torsdag den 31. januar 2013

Møbelsnedker fra Jönsson Invent a/s vinder 1. plads ved DM i Skills

Rune Voldum, som er møbelsnedker hos Jönsson Invent a/s, kan nu kalde sig Danmarksmester i sit fag, efter at han i lørdags vandt 1. præmien i møbelsnedkeri ved DM i Skills. Det betyder, at han skal videre til finalen i VM i Skills, som finder sted i Leipzig i juli 2013.

- Det har været helt vildt fantastisk at være med og jeg er super glad for at være Danmarksmester i mit fag. Nu går jeg en tid i møde med hård træning, hvor jeg skal styrke mine teknikker og have mere ro på mig selv, fortæller en glad Rune Voldum.

Fra samme firma deltog møbelsnedkerlærling Jesper Rasmussen, som udmærkede sig med en flot 3. plads. Jesper modtog desuden Miljøprisen for at holde det rent og støvfrit på sin arbejdsplads.

Skills-factor og hjerteblod

DM i Skills kårer hvert år landets dygtigste lærlinge og elever fra de danske erhvervsuddannelser. Deltagerne har 20 timer fordelt på tre dage til at løse en given opgave inden for deres fag.

Efter tre dage med masser af godt håndværk og tusindvis af besøgende blev 42 vindere i år udråbt som Danmarksmestre. Skills Denmark skriver, at Skills-mestrene har ...udvist enestående talent, og de mere end 250 deltagere fra erhvervsuddannelserne har alle vist, at de i den grad har ægte Skills-factor .

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der er æreshåndværker i Aarhus, overrakte præmierne til de unge talenter.

- Jeg ser, at I alle lægger en kæmpe energi og alt jeres hjerteblod i jeres arbejde. Sådan skal det være. Det er sådan, vi vil have det, sagde Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til deltagerne.

Nye udfordringer til WorldSkills

For Rune Voldums vedkomne betyder finalepladsen i VM, at der skal trænes nye udfordringer. Møblerne til World Skills er en anden type og mere internationale, end han er vant til. Opgaven udleveres seks uger før og som en ekstra udfordring ændres den 30% før konkurrencestart.

WorldSkills finder sted 2. - 7. juli 2013.

Læs mere her

tags: Danmark, uddannelse, 2013, energi, erhvervsuddannelser, lærling, konkurrence,

Papirisolering er vejen frem

Papirisolering har været kendt på det danske marked længe. Men nu lancerer Dansk Papirisolering en helt ny generation af papirisolering både i granulatform og i måtter som et billigt, miljøvenligt og effektivt alternativ til traditionelle isoleringsprodukter. Papirisolering i måtter er noget helt nyt i Danmark, og måtterne gør det langt nemmere at montere isoleringen også for den private husejer.

Det er billigt. Det er effektivt. Og det er genbrug. Isoleringsprodukterne fra Dansk Papirisolering sætter en helt ny standard for isolering af vores bygninger med papirisolering: Danskerne er i dag positive over for papirisolering og vælger oftere og oftere dette frem for de mere traditionelle isoleringsprodukter som sten- og glasuldsprodukter. Hidtil har produktet primært henvendt sig til de professionelle isolatører, som har udstyret til at indblæse papirisoleringen i løs form, som det er kendt hidtil. Med vores nye papirisoleringsmåtte, som ikke tidligere er set på det danske marked, kan vi nu også opfylde behovet for de private forbrugere, som selv ønsker at isolere deres bolig med papirisolering udtaler Flemming Madsen, direktør for Dansk Papirisolering.

Både isoleringsmåtter og granulat
Inden for kort tid fås isoleringsmåtterne på længdemål og i de tykkelser, der passer til det enkelte byggeri:
Den fleksibilitet betyder jo, at man kan tilpasse isoleringen fuldstændigt til det enkelte byggeri og dermed få den optimale løsning væsentligt billigere end hvis man bruger andre isoleringsmaterialer. Fordelen ved de tilpassede måtter, som er meget formstabile, er, at man formindsker spild og risikoen for kuldebroer væsentligt forklarer Flemming Madsen. Papirisoleringen fås selvfølgelig også som granulat, som man på traditionel vis kan blæse ind i hulmuren eller som kan blæses ind løst på lofter.

Isolering for den miljøbevidste forbruger
Isolering fra Dansk Papirisolering er den moderne måde at isoleres sit hus. Det er nemt, hurtigt og billigt at bruge, og så er det baseret på genbrug. Endelig er det, som det første papirisoleringsprodukt med denne kvalitet, produceret i Danmark. Derfor er Co2 belastningen, som i forvejen er lav ved fremstilling af papirisolering contra sten- og glasuldsprodukter, endnu lavere, end det meste af den papirisolering, der bruges i Danmark i dag. Ofte bliver papirmaterialet nemlig transporteret igennem store dele af Europa eller østlandene: Det er ret enestående, at man som husejer kan vælge et papirisoleringsprodukt, der er produceret i Danmark. Det betyder både noget for prisen og for miljøet. De fleste husejere forholder sig til sammenhængen mellem pris og kvalitet, men flere og flere forholder sig derudover til, hvordan isoleringsmaterialet påvirker miljøet både i forbindelse med produktion, transport, montering og bortskaffelse. Papirisolering er fx det mest miljøvenlige isoleringsmateriale at skaffe sig af med, når det er udtjent. Ser man derfor på hele vugge-til-grav-perspektivet, er der slet ingen tvivl om, hvad der er det miljørigtige valg, siger Flemming Madsen.

Lige så effektivt som traditionelle materialer
Papirisoleringens termiske og akustiske egenskaber er fuldt på højde med traditionelle isolerings-produkter også over tid, hvor materialet bevarer sin form og sine isolerende egenskaber. Endelig er papiret i stand til at absorbere og frigive fugt, og det betyder, at risikoen for at der opstår pro-blemer med kondens er reduceret i forhold til traditionelle isoleringsmaterialer: Der er faktisk ingen gode grunde til at vælge andet end papirisolering til sin bolig. Både for dem, der træffer grønne valg, dem, der først og fremmest vælger det der virker OG for dem, der først kigger på pengepungen. Vi glæder os meget til at være med til at flytte danskernes bevidsthed om papirisolering, så vi de kommende år, alle kan spare en masse penge og skåne miljø ved at bruge vores gamle aviser til at holde varmen med om vinteren og til at holde på kulden om sommeren, siger Flemming Madsen.

FAKTA:
Dansk Papirisolering har indgået et eksklusivt samarbejde med det danskejede firma Nature Cell: Sammen med Nature Cell kan vi producere isoleringsmaterialet på et helt nyt anlæg, som er det første af sin slags i Norden. Der bliver overvejende brugt danske råmaterialer af høj kvalitet.

Dansk Papirisolering har som løsfyld og måtte en lamdba-værdi på 0,039

Dette er fuldt på højde med eller bedre end tilsvarende mineralfiberprodukter.

Produktet bidrager til at øge termisk komfort ved at reducere overophedning om sommeren og ved dæmpning interne temperatursvingninger. Papirisoleringsmåttens formstabilitet er med til at sikre at isoleringsevnen opretholdes over tid.

Papirisolering er både velegnet ved efterisolering og specielt ved nybyggeri hvor kravene til isolering er væsentlig højere i dag end for blot få år siden.

Cellulosefibrene er helt uskadelige, så Dansk Papirisolering er ikke irriterende for huden øjne eller luftveje. Dansk Papirisolering isolering er helt sikkert og sundt at installere i boligen og kan normalt anvendes uden dampspærre.

Læs mere på www.danskpapirisolering.dk

Foto:
Fotograf Pia Enghild
http://www.danskpapirisolering.dk/images/Pressebillede.jpg

Forslag til fototekst:
Dansk Papirisolering har netop introduceret en ny, forbedret generation af papirisoleringsmaterialer af høj kvalitet til markedets bedste pris.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, direktør, penge, fleksibilitet, miljøvenlig, Ford, miljø, miljøbevidst, miljøvenligt, miljørigtig, kaffe,

onsdag den 30. januar 2013

YIT vinder endnu et energiprojekt

YIT A/S og Region Syddanmark har netop underskrevet en aftale om etablering af et energiprojekt ved fem af regionens sygehuse. Projektet ligger i naturlig forlængelse af en række andre energiprojekter.

Projektet, der lyder på et tocifret millionbeløb, omhandler levering og montering af mere end 7.000 m2 solceller på fem parkeringshuse i tilknytning til sygehusene. Hos YIT, der er en af Danmarks førende teknikentreprenører og servicevirksomheder, er tilfredsheden med den nye aftale stor. Administrerende direktør Peter Rafn siger:

- Aftalen understreger, at vi har kapacitet til at løfte store energiprojekter også selvom de skal udføres inden for kort tid. Samtidig er aftalen et udtryk for, at vi sigter skarpt efter vores forretningsstrategi, hvor energibesparelser er helt central.

De fem solcelleanlæg, der placeres på øverste dæk af P-husene ved sygehusene i Svendborg, Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa forventes at reducere regionens energiforbrug med ca. 1 million kWh om året. Det svarer til ca. 180 husstandes årlige energiforbrug. Anlæggene skal stå færdige ved udgangen af maj 2013.

Tom Slott, der er projektleder for Region Syddanmark, ser frem til samarbejdet med YIT, og glæder sig over at solcelleanlægget på ca. 20.000 kvm, der pt. er under udførelse, nu suppleres med yderligere ca. 7.000 kvm solceller placeret på regionens 5 P-huse:

- Region Syddanmark håber dermed også at vise vejen for de øvrige regioner, landes kommuner og private borgere, når det gælder fremtidig grøn og bæredygtig energiproduktion , udtaler Tom Slott.

Også projekter i resten af Danmark
Udover solcelleanlægget i Region Syddanmark er YIT undervejs med at etablere solcelleanlæg for blandt andre Kalundborg Kommune og Region Sydsjælland. I Kalundborg skal YIT etablere 10 forskellige solcelleanlæg på kommunens skoler og sportshaller, et projekt der forventes at spare kommunen for 700.000 kwh i det første år. Ligeledes skal YIT hjælpe Region Sydsjælland med at reducere energiforbruget idet YIT netop er gået i gang med at etablere en række større solcelleanlæg på regionens hospitaler og administrationsbygninger.

Hos YIT siger projektleder Toke Sørensen:
- De to sjællandske projekter er spændende og interessante, fordi vi her får lov til at byde ind med vores knowhow og kapacitet. Samtidig kan vi dele ud af vores solide erfaringer fra en lang række ESCO-projekter.
Markant spiller i stort marked
Med de nye energiprojekter er YIT godt i gang med at slå sin position som markant spiller på energimarkedet endeligt fast. En position, der ikke er uvæsentligt i solcellemarkedet, der frem til 2020 estimeres til at udgøre omkring 28 milliarder kroner. Midler der forankres i ca. 15.000 solcelleanlæg, der tilsammen ventes at levere ca. 5 % af det samlede danske elforbrug i 2020.


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, direktør, Kalundborg, Esbjerg, Vejle, 2013, Odense, 2020, 2020, sygehus, energiforbrug, virksomhed, Aabenraa, husstand, Svendborg, energi, strategi, projektleder,

Innovation og udvikling skal styrke den danske byggebranche

Den danske byggebranche skal vinde på viden, udvikling og innovation, og der skal mere fokus på eksport. Sådan lyder opråbet fra Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, og nyvalgt styregruppeformand for byggebranchens nye innovationsnetværk, InnoBYG.

Byggebranchen er blevet global, og den danske byggebranche har længe været under pres. Presset skyldes ikke kun finanskrisen, men også konkurrence fra udlandet og det faktum, at innovation og udvikling i Danmark, ifølge tal fra EU, er stagneret igennem de senere år.

Derfor er et nyt initiativ, InnoBYG, med midler fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, blevet søsat. Formålet med InnoBYG er at samle byggebranchen omkring udvikling, innovation og videndeling samt matchmaking omkring opstart af nye projekter og innovative idéer.

Innovationsnetværkets fokusområder er energieffektivitet og bæredygtighed, og der er ved opstart tilknyttet 10 udviklingsprojekter til netværket.

Projekterne omhandler blandt andet bæredygtighed på byggepladsen, bæredygtige forretningsmodeller, udvikling af installationspakke samt international afsætning af bæredygtige og energioptimerede systemprodukter og leverancer.

I netværket indgår både videninstitutioner, universiteter, brancheorganisationer og ikke mindst branchens virksomheder og større bygherrer.

Målrettet indsats skal give svaret
Ved Styregruppens første møde blev Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri valgt som formand for Styregruppen, et formandskab, han tager meget alvorligt.

- InnoBYG kan og skal være med til at løse byggeerhvervets udfordringer. Det er vigtigt både at se på produkter og processer og at arbejde mere målrettet med at styrke innovationen, udviklingen og forskningen i branchen. InnoBYG kommer til at blive en vigtig brik i at finde svaret på, hvordan vi fremadrettet bevarer og udvikler byggeerhvervet, siger Michael H. Nielsen.

Et andet vigtigt fokusområde for InnoBYG er markedssituationen set i forhold til den globale udvikling. Konkurrencen fra udlandet presser byggeerhvervet, og derfor skal Danmark positionere sig i forhold til de udenlandske konkurrenter.

- Vi kan ikke konkurrere på prisen. Og det skal vi heller ikke - for så taber vi konkurrencen til både østeuropæerne og kineserne. Vi skal i stedet være bedre til at innovere og udvikle produkter og processer. Hvis vi ser i krystalkuglen, så er det tydeligt, at fremtidens markeder skal basere sig på bæredygtige og energieffektive samt sunde bygninger suppleret med god arkitektur. Derfor skal vi fokusere på at blive de bedste inden for det område, og det kræver, at vi er fremme i skoene, og som branche formår at videndele og kommunikere mere effektivt end vi gør nu, siger Michael H. Nielsen.

Hvor der er vilje....
Med InnoBYG er der skabt et grundlag, der kan bringe det danske byggeerhverv videre såvek på hjemmemarkedet som på eksportmarkeder. En ny analyse som Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School (CBS) har foretaget viser, at virksomheder, der har samarbejdet med videninstitutioner har oplevet en markant større værditilvækst end virksomheder som ikke har haft den slags samarbejder.

- Så det er med at komme ud af busken og få tilført ny viden til sin virksomhed. På vores Kick-Off konference i InnoBYG den 13.-14. oktober 2010, har vi blandt andet fokus på samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner. Vi vil gerne vise deltagerne, hvordan man som både lille, mellemstor og stor virksomhed, kan bruge videninstitutionerne og få markedsmæssige og økonomiske gevinster, slutter Michael H. Nielsen.

Fakta:
Se mere om InnoBYG og Kick-Off konferencen på hjemmesiden www.innobyg.dk

For yderligere oplysninger kontakt:
Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og formand for InnoBYGs styreguppe, mobil 20 28 52 64
InnoBYGs sekretariat på tlf. 72 20 29 89

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, direktør, finanskrisen, økonomi, EU, udland, virksomhed, energi, organisation, konkurrence, innovation, Forskning, Fakta,

tirsdag den 29. januar 2013

CO2-neutralt boligprojekt i salgsoffensiv

CO2-neutralt boligprojekt i salgsoffensiv

Varde-firmaet Konstruktøren A/S udbyder 56 grunde og lavenergiboliger i Energiparken Ravnsbjerg. For at der kan sælges mest muligt, inden der indføres moms på byggegrunde, skal køberne nu ikke betale ekstra for bæredygtigheden.

--

Med virkning fra 1. januar 2011 afskaffes den gældende momsfritagelse for erhvervsmæssigt salg af byggegrunde. Det får betydning for virksomheders og kommuners salg af grunde til private, der i teorien vil skulle betale 25% ekstra. At opnå så store merpriser anser man dog ikke for realistisk hos Konstruktøren A/S i Varde, der aktuelt udbyder 56 byggegrunde og CO2-neutrale boliger mellem Tarp og Sønderris ved Esbjerg.

I et presset marked kan man ikke med ét slag sætte priserne op med en fjerdedel og stadig forvente efterspørgsel, lyder det fra direktør Claus Davidsen. For at sælge mest muligt, inden momspligten træder i kraft, har han tværtimod valgt at sætte priserne ned i en tidsbegrænset periode. Både køber og vi får mest ud af en hurtig handel. Efter nytår bliver statskassen den store vinder, forklarer han.

Direktøren opfordrer potentielle købere til at tænke langsigtet også ud fra andre perspektiver end de økonomiske. De grønne afgifter kommer til at stige i fremtiden, så det er klogt at være fremsynet. Men vi vil også i dialog med de købere, der har en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed og tænker i økologi, sundhed samt total selvforsyning, som udstykningen giver mulighed for.

Attraktiv totaløkonomi
Nu sælges både grunde og færdige boliger i det klimavenlige projekt til noget under listepris, og der kan som noget nyt bydes på grundene. Ifølge indehaver Helge Larsen fra Estate Mæglerne Svend Haslund, der er ansvarlig for salget, giver det køberne en unik chance. Det bliver muligt at få et lavenergihus til samme pris som en traditionel bolig, og i årene fremover kan man ud over bæredygtigheden og den naturskønne beliggenhed glæde sig over et ekstremt lavt energiforbrug. Totaløkonomien er dermed særdeles attraktiv, vurderer mægleren. Hans udsagn underbygges af Carsten Sohl fra Energitjenesten Vestjylland, der har sammenlignet det forventede forbrug i Energiparkens boliger med traditionelle nybyggerier.

Vore beregninger viser, at man i en 155 m² villa med varmepumpe og solenergi typisk vil kunne spare 6.000 kr. årligt på varmeregningen i forhold til en lignende villa, som er opført efter de nye 2015-energiregler og opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmen er i den sammenhæng slet ikke konkurrencedygtig, og det muliggør store økonomiske fordele ved at tænke bæredygtigt, lyder det fra energivejlederen.

Fra vugge til vugge
Husene i Energiparken opføres i bæredygtige materialer og benytter sig udelukkende af vedvarende energi i form af bl.a. individuelle jordvarme- og solcelleanlæg. Ligeledes anlægges der to søer til opsamling af regnvand og nedgraves beholdere ved hvert enkelt hus, hvorved det opsamlede regnvand kan genbruges til havevanding og toiletskyl.

Ingeniørvirksomheden COWI A/S har gennemført en indledende bæredygtighedsscreening af Energiparkens boliger efter LEED-systemet, som ikke alene tager energiforbruget i betragtning, men også en lang række andre faktorer heriblandt vandforbrug, materialevalg, indeklima og adgang til offentlig transport. Resultatet er blevet en LEED Gold-rating, hvilket vidner om en høj grad af total bæredygtighed.

Boligerne opføres efter filosofien Cradle to Cradle (vugge til vugge), som Esbjerg Kommune søger at implementere i sin fremtidige planlægning og projektering. Derfor hilser man fra kommunens side initiativet velkommen. Projektet er aldeles fremragende og passer fint ind i kommunens fremtidsvisioner, udtaler borgmester Johnny Søttrup.

--

Fakta

Energiparken Ravnsbjerg ved Esbjerg kommer til at omfatte 56 CO2-neutrale lavenergihuse. Nøgleordene er miljøvenlige materialer, vedvarende energi, genbrug samt undgåelse af giftstoffer, som påvirker miljø og beboere. Samtidig er der nem tilgang til offentlig transport. I projektet udbydes både enkeltstående byggegrunde, rækkehuse på 104 m² samt fritliggende villaer på op til 155 m². www.energiparken.dk

--

Billedmateriale

Der vedlægges fire billeder. Disse samt yderligere billedmateriale kan downloades som højopløselige filer fra www.epicent.dk/epr.html

Læs mere her

tags: 2011, giftstof, direktør, Esbjerg, borgmester, fjernvarme, økonomi, downloade, nytår, statskassen, energiforbrug, virksomhed, energi, moms, miljøvenlig, konkurrence, miljø, offentlig transport, økologi, Fakta, kaffe,

Ny viden om ventilation af lavenergibyggeri i 2020

Civilingeniør Christian Anker Hviid forsvarer torsdag 26. aug. 2010 kl. 13 sin ph.d.-afhandling med titlen: Building integrated passive ventilation systems ved et offentligt forsvar på Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg), Lyngby, bygn. 116 aud. 81. Ph.d.-studiet er udført som en ErhvervsPhD og er udført i rådgivningsvirksomheden ALECTIA og ved DTU Byg.

Ph.d.-afhandlingens overordnede problemstilling omhandler, at konventionelle ventilationsteknologier ikke kan opfylde fremtidens skærpede krav til indeklima og energiforbrug i en grad som risikoen for global opvarmning påkræver. En løsning er i højere grad at bruge passiv ventilation som erstatning for aktiv (mekanisk) ventilation. Passiv ventilation er ¬løsninger, der udnytter naturlige drivkræfter og bygningens fysik til at opretholde et tilfredsstillende indeklima uden brug af elektricitet. Det kan især bruges i tempererede områder med høje vindhastigheder og store daglige temperaturforskelle som det danske. For at et passivt ventilationssystem skal være konkurrencedygtigt, er effektiv varmegenvinding, filtrering og lav trækrisiko væsentlige elementer.

I afhandlingen udvikles specielle komponenter til varmegenvinding og rumluftfordeling samt et samlet hybridt ventilationskoncept med et lige så godt eller bedre indeklima end konventionelle mekaniske ventilationsanlæg. Konceptet er karakteriseret ved at være et mekanisk system som aktivt udnytter vind og opdriftskræfter, såkaldt one-mode hybrid ventilation. Konceptforslaget bakkes op af detaljerede simuleringer af energi og masse¬strømme i en fiktiv testbygning. Resultaterne viser, at det er muligt at overholde den forventede bygningsenergiklasse 2020, endda med pæn margin.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, Lyngby, 2020, 2020, energiforbrug, virksomhed, teknologi, DTU, energi, Danmarks Tekniske Universitet, konkurrence, ALECTIA,

mandag den 28. januar 2013

Hover Tømrerforretning ekspanderer igen med etableringen af Hover Murerforretning

For kort tid siden ovetog Hover Tømrerforretning det gamle velrenommerede glarmesterfirma Fredriksen Glas. Nu ekspanderer virksomheden igen med etableringen af murerfirmaet Hover Murerforretning. Dette har medført, at virksomheden er flyttet til nye og større lokaler på Smørhullet i Vejle, mens Hedensted afdelingen forbliver på Grundtvigsvej i Løsning.

Tømrer- og snedkerfirmaet blev etableret i 1970 af Ejnar Jensen. I 2007 overtog sønnen Jesper Jensen firmaet, og Hover Tømrerforretning er i årenes løb vokset fra at være en enkeltmands virksomhed til i dag at beskæftige otte til femten tømrere.

Med udvidelsen af glarmesterforretning og murerforretning, er Hover Tømrerforretning en stærk og ambitiøs allround håndværkervirksomhed, som kan tilbyde totalløsninger. De tre virksomheder kører hver især
som selvstændige enheder, men funger også som én virksomhed, der kan løfte større opgaver.

På trods af at byggebranchen også har mærket krisen de seneste år, er Hover Tømrerforretning gået imod strømmen, og istedet vokset sig stærkere og mere konkurrencedygtig, hvilket blandt andet har afspejlet
sig i antallet af vundne licitationer og serviceaftaler med kommuner, boligforeninger og virksomheder. Hertil kommer, at virksomheden også har mange private kunder.

Målsætningen for Hover Tømrerforretning er fortsat at levere service- og kvalitetsbevidst håndværk. Det samme gør sig gældende for glarmestervirksomheden og det nyetablerede murerfirma, hvor de samme grundlæggende værdier er identiske, idet vi konstant har fokus på det gode håndværk og et højt serviceniveau, hvilket giver tilfredse kunder, siger indehaver Jesper Jensen.

Læs mere her

tags: Vejle, selvstændig, virksomhed, 2007, konkurrence, boligforening,

Mobotix præsenterer ny IP-dørtelefon

FashionPeople - fashion for the people

Du er her: Forside
404 - sorry
 
FIND BUTIK HER

  




SENESTE NYT





Artikler




 
NYESTE BUTIKKER


SENEST OPDATEREDE BUTIKKER



MEST BESØGTE BUTIKKER



MINDST BESØGTE BUTIKKER



TILFÆLDIGE BUTIKKER


Seneste Søgninger


Tøj
Gør FashionPeople til din startside - Tilføj FashionPeople til foretrukne - Privacy Policy
Mobotix lancerer nu en ny dørtelefon, T24, der kan skabe større sikkerhed mod ubudne gæster i private ejendomme og mindre erhvervsvirksomheder. T24 har et indbygget 3 megapixel-kamera, der gør det muligt at overskue hele området omkring en hoveddør når som helst og hvor som helst fra i verden.

Med dørtelefonen har Mobotix udviklet et nyt produkt med hemisfærisk teknologi, der gør det muligt at overskue et helt indgangsparti uden blinde vinkler - fra gulv til loft og fra væg til væg. Det giver et langt bedre udsyn end traditionelle dørkameraer, og besøgende behøver ikke at stå lige foran linsen for at blive set. T24 er baseret på den internationale videotelefon-standard VoIP/SIP og H.264.

Fjernadgang fra hele verden
Når dørklokken aktiveres, etableres der forbindelse til en VoIP-videotelefon, en standard computer eller en touchskærm via netværket. Herefter er det muligt at få lyd- og videoadgang til dørtelefonen en funktion, der kan bruges, uanset hvor man befinder sig i verden. Det gør det muligt at lukke gæster ind i opgangen, selvom man ikke er hjemme. Det kan fx være praktisk, hvis rengøringshjælpen skal ind i lejligheden, mens man er på ferie.

Det er også muligt at efterlade en videobesked ved dørtelefonen, hvis man kommer forgæves på besøg. Og omvendt kan der indspilles en personlig besked til besøgende, der ringer på dørklokken, mens man ikke er hjemme.

Professionel adgangskontrol
Systemet kan også tilføjes et adgangsmodul fra Mobotix, så dørtelefonen fungerer som professional adgangskontrol med angivelse af pinkode eller ved brug af en RFID-transponder. Den indendørs sikkerhedsdøråbner gør det samtidig umuligt at åbne døren med vold, og et indbygget batteri garanterer, at døren også kan åbnes og lukkes forsvarligt, hvis der er strømafbrydelse.

T24 anvendes med MxEasy software, der er udviklet af Mobotix. Med softwaren kan en hvilken som helst computer omdannes til et multifunktionelt T24 fjernbetjeningssystem med en intuitiv brugerflade.

Om T24
T24 produktlinjen er et modulopbygget system, der kan tilpasses individuelle løsninger. Systemet er derfor egnet til både private hjem og virksomheder. Den vejrfaste udendørs station, der kan tåle temperaturer fra -30 til +60 grader fås i fire forskellige farver: hvid, sølv, mørkegrå og ravgul. Det hemisfæriske kameramodul kan også anvendes sammen med en Siedle Vario- løsning. T24 er baseret på den internationale videotelefon-standard VoIP/SIP og H.264.

IP video-dørtelefonen tilkobles netværk og strøm via PoE eller alternativt med et Mobotix Mx2wire sæt, der kan omdanne en totrådsledning, der ikke længere anvendes, til et netværkskabel med strømforsyning.

Læs mere her

tags: computer, virksomhed, teknologi, VoIP, kamera, strømforsyning,

søndag den 27. januar 2013

Fortsat høj ledighed i byggebranchen

Hvor ledigheden samlet set er på 4,1 procent i Danmark, så er ledigheden i bygge- og anlægsbranchen på hele 12 procent. Dansk Byggeri foreslår svensk fradragsmodel for at sætte skub i beskæftigelsen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede ledighed i Danmark i juli måned var på 4,1 procent. Det er et lille fald i forhold til juni måned, men samtidig på det samme niveau, som det har været længe. Til sammenligning er ledigheden i bygge- og anlægsbranchen på 12 procent ifølge BAT-kartellet.

- Selv om der er tale om ikke-sæsonkorrigerede tal, så er der alligevel en markant højere ledighed i bygge- og anlægsbranchen end i de samlede tal for Danmark. Det vidner om at de spæde tegn på, at der er en vending på vej i økonomien, endnu ikke er brudt igennem i bygge- og anlægsbranchen, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri har fremlagt et forslag til en fradragsordning på energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer. Den er inspireret af den svenske ROT-model, som både har været med til at øge beskæftigelsen i Sverige, men også har mindsket det sorte arbejde.

- Hvis man indfører en fradragsmodel i stil med den svenske ROT-ordning, vil det være en billig metode for staten til at hjælpe byggebranchen, mens vi får skubbet gang i markedet for energirenoveringer. Årsagen er, at modtagerne også selv er med til at finansiere de forbedringer, der bliver sat i gang, og staten derfor får øgede skatteindtægter, mens omkostningerne til ledighed bliver mindre, siger Andreas Fernstrøm.

- Samtidig vil det være med til at øge beskæftigelsen i branchen. Selvom en del tilskud vil gå til arbejde, der under alle omstændigheder ville blive sat i gang, vil det stadig give en merbeskæftigelse på 5-6000 personer om året, slutter Andreas Fernstrøm.

Yderligere kommentarer
Andreas Fernstrøm, Chefkonsulent, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 01 44
Henriette Døssing, Pressekonsulent, Dansk Byggeri, tlf. 72 16 02 84, mobil 21 46 62 16

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, kartel, økonomi, Danmarks Statistik, omkostninger, energi, beskæftigelse,

Brug af beton sikrer lokale arbejdspladser

Kommunerne bør i langt højere grad vælge beton frem for granit, når der skal laves vejbelægninger og opholdsområder i byerne. Beton produceres ved brug af lokale råstoffer og lokal arbejdskraft. Desuden er det mere miljøvenligt, og prisen er lavere i forhold til granit.

Der er en lang række fordele ved at benytte belægningssten og fliser lavet af beton frem for af granit, når kommunerne skal anlægge eller renovere veje, pladser og opholdsområder i byerne.

- Betonsten og -fliser fremstilles i Danmark af lokale råmaterialer. Når kommunen vælger beton, vælger de dermed også at købe hos lokale virksomheder og sikre lokal arbejdskraft. Det bør politikerne tage meget seriøst i disse år, hvor mange arbejdspladser flytter til udlandet. Og valget af beton sker ikke på bekostning af prisen. Beton er konkurrencedygtigt i forhold til granit, fortæller Steen Mygind, formand for Belægningsgruppen i Dansk Beton, der er en sektion i Dansk Byggeri.

Konkurrencedygtig beton
Der er således både økonomiske og praktiske fordele ved betonsten og -fliser, forklarer Steen Mygind:

- Betonsten er konkurrencedygtig i både indkøb og udlægning i forhold til granitbelægninger. Dertil kommer, at beton giver mere anvendelige og levende udearealer. Med betonsten på vejen er det nemt at indbygge information ved hjælp af forskellige farver, former, lægningsmønstre og niveauforskelle. Det medfører færre skilte og giver gode muligheder for at lave vejledning til blinde og svagtseende via forskellige overflader.

Betonbelægningen har en mere jævn overflade, der gør den velegnet til kørsel med indkøbsvogne, rulleskøjter, skateboard m.v. Det gælder specielt for skarpkantede sten. Samtidig er betonsten og fliser skridsikre, hvilket gør det mere sikkert for alle, men i særdeleshed for gangbesværede, at færdes på belægningen. Til sammenligning er våde granitsten ligeså glatte som sne.

Miljøet vinder ved beton
Beton produceres i Danmark under velordnede forhold og med et forsvarligt arbejdsmiljø. Den lokale produktion betyder også, at der ikke er en stor miljømæssig belastning i forhold til andre hyppigt anvendte belægninger som fx kinesisk granit, der skal transporteres meget langt, inden det når frem til de danske veje. Opgørelser fra det engelske byggeforskningsinstituts certificeringsordning viser da også, at betonbelægninger har markant bedre miljødata end belægninger af kinesisk granit.

Dertil kommer, at der skal benyttes mindre ukrudtsbekæmpelse ved betonbelægninger, da de smallere fuger giver mindre grobund for ukrudt.

Alligevel vælges ofte granit, når kommunerne skal forny byernes veje og torve. Det kan skyldes, at man hænger fast i, at "det plejer vi", eller at beton har ry for at være mindre æstetisk end granit. Det er dog ikke rigtigt, mener Steen Mygind:

- Der er i dag mulighed for at lave betonbelægninger i en bred vifte af farvenuancer og former. De mange muligheder gør det lettere at lave flotte og unikke pladser, som er nøjagtig ligeså æstetiske i byrummet som granit. Tænk blot på den smukke plads foran Rådhuspladsen i København eller pladsen foran politigården i Viborg. Her er der benyttet beton og resultatet er utrolig smukt.

Kontakt :
Steen Mygind, formand for Belægningsgruppen i Dansk Beton, telefon 25 57 51 21
Anja Binderup, kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri, telefon 25 66 63 07

Læs mere her

tags: Danmark, København, politi, økonomi, Viborg, udland, virksomhed, arbejdsmiljø, kommunikation, miljøvenlig, arbejdskraft, konkurrence, miljø, miljøvenligt,

lørdag den 26. januar 2013

Syv bud på bedre og billigere renoveringer

Renoveringer kan blive både bedre og billigere end de er i dag. Det konkluderer Tænketank om Bygningsrenovering i en rapport, der
offentliggøres i dag. Rapporten foreslår syv initiativer, der blandt andet skal få danske husejere til at energirenovere deres boliger.

Produktiviteten er lav, og der er for lidt nytænkning i renoveringer, fremgår det af den rapport, som Tænketank om Bygningsrenovering præsenterer i dag. Men frem for kun at beskrive problemer har tænketanken haft til formål at finde løsninger.

Det er en stor glæde, at vi i dag kan præsentere 34 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få bedre bygningsrenoveringer. Forslag der ikke blot kan føre til, at den danske byggebranche bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, men også til at boligejere i højere grad får lyst til at energirenovere , siger økonomiprofessor Christian Schultz, formand for Tænketank om Bygningsrenovering.

Minister: flot at branchen selv tager ansvar
Rapporten, der rummer 34 forslag fordelt på syv initiativer, vil snart blive fulgt op. Medlemmerne bag tænketanken er en bred kreds af byggeriets aktører, som nu vil til at føre forslagene ud i livet.

"Det er afgørende, at de mange penge der investeres i energirenovering, bliver brugt på den rigtige måde. Derfor er det glædeligt at se, at tænketanken er kommet så langt omkring. Resultatet er særdeles nyttigt, og jeg ser frem til, at initiativerne bliver ført helt ud
på byggepladserne, hvor de også kan skabe flere job. Det er et stærkt træk ved tænketanken, at dens medlemmer har fokus på, at initiativerne skal resultere i konkret handling", siger Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister.

Der er behov for nytænkning
De syv renoverings-initiativer fra tænketanken spænder vidt: fra fremme af helhedstænkning, innovation og vidensdeling til at ville
styrke de faglige uddannelser. Det er Grundejernes Investeringsfond og Realdania, der i fællesskab har taget initiativ til Tænketank om
Bygningsrenovering.

Der er behov for at tænke nyt og helhedsorienteret, når det drejer sig om renovering. De syv initiativer, som tænketanken netop har afleveret er et vigtig bidrag i den retning , siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

FAKTA

Rapportens titel: Fokus på bygningsrenovering syv initiativer fra byggebranchen på:
Rapporten kan downloades på renover.dk

De syv prioriterede initiativer omfatter:

1. Fremme af helhedstænkning ved renovering
2. Statistisk kortlægning af den faktiske renoveringsaktivitet
3. Bevarelse af bygningers værdi gennem systematisk kortlægning af
renoveringsbehov
4. Tydeliggørelse af effekten af energirenovering
5. Styrkelse af den faglige og tværfaglige uddannelse inden for renove-ring
6. Fremme af innovation inden for bygningsrenovering
7. Fremme af videndeling om renovering af bygninger

Baggrund
Tænketank om Bygningsrenovering blev etableret i efteråret 2011 på initiativ af Grundejernes Investeringsfond og Realdania med en bred kreds af byggeriets aktører som medlemmer. Formålet var at formulere initiativer, der kan bidrage til at udvikle markedet for bygningsrenovering.
Læs mere om Tænketankens kommissorium: ejendomsviden.dk/taenketank

Medlemmer
Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, DI Byggematerialer, Håndværksrådet, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Ingeniørforeningen IDA, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, TEKNIQ, BVU*net, Byggeriets Uddannelser, Nykredit, Landsbyggefonden, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bygningsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Ejen-domme, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Energistyrelsen, Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

For yderligere information kontakt:
Professor Christian Schultz, Københavns Universitet, Økonomisk Institut tlf. 35 32 30 39
Administrerende direktør Lars Axelsen, Grundejernes Investeringsfond, tlf. 82 32 23 33

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, kartel, København, direktør, tænketank, økonomi, uddannelse, downloade, boligejere, boligejer, Nykredit, virksomhed, penge, energi, konkurrence, innovation, Københavns Universitet,

Branchevejledning dæmmer op for usikkerhed om PCB

Der eksisterer endnu ingen retningslinjer fra myndighederne om, hvordan vi i Danmark skal forholde os til PCB. Dansk Byggeri har derfor selv taget hånd om problemet og udarbejdet en branchevejledning. Men organisationen presser fortsat også på over for myndighederne.

Myndighederne kan i dag ikke fortælle, i hvor stort omfang PCB reelt forekommer i den eksisterende boligmasse. Der findes heller ingen sikre vurderinger af, hvor giftigt PCB er for kroppen, eller hvor giftigt forekomsten af PCB i fx gummifuger er for indeklimaet.

- Der er desværre alt for mange ukendte faktorer i forhold til PCB. Vi har længe presset på over for Miljøstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen for at få klarhed på PCB-området og for at få lavet en landsdækkende PCB-handlingsplan, men der er endnu ikke kommet løfte om en tidsramme, fortæller Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

Den store usikkerhed i forhold til PCB smitter naturligvis af på de ansatte i bygge- og anlægsbranchen, da mange i deres daglige arbejde er potentielt i kontakt med PCB.

- Angsten for det ukendte gør det vanskeligt for håndværkerne at agere. For de ansatte vil gerne have sikkerhed for, at de ikke er i berøring med skadelige stoffer, mens bygherrerne gerne vil have arbejdet udført så billigt som muligt. Det skaber et dilemma, fortæller Mette Møller Nielsen.

Dansk Byggeri har derfor valgt selv at tage hånd om problemet, så branchen har et konkret redskab at læne sig op ad, når de skal arbejde med PCB-holdige materialer.

- Vi har udarbejdet en branchevejledning, som fortæller, hvordan håndværkerne kan udføre forskellige former for PCB-arbejde fra udskiftning af vinduer med PCB-fuger til egentlig PCB-sanering på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Fordelen for vores medlemmer er, at de med vejledningen i hånden kan vise bygherren, at sådan er reglerne for håndtering af PCB. De slipper derfor for at skulle gå på kompromis med de ansattes sikkerhed, fordi bygherren vil presse prisen, siger Mette Møller Nielsen.

Henning Pedersen, næstformand i Træsektionen og medlem i sektionens arbejdsmiljøudvalg, forklarer, at lavkonjunkturen i byggeriet gør, at der bliver en stadig større konkurrence, hvor det desværre ikke er ualmindeligt, at der ved tilbudsgivning konkurreres på arbejdsmiljøet.

- For os har det været vigtigt at få fastlagt, hvordan vi skal håndtere PCB, når vi støder på det ude på byggepladserne. Vi er derfor tilfredse med, at branchevejledningen fastlægger et rimeligt niveau, så vi med god samvittighed kan sende vores medarbejdere ud på opgaver, hvor der indgår PCB-holdige materialer, siger Henning Pedersen.

Selvom der nu er lavet en branchevejledning, vil Dansk Byggeri fortsat presse på over for myndighederne, så der hurtigt kan blive udstukket nogle rammer for PCB på nationalt plan. Ikke mindst da der er stor forskel på, hvordan kommunerne forholder sig til PCB i deres affaldsregulativer.

- Det er vigtigt, at reglerne er ens for alle. Dels for at sikre, at der gælder ens sikkerhedsmæssige vilkår i alle landets kommuner. Dels fordi vores medlemmer arbejder på tværs af kommunegrænserne, og det er urimeligt, at de skal sætte sig ind i et nyt sæt regler for hver kommune, de arbejder i, fastslår Mette Møller Nielsen.

Kontakt
Arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, telefon 22 45 47 72
Kommunikationskonsulent Anja Binderup, telefon 25 66 63 07

Læs mere her

tags: Danmark, samvittighed, arbejdsmiljø, organisation, konkurrence, Ford, miljø,

fredag den 25. januar 2013

HFB bliver 100 % digitalt

Den sidste, trykte version af Danmarks største, samlede byggevarekatalog HFB er netop udkommet - for 35. gang. Nu er det på tide at satse 100 % digitalt, siger afdelingschef i Byggecentrum, Ole Permin, så vi fortsat kan drive og udvikle hfb.dk som det sted, hvor branchens brugere søger produktinformationer og inspiration.

Med denne sidste trykte version af HFB er der sat punktum for et byggevarekatalog, der er udkommet siden 1931. Efter 35 bogudgivelser har HFB nu endeligt gennemgået forvandlingen fra at være et trykt katalog, der udkom med flere års mellemrum til at være 100 % digitalt og konstant opdateret: - De seneste mange år er bogen udkommet som et supplement til hfb.dk, men de sidste par år har bogen dog helt klart været sekundær i forhold til sitet. Til gengæld har vi udviklet og søgemaskineoptimeret hfb.dk, så det i dag har 15.000 månedlige besøg og 45.000 månedlige visninger tal der stiger måned for måned. Det er vi rigtig godt tilfredse med. Den beslutning, der nu er taget, er derfor en helt naturlig konsekvens af, at langt de fleste brugere ikke ønsker bogen længere, men bruger sitet i stedet, siger Ole Permin.

Mange dømte bogen død for længst
Der har været mange gode grunde til at fastholde bogen også selvom mange allerede for et par år siden dømte den død : - Vi har fastholdt bogen indtil nu, fordi mange af vores brugere har kendt og brugt bogen i årevis og stadig forbinder HFB med Den store grønne bibel . Den gruppe brugere, der endnu sværger til bogen, er bare blevet så lille nu, at det bedre kan betale sig for alle ikke mindst for vores producenter og leverandører, at vi koncentrerer kræfterne, der, hvor langt de fleste af brugerne finder produkterne nemlig på hfb.dk. I 2012 fik vi bl.a. taget hul på at gøre sitet endnu mere fleksibelt, og vi fik arbejdet videre med søgemaskineoptimeringen af sitet til alles store fordel.

Den sidste til samlingen
De brugere, der ønsker et eksemplar af HFB i bogform for sidste gang, kan bestille HFB-bogen på Byggecentrums hjemmeside eller via hfb.dk. Den koster 152 kr. som udelukkende dækker omkostninger til administration og forsendelse.

Baggrund:
Byggecentrum købte HFB i september 2007.
HFB er udkommet siden 1931
HFB er gratis på nettet: www.hfb.dk

HFB 2012-13 (bogen) kan bestilles hos Byggecentrum Boghandel for et ekspeditionsgebyr på kr. 152,-
http://www.byggecentrum.dk/boghandel/webshop/handling/vis/produkter/produkt/hfb-2012-13/

Læs mere på www.hfb.dk.

Gratis presseeksemplar
Pressen kan ringe og bestille et gratis eksemplar på 7012 0600

Kontaktoplysninger:
Kontakt ansvarshavende chef, Ole Permin på 7012 0600 for yderligere kommentarer.

Forslag til fototekst
Danmarsk største samlede byggevarekatalog er netop udkommet for sidste gang som bog. Fremover er HFB 100 % digitalt i form af sitet hfb.dk med 45.000 månedlige besøg.

Læs mere her

tags: Danmark, 2012, 2007, omkostninger, boghandel, forsendelse, søgemaskine, søgemaskineoptimering,

Nyt multifunktionelt landsbyhus slår dørene op i Gyrstinge

Den 4. september åbner Gyrstinges nye landsbyhus med idrætshal, vandrerhjem, forsamlingshus, fitness center og mange andre faciliteter. Dermed går en gammel drøm i opfyldelse for det lille lokalsamfund.

Når Gyrstinges nye landsbyhus den 4. september slår dørene op, bliver det som hele lokalsamfundets hus.
Rigtig mange har været med, og det har krævet en stor arbejdsindsats af de lokale beboere at få landsbyhuset op at stå , fortæller formanden for Landsbyhuset Jens Andersen.

Ideen bag landsbyhuset har været at skabe et nytænkende samlingssted for lokalsamfundets ca. 850 beboere. Ikke blot en idrætshal eller et forsamlingshus, men et nytænkende og fleksibelt multihus, der på tværs af alder, køn og interesser kan bruges til både motion, fest, kultur, naturoplevelser og leg. Resultatet er blevet et hus, der ud over en idrætshal omfatter vandrerhjem, forsamlingshus, fitness center, mødelokale, legerum for børn og teltplads.

Også arkitektonisk er der tænkt nyt. Landsbyhuset er fyldt med skæve vinkler. Vinduerne er i forskellig størrelse og sidder spredt i forskellig højde, facaderne er delvis i glas og delvis i sorte aluminiumsplader, og der er frit udsyn fra det ene aktivitetsområde til det andet. Sammen med mange andre detaljer, gør det huset til en smuk og funktionel enhed.

Jens Andersen peger på, at det nye landsbyhus vil få stor betydning for Gyrstinge: Huset vil være med til at bevare sognet som et levende lokalsamfund. Derudover vil de muligheder og fælles arbejdsopgaver, der er i huset, styrke de indbyrdes relationer imellem beboerne, siger han og håber, at landsbyhuset kan få endnu flere til at flytte til og dermed styrke landsbylivet.

Grunden, som landsbyhuset er bygget på, har Ringsted Kommune stillet til rådighed. Herudover bidrager kommunen med 5,6 mio. kr. Borgmester Niels Ulrich Hermansen udtaler:

På vegne af Ringsted Byråd vil jeg ønske borgerne i Gyrstinge rigtig hjertelig tillykke med Landsbyhuset. Ringsted Kommune er glad for at have været en af de mange fødselshjælpere til dette unikke projekt, som Gyrstinge med rette kan være stolt over. Gennem mange år har der været en forbilledlig lokal opbakning til Landsbyhuset, og borgerne i Gyrstinge har ydet en fantastisk indsats uden hvilken intet havde kunnet gennemføres. Nu ser vi alle frem til, at kultur- og fritidslivet i Gyrstinge bliver styrket, og at Landsbyhuset i det hele taget bliver et dejligt mødested for alle i Gyrstinge.

Lokale- og Anlægsfonden har støttet projektet med 4 mio. kr. Fonden støtter kun nytænkende byggerier med stor arkitektonisk værdi, der kan inspirere andre bygherrer til lignende projekter.

Landsbyhuset kan blive et landsdækkende begreb for små byer på samme måde som forsamlingshuset var det i gamle dage. I Gyrstinge har vi støttet og medvirket til at udvikle landets første landsbyhus, der både fungerer som områdets samlingssted og samtidig rumme lokale aktiviteter inden for idræt og kultur, siger Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden.

Hos Realdania, som støtter landsbyhuset med 2,5 mio. kr., er man glade for at kunne hjælpe de lokale ildsjæle med at virkeliggøre et projekt, der nytænker landsbyens samlingssted.

Landsbyhuset er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan tænke arkitektur og indhold sammen i et hus, som samler bevægelse, kultur og sociale aktiviteter. Med sine mange tilbud vil huset fange alle aldersgrupper og tilskynde til motion, fælles samvær og sund livsstil. Jeg er sikker på, at Landsbyhuset bliver præcis det levende og dynamiske sted, som Gyrstinge har ønsket sig, og at huset vil kunne inspirere mange andre landsbyer, siger projektleder Astrid Bruus Thomsen, Realdania.

I alt løber byggeriet op i 17,8 mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. samlet ind af de lokale ildsjæle. Ud over støtten fra Ringsted kommune, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania, har EU støttet med 0,5 mio. kr., LAG-Ringsted (landdistriktsmidler) med 0,35 mio. kr. og Friluftsrådet med 40.000 kr. Desuden har DGI ydet et rentefrit lån til byggeriet.

Yderligere oplysninger
Formand Jens Andersen, Fonden Landsbyhuset, tlf. 57 84 55 26 / 29 66 76 02
Direktør Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden, tlf 32 83 03 30 / 21 29 68 56
Projektleder Astrid Bruus Thomsen, Realdania, tlf. 70 11 66 66

Læs mere her

tags: direktør, EU, Ringsted, projektleder, Byråd, fitness, livsstil,

torsdag den 24. januar 2013

Colliers Hans Vestergaard A/S formidler handel i Vallensbæk til kr. 171 mio

Ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard A/S har formidlet salget af de to første etaper for NCC A/S af den GreenBuilding certificerede kontorejendom Vallensbæk Company House til en svensk familiefond. Det er en markant og god transaktion mellem stærke parter, som markerer en positiv udvikling på investeringsmarkedet, siger direktør Peter Lassen.

Første etape på 6.126 kvm overtages 1. september 2010. Huset, der er første kontorhus på Sjælland, der opfylder EU´s GreenBuilding standard, stod færdig ultimo 2009. Denne etape er udlejet til Estee Lauder Cosmetics og Capgemini Denmark. Anden etape på 2.936 kvm, der ligeledes bygges efter GreenBuilding standard, er under opførelse og står færdig ved overtagelsen 15. december 2010.
Vallensbæk Company House har direkte adgang fra motorvejsafkørsel 25, samt gratis parkering, og det er nemt for gæster og medarbejdere at komme til og fra området.
GreenBuilding medfører udover fordele ved ejendommens indeklima m.v. også 25 % mere energieffektivt end tilsvarende kontorejendomme.
NCC´s Company House koncept medfører øget fleksibilitet for den enkelte lejer samt, at såvel store lejere som mindre lejere kan bo i samme bygning uden at det giver anledning til ulemper for den enkelte lejer.
Colliers Hans Vestergaards specialister fra det internationale og nationale team, sammen med afdelingen i København, skabte kontakten mellem NCC og køber i løbet af foråret i år og handlen blev afsluttet i sommer.

Green Buildingkonceptet er stærkt efterspurgt blandt investorer , siger Claus Heinrich Hansen og Martin Dyrholm, som har formidlet handlen vi oplever ganske enkelt at GreenBuildingkonceptet medfører et lavere krav til afkast og dermed afstedkommer en højere pris der er konkrete købere som har et grønt defineret ønske i forhold til investeringer

Det danske investeringsmarked er interessant for udenlandske investorer, hvilket bekræftes med denne handel. Det skyldes flere elementer herunder at den danske økonomi i Europæisk sammenhæng er stærk og stabil og især Øresundsregionen tillægges store forventninger fremadrettet siger Martin Dyrholm og Claus Heinrich Hansen.

Læs mere her

tags: 2009, 2010, København, direktør, økonomi, Sjælland, EU, Øresund, december, motorvej, fleksibilitet, energi, investor, NCC,

Plads til leg for børn og voksne i Haraldsgadekvarteret

Hvordan kan udformningen af byens rum få beboere ud af lejlighederne og ned til leg og bevægelse i gaderummet Det skal Center for Idræt og Arkitektur i gang med at undersøge med et forskningsprojekt, der består af et 800 meter langt bevægelsesstrøg i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro. Bevægelsesstrøget bliver forbundet af farver, valg af materialer og installationer , hvor beboerne kan spille streetgolf, forskellige slags kuglespil og aktive lege.

Søndag den 5. september kl. 11.30-15.00 starter projektet med to midlertidige pladser. Det sker når Haraldsgadekvarterets Områdeløft sammen med beboerne og Center for Idræt og Arkitektur indvier de to første pladser under dette projekt. Det drejer sig henholdsvis om et legeareal på Aldersrogade ved Vermundsgade og en streetgolfbane og udendørs bordtennis på Vermundsgade ved Rådmandsgade.

København skal være en grøn by, hvor vi alle har rigtig mange muligheder for sunde aktiviteter rundt omkring i byen. Der skal være rum i byen, der inviterer til en lille gåtur i det grønne, til at sidde på en bænk eller til at være aktiv. I Haraldsgadekvarteret indretter vi nu aktive grønne byrum, og jeg glæder mig til at se, hvordan københavnerne tager imod dem , udtaler teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard.

Haraldsgadekvarteret er et tæt bebygget område med mange restarealer og få muligheder for aktiviteter udendørs. Netop derfor har Center for Idræt og Arkitektur udvalgt området til det toårige forsøg, som Syddansk Universitet medvirker til at evaluere. Støtten fra Nordea-fonden på 1,2 mio. kr. muliggør forskning i et lokalområde, hvor det kan forventes, at forbedringer af de fysiske rammer vil have særlig effekt på fysisk aktivitet og social trivsel. Ved brug af GPS-registreringer, aktivitetsmålere og spørgeskemaer er det muligt at påvise hvilke ændringer i adfærd, installationerne medfører for kvarterets børn og unge, siger Lektor Jens Troelsen fra Syddansk Universitet.

Bag initiativet står Center for Idræt og Arkitektur v/Kunstakademiets Arkitektskole. Projektet gennemføres med støtte fra Nordea-fonden og Nørrebro Lokaludvalg.

Yderligere information
Områdeløft Haraldsgadekvarteret Birgitte Kortegaard, tlf. 2751 1185.
Kommunikations- og projektmedarbejder, Bettina Kyø, tlf. 2710 0289
Karen Thorkenholdt, arkitekt, Center for Idræt og Arkitektur, tlf. 3268 6143.
René Kural, ph.d., lektor, arkitekt, Center for Idræt og Arkitektur, tlf. 32 6861 40.

Læs mere her

tags: København, borgmester, Nordea, Nørrebro, bordtennis, Syddansk Universitet., Syddansk Universitet, miljø, forskningsprojekt,

onsdag den 23. januar 2013

Bortfald af håndværkerfradrag reducerer lysten til energiforbedringer

En ny undersøgelse fra NRGi viser, at østjyderne vil bruge færre penge på energiforbedringer i 2013, én af de væsentligste årsager er, at håndværkerfradraget er fjernet.

NRGi har foretaget en undersøgelse blandt de østjyske boligejere for at tage temperaturen på lysten til at investere i energiforbedringer. En fjerdedel planlægger at lave energiforbedringer på boligen.

Dog viser undersøgelsen, at 10 procent helt afstår fra at lave nye energiforbedringer på boligen på grund af, at de ikke længere har mulighed for at benytte håndværkerfradraget her fra årsskiftet, og størrelsen af den samlede investering er også faldende. I 2012 blev der gennemsnitligt anvendt godt 70.000 kroner til energiforbedringer, mens forventningen for 2013 ligger på cirka 66.000 kroner. 25 procent svarer direkte, at de vil investere mindre, fordi de ikke længere kan benytte håndværkerfradraget.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at hver fjerde østjyde har planer om at foretage energiforbedrende tiltag på boligen. Det er godt for miljøet og samfundet, at de private boligejere sikrer energibesparelser. Men det er tankevækkende, at bortfaldet af håndværkerfradraget har så direkte en indvirkning på investeringslysten, når nu undersøgelser påviser, hvor store potentialer, der ligger i at energiforbedre de private boliger. Det, synes vi som energiselskab, der rådgiver om energibesparelser, er ærgerligt at tabe på gulvet. Ikke mindst når vi også kan se, at der er rigtig mange arbejdspladser forbundet med energiforbedringer, siger administrerende direktør i NRGi, Søren Sørensen og fortsætter:

- I NRGi er vi cirka 1.200 medarbejdere, som alle arbejder med energiforbedringer og bæredygtighed. Samfundsnytten ved energiforbedringer er ikke blot forbundet til klimaet, men bidrager også positivt til vækst i beskæftigelsen.

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af DMA Research. Der er i alt gennemført 509 telefoniske interview i perioden 7.-10. januar 2013.

Type energiforbedringer: Udskiftning af vinduer og isolering er de mest populære energiforbedringer 2013. De står for henholdsvis 33 og 38 procent. Hver femte ville have overvejet at opsætte et solcelleanlæg, hvis tilskudsordningen havde været uændret.

Forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at boligejere i gennemsnit let kan opnå 25 procent besparelse på energiforbruget, og at det også er økonomisk rentabelt.

Undersøgelsen kan rekvireres hos kommunikationschef Christian Bogh

Læs mere her

tags: direktør, interview, økonomi, 2013, boligejere, boligejer, energiforbrug, 2012, penge, energi, kommunikation, beskæftigelse, miljø, Forskning,

Entreprenørers præstationer på hjemmeside

Når en rådgiver eller en entreprenør bliver involveret i en statslig byggeopgave, stiller bygherren krav om, at kvaliteten af rådgiverens og entreprenørens indsats skal vurderes i form af nøgletal.

Nøgletallene skaber synlighed om kvaliteten i byggeriet ved at vise tal og fakta om fejl og mangler i byggeriet, overholdelse af pris og tidsfrister, energiforbrug, arbejdsulykker og kundetilfredshed.

Som noget nyt offentliggøres nøgletallene for entreprenører nu, så man kan se hvordan de enkelte entreprenører performer, når det drejer sig om fx fejl i byggeriet, overholdelse af tidsfrister mv.

Direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finn Lauritzen:

- Vi arbejder fortsat for at reducere antallet af fejl og mangler i byggeriet i Danmark. Offentliggørelsen af nøgletallene er med til at skabe større synlighed omkring alle kvalitetsparametre i byggeriet, og man kan som entreprenør benchmarke sig med andre entreprenører. Offentliggørelsen af nøgletallene kan også være med til at fremme, at konkurrencen i byggeriet ikke alene foregår på pris, men på pris og kvalitet i fællesskab. Offentliggørelsen sker nu, hvor de første 100 evaluerede entreprenørsager på det statslige område er klar, og allerede næste år offentliggøres også rådgivernøgletallene og tallene for de statslige bygherrer

Gennem offentliggørelse af nøgletal kan bygherrerne danne sig et overblik over de krav og forventninger, der med rimelighed kan opstilles i forbindelse med udbud.

Offentliggørelsen er samtidig med til skabe mulighed for, at offentligheden kan følge med i, hvordan det går med ambitionen med at sikre kvaliteten og færre fejl og mangler i det statslige byggeri.

Kontaktperson: Kontorchef Dorte Nøhr Andersen, tlf. 3546 6584

Yderligere oplysninger:

For det statslige område kan nøgletallene ses på hjemmesiden www.bedstepraksisibyggeriet.dk.

For det almene område vil offentliggørelse ske på Byggeskadefondens hjemmeside.

Læs mere her

tags: Danmark, nøgletal, energiforbrug, ulykker, energi, konkurrence,

tirsdag den 22. januar 2013

Større kloakker ikke løsningen på monsterregn

Danske Anlægsentreprenører opfordrer til, at staten bør oprette en fond på 30 mia. kr. som kommunerne kan søge til modernisering af kloak- og afløbsanlæg. Ifølge hydrogeolog og ph.d. Jan Jeppesen fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA bør pengene primært gå til håndtering af regnvandet lokalt og ikke kun til større kloakker.

Klimaet ændrer sig, og vi oplever stadig flere og større regnmængder, hvor kloakkerne ikke har kapacitet nok til at afdræne byen hurtigt nok. Men en udbygning af de eksisterende kloakker er mange steder slet ikke den bedste løsning. Hydrogeolog og ph.d. Jan Jeppesen fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA siger:

Selvfølgelig skal der bruges mange penge, men det er kun en del af løsningen at bygge bedre og større kloakker. Det kan være den eneste løsning i lavtliggende områder med tæt bebyggelse. Men ellers bør man anvende lokale løsninger til håndtering af regnvandet, der både er billigere, mere fleksible og kan bidrage til rekreative grønne områder i byrummet. I den forbindelse er det vigtigt med et indgående kendskab til vandkredsløbet i det enkelte område, da der er stor forskel på, hvilke løsninger der skal tages i brug.

Det er nødvendigt at have flere løsninger i spil ved at håndtere regnvandet lokalt i form af nedsivning, fordampning eller forsinkelse i stedet for at sende vandmasserne ud i kloaknettet. Min ph.d. forskning, der tager udgangspunkt i københavnsområdet viser, at det ikke er muligt at nedsive ret meget vand i eksempelvis København et resultat der muligvis kan overføres til store dele af Østdanmark. Der er simpelthen for tykke lerlag, så undergrunden er svær at gennemtrænge. Derfor bliver regnvandet opstuvet i stedet for at sive ned.

Forskellige løsninger til forskellige landsdele
Udgifterne til lokale løsninger er samfundsøkonomisk billigere end udgifterne til traditionel kloak opdimensionering. Derfor peger jan Jeppesen fra ALECTIA, der forsvarede sin ph.d.-afhandling om lokal håndtering af regnvand den 20. august 2010 på følgende tiltag for at komme de stigende vandmasser til livs.

Hver enkelt af landets kommuner bør udarbejde en individuel strategi for håndtering af regnvand, da de lokale forhold har stor indflydelse på, hvilke løsninger der er bedst i det enkelte område.

Løsningen i bydele med tykke lerlag er ikke faskiner. Fokus skal i stedet rettes mod, at de lokale løsninger bliver tilpasset til det underliggende naturlige vandkredsløb i området. Regnvand disse steder skal i høj grad håndteres på terræn ved forsinkelse i grøfter, åer og damme, transport af vandet til fodboldbaner og grønne områder, fordampning og kun lidt til nedsivning.

To løsninger på monsterregn
1. Den traditionelle løsning: Kloakkerne udbygges til større dimensioner.
2. Den alternative løsning: Lokal afledning af regnvand i form af forsinkelse i grøfter og damme, fordampning, rensning, nedsivning og transport af vandet til eksempelvis fodboldbaner.

Aktuel ph.d. om lokal håndtering af regnvand
Jan Jeppesen, cand. scient. hydrogeolog og ph.d., fra rådgivningsvirksomheden ALECTIA har udviklet et modelværktøj til at simulere vandkredsløbet i byområder og til at simulere mulighederne og konsekvenserne af at benytte forskellige strategier for lokal håndtering af regnvand, f. eks. til analyse af om regnvandet kan:
nedsives til grundvandssystemet uden at medføre et stigende grundvandsspejl, som kan give problemer med fugtige kældre o. lign.
fordampes via vegetation, opsamles og bruges som et supplement til vandforsyningen eller kan forsinkes i grøfter eller damme.

Jan Jeppesen har demonstreret modellen på Københavnsområdet og udført forskellige modelsimuleringer.

Modelresultater som alligevel understøtter initiativet til at promovere lokal håndtering af regnvand:
nedsivning af regnvand kan implementeres steder, hvor forholdene tillader det.
andre mekanismer kan benyttes til lokal håndtering af regnvand: fordampning, opsamling til vandforsyning og forsinkelse.

Konklusion
Inden for et byområde eksisterer der forskellige muligheder for at benytte sig af lokal håndtering af regnvand. Den udviklede model kan bidrage med vigtig viden og dermed bidrage til en bæredygtig klimatilpasning af byen.

Jan Jeppesen er ph.d. fra Aarhus Universitet med titlen: Quantitative hydrological effects of urbanization and stormwater infiltration in Copenhagen, Denmark fra den 20. august 2010.

Læs mere her

tags: 2010, Aarhus Universitet, København, økonomi, fodbold, storm, virksomhed, penge, kreativ, strategi, samfundsøkonomi, ALECTIA, grundvand, byområder, værktøj,

MT Højgaards CFO fratræder

Koncernøkonomidirektør Flemming Steen har fået ny stilling i anden branche.

MT Højgaards koncernøkonomidirektør (CFO) Flemming Steen har i dag meddelt bestyrelsen, at han har modtaget et tilbud om at blive koncerndirektør og CFO i Clipper Group. Han vender dermed tilbage til shippingbranchen.

- Bestyrelsen takker Flemming Steen for en betydelig og dygtig indsats i en vanskelig periode for MT Højgaard og ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer, siger MT Højgaards bestyrelsesformand Helge Israelsen.

Flemming Steen kom til MT Højgaard i oktober 2011 og har spillet en central rolle i de betydelige omlægninger, der er gennemført i det seneste års tid.

Flemming Steens fratrædelse får virkning med udgangen af august, og han vil indtil sin fratrædelse fortsætte i direktionen. Bestyrelsen vil straks begynde at søge efter en ny koncernøkonomidirektør, der skal medvirke i den igangværende udvikling af koncernens strategi og genopretning af lønsomheden.

Indtil den nye koncernøkonomidirektør er fundet og tiltrådt, udgøres MT Højgaard-koncernens direktion af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann og koncernøkonomidirektør Flemming Steen (frem til udgangen af august). Som tidligere meddelt tiltræder Søren Ulslev som koncerndirektør senest den 1. juni 2013.

Læs mere her

tags: 2011, direktør, Clipper, økonomi, 2013, bestyrelsesformand, Israel, strategi, Højgaard,

mandag den 21. januar 2013

Grønne ungdomsboliger i Esbjerg

Da Boligforeningen Ungdomsbo skulle opføre nye boliger blev der lagt stor vægt på bæredygtighed - med bygherrerådgiver Kuben Management og totalrådgiver dai arkitekter ingeniører er det blevet en succes.

Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg er færdigt med det første større projekt med nye ungdomsboliger. Bæredygtighed og energioptimering har været en del af kravene til samarbejdspartnerne, og der er fuld tilfredshed med resultatet, både fra bygherren og de nye beboere.

- Energioptimering handler selvfølgelig om økonomi, men for os handler det også om at være med fremme, når det gælder byggeri. For eksempel solceller i første omgang var der ikke budget til det, men det lykkedes os, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, fortæller Erik Lykke, teknisk chef hos Boligforeningen Ungdomsbo.

Det 184 m2 solcelleanlæg kommer primært til at dække forbruget i fællesarealerne med en produktion på 30.000 kWh.

Hele processen har bestået af udbudsrunde og arkitektkonkurrence. Til at køre den proces valgte Boligforeningen Ungdomsbo at benytte en ekstern samarbejdspartner, bygherrerådgiveren Kuben Management.

- Der var stor fokus på energioptimering, og som rådgiver er det altid spændende at være med i en proces, hvor bygherren ønsker lidt mere, end hvad reglementet kræver. Det må selvfølgelig aldrig gå ud over kvalitet eller indeklima, men det skærper kreativiteten, når energioptimering er i fokus, fortæller Karin Bundgaard, bygherrerådgiver hos Kuben Management.

Positive reaktioner

Kuben Management var også rådgiver i dommerprocessen, hvor repræsentanter fra boligforeningen, en repræsentant fra Esbjerg Kommune samt Esbjerg Kollegieforening skulle udvælge det vindende arkitektfirma.

- Boligforeningen Ungdomsbo har fået opfyldt deres vision om at opføre et unikt og attraktivt ungdomsboligprojekt, som fremstår som et forbillede for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier. Det kan vi som rådgivere kun være tilfredse med, siger Karin Bundgaard fra Kuben Management.

d.a.i. arkitekter ingeniører blev vinderne, der skulle tegne huset, der nu har inviteret beboerne ind i de 42 ungdomsboliger.

- Vi synes, projektet er blevet godt, fordi energioptimeringerne er blevet tænkt ind fra starten, og de har været med til at skabe formen på bygningen. Bygningen har nemlig form som en vifte. På den måde har vi opnået en stor sydvendt facade. Solcellerne er placeret på denne facade, og de er derved blevet en integreret del af bygningen, fortæller Kristina Rytter, ledende arkitekt på opgaven.

Og reaktionerne er indtil videre kun positive.

- Vi bliver brugt som reference på grund af vores fokus på bæredygtighed, og det er jeg glad for at stå til rådighed for vi er stolte af at være foregangspersoner. Vi får også henvendelser fra studerende, der gerne vil høre om solceller, og vi skilter også med det over for beboerne med et display i hallen. I det hele taget har det været en god proces, fortæller Erik Lykke.

Om ungdomsboligerne

42 lejligheder i 8 etager.

Energiklasse 1 / energiklasse 2015

184 m2 solcelleanlæg med en forventet produktion på 30.000 kWh. Produktionen skal primært dække forbrug på fællesarealer.

Indflytning ved studiestart 2012

Ungdomsbo i Esbjerg er slet ikke færdige med spændende projekter. Endnu et energivenligt ungdomsboligprojekt med 57 boliger er under projektering af Cebra Arkitekter fra Aarhus. Efter planen sættes der gang i byggeriet til foråret, og boligerne ventes indflytningsklar til studiestart aug. 2014.

Læs mere her

tags: Esbjerg, økonomi, 2012, teknologi, kreativ, energi, Management, studerende, konkurrence, boligforening, 2014,

Kvalitetsbyggeri og bankgaranti er absolut førsteprioritet ved boligkøb i Spanien

Krise eller ej danskerne vil gerne til udlandet, til sol og badestrand og det i egen bolig med citronplanter på terrassen.

Til forskel fra et par år tilbage er det sikkerhed, byggekvalitet og beliggenhed -i den rækkefølge der bliver prioriteret.

Vi kan kun sige vi kan mærke en stigende interesse hvor kunden kontakter os som agent for spanske ejendomme, for at finde den helt rigtige bolig og bygherre. For et par år siden fandt folk boligen først og søgte rådgivning bagefter. Det er på sin vis også ok men vi mener nu at man først bør sikre sig: 1. at byggefirmaet har sagerne i orden, 2. at bankgaranti er til stede for indbetalte rater, ellers er det jo spild af tid at gå i gang med at kigge på boligerne". udtaler Bjarne Christiansen, dir. TM Danmark.

Hos os klæder vi kunden på og stiller mange spørgsmål før der fokuseres på boligen, så er der nemlig ro til at vælge den helt rigtige bolig."
Vi kan i øjeblikket mærke en stor tilmelding og interesse for vore messer de kommende måneder. Det er også helt tydeligt at interessen ligger i at se hvem vi er og at man ønsker at tjekke TM Real Estate´s baggrund og meritter. Alt dette er vi naturligvis kun stolte af at vise frem og folk bliver da også overraskede når de hører at så stor en virksomhed er totalt selvfinansierende afslutter Bjarne Christiansen.

Vest Europas Bedste Bygherre i 2010.
TM Real Estate Group har da også noget at ha det i de blev af branchen kåret som Vest Europas Bedste Bygherre i 2010

Prisen uddeles af Association of International Property Professionals (AIPP) AIPP der er en Engelsk nonprofit organisation. Organisationen overvåger kundeservice og produktstandarder indenfor byggebranchen. Deres publicerede magasin er eftertragtet læsestof for alle europæere, der interesserer sig for boliger i udlandet.

Det var især dommerpanelets vægtning af gennemsigtighed, god kundeservice og imponerende høje standard og kvalitet, som gjorde at TM fik førstepladsen i kapløbet om at blive Vest Europas Bedste Bygherre 2010.

TM Real Estate Group har siden 1969 opført mere end 15.000 boliger. Den spanske bygherre udbyder lejligheder og villaer På Costa Blanca kysten og på Mallorca. I øjeblikket lanceres 3 nye projekter i Spanien.

I Danmark samarbejder TM blandt andet med NYKREDIT når der skal finansieres lån.

TM´s boliger kan du se på www.tmdanmark.dk

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Europa, Spanien, førstepladsen, udland, virksomhed, organisation,

søndag den 20. januar 2013

Overvældende interesse for PCB gå-hjem-møder hos ALECTIA

Rådgivningsvirksomheden ALECTIA inviterer alle interesserede til gratis gå-hjem-møde om PCB. Med over 200 tilmeldte har interessen været så overvældende, at ALECTIA må afholde endnu et gå-hjem-møde til de mange interesserede.

ALECTIA er blandt landets førende inden for screening og afhjælpning af PCB i bygninger og sætter sammen med Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) fokus på PCB. Forretningschef i ALECTIA Jacob Ulrik Sachse siger:

Fra vores PCB-rådgivning ved vi, at der er stort fokus og opmærksomhed på området, men det kommer alligevel bag på os, at over 200 allerede har tilmeldt sig. Det er faktisk så mange, at vi må afholde endnu et gå-hjem-møde i Virum, da det første blev fuldt booket på få dage.

Usikkerhed om PCB
Deltagerne på ALECTIAs gå-hjem-møder om PCB er en god blanding af kommuner, virksomheder, ejendomsselskaber, entreprenører og arkitekter.

Vi regner med, at den store interesse skyldes, at mange er usikre på, hvordan de skal forholde sig til problematikken. Det håber vi, at vi kan være med til at afhjælpe med en saglig viden, så diverse bygherrer kan forholde sig til problematikken på et fornuftigt grundlag.

Arrangementerne finder sted: Odense, torsdag den 23. september, Kolding, torsdag den 30. september, Virum, torsdag den 9. september (fuldt booket) samt torsdag den 7. oktober og Århus, torsdag den 14. oktober. Tilmelding sker ved at sende en mail til tilmelding@alectia.com med navn, titel, mailadresse, ansættelsessted og byen du gerne vil deltage i.

Program & indhold
Hvad er PCB Hvorfor er det farligt Hvad siger lovgivningen og hvad er Sundhedsstyrelsens retningslinjer v/Kemiingeniør og Arbejdsmiljørådgiver Jesper Jørgensen, ALECTIA.
Hvad er omfanget af PCB Hvor stort er problemet egentlig herhjemme Hvilke tommelfingerregler skal man forholde sig til v/Seniorforsker, Civilingeniør, Erhvervsforsker Lars Gunnarsen fra SBi, der forsker inden for byggeri, indeklima og sundhed. Han har været med til at gennemføre en af de få hidtidige undersøgelser af PCB herhjemme.
Hvordan skal man som bygherre forholde sig til PCB fra screening til renovering Herunder en gennemgang af en række praktiske erfaringer fra vores kunder V/Ingeniør og bygherrerådgiver Gorm Krogsdal, ALECTIA.

Virum, torsdag den 9. september (fuldt booket). Endnu en dato: torsdag den 7. oktober 2010 kl. 15.30 18, ALECTIA, Teknikerbyen 34, 2830 Virum. (Tilmelding senest den 4. oktober 2010).

Odense, torsdag den 23. september 2010 kl. 15.30 18, ALECTIA, Sverigesgade 5, 5000 Odense C. (Tilmelding senest 16. september 2010).

Kolding, torsdag den 30. september 2010 kl. 15.30 18, ALECTIA, Jupitervej 1, 6000 Kolding. (Tilmelding senest 23. september 2010).

Århus, torsdag den 14. oktober 2010 kl. 15.30 18, ALECTIA, Skanderborgvej 190, 8260 Viby J. (Tilmelding senest 7. oktober 2010).

Hvad er PCB
PCB er et opløsningsmiddel, som kan spredes til indeklimaet og til omkringliggende arealer fra bygningsmaterialer. PCB kan bl.a. forekomme i fugemasse i bygninger, der er opført eller renoveret i 1950 erne og frem til 1977. PCB mistænkes for at være såvel hormonforstyrrende som kræftfremkaldende.

ALECTIA er med 750 ansatte en af landets førende rådgivningsvirksomheder. ALECTIA har kunder i hele landet og på alle kontinenter og løser opgaver inden for byggeri og anlæg, hospitaler, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, fødevarer, arbejdsmiljø samt vand, energi og miljø.

Læs mere her

tags: hospital, 2010, Sverige, Århus, Odense, lovgivning, Kolding, virksomhed, Sundhedsstyrelsen, energi, arbejdsmiljø, ansættelse, miljø, ALECTIA,

Arkitektur + Energi Energioptimering i de tidlige skitseringsfaser - A+E:3D

De allervigtigste beslutninger for om et byggeri bliver energirigtigt, tages i de tidlige skitseringsfaser, hvor en bygnings placering, form og facader i forhold til omgivelserne er helt afgørende for, om Bygningsreglementets skrappe energibestemmelser kan overholdes . (Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, projektleder på A+E:3D)

Byggeriets rådgivere, arkitekter og ingeniører har længe savnet et dialogredskab i de tidlige faser af tilblivelsen af projekter, som kan anvendes til afprøvning af placering, form og facader i f. t. det danske Bygningsreglement.
Derfor er en projektgruppe, bestående af forskere, praktiserende arkitekter, ingeniører og spiludviklere i fuld gang med at udvikle sådan et redskab. Redskabet har titlen A+E:3D Arkitektur + Energi i 3 dimensioner .

Projektgruppen går nye veje spilteknologi og storytelling inddrages i udviklingsprocessen for at sikre mulighed for enkel håndtering af såvel enkle som komplekse bygningsmodeller, og for at kunne levere hurtig feedback og resultater til den skitserende arkitekt.

Det kommende redskab, A+E:3D, er særligt rettet mod skitserende arkitekter. A+E:3D bliver et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere forskellige parametre med betydning for energiforbruget, i f. t. bygningsgeometrier i det indledende arbejde med at udvikle af løsningsmodeller for energioptimeret nybygning og ombygning.

Processen vedr. A+E:3D er opdelt i to faser. Fase 1, som vi befinde os i, omfatter udvikling af et analyse- og dialogværktøj, der kan håndtere simple bygningsgeometrier, mens fase 2 vil blive en videreudvikling af værktøjet, så det kan håndtere mere detaljerede bygningsgeometrier.

Med dette redskab er der mulighed for at skabe en god dialog mellem arkitekter og ingeniører i de tidlige skitseringsfaser til at sikre, at arkitektonisk kvalitet og lavt energiforbrug hænger sammen i det byggeri, der kommer op at stå. Efterspørgselen efter redskabet, der kan hjælpe arkitekten tidligt med at overskue de parametre, der har betydning for energiforbruget, er meget stor! (Signe Kongebro, Henning Larsen Architects, projektdeltager og slutbruger på A+E:3D)

24. september 2010, kl. 13-16 præsenteres en prototype for programmet A+E:3D for første gang for skitserende og projekterende arkitekter ved en ½ dags workshop i Akademisk Arkitektforening, Strandgade 27, 1408 København K. Deltagelse i arrangementet er gratis, tilmelding sker til ab@arkitektforeningen.dk senest 20. september, 2010.

Facts:
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler, som går til at programmere, teste og launche et projekt, der kan foretage iterative 3D-grafiske energiberegninger i de indledende skitseringsfaser.

Projektet ligger i forlængelse af de succesrige projekter Arkitektur og Energi - Publikation fra 2006 og Arkitektur og Energi Kravspecifikation , udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.

Projektgruppen består af:

Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, projektleder - www.vglcph.dk
Rob Marsh, SBi, Statens Byggeforskningsinstitut - www.sbi.dk
Signe Kongebro, Henning Larsen Architects - www.henninglarsen.com
Janus Jagd, InteractiveLab Productions - www.interactivelabproduction.com
Henrik Sørensen, Esbensen Consulting Engineers - www.esbensen.dk
Annette Blegvad, Akademisk Arkitektforening - www.arkitektforeningen.dk

Læs mere her

tags: 2010, København, energiforbrug, 2006, teknologi, energi, projektleder, værktøj,

lørdag den 19. januar 2013

ALEKTO professionel byggerådgivning fra kælder til kip

Byggerådgiver stiller skarpt med nyt navn og optimering af organisationen

Med det nye navn, Alekto A/S, stiller rådgivningsfirmaet skarpt på kernekompetencerne i virksomheden, og på fortsat solid kundeservice. Dermed er kunderne sikret byggeriets mest professionelle tekniske rådgiver og sparringspartner.

Alekto A/S - som før hed Boligkonsulenterne - er ejet af Jacob Friis Nielsen og Finn Nyegaard, som begge er erfarne konstruktører.

Boligkonsulenterne var et godt navn, men nu, efter en periode på 10 år, beskæftiger vi os hovedsageligt med erhverv og etagebyggeri, og ikke med fx boliger som parcelhuse, hvilket det tidligere navn næsten indikerede. Derfor er tiden moden til at skifte til et navn, der er tidssvarende og passer til det globale marked, siger Finn og Jacob samstemmende.

Firmaet har mange års erfaring indenfor professionel rådgivning i alle faser indenfor byggeri, fx energimærkning, tilstandsrapporter, byfornyelse og byggeledelse.

ALEKTO - Den ihærdige

Vi har valgt navnet Alekto fordi det symboliserer den ihærdige som arbejder på sin opgave til den er løst, hvilket er et godt billede på den måde vi arbejder på. Samtidig klinger navnet godt både på dansk og på andre sprog, hvilket er væsentligt i denne globale tid, hvor vi også arbejder i udlandet , forklarer Jacob Friis Nielsen, der for tiden bruger meget af sin tid på en større opgave i Tyskland.

ALEKTO A/S vil - fra 1. september fortsat stå klar til at løfte de mange forskelligartede opgaver, som kunderne, dvs. ejerforeninger, andelsboligforeninger og private investorer, efterspørger.

Krisen kræver troværdig, tryg og professionel sparring udover det sædvanlige

Når en kunde ønsker at gennemføre et byggeprojekt, fx en byfornyelse, oplever vi ofte, at vi kan give dem mere end det, de forventer. Vi kender alle kringelkrogene i det lovmæssige omkring byggeriets faser, og kan derfor fx foreslå at benytte de støtteordninger der findes, og som bygherren ofte ikke kender til , fortæller Finn Nyegaard. Trods den finansielle nedgang i markedet, glæder han sig over at kunne hjælpe de kunder, der holder skruen i vandet, og opsøger den sparring, byggeprojekter har behov for, især i krisetid.

Det er netop nu, hvor branchen er under pres, at det er vigtigt at kende fx de støtteordninger som bl.a. kommunerne tilbyder eller hvordan man får lavet den påkrævede energimærkning, tilstandsrapport, eller vedligeholdelsesplan .

Byggerådgiveren skal være det ekstra ben at stå på

Når et byggeprojekt skal i gang er det vigtigt at starte på det rigtige ben, og få alt det administrative, byggetekniske og lovmæssige på plads. Som den fleksible og let tilgængelige rådgiver Alekto er, tilbyder man fx professionel vejledning i hvordan støtte kan opnås til byfornyelsesprojekter, man kan få rådgivning om renovering af både bagtrappe, vinduer og tag, eller man kan få råd omkring etablering af lejligheder i tagetagen. Ligeledes er der råd og ekspertise at hente omkring nybyggeri, og bedre udnyttelse af bygherres grund.

Kunden kan således altid kontakte firmaet omkring byggetekniske spørgsmål indenfor:

- Energimærkning
- Tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner
- Nyt tag
- Byfornyelse
- Tagboliger
- Omdannelse af erhvervslejemål
- Bygeherrerådgivning/ledelse
- Nybyggeri og byudvikling
- Modernisering af lejligheder

ALEKTO A/S kan stå for hele entrepriser eller dele af den. Vi samarbejder med, og henviser til gode kolleger, der hver har deres speciale i branchen.

Firmaoplysninger ALEKTO A/S

På adressen Augustenborggade 11, vil man som hidtil kunne træffe Finn Nygaard, Jacob F. Nielsen på 87340511. (se mere på www.alekto.dk). Cvr-nummer forbliver ligeledes uændret.

Læs mere her

tags: Tyskland, udland, virksomhed, andelsboligforening, Tilst, energi, organisation, sprog, investor, lejemål, boligforening,