præsenterer TEXAS nu et nyt medlem af familien: Pro Cut 420, der både fjerner mos og ilter plænen. I modsætning til seriens andre vertikalskærere har Pro Cut 420 faste knive, der giver mindre skade på plænen. Derudover er det den første vertikalskære med valgfri opsamler eller bagudkast – en perfekt til den kræsne haveejer.

En af de største walk-behind mosfjernere set i Danmark
TEXAS har udviklet mosfjerner til den velkendte Handy Sweep og gjort det muligt at klare plænen med 60 cm arbejdsbredde og masser af maskinkræft. Handy Sweep mosfjerner renser plænen med fjedre, og så kan den selvfølgelig sidestilles ligesom alt andet tilbehør til Handy Sweep, så mosset samles i siden og er hurtig at rive sammen.

Bliv klogere på mosbekæmpelse med TEXAS
Når frosten begynder at slippe, er det tid til at gå i gang med havearbejdet, så her er 3 essentielle råd til at komme mosset kvit: 1) fjern mosset med en mosfjerner eller vertikalskære, 2) så nyt græs på bare områder, (3 husk at græs har brug for optimale vækstbetingelser for at overgå mos. Optimal vækst betyder så meget sol som muligt, og er der tendens til våde områder, så se om ikke de kan mindskes. Derudover skal græsset ikke klippes for ofte eller for kort, da dette øger vækstbetingelserne for mos. Vandkamp er ikke den eneste kamp, der udkæmpes i de danske haver – græs, der vokser godt, er den bedste mosbekæmpelse.

TEXAS EQUIPMENT designer og producerer maskiner og udstyr til at holde
have, park, jord og skov. Vores innovative designfilosofi har siden 1960 været
omdrejningspunktet i udvikling af teknologi og udstyr til at holde og pleje
udendørsarealer for både private og professionelle.

Læs mere her

tags: Danmark, teknologi,

søndag den 14. februar 2016

Uskønne politiske markeringer om Femern-forbindelsen


Danske Anlægsentreprenører er bekymret over politikernes håndtering af danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og kalder det uklogt, at politikere begynder at drage konklusioner, før de har set den redegørelse, der er på vej om Femernforbindelsen. Det tjener kun til at skabe usikkerhedFemernforbindelsens bygherre arbejder på en redegørelse om projektet, som transportminister Hans Christian Schmidt har bestilt. Resultatet er endnu ikke kendt, men redegørelsen er på trapperne og vil indeholde et eksternt review af anlægsøkonomien.

- Det er en gåde, at politikere, som vi forventer, kan tage beslutninger med køligt overblik, kommer med udtalelser om, at projektet vakler og måske slet ikke skal gennemføres. Det er uskønt og uværdigt ikke at afvente redegørelsen, men i stedet skynde sig at så tvivl om projektet, før der er et grundlag at tage stilling til, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Der har været en lang og grundig forhandling mellem de bydende konsortier og bygherren Femern A/S siden de første bud blev præsenteret. Resultatet af forhandlingerne er ikke blevet offentliggjort, men signalerne fra politikerne har tidligere i forløbet peget på, at de opnåede resultater har været gode og tilfredsstillende. Den væsentligste usikkerhed er stadig de tyske godkendelser.

- Det er en faktor, vi skal holde øje med, men godkendelserne på den tyske side kan man håndtere i kontrakter med entreprenørkonsortierne, og det må også forventes, at den kommende redegørelse vil komme med en løsning på det punkt. Så lad os nu se lidt professionel ageren hos politikerne og deres forvaltning af Femernprojektet. Måske bliver de politiske mørkemænd slemt skuffede. Det har man lov at håbe på, slutter Niels Nielsen.

Læs mere her

tags: direktør, politi, økonomi, transportminister,

lørdag den 13. februar 2016

Nu skal vejen til grøn omstilling kortlægges


Byggebranchen vil nu omsætte analyser og praksis i en såkaldt roadmap, der skal være retningsgivende og komme med bud på bygningers rolle i den grønne omstillingEnergifonden afsætter nu midler til en kortlægning af bygningers rolle i den grønne omstilling – en såkaldt roadmap. Innovationsnetværket InnoByg er sekretariat for projektet, som vil inddrage byggeerhvervet, energibranchen og styrelser i arbejdet.

Der er tre fokusområder for roadmappen. For det første at finde det rette miks mellem energibesparelser i bygninger og udbygning af energisystemet med vedvarende energi. For det andet at finde ud af, hvor bygningsreglementet med fordel kan strammes i de kommende år. Og for det tredje at tage bestik af de direktiver fra EU, der betyder noget for bygninger og energiforsyning i forhold til den grønne omstilling.

- Tilbage i 2013 blev der lanceret en strategi for energirenovering af bygninger. Det skete på baggrund af en lang række analyser og beregninger af omkostninger og effekter ved energieffektivisering af bygningsmassen. I arbejdet med roadmappen vil det basisarbejde naturligvis blive inddraget, forklarer direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, der er én af initiativtagerne til arbejdet med roadmappen.

Siden lanceringen af strategien for energibesparelser i bygninger har der imidlertid været stille på området. Bygge- og energibranchen har afventet udspil fra det nye parlamentariske grundlag i forhold til, hvilken rolle energieffektivisering af bygninger skal spille i den grønne omstilling.

- Og det vil vi med roadmappen nu spille ind til. Vi bygger videre på den forståelse, at bygninger er en integreret del af energisystemet. Samtidig lægger vi op til at få lavet en analyse baseret på fakta om økonomien ved at reducere energiforbruget i bygninger, henholdsvis at udbygge vores vedvarende energiforsyning, siger Michael H. Nielsen og tilføjer:

- Vi forventer også, at det vil være muligt, via fx workshop med deltagelse af fagfolk, at opstille langsigtede mål i forhold til bygningsreglementets krav. Her skal der fremover ses på både energiforbrug, sundhed og bæredygtighed. Den danske tradition med at melde kommende krav ud i god tid er med til at stimulere innovation af produkter og løsninger. Den tradition skal gerne fortsætte, og det skal roadmappen for bygningers rolle i den grønne omstilling gerne understøtte.

Læs mere her

tags: direktør, økonomi, 2013, EU, energiforbrug, omkostninger, energi, strategi, innovation, energisystem,

Danmarks største kranfirma flytter ind på Nordfalster


Månedsmagasinet Erhverv og Kultur for februar - på tryk og online – er nu postomdelt og tilgængeligt på erhvervogkultur.netDanmarks største kranfirma flytter ind på Nordfalster
Stigende aktiviteter i bygge- og anlægsindustrien på Lolland-Falster ligger til grund for BMS – Danmarks største kranfirma – netop har etableret afdeling hos Business Park Falster ved Nørre Alslev.

Nørregade Teatret har jubilæum og succes
Der er gang i billetsalget på Nørregade Teatret i Maribo. Sidste sæson var en kanonsucces, det samme var årets Nytårskoncert – og allerede nu er der solgt godt til sommerens friluftsforestilling i Hylddalen i Bangs Have. I år fejrer Nørregade Teatret 25 års jubilæum.

Arkitektoniske mesterværker i Nakskov
Bygningsarkitekt Ejnar Ørnsholt har sat afgørende præg på bybilledet i Nakskov og flere steder på Lolland. Bogudgivelse på vej i anledning af Nakskov 750 års jubilæum.
Interview med bogens forfatter, arkitekt Flemming Skude.

Middelaldercentret har i år 25 års jubilæum.
Erhverv og Kultur har opfordret centret til at lave et tilbageblik på disse 25 år, hvor centret blev skabt med utrolig stor lokal opbakning og aktiv medvirken. I de kommende numre vil der komme små vignetter, der fortæller om centrets historie, og sidst på året ser vi på centrets fremtid, og hvad det evt. kan udvikle sig til.

ERHVERV OG KULTUR er et gratis magasin, der udelukkende fortæller de positive historier fra kultur- og erhvervslivet på Lolland-Falster. Magasinet ønsker at profilere Lolland-Falster som en landsdel i økonomisk vækst. Magasinet bliver postomdelt til ca. 6.500 virksomheder - kontorer, butikker og jordbrugere i kommunerne Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Desuden bliver det sendt til samtlige landsdækkende medier.


Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, Lolland-Falster, virksomhed, Lolland, koncert, erhvervslivet, billetsalg, Vordingborg, forfatter,

fredag den 12. februar 2016

Er opsvinget slut før det kom i gang


Dansk Byggeri kalder det dramatisk, men ikke spor overraskende, at Det Økonomiske Råd nu nedjusterer den forventede BNP-vækst til 1,1 procent for 2016. Det er næsten en halvering af rådets vurdering fra vismandsrapporten i oktoberDer har været mange væsentlige økonomiske begivenheder siden seneste vismandsrapport i oktober, og der er stadig længe til den næste ordinære rapport i maj. På den baggrund har DØR, med den nye overvismand Michael Svarer i spidsen, udarbejdet en opdatering af formandskabets konjunkturvurdering og vurdering af de offentlige finanser - dog uden politikanbefalinger.

- Vi hilser vismændenes initiativ med en opdateret økonomisk prognose uden for de normale terminer velkommen. Det er en fin, proaktiv tilgang til spørgsmål om fx oliepris og flygtningestrømme, om end der ikke er tale om begivenheder, der i økonomisk dramatik tåler sammenligning fx med finanskrisens udbrud i 2008, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri og fortsætter:

- Det er en markant nedjustering af vismændenes vækstskøn både for 2015 og for i år. Og hvis den økonomiske vækst endnu engang skuffer med et sløjt plus på kun 1,1 pct. i 2016, så kan vi føje endnu et år til den føljeton af nedjusterede vækstprognoser, der nu har varet i seks år. Ganske vist er arbejdsmarkedet stadig den kraftige solstråle i det økonomiske tusmørke, men det er et åbent spørgsmål, om opsvinget er slut, før det for alvor kom i gang

Dansk Byggeri mener, at halveringen af vækstprognosen for 2016 tydeligt illustrerer, at dansk økonomi endnu ikke er i et selvbærende opsving. Vi har formentlig lagt finanskrisen bag os, men vi befinder os stadig i et lavvækstpræget Ingenmandsland forud for et eventuelt decideret opsving. Derfor er det også nødvendigt med en mere offensiv investeringspolitik.

- Set i det lys er det beklageligt, at der skrues ned for ambitionerne på investeringsområdet. Et dyk i de offentlige investeringer på 7,0 procent i 2016 kan naturligvis mærkes. Vi er bekymrede over udskydelsen af fx Storstrømsbroen, letbanen i Ålborg og Femern-forbindelsen. Vi advarer mod at tro, at man kan finjustere aktivitetsvirkningen af de offentlige investeringer og anbefaler, at der bliver kigget på investeringerne i forhold til, om de giver tilstrækkelig samfundsmæssig forrentning.

DØR har i den nye ekstraordinære prognose også skruet kraftigt ned for forventningen til de private erhvervsinvesteringer både i 2016 og i 2017, og selv med de nedjusterede skøn er det Dansk Byggeris vurdering, at DØRs investeringsforventninger på +4,8 pct. i 2016 og +6,4 pct. i 2017 er til den optimistiske side.

- I det lys er det sænkede ambitionsniveau i offentlige investeringer så meget desto mere beklageligt, når der langt fra er en garanti for, at de private investeringer i stedet vil rejse sig som en Fugl Føniks. Sagt på en anden måde er det ærgerligt, at man skruer ned for de offentlige investeringer før de private har rejst sig, slutter Bo Sandberg.

Dansk Byggeri er enige med DØR i udsigterne til et gradvis forøget pres på arbejdsmarkedet, men understreger, at der endnu ikke er grund til at tale om generelle flaskehalse i byggeriet.

Læs mere her

tags: 2008, politi, finanskrisen, økonomi, 2016, arbejdsmarked,

Nyt ergonomisk værktøj til håndværkere


Wiha viser innovativt produktsortiment efter de højeste ergonomiske standarder. Den Internationale Værktøjsmesse i Køln/Tyskland danner rammen for Wihas præsentation til temaet "Sundhed og top-innovationer" – Hal 10.1, stand-nr. F-001/G-002.På dette års Værktøjsmesse i Køln fra 06. – 08. marts 2016 demonstrerer håndværktøjsproducenten Wiha endnu en gang innovativ formåen og et visionært blik på fremtiden.

Fokus vil fordele sig ligeligt på brugerorienterede produktnyheder og komplet nye salgskoncepter til handlen som professionel hjælp til sell-out. Men det er ikke det hele. Messen i Køln skaber samtidig også rammen for Wihas præsentation til temaet ergonomi og effektivitet. Som førende global producent af håndværktøj tildeles Wiha det internationalt anerkendte mærke"AGR" (Aktion Gesunder Rücken e.V) for virksomhedens ergonomiske koncept på håndtagsstørrelserne til skruetrækkere og Inomic-tænger og -sideafbidere. I løbet af tre dage på messen vil det interesserede fagpublikum blive præsenteret for netop disse produkters dokumenterede, positive effekt på sundheden.

Brugere inden for en lang række forskellige håndværks- og industribrancher skal hele tiden være klar til at møde de nye udfordringer, som et marked i konstant forandring byder på: Det er en betingelse for, at arbejdet til stadighed udføres fagligt korrekt og dermed også for fortsat succes. Her er det ikke kun kravet til øget effektivitet, der spiller en vigtig rolle. Endnu vigtigere er bevarelsen af brugerens sundhed. Netop til det behov er Wiha leverandør af en overbevisende løsning med uafhængig medicinsk verifikation: Ergonomisk håndværktøj, der beskytter brugeren og samtidig bevarer sundheden.

Allerede i november 2015 blev effekten af de ergonomiske håndtagsstørrelser til skrutrækkere samt det ergonomiske Inomic-håndtagskoncept til tænger bekræftet af AGR og belønnet med foreningens anerkendte mærke. Efter en lang række omfattende test og undersøgelser af uafhængige læger og fagterapeuter er den sundhedsbevarende effekt nu også dokumenteret. Wihas håndtagskoncepter giver brugeren mulighed for en længere, mere behagelig og frem for alt smertefri arbejdstid. Dermed har specialvirksomhederne mulighed for at minimere antallet af fraværstimer og de dermed forbudne ekstraomkostninger.

Fagpublikummet kan ikke blot glæde sig over den AGR-certificerede Inomic-tang-genereation og skrutrækker-serien SoftFinish, SoftFinish electric, SoftFinish ESD og MicroFinis. De besøgende kan også få et godt indtryk af en lang række andre håndværtøjsløsninger fra Wiha, der alle scorer højt på parametre som tids- og omkostningsbesparelser, funktionalitet og øget effektivitet.
Nye sell-out-koncepter giver maksimal hjælp til handelspartnerne

For virksomheden Wiha er det et prioriteret ønske at styrke de strategiske handelspartnere og forberede dem på fremtidige markedskrav. Her er det fremadrettede blik særligt vigtigt for at kunne møde forandringerne på et dynamisk marked. Det er grunden til, at håndværktøjsspecialisten Wiha på dette års messe også præsenterer unikke og nye salgskoncepter, som skal give partneren maksimal hjælp til sell-out. For Wiha er kombinationen af succes og tilfredse kunder uløseligt bundet sammen med handel og salg.

Wiha glæder sig til at møde et interesseret fagpublikum i Hal 10.1, stand-nr. F-001/G-002.

Om Wiha
Wiha er en førende producent på verdensmarkedet af håndværktøj til professionelle samt til industri

Læs mere her

tags: Tyskland, medicin, virksomhed, 2016, omkostninger, strategi, innovation, arbejdstid, værktøj,

torsdag den 11. februar 2016

Følg disse 5 råd til en økonomisk sund virksomhed og undgå konkurs


I 2015 var 58% af de virksomheder, som gik konkurs enkeltmandsvirksomheder. Når en enkeltmandsvirksomhed går konkurs, er det også indehaveren personligt der rammes. Men med 5 enkelte råd er sandsynligheden for at føre en økonomisk sund virksomhed og dermed styre uden om en konkurs større.I 2015 var 58% af de virksomheder, som gik konkurs, virksomheder uden ansatte, mens 36% havde 0-9 ansatte og 6% ramte virksomheder med 10 ansatte eller derover*.

Når en enkeltmandsvirksomhed går konkurs, er det ikke kun virksomheden men også indehaveren personligt, der rammes af konkursen. Ejeren hæfter for alle forpligtelser, og en konkurs omfatter alle de aktiver, som indehaveren ejer - både erhvervsaktiverne og de private aktiver, f.eks. privatboligen.

Når en virksomhed går konkurs, kan det skyldes udefrakommende forhold, f.eks. svigt i afsætningen af virksomhedens varer på grund af krise i samfundet. Men du kan selv gøre noget for at sikre en økonomisk sund virksomhed, som er bedre rustet til f.eks. en krise i samfundet.

Hvad kan du selv gøre, hvis krisen kradser og konkursen truer
Der er meget, som en ejer af en enkeltmandsvirksomhed, kan gøre for at stå bedst muligt imod en konkurs, selv om virksomheden rammes af krise.

Her er 5 gode råd, som kan bidrage til en økonomisk sund virksomhed, og som kan være med til at hjælpe din virksomhed igennem krisetider.

- Brug tid og kræfter på at udarbejde realistiske drifts- og likviditetsbudgetter og på at følge op på, om budgetterne holdes. Hvis du hele tiden har styr på budgettet, har du optimal mulighed for at justere din virksomhed, hvis der er nogle forudsætninger, som viser ikke at holde.

- Sørg for at have en god og tæt dialog med din bank og dine rådgivere – revisor og advokat. Din bank vil højst sandsynligt være langt mere tilbøjelig til at hjælpe dig igennem en økonomisk krise, hvis banken har tillid til, at du spiller med åbne kort og deler alle relevante oplysninger med dem.

- Før du gældsætter dig, bør du få rådgivning om, hvilken finansieringsform der passer bedst til netop din virksomhed. Hvis du har en fast ejendom med friværdi, kan realkreditlån være det rigtige. Hvis din virksomhed har mange debitorer, kan fakturabelåning være en fordelagtig finansieringsform. Og måske bør du overveje at lease dit driftsmateriel i stedet for selv at eje det.

- Følg tæt op på, om dine kunder betaler dine fakturaer. I nogle tilfælde, særligt inden for visse brancher, kan det desuden være relevant at overveje, om din kunde skal betale et á conto beløb til dig, før du påbegynder dit arbejde. Hvis først konkursen indtræder, viser det sig ofte vanskeligt at inddrive det konkursramte firmas udestående fordringer.

- De fleste har hørt om den ikke særlige glorværdige "kone-finte", hvor aktiver bringes i kreditorly hos ægtefællen, når der er udsigt til, at virksomheden er ved at gå ned. Sådanne dispositioner vil under en efterfølgende konkurs ofte blive ramt af omstødelse. Der er på den anden side ikke noget odiøst i, at du og din ægtefælle i forbindelse med oprettelse af din erhvervsvirksomhed eller på et andet tidspunkt, før virksomheden er kommet i økonomiske vanskeligheder, overvejer, om den måde I ejer jeres aktiver på, er den mest hensigtsmæssige. Husk i den forbindelse at gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver, at der tinglyses en gaveægtepagt.

Du bør desuden løbende overveje og drøfte med din revisor og advokat, om enkeltmandsvirksomhed stadig er den bedste virksomhedsform for dig, eller om det giver mening at omdanne enkeltmandsvirksomheden til et kapitalselskab.

*Kilde: Danmarks Statistik

Læs mere her

tags: Danmark, økonomi, konkurs, Danmarks Statistik, virksomhed,

Element i regeringens vækstpakke skader retssikkerheden – og koster skatteyderne dyrt


Af Jens Moberg, bestyrelsesformand, og Kenneth Norre, administrerende direktør,Landinspektørfirmaet LE34 A/S, Energivej 34, 2750 BallerupSom en del af vækstpakken vil regeringen ophæve de såkaldte ejerskabsrestriktioner og dermed give andre aktører end landinspektørfirmaer mulighed for at fastlægge skel. Forslaget vil efter vores vurdering ikke alene skade retssikkerheden, men også føre til massevis af tvister ved skelsager.

Ved udstykninger afsætter landinspektøren skel mod naboerne, får styr på vejadgangen samt påser, at bebyggelsen ikke er i strid med love, fredningsbestemmelser eller servitutter. Landinspektøren har i denne proces et vigtigt ansvar for objektivt at varetage naboernes interesser og undersøge, om projektet er realiserbart i forhold til lovgivning, private rettigheder og panthaverinteresser. Derfor fastslår den nuværende lovgivning, at han eller hun skal være ansat i et landinspektørfirma og personligt hæfter for fejl.

Den model har i mange år sikret et velfungerende system, hvor landinspektøren har været garant for en høj grad af fairness i processen og er indgået i et tæt samspil med naboerne, det offentlige og andre interessenter.

Regeringen sætter med sit lovforslag hele modellen på spil. Føres planerne ud i livet, kan landinspektøren være ansat hos bygherrer, entreprenører eller ingeniører – og bliver dermed en partsrepræsentant. Hertil bliver den personlige hæftelse afskaffet. Begge dele vil svække borgernes retssikkerhed og tilliden til landinspektøren.

Den rapport, der er udarbejdet som del af det lovforberedende arbejde, fastslår, at der i bedste fald kun kan opnås en ganske lille økonomisk effekt ved at ophæve ejerskabsreglerne. Mens gevinsten således er udokumenteret, er det ifølge selvsamme rapport hævet over enhver tvivl, at forslaget vil påføre samfundet ekstra udgifter og administrative byrder.

Vi har i dag et velfungerende samarbejde mellem landinspektørbranchen, borgerne og det offentlige. En samarbejdsmodel, som i vores optik sikrer den rette balance mellem konkurrence, kvalitet og professionalisme. Det betyder blandt andet, at vi i Danmark har et fåtal af retssager om skel sammenlignet med vore nabolande.

Alt i alt vil vi som samfund være bedst tjent med at opretholde den nuværende model – af hensyn til både effektivitet, retssikkerhed og bureaukratiforebyggelse.



tags: retssag, Danmark, direktør, økonomi, bestyrelsesformand, lovgivning, regeringen, retssikkerhed, regering, Ballerup, konkurrence, kaffe,

tirsdag den 9. februar 2016

Få styr på varmen i kulden


Kulden har bidt sig fast, og det er tid til at tænde for varmen. Hvad enten du fyrer op i brændeovnen, tænder for radiatorerne, eller har gang i varmepumpen, er der fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder. NRGi guider dig her til at få bedre styr på varmen i kulden.Både el- og varmemåler arbejder på højtryk, hvor der varmes ekstra godt op i de danske hjem. Ifølge energiselskabet NRGi bruges hele 40 % af årets varmeforbrug alene i vintermånederne, så lige nu er et særlig godt tidspunkt at kende fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder.

Den gængse

Fjernvarme er den mest almindelige forsyningskilde til varmen i danske hjem. Når du har fjernvarme, forsynes du med varme fra det nærmeste vand/varmeværk. Forsyningen sørger for, at du altid har varme, og du kan blot skrue op for termostaterne i huset. Det giver varme uden lugtgener, og du er fri for skorstensfejning, eftersyn af fyr eller varmepumpe. Omvendt er du afhængig af forsyningen, skal betale rumafgift og målerleje, og så er prisen på fjernvarme forskellig, alt efter, hvor du bor i landet. Endelig er det ikke alle, der har mulighed for at få fjernvarme.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at stille termostaterne på samme styrke i de rum, du ønsker opvarmet. Øvrige rum bør holdes lukket. Sluk for termostater, når du lufter ud.

Fra kold luft til varme i stuen

Varmepumpen er et udbredt alternativ til fjernvarmen. Boligen opvarmes ved, at pumpen overfører energien fra jord eller luften udefra til det vandbårne anlæg i huset. Varmepumpen gør dig uafhængig af den kollektive varmeforsyning, men du er omvendt afhængig af elforsyningen, da pumpen bruger strøm. Varmepumpen har et højere lydniveau end fx fjernvarme, og pumpen fylder en del. Der findes to typer varmepumper, luft til luft og luft til vand, hvor førstnævnte vil være et godt supplement til fx brændeovn.
Når du varmer op med varmepumpe, får du strømmen billigere, da du får nedslag i elprisen, og dermed kan det være den billigste løsning. Varmepumpen kræver et årligt eftersyn.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at indstille pumpen på den korrekte varmekurve. Spørg teknikeren til råds ved dit årlige eftersyn.

Den hyggelige

Der findes ikke noget hyggeligere end at tænde op i brændeovnen, når vinden rusker og regn eller sne falder. Brændeovnen udmærker sig ved at give høj varme lokalt og relativt hurtigt, men til gengæld har den vanskeligt ved at fordele varmen i huset. Derfor bør den suppleres af en opvarmningskilde som fx en varmepumpe for at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt. Endelig kan det være svært at styre varmen, og det kan svine eller give lugtgener.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: (Afhænger af, om der er andre varmekilder, og hvor ofte den bruges.) Har man ikke adgang til brænde, kan man købe et palletårn med brænde. Det koster typisk mellem 1500-2000 kr.

Spareråd til vinter: Har boligen endnu en varmkilde som fx en varmepumpe, bør du bruge denne mest, og anvende brændeovnen, når det er nødvendigt med høj varme lokalt omkring brændeovnen. Udskift brændeovnen, hvis den er over 10 år gammel til en, der er mere effektiv og mindre forurenende.

Den dyre

Der er stadig mange ferieboliger og enkelte helårs-boliger uden adgang til fjernvarme, der bruger strøm til at opvarme boligen gennem el-radiatorer eller gulvvarme. Elvarmen fylder ikke meget, og du kan glæde dig over, at huset hurtigt varmes op. Elvarme er billigt at installere, men til gengæld er det den dyreste opvarmningsform, og derfor kan det ofte betale sig at få udskiftet eller at få installeret en supplerende og billigere løsning som en varmepumpe.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 16.000-21.600

Spareråd til vinteren: Har du en supplerende varmekilde, bør du få varmen mest muligt fra denne. Husk at slukke elvarmen ved udluftning, da det er særlig dyrt at fyre for fuglene med denne opvarmningsform.

Den gammeldags

Det har været under udfasning siden 2012, men man ser stadig ældre huse og boliger på landet med olie/gasfyret som opvarmningsform. Fra i år forbyder loven installering af olie og gasfyr i nye huse og bygninger, medmindre, der ikke er andre muligheder. Med olie- eller gasfyr er du uafhængig af forsyningsnettet, men til gengæld er du underlagt konjunkturer for verdensmarkedet, hvorfor din varmeudgift kan variere kraftigt. Et oliefyr er nemt at installere og giver høje temperaturer i hjemmet. Til gengæld fylder og støjer fyret, og med den igangværende udfasning, kan man ikke forvente nogen større teknisk udvikling af fyret.

Spareråd til vinteren: Udskift varmekilden til fjernvarme eller varmepumpe, hvis du har mulighed for det.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 11.200-15.000

Tal og fakta

Der er taget udgangspunkt i et almindeligt parcelhus på 140 kvm. med energimærke B med afsæt i Energistyrelsens energimærkeskala for gennemsnits-boligen.

NB! Udgifterne er vejledende og teoretiske eksempler.

Om NRGi

NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af de klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. NRGi tæller divisionerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management) samt Vedvarende Energi.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, fjernvarme, 2012, energi, Management,