Civilingeniør Christian Anker Hviid forsvarer torsdag 26. aug. 2010 kl. 13 sin ph.d.-afhandling med titlen: Building integrated passive ventilation systems ved et offentligt forsvar på Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Byg), Lyngby, bygn. 116 aud. 81. Ph.d.-studiet er udført som en ErhvervsPhD og er udført i rådgivningsvirksomheden ALECTIA og ved DTU Byg.
Ph.d.-afhandlingens overordnede problemstilling omhandler, at konventionelle ventilationsteknologier ikke kan opfylde fremtidens skærpede krav til indeklima og energiforbrug i en grad som risikoen for global opvarmning påkræver. En løsning er i højere grad at bruge passiv ventilation som erstatning for aktiv (mekanisk) ventilation. Passiv ventilation er ¬løsninger, der udnytter naturlige drivkræfter og bygningens fysik til at opretholde et tilfredsstillende indeklima uden brug af elektricitet. Det kan især bruges i tempererede områder med høje vindhastigheder og store daglige temperaturforskelle som det danske. For at et passivt ventilationssystem skal være konkurrencedygtigt, er effektiv varmegenvinding, filtrering og lav trækrisiko væsentlige elementer.
I afhandlingen udvikles specielle komponenter til varmegenvinding og rumluftfordeling samt et samlet hybridt ventilationskoncept med et lige så godt eller bedre indeklima end konventionelle mekaniske ventilationsanlæg. Konceptet er karakteriseret ved at være et mekanisk system som aktivt udnytter vind og opdriftskræfter, såkaldt one-mode hybrid ventilation. Konceptforslaget bakkes op af detaljerede simuleringer af energi og masse¬strømme i en fiktiv testbygning. Resultaterne viser, at det er muligt at overholde den forventede bygningsenergiklasse 2020, endda med pæn margin.
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, Lyngby, 2020, 2020, energiforbrug, virksomhed, teknologi, DTU, energi, Danmarks Tekniske Universitet, konkurrence, ALECTIA,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar