fredag den 28. december 2012

Naturstensprisen går til Bjørn Nørgaard

Professor og billedhugger Bjørn Nørgaard modtager Stenhuggerlaugets Naturstenspris 2010 for sit engagement og initiativ i forbindelse med brugen af natursten.

Professor og billedhugger Bjørn Nørgaard har igennem en lang årrække arbejdet for en forskønnelse af blandt andet torve og udstillinger, og det arbejde bliver han nu hædret for at Stenhuggerlauget under Dansk Byggeri.

Det er femte gang, Naturstensprisen overrækkes. Prisen uddeles en gang årligt til privatpersoner, institutioner, eller bygherrer, der har haft betydning for stenhuggerfaget og udbredelse af kendskabet til arbejde med natursten.

Naturstensprisen er tidligere gået til driftsleder Hans-Jørgen Vester fra Nordre Kirkegård i Randers, Edlund A/S, Ny Carlsberg Glyptoteket og Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Stenhuggerlauget ser gerne, at en tur rundt i de danske byer skal være en fryd for øjet og en spændende oplevelse, og er derfor glade for at støtte Bjørn Nørgaards initiativer.

Naturstensprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af et udvalg under Stenhuggerlauget. Prisen består af 15.000 kroner og med prisen følger en plakette.

Den officielle overrækkelse sker onsdag den 8. december 2010, kl. 11.00, hvor en delegation med Stenhuggerlaugets oldermand, Ole Grage i spidsen, overrækker prisen til driftsleder Bjørn Nørgaard. Overrækkelsen vil finde sted på Horsens Kunstmuseum, Carolinelundsvej 2, 8700 Horsens for ca. 100 særligt indbudte, og efterfølgende er Bjørn Nørgaard og Stenhuggerlauget vært ved et let traktement på kunstmuseet.

Kontakt:
Laugskonsulent John Hvass, Stenhuggerlauget, Dansk Byggeri, 7216 0179 / 2020 3366

Fakta:
Stenhuggerlauget blev stiftet i 1978.
Stenhuggerlauget er en landsdækkende sammenslutning af stenhuggermestre under Dansk Byggeri.

Læs mere her

tags: 2010, Carlsberg, Horsens, kunst, Randers, 2020, december, 2020, museum, privatperson, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar