tirsdag den 31. marts 2015

Nyt, alsidigt system af indvendige døre til alle miljøer – også hospitaler, industri og andre krævende erhverv

Novoferm introducerer nyt modulsystem med et komplet sortiment af indvendige døre til hospitaler, laboratorier, skoler, kontorer, erhvervs- og industriprojekter mv. Gennemtænkt funktionalitet samt på én gang hårdfør og æstetisk finish karakteriserer systemet. KORA er Novoferms nye, alsidige system af indvendige døre. Det byder på et stort udvalg af dørblade i aluminium, stål, glas og laminat samt mange forskellige karmudformninger, åbningssystemer og en både formfuldendt og praktisk finish.
"KORA henvender sig i høj grad til projektmarkedet i kraft af sine mange muligheder og kombinationer. Ud over at være fleksible er dørene naturligvis robuste og tåler intensivt brug," fortæller Anders Majland, direktør for Novoferm Danmark ApS.

Sikkerhed, hygiejne og modstandsdygtighed
Et eksempel på en af KORA-programmets styrker er det omsluttende karmsystem. De afrundede hjørner understøtter et højt sikkerhedsniveau og betyder, at der ikke er revner eller sprækker, hvor snavs kan sætte sig fast. Brugen af aluminium til karmen sikrer desuden optimal modstandsdygtighed over for syrer. Disse parametre bidrager til at gøre dørene perfekte til eksempelvis hospitaler, kemiske laboratorier o.l. Samtidig er aluminium et miljøvenligt valg, idet materialet er 100 pct. genanvendeligt. KORA-karmen kan i øvrigt justeres efter væggens tykkelse, hvilket letter montagen og giver optimal finish.

Utallige kombinationsmuligheder
KORA-programmet byder på fire forskellige dørtyper (BASIC, LAM, FILL og GLASS) samt skydedøre. Dørbladet leveres med en tykkelse på 40 mm bestående af to stålplader med en tykkelse på 0,6 mm. KORA LAM består endvidere af på-limet laminat på MDF plade med en samlet tykkelse på 3,2 mm, ligesom KORA FILL leveres med forstærkede kanter i form af en 30 mm krans i aluminium, der omslutter selve dørbladet. Alle døre leveres i individuelle farver, og kombinationsmulighederne samt de tilhørende design gør KORA til den mest elegante, moderne og bekvemme løsning til projekter.

Flot finish, der ikke kræver efterbehandling
"KORA-programmet er et seriøst alternativ til eksisterende produkter på markedet. Dørene har en flot finish og holdbarhed, der gør dem velegnede til mange forskellige miljøer – fra skoler og kontorer til industri og lager. Ud over den omsluttende aluminiumskarm leverer vi alle dørene med gerigter i eloxeret aluminium, så de ikke behøver nogen form for efterbehandling," forklarer Anders Majland og tilføjer, at dørenes finish også betyder, at de er modstandsdygtige over for fugt.

Integrerede eller vægmonterede skydedøre
KORA-dørene fås med hængsler eller som sving- eller skydedøre. Skydedørene fremstilles både som en integreret løsning i selve væggen og til vægmontering. Begge dele er ideelle i rum med begrænsede pladsforhold, og skydedørene passer designmæssigt fint sammen med de øvrige KORA-døre.

Ud over KORA-dørene tilbyder Novoferm i forvejen et komplet sortiment af industrielle ledhejse-porte, rulleporte, pvc-hurtigporte, stål- og branddøre samt logistiksystemer, porttætninger og slusehuse.
Novoferm Schievano har designet og fremstillet døre siden 1957 og er certificeret, jf. kvalitetsstandarden ISO 9001:2010.

Om Novoferm Danmark
Novoferm Danmark ApS er et datterselskab af Novoferm GmbH, som er én af Europas førende leverandører af stål- og branddøre, industrielle porte, logistiksystemer samt garageporte. Med hovedsæde i Tyskland og med produktion mere end 10 forskellige steder i Europa tilbyder Novoferm løsninger til ethvert behov. Virksomheden har mere end 2.000 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. € 420 millioner.

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, 2010, Tyskland, Europa, direktør, datterselskab, omsætning, kemi, miljøvenlig, miljø, miljøvenligt,

torsdag den 26. marts 2015

Them: Scanwo holder åbent råhus i påsken

Når Scanwo holder åbent hus i påsken i Them vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne. Hvis du alligevel ikke har planer om den store påskefrokost, men til gengæld er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Them Skovvej 9 lidt uden for Them den 6. april. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en rummelig og økonomisk familievilla.

– Med 166 m2 i et vinkelhus har den gennemsnitlige familie rigeligt med plads at boltre sig på, og jordvarmeanlægget sikrer en stabil og billig opvarmning af huset, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.

Huset er ikke færdigbygget, så der vil være mulighed for at se, hvordan et træhus bygges fra bunden.

Genvex-anlæg giver færre sygedage

Huset i Them er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. – Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked i Midtjylland er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Udstillingshuset i Them kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har med huset leveret en færdigløsning, hvor firmaet har stået for hele byggeprocessen, men det er også muligt at blive boligejer med en medbyg- eller selvbygløsning. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg, der påpeger, at selvbyggere kan få meget ud af at besøge Them-huset, da det endnu ikke er færdigbygget.

Der afholdes åbent hus på adressen Them Skovvej 9, 8653 Them, mandag den 6. april fra kl. 13 til 16. De opstillede skilte viser vej.

Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, boligejer, Midtjylland, fleksibilitet, Skandinavien, miljø, Fakta, astma, sygdom, helbred,

onsdag den 25. marts 2015

Nu bygges der på Storetorv i Thisted

Debatten bølger frem og tilbage om, hvordan Storetorv i Thisted skal se ud. Dog har en gruppe mennesker i Thisted taget fat om mureskeen og er nu igang med at etablere torvet, som det så ud i 50'erne. Alt sammen med hjælp fra Thisted Forsikrings Lokalsikringspris. Storetorv har altid været hjertet i Thisted, og nu vil foreningen bag Thisted Lilleby genskabe torvet, som det så ud i 50'erne, hvor blandt andet Arbejderforeningen, Danmarks første brugsforening, servicerede Thisted-borgerne. Foreningen vil med hjælp fra bl.a. Thisted Forsikrings Lokalsikringspris opføre torvets centrale bygninger i skala 1:10. Disse modeller vil give et udførligt indtryk af, hvordan livet var dengang i 50'ernes Thisted.

"Vi har valgt at fokusere 50'erne, fordi vi er mange der stadig kan huske perioden og bygningerne. Der er ikke så mange tidligere historiske billeder at se efter, og førstehåndskendskab er vigtigt", forklarer Karl Odgaard, der er formand for Thisted Lilleby.

Thisted Forsikrings Lokalsikringspris er med til at støtte opførelsen af flere markante bygninger på det gamle torv. Kiilsgård, Manufakturhandler Langgaard, Thisted Arbejderforening, Hotel Royal og værtshuset Maxim.

SUCCES PÅ FACEBOOK
Efter at Thisted Lillebys projekt blev indstillet til Thisted Forsikrings Lokalsikringspris blev de også udvalgt til at være med i Thisted Forsikrings facebook afstemning. Her kunne udvalgte projekter belønnes af facebooks brugere. Det blev til en flot andenplads i afstemningen, hvilket i sidste ende resulterede i en samlet udbetaling fra Thisted Forsikrings Lokalsikringspris på 30.000 kroner, hvilket dækker halvdelen af projektets samlede budget.

"Vi havde virkeligt godt tag på konkurrencen og var længe nummer ét. Desværre blev vi overhalet indenom af et andet projekt. Men skal sandheden frem, havde vi nok også stemt på vinderprojektet, hvis ikke vi selv havde været med", fortæller Karl

HYGGE, KULTUR OG UNDERVISNING
Thisted Lilleby opfylder mange behov. For de 23 aktive medlemmer i Thisted Lilleby er byggeriet af skala-huse en hyggelig beskæftigelse. For skoleelever kan modellerne konkretisere lokalhistorie og give dem mulighed for at komme helt tæt på, hvordan tingene foregik, da deres forældre og bedsteforældre var børn.

"Vi får besøg af rigtigt mange skoleklasser, der får set det de hører om i undervisningen. Specielt de mindre klasser har en overvældende spørgelyst", fortæller Karl.

I Lillebyen er autenticitet et nøglebegreb. Alt bliver bygget som originalerne og Thisted Lilleby brænder selv sine mursten, laver mørtel og vinduer. De bruger den samme murerteknik, som originalbygningerne, men tror man at det bliver lettere, fordi stenene er små, så må man tro om igen. De små sten kan drille meget, når muren skal bygges op i samme kvalitet som originalen.


Læs mere her

tags: Danmark, værtshus, undervisning, beskæftigelse, konkurrence,

Taastrup: Scanwo holder åbent træhus i påsken

Når Scanwo holder åbent hus i påsken i Taastrup vil fokus være på de økonomiske, funktionelle og miljømæssige fordele, man kan opnå med et træhus. Alle interesserede er velkomne. Hvis du alligevel ikke har planer om den store påskefrokost, men til gengæld er på udkig efter et nyt hus, kan det være, du skal besøge træhusleverandøren Scanwos åbent hus-arrangement på Jernbane Allé 51A i Taastrup den 5. og 6. april. Her vil der nemlig være mulighed for at opleve en funktionel familievilla med en gennemtænkt planløsning.

– På grund af den fornuftige rumfordeling, vil de 145 m2 opleves som store, og den almindelige familie har fint med plads at boltre sig på, forklarer Erik Berg, der er salgschef hos Scanwo.

Huset er blandet andet udstyret med store, lyse værelser og separat børneafdeling.

Genvex-anlæg giver færre sygedage

Huset i Taastrup er ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. – Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked i Hovedstadsområdet er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Erik Berg.

Spar hundrede tusinde ved selvbyg

Udstillingshuset i Taastrup kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo har ved udstillingshuset leveret en selvbygløsning, men det er også muligt at blive husejer uden at røre en finger. – Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Erik Berg.

Der afholdes åbent hus på adressen Jernbane Allé 51A, 2630 Taastrup, søndag den 5. og mandag den 6. april – begge dage fra kl. 13 til 16. De opstillede skilte viser vej.


Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.
Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens det højeste trin omfatter levering som nøglefærdigt hus. www.scanwo.dk


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, økonomi, fleksibilitet, Skandinavien, miljø, Fakta, astma, sygdom, helbred,

tirsdag den 24. marts 2015

Løgumkloster får ny bro

Kommunen er gået i gang med at udskifte stibroen i Mølleparken Stibroen over Landeby Bæk i Mølleparken i Løgumkloster bliver nu skiftet ud med en ny og mere tidssvarende bro.

Tønder Kommune har sat arbejdet i gang i denne uge, og med mindre vejret gør knuder, vil broudskiftningen være afsluttet i begyndelsen af april, oplyser vejingeniør Miroslav Guzina fra kommunens vej- og parkafdeling.

- Den ny bro tager sig på alle måder bedre ud og tilgodeser i højere grad nutidens krav både til robusthed og trafiksikkerhed for gående og cyklister. Så det bliver en klar forbedring for området. Desuden bliver den nye bro hævet i forhold til vandløbet, så den kommer til at ligge ca. 20 cm højere end den gamle bro, fortæller Miroslav Guzina.

Den gamle bro bliver fjernet i denne uge (uge 11), og der bliver samtidig gjort klar til at sætte den nye brokonstruktion op. Den nye bro leveres samlet og monteres på stedet.

Mens broarbejdet står på, vil stien i Mølleparken være spærret, og cyklister og gående henvises til den sydgående sti mellem Møldamager og Mølleparken. Arbejdet ventes ikke at medføre gener for den øvrige trafik i området.

Tønder Kommune er i tæt dialog med Løgumkloster Borgerforening om projektet, så beboerne sikres bedst mulig information.

- Desuden tager vi vores nye sms-infosystem i brug ved dette projekt. Det betyder, at vi målrettet kan sende sms-beskeder til borgere i området omkring Mølleparken, Møldamager, Møllesvinget, Mølletoften, Rugtoften m.fl. Hvis man bor i området og har en mobiltelefon, får man automatisk beskeden. Man skal ikke tilmelde sig tjenesten først, oplyser Miroslav Guzina.

Læs mere her

tags: cyklist, Tønder,

Branddøre og rammepartier i glas øger elegant den strukturelle gennemsigtighed i arkitekturen

Novoferms nye, stærke produktprogram med indvendige branddøre og brandhæmmende rammepartier i glas har et stilrent design, høj funktionalitet og fokus på bæredygtighed. Moderne glasarkitektur, der inkorporerer døre og vægelementer, skaber gennemsigtige strukturer og tilfører et særligt touch. Og med Novoferms nye branddørsprogram, NovoFire, kan det gøres virkelig elegant. Rammekonstruktionerne er perfekte til moderne byggeri med deres smukke overflader og tidløse design – og med de mange modeller og forbedrede muligheder, programmet rummer, er der praktisk talt ubegrænsede muligheder, når der skal designes brand- og røg-adskillelse.

Unikt og slidstærkt design
NovoFire branddøre i glas består af en stilren rammekonstruktion i aluminium, stål eller rustfrit stål samt brandhæmmende glas. Der kan vælges mellem et bredt udvalg af glasvarianter, med eller uden sprosser. Dørene fås som enkelt- eller dobbeltfløjede og det hele på individuelle mål. Programmet byder også på brandhæmmende, modulopbyggede rammepartier i glas, som anvendes til adskillelse af kontorer, gangarealer mv. Stålprofiler fås i tykkelsen 2 mm, mens aluminiumsprofilerne er på hele 4 mm, hvilket gør dem særdeles stabile. Foruden den stærke profilkonstruktion leveres alle døre med 2-delte, forstærkede og justerbare hængsler.

Fleksibelt og funktionelt
Alle branddøre skræddersys og tilpasses individuelt, og med de mange muligheder, programmet tilbyder, er der næppe nogen krav, som ikke kan imødekommes – eller grænser for, hvor raffineret disse nødvendige elementer kan integreres. Det gælder også udvalget af låse og greb, som omfatter alt fra almindelige låsekasser over antipanik-funktioner og til automatiske systemløsninger.

Overholder nye, europæiske brandnormer
NovoFire overholder – ligesom Novoferms øvrige program af branddøre – de nye, europæiske normer inden for brand, og alle døre er testet iht. EN1634. NovoFire klassificeres som hhv. EI30, EI60 eller EI90. Det brandhæmmende silikatmateriale, som monteres i karmprofilerne, frigiver ved opvarmning sit vandindhold, hvilket nedkøler profilet og sikrer efterfølgende modstandsdygtighed på henholdsvis 30, 60 eller 90 minutter.

Til offentlige institutioner, industri, kontorerhverv mv.
Novofire henvender sig til et bredt udsnit af projektmarkedet og kan anvendes inden for næsten alle segmenter, herunder offentlige bygninger, institutioner, kontor/administration samt industri. Foruden det nye NovoFire-program tilbyder Novoferm en komplet pallette af produkter til det professionelle marked – herunder industrielle ledhejseporte, rulleporte, hurtigporte, stål- og branddøre samt logistiksystemer, porttætninger og slusehuse.

Om Novoferm Danmark
Novoferm Danmark ApS er et datterselskab af Novoferm GmbH, som er én af Europas førende leverandører af stål- og branddøre, industrielle porte, logistiksystemer samt garageporte. Med hovedsæde i Tyskland og med produktion mere end 10 forskellige steder i Europa tilbyder Novoferm løsninger til ethvert behov. Virksomheden har mere end 2.000 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. € 420 millioner.

Læs mere her

mandag den 23. marts 2015

Har du betontegltag

Mange boligejere kender ikke vigtigheden- og muligheden for renovering af deres betontegltag. Siden begyndelsen af 70`erne er der bygget mange hundredtusinde huse med betontegl. Betontegl har efterhånden helt afløst de gamle bølgeeternitplader, der som bekendt ikke kan holde, når der ikke er asbest i.

Betontegl er en god løsning til det danske klima. Men vidste du, at der kan spares mange penge ved at vedligeholde dem på den rigtige måde

Arne Rasmussen fra Haslev Tagrens oplyser, at der i dag er over 200.000 betontegltage, der er under nedbrud, men kan, hvis de bliver korrekt renoveret, holde mange år endnu.

Gennem de sidste 12 år har Haslev Tagrens udviklet en nænsom og effektiv overfladebehandling af betontegl der bevirker, at nedbrydningen af overfladen stoppes og efter endt behandling får taget til at se ud som nyt.

Tage af yngre årgang kan for det meste vedligeholdes med en såkaldt algebehandling hvert andet år. Dette er en billig løsning, og Haslev Tagrens tilbyder en abonnementsordning, hvor prisen pr. behandling er kr. 1.250,- for et almindeligt parcelhus.

Når dit betontegltag bliver ældre, og særligt hvis du finder grus i tagrenden, er det tegn på alvorlig nedbrydning af taget. Men fortvivl ikke, taget kan stadig reddes med en overfladebehandling. Haslev Tagrens har erfaring fra over tusinde tage med deres specialbehandling, og holdbarheden rækker 12 -17 år afhængig af den efterfølgende vedligeholdelse. Samtidig forlænges levetiden tilsvarende og det er jo ikke helt dårligt set i forhold til prisen for et nyt tag.

En behandling af et parcelhus på 150 m2 tagflade vil koste mellem kr. 20.000 og 25.000 for fuld behandling inklusiv garanti.

Behandlingen sker med miljørigtig teknologi til afrensning og desinfektion samt klargøring af tagstenene. Eventuelle reparationer udføres, hvorefter der udlægges en grunder og efterfølgende presses to gange certificeret maling ned i pladen med særligt airles malerudstyr.
Overfladen er nu forseglet, nedbrydningen standset og i tilgift får du et tag, der ser ud som nylagt til kun en brøkdel af prisen af et nyt.

Ud over tagmaling tilbyder Haslev Tagrens andre gode ting til hus- og virksomhedsejeren, som f.eks. nanoteknologisk renovering af havefliser og abonnement på rent tag.

Læs mere her

lørdag den 21. marts 2015

Kom i dialog om bæredygtigt byggeri

Arrangementet tager udgangspunkt i de mange nuværende og kommende bæredygtige byggerier og finder sted hos Erhvervsakademi Sjælland i Næstved torsdag den 26. marts 2015. Netværket SYD inviterer alle interesserede til endnu et spændende netværksarrangement.

Denne gang er det netværksmedlem Erhvervsakademiet Sjælland, der lægger lokaler til.

"Vi er meget glade for at have fået en vigtig spiller som Erhvervsakademi Sjælland med i Netværket SYD. De kan hjælpe med formidling af praktikpladser og udbyder videregående, kompetencegivende efteruddannelseskurser, som alle er forankret i praksis. Det bliver en stor styrke for vores medlemmer at kunne sparre og samarbejde med dem", siger netværksleder i Netværket SYD, Michael Foltinger.

NCC indleder arrangementet om byggebranchens "Oscar" nominerede projekt på Krøyers Plads, NCC's byggerier på Island Brygge, UCC Campus Carlsberg samt det første DGNB guld certificerede kontorbyggeri i Danmark. Herudover vil NCC fortælle om deres kommende byggerier og permeable belægninger.

KAB præsenterer en række nuværende og fremtidige bæredygtige projekter herunder Nordens bedste renoveringsprojekt "Ellebo Garden Room" og passivhusprojektet Søfryd med 56 almennyttige boliger, der modtog Ballerup kommunes miljøpris i en ny, attraktiv bæredygtig bydel i Måløv.

Erhvervsakademi Sjælland gør det mere synligt, hvordan et praktikforløb eller skræddersyet kompetencegivende efteruddannelse med Erhvervs-akademi Sjælland kan skabe værdi for din virksomhed.

White Arkitekter giver mulighed for at komme i dialog om aktuelle og kommende bæredygtige projekter samt giver gode tips og tricks, hvad du som leverandør skal være særlig opmærksom på i forbindelse med opfyldelse af DGNB certificering.

Hør Andelskassen JAK og totalrådgiver House Arkitekter runde arrange-mentet af med planerne for det kommende udbud af 84 bæredygtige rækkehuse og landbrugsfællesskab i Karise med selvforsyning af øko-logiske fødevarer og etablering af bæredygtig el og varme.

Efter indlæggene vil der være mulighed for individuel dialog med de enkelte gæstetalere.

Medbring visitkort og evt. flyer da vi inviterer en række lokale og regionale bygge-, anlægs- og servicevirksomheder.

Læs mere her

Flere jobåbninger på arbejdsmarkedet - flest i hovedstaden

Stigningen i antallet af jobopslag bekræfter den seneste tids fremgang på arbejdsmarkedet. Der er dog væsentlig geografisk forskel. Hovedstaden fører an, mens fremgangen i øjeblikket går udenom om blandt andet Sjælland og Syddanmark Ifølge Danmarks Statistik var der i 4. kvartal 19.800 ledige stillinger på det private arbejdsmarked. Det er 900 flere end i 4. kvartal 2013. De ledige stillinger udgør 1,3 pct. af den samlede private beskæftigelse. Det understreger den positive tendens på arbejdsmarkedet, som vi så gennem hele 2014.

- Det er velkendt, at arbejdsmarkedet i 2014 er solstrålehistorien i dansk økonomi. Ledigheden er stabil og beskæftigelsen er steget med 32.000 siden bunden blev nået midtvejs i 2013. Der har også gennemgående været en stigning i antallet af jobopslag i 2014, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Ikke overraskende er det i hovedstaden, der er flest jobåbninger. Her udgør de ledige stillinger 1,7 pct. af beskæftigelsen. Omvendt er der fortsat ret få jobåbninger – svarende til 0,9 pct. af beskæftigelsen – både i Region Sjælland og i Region Syddanmark.

- Når der er fremgang i samfundsøkonomien, er der typisk også høj jobomsætning og mange jobopslag. De nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter, at det går den rigtige vej. Men mest i hovedstadsområdet og noget mindre på Sjælland, i Syddanmark og faktisk også i Nordjylland. Det stemmer meget godt overens med tilbagemeldingerne fra medlemmer og lokalafdelinger i Dansk Byggeri, siger Bo Sandberg.

Andelen af ledige stillinger på arbejdsmarkedet opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er ifølge Dansk Byggeri ikke helt dækkende, fordi alle de jobskift, der sker uden egentlige stillingsopslag, ikke opfanges i statistikken. Derfor bør man ikke lægge så meget i de absolutte tal, men mere hæfte sig ved retningen, dvs. om det går op eller ned.

Ledige stillinger i byggeriet er lidt under middel
Bygge- og anlægsbranchen ligger under landsgennemsnittet med jobåbninger svarende til 1,1 pct. af branchens beskæftigelse, mens det er i servicesektoren – især information og kommunikation - der er relativt flere jobopslag.

- Der var i 2014 flest jobåbninger i de helt små byggevirksomheder med mellem nul og ni ansatte. Her udgjorde de ledige stillinger 1,7 pct. af beskæftigelsen i 4. kvartal 2014. De små lokalt baserede byggevirksomheder udgør rygraden i bygge- og anlægsbranchen. Netop disse virksomheder havde ikke mindst op til BoligJob-ordningens udløb til nytår stor gavn af netop den ordning, siger cheføkonomen og fortsætter:

- Med håndværkerfradragets ophør befinder en del af de små byggevirksomheder sig omvendt nu i et opgavemæssigt tomrum pga. den førte stop-and-go-politik. Det gælder især udenfor hovedstadsområdet og Østjylland, hvor der ikke er store anlægsprojekter og lignende, som kan kompensere for faldet i privat efterspørgsel.

Dansk Byggeri forventer samlet set, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen falder fra ca. 148.000 i 2014 til ca. 144.000 i 2015.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, Sjælland, nytår, 2013, Nordjylland, Danmarks Statistik, Østjylland, omsætning, virksomhed, hovedstad, kommunikation, arbejdsmarked, beskæftigelse, samfundsøkonomi, 2014, stemmer,

fredag den 20. marts 2015

Asfaltindustrien ind i jagten på fremtidens medarbejdere

Asfaltindustrien og foreningens medlemmer støtter nu samlet Viadania, der arbejder med at tiltrække unge ingeniører til vej- og trafikområdet. Efter alle pejlemærker at dømme bliver der kamp om ingeniørerne i fremtiden. Den udfordring har vej- og trafiksektoren i regi af branchesamarbejdet Viadania sat på dagsordnen. Viadania formidler bl.a. trainee-stillinger og praktikpladser til ingeniører og ingeniørstuderende og arbejder på at skabe synlighed om de job- og karrieremuligheder, der er i vej- og trafiksektoren.

Nu har branche- og arbejdsgiverforeningen Asfaltindustriens medlemmer også besluttet at bakke samlet op om arbejdet i Viadania.
- Grundlæggende handler vores støtte til Viadania om, at vi tror, at der kommer til at mangle medarbejdere i fremtiden. Det er selvfølgelig en vigtig udfordring som er afgørende for, at vi kan drive og udvikle effektive virksomheder. Og den udfordring håndterer vi bedst samlet i branchen, siger direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien. Han peger på, at offentlige og private aktører har en fælles interesse i, at alle dele af sektoren har medarbejdere med de rigtige og nødvendige kompetencer.

- Viadania er et godt brancheinitiativ, hvor offentlige og private aktører i sektoren netop er samlet. Og for at bidrage til at gøre Viadania slagkraftig og synlig har Asfaltindustrien og de asfaltproducerende medlemmer valgt at støtte Viadania, siger Anders Hundahl.

Asfaltindustrien klar med praktikpladser
Alle erfaringer viser, at praktikophold i forbindelse med uddannelsen er et effektivt middel til at skabe positiv kontakt og viden hos de unge om de job-muligheder, der er i virksomheder og organisationer. Dette perspektiv understreger Anders Hundahl også.

- Vores opbakning til Viadania er samtidigt et stærkt signal om, at vores medlemmer forpligter sig til være aktive med at tilbyde praktikpladser og tage praktikanter. Vi er sikre på, at et systematisk arbejde med praktikantordninger er til fordel for både virksomhederne og for de unge, siger Anders Hundahl.

Hos Viadania er centerchef Synnøve Klitgaard selvfølgelig tilfreds med den klare opbakning fra Asfaltindustrien.
- Det er en vigtig aktør som nu sender et utvetydigt signal om, at arbejdet med at rekruttere fremtidens medarbejdere er vigtigt og at branchen kan have fordel af at arbejde samlet med indsatsen. Vi håber selvfølgelig, at endnu flere offentlige og private aktører, der arbejder med at sikre mobiliteten i Danmark, vil følge Asfaltindustriens eksempel, siger centerchef Synnøve Klitgaard.

Fakta
Brancheforeningen Asfaltindustrien er medlem af Viadania som organisation og de 6 asfaltproducerende medlemmer af asfaltindustrien, Arkil, NCC, Colas, Pankas, Munck Asfalt og Lemminkäinen er ligeledes omfattet af medlemskabet.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, uddannelse, virksomhed, praktikplads, organisation, arbejdsgiver, studerende, NCC, Fakta,

Danmark halter efter naboerne i sikring mod vandmasserne

Både staten og kommunerne i Norge, Sverige og Storbritannien tager aktivt del i at beskytte sine indbyggere mod skybrud, stigende vandstande og stormfloder. Til gengæld kan spredningen af ansvaret på stat, kommuner og enkelte lodsejere betyde, at der ikke er meget hjælp at hente herhjemme, på trods af Danmarks udsatte position som lavtliggende land. Der er hverken høje fjelde eller store tinder herhjemme, for det meste af landet ligger lige omkring havoverfladen. Det betyder, at Danmark er et meget sårbart land over for de vandmasser, der kan komme til at ramme landet på grund af havstigninger, hvis klimaprognoserne holder stik. På trods af denne situation ligger Danmark langt efter vores nabolande, når det handler om at hjælpe boligejerne mod oversvømmelser.

- I Danmark hviler ansvaret for kystsikringen på mange skuldre og, det er et problem. Det er ikke så mærkeligt at en grundejer ikke har et stort incitament til at betale for kystsikring, som nok kan beskytte bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser, men måske ikke er det store problem for ham. Der er en masse politisk vilje til at sørge for, at vi ikke får våde sokker, når vi skal ned til fryseren i kælderen, men det er småt med handlingen, fordi staten slet ikke har en tilstrækkelig central rolle såvel med hensyn til beslutning af projekter som med hensyn til finansieringen, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Dansk Byggeri.

Vender man blikket mod vores brodernationer Norge og Sverige, så gør man tilsyneladende her mere for at gøre det attraktivt at beskytte sig mod oversvømmelser. Eksempelvis har kommunerne i de to lande bevisbyrden, når boliger bliver oversvømmede, og det presser kommunerne til at få udbygget kloakkernes kapacitet. I Storbritannien udbetaler staten en minimumserstatning til huse, der er blevet oversvømmet, men ikke hvis huset er bygget efter 2009. Så er det tanken, at der skal være tænkt ind i planen med bygningen, at der kan være store mængder vand på vej i de kommende år.

Storbritannien planlægger desuden også at bruge en milliard pund årligt på at sikre mod stigende vandstande, regnskyl og stormfloder fra år 2020.

- Politikerne bør træffe beslutning om en national plan for kystsikringen af de danske kyster, hvor staten får en mere central rolle og sådan en plan bør bl.a. bygge på erfaringer fx fra vores nordiske naboer, siger Niels Nielsen.

Efter de senere års store storme har sikring mod oversvømmelser fået mere opmærksomhed, og emnet bliver også drøftet på Danske Anlægsentreprenørers årsdag den 19. marts.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, Sverige, Norge, Storbritannien, direktør, politi, 2020, boligejer, 2020, storm,

torsdag den 19. marts 2015

Coromatic satser på ledelsesrådgiving med Advisory Services

Coromatic Group, et EQT-ejet selskab og nordisk markedsleder inden for virksomhedskritiske anlæg, sigter imod global ekspansion. Med lanceringen af Advisory Services, strategisk rådgivning for beslutningstagere, tager Coromatic Group aktivt del i at styrke beslutningsprocesser i nationale og internationale kunders organisationer. - Beslutninger om virksomhedskritiske anlæg bør tages på ledelsesniveau og strategisk rådgivning inden for dette område vil – blandt mange af vores kunder - blive en nøglefaktor for at opnå vækst. Coromatic er et af de vigtige selskaber i EQTs portefølje og dette initiativ er et naturligt trin for selskabets ekspansion fra nordisk til internationalt niveau, siger Jannik Kruse Petersen, investeringsrådgiver i EQT Expansion Capital II.

I dagens globaliserede verden, forventes ledelsen at have adgang til korrekte oplysninger og være i stand til at lede sin organisation uafhængigt af tid og sted.

- Det er klart for de fleste, at vi i dag er blevet afhængige af IT og mobilitet. Færre tænker over, at for at kunne udnytte mulighederne i dette kræves konstant tilgængelighed af strøm og netværkskommunikation. Vores mission er at hjælpe vores kunder til på bedste vis at sænke omkostningerne og øge effektiviteten i deres håndtering af virksomheden, siger Göran Egnell, kommende leder af Coromatic Advisory Services.

Göran Egnell har været managementkonsulent og virksomhedsleder i mere end 20 år. Han slutter sig til Coromatic fra det internationale konsulentfirma Knowit med aktiviteter i Norden, Baltikum og Tyskland. Hans fokus er på performance management med speciale i it-governance og -sikkerhed.

- Göran har dokumenteret erfaring fra internationale professionelle rådgivningsvirksomheder og hans kompetence inden for kritisk infrastruktur gør ham til et naturligt valg i at styrke Coromatics samspil med kundernes ledelsesteams, siger Anders Tollsten, koncerndirektør i Coromatic Group.

Læs mere her

tags: Tyskland, direktør, virksomhed, omkostninger, kommunikation, strategi, organisation,

Intelligent Termsik overvågning

Ny intelligent termisk sikringsløsning. Sikring Syd A/S har udviklet en helt ny og banebrydende sikringsløsning, som ikke er set før. Løsningen består af termiske kameraer, avanceret videoanalyse og direkte livebillede transmission til alarmcentralen.

Det betyder at ingen kan nærme sig "forbudt" område uden at blive opdaget. Når ulovligt indtrængende forsøger sig, bliver de fanget af de varmesøgende kameraer (termiske), som i kombination med den avancerede videoanalyse "fanger" dem og sender direkte live billedtransmission til vagtcentralen. Vagtcentralen analyserer og verificerer hver enkelt alarmhændelse og tilkalder vagten eller Politiet.

Netop denne løsningen gør, at uvedkommende ikke kan nærme sig "forbudt" område uden at blive opdaget, uanset hvor dårligt vejret måtte være. Løsningen har vist sig særdeles effektiv og har forhindret flere indbrudsforsøg allerede.

For yderlige information kontakt os på 70 260 340.


Læs mere her

tags: indbrud, kamera,

onsdag den 18. marts 2015

Ny national digital strategi kalder på mere offentligt-privat samarbejde

Danmark står foran en fornyelse af den digitale fireårsplan, der udløber i år. 27 organisationer inklusiv fagforbund, brancheforeninger og erhvervsforeninger har netop givet deres bud på input til den kommende strategi for 2016-2020. Og den 24.-25. marts gennemfører Dansk IT en stor digitaliseringskonference i Aarhus, hvor finansministeren er hovedtaler. I forbindelse med formuleringen af Danmarks Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi er der en række aktører, der går aktivt ind i debatten gennem forskellige tiltag og initiativer. Blandt andet har 27 organisationer inkl. Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Finansrådet og Dansk Industri peget på, at der er behov for et øget offentligt-privat samarbejde om fremtidens digitale løsninger.

På Dansk ITs konference den 24.-25. marts i Musikhuset i Aarhus mødes en række aktører for at drøfte perspektiver og demonstrere deres bud på muligheder og konkrete løsninger inden for både den private og den offentlige sektor, ligesom en række aktører med udgangspunkt i konkrete cases og løsninger fortæller om perspektiverne ved et samarbejde mellem sektorerne.

Øget produktivitet kommer ikke af sig selv
En af medsponsorerne og udstillerne på digitaliseringskonferencen er Visma Consulting A/S, der i samarbejde med en række styrelser og virksomheder har arbejdet specifikt med temaer om brugervenlighed ved digital selvbetjening samt hurtig og effektiv informationsudveksling.

- Offentlig/privat har været lidt af et stedbarn i debatten, men der er for os at se ingen tvivl om at den digitale infrastruktur og de løsninger, der følger med, udvikles bedst i et meget tæt samarbejde mellem det offentlige og de virksomheder, der dagligt arbejder med alt fra offentlige og private
selvbetjeningsløsninger til effektiv håndtering af data. Produktivitetsforbedringerne kommer ikke af sig selv, men kræver at vi arbejder sammen for at sikre at innovation og brugervenlighed går hånd i hånd, bare for at nævne et eksempel, siger salgs- og marketingdirektør Allan Lundgaard Hamilton fra Visma Consulting A/S. Visma Consulting A/S er godkendt leverandør på en række SKI-rammeaftaler og har stor erfaring netop med samspillet mellem erhvervsliv og offentlig sektor.

Mange gode erfaringer
- Populært sagt hjælper vi både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger. Det har givet os en række brugernære erfaringer, som er vigtige at få med i det store billede, når vi nu skal til at fastlægge fremtidens digitaliseringsstrategi for Danmark. Alle har hørt om de it- og digitaliseringsprojekter, der er slået fejl, men der er faktisk rigtig mange gode cases, som giver mulighed for at vi kan få en kvalificeret debat, når det går løs i Aarhus, fastslår Allan Lundgaard Hamilton.

Finansministeren taler på IT-konference
På konferencen, der finder sted for 12. år i træk, vil der være fokus på offentlige it-projekter, borgerkontakt, digitale selvbetjeningsløsninger, velfærdsteknologi, skole-it og meget mere. Blandt Key Notes-talerne er finansminister Bjarne Corydon og et nyt tema på konferencen er digital ledelse og forandring, der via indlæg og debat sætter fokus på den digitale ledelse, forandringsprocesser, gevinstrealisering og myndighedernes samarbejde om digitalisering.

- Vi har store forventninger til konferencen, som vi ser som startskuddet til den meget vigtige debat om, hvordan vi får digitaliseret Danmark så alle kan være med, både det offentlige, virksomhederne og private. Vi har set, at der har været store udfordringer undervejs i forhold til den eksisterende digitaliseringsstrategi. Nu gælder det om at vi i fællesskab udnytter den viden og de erfaringer, som vi har opsamlet gennem de sidste fire år, til at skabe endnu bedre og frem for alt mere enkle løsninger, siger Allan Lundgaard Hamilton.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, 2020, brancheforening, 2020, Dansk Industri, virksomhed, finansministeren, 2016, produktivitet, teknologi, strategi, organisation, offentlige sektor, innovation, marketingdirektør, finansminister,

Dorch & Danola holder Håndværkerdage i uge 15

Sæt kryds i kalenderen allerede nu for i uge 15 holder Dorch & Danola Håndværkerdage med død skarpe priser på håndværkernes foretrukne mærker fra fx Brynje, CMT, Elten, Fein, Ferax, Festool, Hultafors, Jumbo, Limit, Luna, Makita, Metabo, Milwaukee, Proxxon, Rapid, Sjøbergs, Stanley, Stubai, Teng Tools, Tjep, Tormek og mange flere. Du finder det hele online på Dorch & Danola's webshop, men du kan også komme forbi vores håndværkerbutik i Odense, hvis du hellere vil det.

Alle håndværkere, servicefolk, indkøbsansvarlige og andre, der arbejder med værktøj og maskiner i deres dagligdag er velkomne til Dorch & Danola's Håndværkerdage.

Tilbuddene gælder fra mandag den 6. april til søndag den 12. april 2015. Vær dog opmærksom på, at håndværkerbutikken i Odense holder lukket den 6.april (2. påskedag).

Du kan allerede nu få en forsmag på priserne i uge 15, ved at kigge i tilbudsavisen "Håndværkerdage uge 15". >Se tilbudsavisen her: http://goo.gl/gPdYms

Husk: Vi har altid skarpe online priser på en lang række populære mærker, så tjek løbende vores webshop.

Om Dorch & Danola
Dorch & Danola A/S er en familieejet virksomhed med fynske rødder med mere end 80 år på bagen som markedets specialist inden for salg af værktøj og el-værktøj til professionelle håndværkere, industrien og gør-det-selv manden. Dorch & Danola har håndværkerbutik i Odense og webshop.

Læs mere om Dorch & Danola A/S på dorchdanola-netbutik.dk. Ønskes yderligere oplysninger om kampagnen "Håndværkerdage uge 15", kontakt venligst direktør Torben Madsen, tlf.: 20 41 52 57.

Læs mere her

tags: direktør, Odense, virksomhed, Håndværker, Torben Madsen, Torm, værktøj,

tirsdag den 17. marts 2015

Danmark bedst til at nedbringe antallet af konkurser

Vækstindikatorer som mere iværksætteri og en knækket konkurskurve i nedadgående retning bragte sidste år Danmark i overhalingsbanen i forhold til vores nordiske naboer, viser en fællesnordisk opgørelse fra Experian Danmark havde sidste år større held med komme fri af finanskrisens klør end vores nordiske nabolande, viser en analyse fra Nordic Credit Alliance, NCA. Alliancen, der er et nyt samarbejde mellem de fire nordiske landes førende kreditoplysningsbureauer, har sammenholdt udviklingen inden for konkurser, nyetableringer og opløsning af virksomheder i 2014. NCA er i Danmark og Norge repræsenteret af Experian.

18.000 nordiske selskaber konkurs
Overordnet kan de fire lande glæde sig over et samlet konkursfald på 7,9 procent i forhold til niveauet i 2013. Det svarer til, at i alt 18.051 selskaber gik konkurs, heraf godt 4.000 danske. Det er samlet set 1.819 færre end i 2013. Samtidig øgedes iværksætteriet i de fire lande med 5,4 procent til at omfatte 247.553 nye nordiske virksomheder.

Markant færre konkurser i Danmark
Især Danmark kom forholdsvist godt ud af 2014 i henhold til såvel konkurser som etablering af nye selskaber. Konkursniveauet var 8,8 procent lavere end i 2013. I alt 4.170 selskaber gik konkurs i forhold til 5.168 selskaber i 2013. Byggebranchen, engros- og detailhandel, finans og forsikring var de brancher, der oplevede færrest konkurser.

Finland kæmper for liv i detailhandlen
I Norge og Finland var niveauet i store træk status quo, mens Sverige har oplevet et mindre fald i antal konkurser i perioden.
Finland nedbragte således konkursniveauet med 2,2 procent i forhold til 2013. I alt 2.156 selskaber gik konkurs. Der er et fald på 49 virksomheder i forhold til 2013. Udviklingen af den finske samhandel er fortsat svag, og konkursen ramte da også engros- og detailhandel i 451 tilfælde.

Norge og Sverige uden store udsving
I Norge var konkursniveauet fire procent lavere i 2014 end året før, et fald på 197 selskabskonkurser. Her klarede byggeriet og detailhandlen sig bedst gennem året.
Omvendt måtte byggebranchen i Sverige betale med en del konkurser i årets løb, mens engros- og detailhandel samt information og kommunikation klarede sig bedst.

9.000 flere startede selskab i Danmark
Den positive konkursudvikling i Danmark blev i 2014 ledsaget af en voksende iværksætterlyst, der har holdt tempoet siden 2012, hvilket betyder, at der samlet set er kommet flere selskaber. Iveren efter at stifte nyt blomstrede i 2014, hvor 26.408 etablerede et selskab, cirka 9.000 flere end året før. Fra 2012-2014 år blev det til over 60.000 nye danske virksomheder. Mange satte i 2014 kryds ved den nye selskabskonstruktion IVS, der kan etableres for en krone.
Til sammenligning faldt antallet af nyetableringer i Norge og Finland en smule i perioden, mens Sverige fik en beskeden stigning i antallet af selskaber båret af udviklingen inden for landbrug og skovbrug

....

Om Nordic Credit Alliance:
Experian har sammen med finske Suomen Asiakastieto Oy og svenske UC stiftet Nordic Credit Alliance etableret et partnerskab blandt Nordens førende aktører inden for kreditoplysninger. Nordic Credit Alliance betjener kunder på det nordiske marked med kreditoplysninger om virksomheder og enkeltpersoner i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Tilsammen repræsenterer NCA oplysninger om mere end tre millioner virksomheder og 14 millioner personer i de nordiske lande

...

Om Experian:
Experian er verdens førende leverandør af data, analyser og statistiske modeller. Vi hjælper virksomheder med at styre kreditrisiko, forebygge svindel, målrette markedsføring og automatisere beslutningsprocesser. Vi hjælper også privatpersoner med at kende deres kreditværdighed og beskytte sig mod identitetstyveri. I 2014 udnævnte Forbes magazine Experian til at være én af verdens mest innovative virksomheder.
Experian har 16.000 ansatte i 39 lande. I Danmark har Experian en hovedkontor på Østerbro i København samt en afdeling i Silkeborg. Vi beskæftiger omkring 120 mennesker inden for data, statistik, analyse, salg og markedsføring.

Læs mere her

tags: markedsføring, Danmark, Sverige, Norge, København, finanskrisen, identitetstyveri., 2013, konkurs, Forbes, 2012, virksomhed, Silkeborg, Østerbro, Finland, kommunikation, iværksætteri, privatperson, 2014,

Detailhandlens hjælpende hånd fylder 50

Direktøren, detailhandel-specialisten og rom-entusiasten Kim Pedersen kan den 25. marts fejre sin 50 års fødselsdag. Det sker på et tidspunkt, hvor markedet for Visma Retails avancerede butiksdatasystemer aldrig har set mere lovende ud. Da Kim Pedersen i januar 2008 blev sat til at udvikle markedet og sælge butiksdatasystemer i den nyoprettede danske afdeling af Visma Retail, var han godt klar over, at det formentlig ville blive en af hans livs største udfordringer, at få en dansk variant af Vismas mangeårige norske og svenske retail-virksomheder op at køre.

- Vi etablerede virksomheden nogenlunde samtidig med, at finanskrisen begyndte at ramme detailhandlen. Det var måske en lille smule sindssygt at etablere et firma, som skal have fat i et marked midt under en krise, men jeg kan godt lide af befinde mig i kampzonen, siger administrerende direktør og operations manager i Visma Retail, Kim Pedersen.

Erfaring fra kampzonen
Som indehaver af en døgnåben købmandsbutik i Næstved i syv år ved han, hvad det kræver at drive forretning i detailhandlen.

- Som jeg plejer at sige til mine medarbejdere; It takes one to know one. Hvis du ikke har prøvet at stå i kampzonen ved disken med et kasseapparat, der svigter og en dankort-terminal der driller, så kan du ikke sætte dig ind i kundernes frustrationer og så forstår du ikke for alvor, hvor vigtigt det er at levere systemer, som fungerer og passer til kundens behov hver gang, siger Kim Pedersen.

Læretiden i Lerches Radio i Bjæverskov og årene som købmand i Næstved gjorde udslaget, da Visma Software skulle finde den rette ansatte til at starte Visma Retail op i Danmark. Ingen af de andre ansatte i virksomheden kunne matche Kim Pedersens erfaring fra detailhandlen, hvor han arbejdede i 16 år, før han blev ansat i Steff Houlbergs It-afdeling og siden blev ansat i virksomheden Fk Data, som i 2005 blev opkøbt af Visma.

Dermed blev Fk Data en del af Nordens førende koncern inden for Retail og butiksdata, outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Vismas kunder betjenes af specialis-ter inden for de forskellige forretningsområder og den vidt forgrenede kundeportefølje består af små enkeltmandsvirksomheder samt mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 6.400 ansatte og omsatte i 2013 for godt 6,5 mia. NOK. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding, Lyngby, Odense og Vejle, så Kim Pedersen og hans kolleger i Visma Retail har mange erfarne kolleger at trække på med indsigt i mange brancher og dyb indsigt i mange virksomheders forretningssystemer og arbejdsgange.

Fra kasseapparater til højteknologiske mobil-løsninger
Efter kort tid som konsulent i Visma fik han lov til at udvikle sit første butiksdatasystem. Siden da har han specialiseret sig i de mange måder en forretning kan vælge at sælge sine varer og håndtere sine data på.

- Det er et vanvittigt spændende område, som har udviklet sig enormt. I løbet af 10 år er vi vi gået fra traditionelle kasseløsninger ved disken til elektroniske løsninger, som bliver styret via pc, tablet eller telefoner, siger Kim Pedersen, som har svært ved at skjule sin begejstring over den fagre nye verden.

Visma Retail har blandt andet udviklet en avanceret app til en kendt café kæde, som betyder, at kunderne kan bestille deres kaffe og sandwich på forhånd via telefonen.

- Når kunden kommer drønende gennem lufthavnen og nærmer sig caféen, connecter kundens telefon til caféens wifi, så de ansatte bag disken kan se, at det er Kim, som har bestilt en croissant og en café latte, som netop er trådt ind af døren, siger Kim Pedersen begejstret.
Stort potentiale i Danmark

Han og afdelingens ansatte bruger blandt andet internationale detailhandelmesser og jævnlige møder med kunderne i detailhandlen til at finde ud af, hvad kunderne efterspørger om to, fem og ti år.

- Det er afgørende at være på forkant med udviklingen, så vi i Danmark kan nå at samarbejde med de norske og svenske kolleger om at udvikle de systemer, som kunderne efterspørger i morgendagens bu-tikker. Indtil videre er vi her i landet ikke så langt fremme i udviklingen af nye POS og betalingssystemer som Norge og Sverige, vurderer Kim Pedersen.

Den erfarne brancheekspert mener, at årsagen skal findes i, at mange detailhandlere på grund af den øko-nomiske krise ikke har haft mulighed for at udvikle deres POS og betalingssystemer. Det betyder, at der mange steder er et stort efterslæb på den del af forretningen.

- Men jeg er sikker på, at det kommer til at ændre sig de kommende år, for vi ser allerede nu de første tegn på, at kunderne igen er begyndt at tænke i udvikling. De ser mere optimistisk på fremtiden og er klar til at investere, og takket være vores tætte samarbejde med de andre skandinaviske lande, har vi alle teknologierne klar, siger Kim Pedersen, som både i arbejdslivet og privat har været igennem en udfordrende tid.

Fejrede nyredonation med vintage rom
Sidste år sad han og hustruen i sofaen med hver deres operationssår og en flaske 25 års Eldorado Single Vintage Rom fra Guyana.

Kim Pedersen bruger en stor del af sin fritid på at dyrke sin passion for rom. Da han på det tidspunkt netop havde doneret sin ene nyre til sin nyresyge hustru, syntes han, at de havde fortjent at smage en af verdens mest eftertragtede flasker rom.

- Det stikker da lidt af for dig, siger min kone engang imellem. Det har hun nok ret i, for jeg har i omegnen af 200 spændende flasker rom i samlingen lige nu, siger Kim Pedersen, som naturligvis fejrer sin 50 års fødselsdag med et lille godt glas.

Kim Pedersen bor i Ringsted sammen med sin hustru og deres to hunde. Sønnerne på 23 og 25 er fløjet fra reden, så nu bliver fritiden brugt på lejlighedsvis romsmagning, havearbejde, gør-det-selv projekter, børne-børn og parrets to hjemmeboende hunde.


Læs mere her

tags: Danmark, 2008, Sverige, Norge, direktør, finanskrisen, Lyngby, Vejle, økonomi, Næstved, 2013, Odense, Næstved, Kolding, Herlev, virksomhed, Ringsted, sindssyg, teknologi, arbejdsliv, Rom, skandinavisk, offentlige sektor, kaffe,

mandag den 16. marts 2015

Dansk brugsvandsvarmepumpe eventyr

Esbjerg-virksomheden Vesttherm vækker opsigt på ISH-messen i Frankfurt med sin nye brugsvandsvarmepumpe, der som den første på markedet er optaget i energiklasse A+. Den bruger energien i luften og er 4 gange så energieffektiv som en traditionel el-vandvarmer. "Model Eco" er et energibesparende og miljøvenligt alternativ til den traditionelle el-vandvarmer og et resultat af et ELFORSK-projekt med deltagelse af Teknologisk Institut, Vesttherm og ebmpapst.

Med optimeret design og energieffektive komponenter – bl.a. en optimeret elektronisk styret ventilator fra ebmpapst – er det lykkedes at udvikle en brugsvandsvarmepumpe, der lever op til effektivitetskravene i den bedste energiklasse og matcher de skrappeste krav i implementeringen af EU's Ecodesign-krav i 2017.

Den nyudviklede brugsvandsvarmepumpe fra Vesttherm er fire gange så effektiv som en traditionel el-vandvarmer. Den bruger energien i luften i stedet for den dyre el i forsyningsnettet, og det er der stigende efterspørgsel på i en række europæiske lande.

Der er også et betragteligt marked i Danmark, hvor en brugsvandsvarmepumpe kan reducere elforbruget hos en husejer med en traditionel el-vandvarmer med ca. 2.000 kWh om året, svarende til mere end 3.000 kr.

"Der er ingen tvivl om, at vi har et produkt i hastig fremmarch, og det er skønt at mærke den store interesse her på ISH-messen", fortæller Vesttherms direktør Torben Lauridsen fra Frankfurt.

Vesttherm har besluttet sig for at gå "all in" på produktionen af deres nye "Model Eco" og udvider fabrikken i Esbjerg fra 1600 m2 til 6000 m2.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, direktør, Esbjerg, EU, virksomhed, energi, Teknologisk Institut, miljøvenlig, miljø, miljøvenligt,

søndag den 15. marts 2015

Nyt Hospital Nordsjælland vinder arkitekturpris i Cannes

Nyt Hospital Nordsjælland har vundet prisen Best Futura Mega Project på MIPIM, verdens vigtigste ejendomsmesse. En jury og deltagere på messen har de sidste tre dage kunnet stemme på i alt fire projekter, der er udvalgt fra hele verden.

Nyt Hospital Nordsjælland vinder prisen for at sætte nye standarder inden for sundhedsdesign og for at fortolke fremtidens hospital på en hidtil uset måde.

"Det er en enorm anerkendelse, at Nyt Hospital Nordsjælland vinder en MIPIM pris – både for holdet, der arbejder med projektet, og ikke mindst for patienter og personale, der også i fremtiden vil være helt centrale i udviklingen af det nye hospital, hvor vi fortsat vil forfølge de høje ambitioner", siger Projektdirektør Henrik Schødts, som for et øjeblik siden modtog prisen til en ceremoni i Palais des Festivals i Cannes.

Nyt Hospital Nordsjælland er designet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron og danske Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Herzog & de Meuron står bl.a. bag det nationale stadion 'Fuglereden' i Beijing og Tate Modern i London.

Fakta om Nyt Hospital Nordsjælland:
Tal: Nyt Hospital Nordsjælland får et samlet etageareal på 124.000 m2, 662 ensengsstuer og 24 lægelige specialer. Hospitalet bliver akuthospital for områdets 310.000 borgere – og arbejdsplads for 4000 medarbejdere. Vi forventer, at der vil blive foretaget ca. 500.000 ambulante behandlinger pr. år.

Byudvikling: Nyt Hospital Nordsjælland bliver del af et nyt byudviklingsområde tæt ved Hillerød. Der bliver bygget en ny togstation ved hospitalet og der vil være gode forbindelser til vejnettet.

Tidsplan: Hospitalet står efter planen klar til at blive taget i brug i slutningen af 2020.

Økonomi: Der er bevilget 3,8 mia. kr. til opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland. 735 mio kr. af det samlede beløb er reserveret til indkøb af IT-medico-udstyr. Regionerne og Regeringen investerer i de kommende år 41,4 milliarder kroner i 16 store sygehusbyggerier, der får tilskud fra Kvalitetsfonden.

Arkitektene bag:
Herzog & de Meuron: Står bl.a. bag National Stadium, Beijing (Fuglereden), Tate Modern, London og Allianz Arena i München.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter: Står bl.a. bag Københavns Lufthavn, Biogen, Hillerød, DR-byen og Radiohuset.

Læs mere her

tags: hospital, euro, København, direktør, Nordsjælland, 2020, London, Arena, Københavns Lufthavn, 2020, sygehus, Beijing, Hillerød, Cannes, Fakta,

Sommersted: Oplev unikt træhus i unikke omgivelser

Søndag den 22. marts får interesserede sydjyder mulighed for at se et nybygget, unikt træhus både indvendigt og udvendigt, når træhusfirmaet Scanwo holder åbent hus i Mølby ved Sommersted. Hvis du går med tanker om at bygge dit eget træhus, kan det være, du skal køre et smut forbi Mølby ved Sommersted den 22. marts fra klokken 13.00 til 16.00. Træhusleverandøren Scanwo holder nemlig åbent hus på adressen Sølvgade 10, 6560 Sommersted, og alle interesserede er velkomne.

– Udstillingshuset er på 195 m2 i halvandet plan, så der er god plads at boltre sig på for både par og familier. Med fire værelser, stort stueareal og godt udnyttet køkkenalrum opfylder huset pladskravene for de fleste. Desuden er det også værd at fremhæve den store udsigtsterrasse på første sal, hvor man kan opleve den formidable udsigt, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.

– Bygherren har selv tegnet huset, og byggeriet er kendetegnet ved, at kvaliteten er i top. Inventaret, mulighederne for individuel tilpasning samt beliggenheden tæt ved marker og sø giver huset et eksklusivt snit, fortsætter han.

Det midaldrende par, der har bygget huset, har drevet landbrug på de tilstødende marker, og derfor var det naturligt for dem at bygge huset på netop denne beliggenhed.

Godt indeklima

En af fordelene ved Scanwos træhuse er, at de giver et bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse, blandt andet på grund af Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Kombinationen af anlægget og træhusets unikke indeklima er godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.

Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. – Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked i Sønderjylland er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.

Skræddersys efter individuelle ønsker

Udstillingshuset i Mølby kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwos leverance begrænser sig i dette tilfælde til materialerne. – På den måde opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.

Hos Scanwo er det både muligt at blive husejer med en totalløsning, hvor man ikke skal røre en finger, med en medbyggerløsning, hvor man bistår med arbejdet, og med en selvbyggerløsning, hvor man står for hele byggeriet.

Der afholdes åbent hus den 22. marts fra klokken 13.00 til 16.00 på adressen Sølvgade 10, 6560 Sommersted.

Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.

Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens der på højeste trin leveres et nøglefærdigt hus.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, fleksibilitet, Sønderjylland, Skandinavien, Fakta, astma, sygdom, helbred,

lørdag den 14. marts 2015

Nyt koncept hjælper lejere til bedre lejekontrakter

Kan din lejekontrakt tåle at få karakterer Det er langt fra alle lejekontrakter, der kan det. Nyt koncept hjælper lejeren til en bedre lejekontrakt. Mange lejere bliver ofte mødt af kontrakter, som er svære at gennemskue, når de skal leje en bolig. Det vil et rating-system nu gøre op med.

Derfor tilbyder Home Connector alle Boligas kunder, at de kan få set lejekontrakten igennem og få den vurderet, inden de skriver under.

- Vi har sammen med Boliga Lejnu lavet et helt nyt tiltag, som skal hjælpe danske lejere med, at sikre deres kontrakter og ikke mindst komme godt igennem deres lejeperiode. Det vil helt sikkert skabe en bedre start og dialog mellem lejer og udlejer, siger Rasmus Brohl, direktør i Home Connector.

Karakter fra 1 til10
Konceptet hedder SafeRent. Det går ud på, at hjælpe lejeren til at gennemskue lejekontrakten og finde frem til, om vilkårene i den er fair. Derefter får lejekontrakten en rating – en slags karakter – fra 1 til 10.

Bliver din lejekontrakt vurderet til 1, er der ingen problemer, hvorimod du ikke bør skrive under på en lejekontrakt som vurderes til 10.

- Det er utrolig vigtigt for lejerne, at de føler sig trygge, når de bevæger sig ud på lejemarkedet. Derfor er det helt naturligt for os at gå sammen med et firma, der er specialister i at skabe sikre forhold for dem, siger Ricco Zuschlag, der er direktør i Boliga.


Læs mere her

tags: direktør,

METRO THERM løfter sløret for et nyt familemedlem

Danmarks mest anerkendte leverandør af varme og varmt vand løfter sløret for en helt ny produktgruppe på den store fagmesse VVS'15. På messen viser de også flagskibene inden for de anerkendte serier af beholdere, fjernvarme og varmepumper. VVS-messen 2015 er hele VVS-branchens anledning til at mødes på kryds og tværs, se nyheder og udveksle erfaringer. Hos METRO THERM har de arbejdet længe på at præsentere noget helt nyt – noget, der kommer til at supplere de øvrige produktkategorier, virksomheden er kendt for. Hvad det er, løfter de bogstaveligt talt sløret for på messens anden dag, torsdag den 23/4 kl. 14.

Beholder eller veksler til fjernvarme - den evige diskussion
Udover at præsentere det nye familiemedlem, sætter METRO THERM fuldt fokus på at vise og fortælle om deres højkvalitetsprodukter inden for beholdere, fjernvarme og varmepumper.
- Vi glæder os til at vise PLUS-beholderne til fjernvarme frem. De er udviklet med længere spiral, som giver langt bedre afkøling og højere effekt end traditionelle beholdere. Dermed fungerer de næsten som en veksler med beholderkapacitet - det giver nye perspektiver til diskussionen veksler-beholder, fortæller salg- og marketingchef Christian Brydensholt.

Effektive fjernvarmeunits og varmepumper
Inden for effektiv varmeproduktion viser METRO THERM også den nye unit-serie METRO Systemunits, som lever op til alle tænkelige krav og er konstrueret, så de kan bruges stort set overalt i landet med veksler eller beholder.
Sidst med ikke mindst, er flagskibene inden for det solide sortiment af varmepumper til jordvarme og luft/vand med på messen. De er udviklet i solid og effektiv kvalitet specielt til det nordiske klima, og på messen kan man komme og opleve, hvor enkel betjeningen er at bruge, både for installatører og forbruger.

METRO THERM står på stand C-3714.

Læs mere her

tags: Danmark, fjernvarme, virksomhed,

fredag den 13. marts 2015

Hvordan skaber vi vækst i Danmark

Erhvervspolitisk stormøde i Herlev byder på en sjælden lejlighed til at få sidste nyt fra nogle af landets bedste analytikere - og en stribe bud på Danmarks fremtid fra et panel af kendte politikere. Er virksomhederne i Danmark på sikker vej ud af krisen Det indikerer den seneste produktivitetsanalyse fra Dansk Industri, men holder optimismen og har erhvervslivet noget at have den i Onsdag den 25. marts 2015 sætter Danske Banks cheføkonom Steen Bocian og DI's erhvervspolitiske chef, Morten Granzau Nielsen, lup på Danmarks konkurrenceevne ved et erhvervspolitisk stormøde i Herlev.

På mødet, der ledes af politisk kommentator Hans Engell, vil en række fremtrædende politikere blive konfronteret med status på vækstagendaen i Danmark: Har vi de rette betingelser for vækst i forhold til Produktivitetskommissionens anbefalinger og er vi gearet til at skrue op for de nødvendige innovative og dermed mere langsigtede tiltag Politikerne, der skal stå på mål for dansk erhvervspolitik dags dato er Jeppe Bruus (Soc Dem), Helge Vagn Jacobsen (RV), Rasmus Jarlov (Kons), Joachim B. Olsen (LA), Peter Skaarup (DF) og Jakob Engel Schmidt (V).

Hans Engell ser frem til dialog
- Med det pres dansk erhvervsliv oplever i disse år, er der behov for en tæt dialog og debat mellem politikere og erhvervsliv. Politikerne skal føles på tænderne og udfordres og erhvervslivet skal rykke med deres ideer og forslag, siger Hans Engell forud for mødet.
- Jeg deltog i et lignende møde, som Visma arrangerede i Kolding i efteråret og synes, det er forfriskende, at virksomheder med indsigt i effektivisering og forbedring af konkurrenceevne står frem og arrangerer møder, hvor erhvervsfolk og politikere kan mødes og komme i dialog. Danmark står over for store udfordringer og da statsministeren formodentlig inden længe trykker på valgknappen, ser jeg ekstra frem til at deltage i mødet næste uge i Herlev, så vi kan udfordre nogle af paneldeltagerne på, hvad der skal til for at få vækst i Danmark igen, fastslår Hans Engell.

Kan vi eller kan vi ikke
Offentligt-Privat Samarbejde og Den Fælles-Offentlige Digitaliseringsstrategi er blot nogle af de mange vigtige muligheder og tiltag, der er på den offentlige dagsorden og som påvirker mange virksomheder. Det samme gør skattepolitikken, det generelle investeringsklima, bankernes villighed til udlån og ikke mindst politikernes mulighed for at skabe de bedste rammer for dansk erhvervsliv, når vi er fri af krisestyringen.

Den seneste produktivitetsanalyse fra DI viste bl.a., at virksomhederne nu har overskud og mulighed for ikke bare at investere for at overleve, men for at skabe nye konkurrencemæssige fordele i forhold til at fastholde eller erhverve nye kunder eller derved forøge markedsfordele. Det er ikke store spring, konkluderede DI, men det er medvirkende til at understøtte de små tegn på, at vi kan lægge krisen bag os.

Holder analyserne
Det erhvervspolitiske stormøde, der er arrangeret af Visma Services Danmark A/S og finder sted på deres hovedkontor i Herlev på Lyskær 3 CD, er en enestående mulighed for at få politikerne i tale på baggrund af helt aktuelle analyser fra Danmarks førende eksperter.

June Mejlgaard Jensen, der er administrerende direktør for Visma Services Danmark A/S og uddannet statsautoriseret revisor, vil med afsæt i en række virksomhedscases fortælle, hvordan man som rådgiver for en række af landets store virksomheder og offentlige organisationer oplever mulighederne for at effektivisere og skabe øget lønsomhed. Dermed vil alle sten blive vendt på stormødet, der indledes kl. 16 og forventes afsluttet kl. 20 med en veloplagt Hans Engell, der er kendt for en kontant mødeledelse og en skarp afrunding.

Mødet er målrettet erhvervsfolk. Det er gratis og alle er velkomne.


Læs mere her

tags: Danmark, analytikere, direktør, statsminister, politi, Danske Bank, Joachim B. Olsen, Kolding, Steen Bocian, storm, Herlev, kommissionen, Dansk Industri, virksomhed, erhvervslivet, produktivitet, Danmarks konkurrenceevne, strategi, organisation, konkurrence,

Caverion i Sønderborg ansætter ny leder

Teknikentreprenøren Caverions servicecenter på Ellegårdvej i Sønderborg opruster i sin eksisterende VVS-afdeling med ansættelsen af serviceleder Kim Asmussen. Caverion har i forvejen en stor el-afdeling på adressen, og firmaet udvider nu i VVS-afdelingen, som ud over Kim Asmussen beskæftiger tre svende og en lærling. Planen er at udvide bemandingen, så den som minimum bliver fordoblet. Caverion er den eneste teknikentreprenør i Sønderborg, efter at Bravida er flyttet ud af byen. Caverion overtog i den forbindelse nogle af Bravidas VVS-ansatte og arbejder for industrikunder og mindre virksomheder.

- Vi opruster i stedet for at flytte, så det er meget positivt. Vi ser et stort potentiale i Sønderborg, og som en del af vores strategi er det vores mål at blive dobbelt så store, siger Kenny Arpe, afdelingschef for Caverion, Sønderborg.

Bor på Sydals
Den nye serviceleder Kim Asmussen er uddannet VVS tekniker, han har arbejdet 24 år i Sønderborg, og bor med sin familie på Sydals. I Sønderborg har Kim Asmussen et stort netværk, og gennem årene har han blandt andet arbejdet meget med fjernvarme på forsyningssiden med Sønderborg Fjernvarme.

- Sønderborg afdelingen har mange gode, trofaste kunder, som vi ser frem til at arbejde sammen med. Selvfølgelig ser vi også frem til at få nye kunder. Vi har planer om at udbygge vores bygninger på Ellegårdvej, så vi har plads til endnu flere medarbejdere, siger Kim Asmussen.

Interesse for energioptimering
Caverion designer, installerer og servicerer brugervenlige og energieffektive tekniske løsninger til bygninger, infrastruktur, industrianlæg, marine og offshore. Virksomheden, der tidligere har været kendt som ABB Electric og senest YIT, beskæftiger flere end 1000 medarbejdere i Danmark fordelt på 14 servicecentre spredt over hele landet.

Tilbagemeldingen fra Caverions lokale servicecentre er, at energioptimering bliver mere og mere udbredt. Det er også et område, der er i vækst i Sønderborg, hvor Caverions folk i el- og VVS-afdelingen rådgiver kunderne om, hvilke tilskud de kan søge, og hvor mange penge de for eksempel kan spare ved at få installeret en varmepumpe.

- Vi satser på energiløsninger i fremtiden, fordi kunderne har fået øjnene op for fordelene. Jeg glæder mig meget til at komme ud og fortælle vores kunder om det, siger Kim Asmussen.

Flere fag i samme hus
Caverion følger den øgede efterspørgsel efter flere fag i samme hus. I afdelingen i Sønderborg er klima, VVS og el samlet, og fra andre af Caverions servicecentre kan Sønderborg-afdelingen trække på flere specialkompetencer. Caverion i Sønderborg tæller i alt 30 ansatte, og el og VVS arbejder sammen på tværs.

- Vi følger trenden med flere fag i samme hus. Hvis vi er ude på en el-opgave, oplever vi, at kunderne ofte også har VVS-opgaver, og så kan vi sende en medarbejder, så kunderne ikke behøver at kontakte to firmaer. Vi har haft succes med at komme ind med VVS hos vores eksisterende el-kunder, forklarer afdelingschef Kenny Arpe.


Læs mere her

tags: Danmark, fjernvarme, virksomhed, penge, Sønderborg, energi, strategi, ansættelse, lærling,

torsdag den 12. marts 2015

Ny økonomiuddannelse er et perfekt match for Visma

Unge, som uddanner sig til financial controller på Cphbusiness og Erhvervsakademi Aarhus er attraktive for Visma Services Danmark A/S, der er en af landets største aktører inden for HR, løn og økonomi. Uddannelsen financial controller er et rent pletskud fra Erhvervsakademiet Cphbusiness. Det mener Inge Lilholt, HR Manager i Visma Services Danmark A/S, som leverer ydelser inden for blandt andet HR, løn og økonomi.

Visma er gået i samarbejde med Cphbusiness for at bidrage til at målrette uddannelsen mest muligt til behovet ude i virksomhederne.

- Hidtil har vi rekrutteret de fleste af vores trainees fra HHX og HG-uddannelserne, men financial controller passer perfekt til vores behov. Især fordi de studerende her får et godt kendskab til hele håndværket med at lave et regnskab. Virksomhederne, altså vores kunder, har brug for controllere for at få en bedre ledelsesrapportering. Den kompetence vil vi i stadig større grad levere til dem, siger Inge Lilholt, som nemt kan se en fremtid, hvor Visma henter sine trainees fra den nye uddannelse.

Tilgang stiger stærkt
Cphbusiness har udbudt den to-årige uddannelse siden 2013, og det første hold bliver dermed færdig til sommer. Der er lidt under 40 studerende på holdet, mens der blev optaget 80 på det hold, der begyndte i 2014.

- Antallet, der har financial controller som førsteprioritet, er steget markant, siger adjunkt Jan Tiedemann, faglærer i økonomi Cphbusiness. Det er en decideret økonomiuddannelse, som vi prøver at gøre praktisk orienteret. Derfor er det et stort plus at få Visma som samarbejdspartner.
- Vi ønsker at komme i kontakt med flere virksomheder. Erhvervslivet, typisk revisionsfirmaer og økonomiafdelinger, er jo vores ultimative kunder. Vores mission er at levere talenter til dem. Derfor er samarbejde nødvendigt, bemærker Jan Tiedemann.

Vi kan spotte talenterne
Samarbejdet mellem Visma og Cphbusiness opstod ganske uformelt med, at Inge Lilholt besøgte det første financial controller hold på skolen i Lyngby og fortalte om Visma. Det vakte så stor interesse, at de studerende selv arrangerede et virksomhedsbesøg. Siden har der været flere gensidige besøg, og lige nu er tre studerende på 12 ugers praktikophold hos Visma i Herlev.

- Et samarbejde med Cphbusiness om praktikpladser kan også være hjælp til selvhjælp, fordi vi kan bruge det til at spotte talenter til vores trainee-forløb og senere fastansættelse, siger Inge Lilholt.
- Vi er oppe imod de store revisionshuse og større virksomheders økonomiafdelinger, som ønsker at tiltrække samme gruppe unge. Men der kan jeg bare sige, at Visma kombinerer det bedste fra de to verdener, fordi vi både kan konsulentrollen og håndværket. De unge får lov at prøve begge discipliner hos os.

Brug for feedback fra erhverv
Jan Tiedemann og Cphbusiness ser det tættere samarbejde med erhvervslivet som en vej til at gøre uddannelsen endnu mere målrettet. For eksempel ved at virksomhederne leverer gæstelærere og cases.

- Vi vil gerne uddanne nogle økonomi-håndværkere. Derfor vil vi, så vidt muligt, tage udgangspunkt i det virkelige liv og have nogle virksomheder at arbejde ud fra. De unge kan godt lide at få input udefra og få bekræftet det, der står i bøgerne, siger Jan Tiedemann.

Han tilføjer, at virksomhederne også har en vigtig funktion med at give feedback, så Cphbusiness kan justere uddannelsen efter de behov, som kunderne har.

Vejen til fast job
Uddannelsen til financial controller udbydes også på Erhvervsakademi Aarhus, som Vismas kontor i Kolding har et lignende samarbejde med.

- Som virksomhed føler vi os forpligtet til at hjælpe de unge med at få en uddannelse, der kan bruges til noget. De dygtige af de elever og trainees, vi tager ind, tilbyder vi fast job, når de er færdige. Det har vi gjort i mere end 15 år, gerne 8-12 stykker om året, oplyser Inge Lilholt.

Også Jan Tiedemann ser optimistisk på muligheder for fast job, hvis man er uddannet financial controller.

- Lige nu har vi næsten 40 studerende fra hold 1 ude i praktik. Når jeg besøger virksomhederne og praktikanterne, får jeg en klar fornemmelse af, at mange af de unge kan blive knyttet til virksomhederne.

Fakta om Cphbusiness
• Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) er dannet af erhvervsskolerne Niels Brock, Handelsskolen København Nord, Hotel- og Restaurantskolen og Erhvervsskolen Nordsjælland.
• Cphbusiness er Danmarks største erhvervsakademi med videregående uddannelser inden for Salg og Markedsføring, Service og Oplevelse, Økonomi og Finans, It og Multimedie, Innovation og Entreprenørskab, Ledelse og Kommunikation samt Laboratorie og Miljø.
• Skolen har fem afdelinger i Storkøbenhavn og Nordsjælland og uddanner hvert år cirka 5.000 studerende på fuldtids- og deltids uddannelser.
• I juli 2014 havde mere end 2.700 ansøgere en uddannelse på Cphbusiness som førsteprioritet.
• www.cphbusiness.dk

Fakta om Visma i Danmark
• Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger.
• Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
• Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige.
• I Danmark har Vismas selskaber flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding, Lyngby, Odense og Vejle.
• På nordisk plan beskæftiger Visma cirka 6.000 ansatte og omsatte i 2014 for mere end 7,1 mia. NOK.
• www.visma.dk og www.visma.com


Læs mere her

tags: Danmark, København, Lyngby, Vejle, økonomi, uddannelse, regnskab, 2013, Odense, Nordsjælland, Kolding, Herlev, virksomhed, erhvervslivet, rock, praktikplads, ansættelse, studerende, videregående uddannelse, offentlige sektor, konkurrence, 2014, Fakta,

onsdag den 11. marts 2015

Viden om løn skal opdateres - hver dag!

Seniorkonsulent Susanne Rasmussen blev for 10 år siden headhuntet til at rydde op efter et fejlslagent lønprojekt i Københavns Kommune. I årets første forårsmåned kan hun fejre 10 års jubilæum i Visma Services Danmark A/S, der er specialister i lønsystemer og regnskabshåndtering. Det var et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, da Susanne Rasmussen i 2005 blev tilbudt job i Visma, hvor hun skulle tilknyttes et ganske særligt projekt.

- Det første halvandet år i Visma brugte jeg på sammen med mange andre af mine kolleger at rydde op efter et fejlslagent lønprojekt i Københavns kommune. Det var en spændende opgave. Der blev ved med at dukke nye ting op om, hvordan lønsystemet havde svigtet og efterladt et kaos i kommunens lønudbetalinger, så det var en omfattende opgave, siger Susanne Rasmussen.

I dag hjælper hun som seniorkonsulent i Visma en række virksomheder med at styre deres lønudbetalinger samtidig med, at hun sikrer at de hele tiden er opdaterede på de love og overenskomster, der gør sig gældende for deres ansatte.

- Jo flere forskellige personalegrupper, man har, desto sværere kan det være for virksomheden at holde sig opdateret på alle områder, så det hjælper vi dem med, siger Susanne Rasmussen, som fik øjnene op for, hvor kompliceret det kan være at lave løn, da hun i 1993 blev ansat i lønsektionen i asylafdelingen i Røde Kors.

I den periode kom der så mange flygtninge til landet fra det tidligere Jugoslavien, at der konstant blev oprettet nye asylcentre med nye ansatte.

- Det gik så hurtigt, at man havde svært ved at følge med og at holde styr på lønudbetalingerne til de mange forskellige medarbejdere som rengøringsfolk, skolelærere og sygeplejersker. De var alle ansat på forskellige overenskomster. Jeg var med til at rydde op i lønafdelingen og fik en masse erfaring med at la-ve løn til forskellige personalegrupper, siger Susanne Rasmussen.

Variation i Visma
Den 58-årige seniorkonsulent blev udlært i regnskabsafdelingen på kontoret i Johs Tejll i Birkerød i 1979. Hun betegner det som en tilfældighed, at hun endte med at blive specialist i at holde styr på virksomheders løn- og regnskabssystemer.

- Dengang skulle jeg bare i gang med at arbejde, så jeg gik i mesterlære og siden da har jeg vekslet imel-lem at stå for regnskab og løn i en række virksomheder. Jeg kan godt lide at skifte imellem de to arbejdsområder, så Visma er den perfekte arbejdsplads for mig, siger Susanne Rasmussen.

Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellem-store og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 6.000 ansatte og omsatte i 2014 for godt 7 mia. NOK. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Herlev, Kolding, Lyngby, Odense og Vejle, så der er mange kolleger at sparre med for Susanne og de af hendes kolleger, der er specialiseret i de komplekse lønforhold.

Som seniorkonsulent i Visma løser hun både løn- og regnskabsopgaver for virksomheder. Hun beskæftiger sig med alt fra opgaver for internationale virksomheder, som måske kun har en enkelt dansk medarbejder ansat, og med lønsystemer i virksomheder med flere hundrede ansatte.

- Der er ikke to kunder, der er ens og der sker hele tiden noget nyt i Visma. Alt bliver optimeret dag for dag, så her keder man sig aldrig, siger hun.

Privat bor Susanne Rasmussen sammen med sin mand i sommerhuset ved Frederikssund om sommereren og i en lejlighed på Frederiksberg i vinterhalvåret. Fritiden bliver brugt på koncertoplevelser i den rockede genre, udlandsrejser og børnebørn.

Læs mere her

tags: Danmark, København, Lyngby, Vejle, økonomi, regnskab, Odense, Frederiksberg, Kolding, overenskomster, Røde Kors, Herlev, udland, virksomhed, koncert, rock, offentlige sektor, sygeplejerske, skolelære, 2014,

Eksportfinte: SMVer åbner nye eksportmarkeder gennem danske leverandører

Mange danske SMVer har ikke kapacitet til selv at opdyrke nye eksportmarkeder. Selv nærmarkeder kan være svære at komme ind på. Mange små og mellemstore virksomheder går derfor gennem andre kanaler, når der skal eksporteres – især til lande udenfor EU. Give Elementer A/S er en af de virksomheder, der leverer til norsk byggeri gennem sine danske kunder. Norge – et nærmarked med særregler
Norge er et af de lande, der har mange særregler, som man som leverandør skal forholde sig til. Det vanskeliggør eksporten for danske SMVer.

Betonfabrikken Give Elementer A/S i Give er blandt dem, der har etableret eksport til Norge på en hurtig, nem og omkostningsfri måde. Virksomheden
eksporterer sine produkter gennem danske kunder og samarbejdspartnere, blandt andet den danske entreprenør Gråkjær A/S, der allerede er veletableret på det norske marked.

"Vi kan prismæssigt være med både i forhold til det norske og danske prisniveau. For os har det været mere naturligt at gå gennem danske samarbejdspartnere, som allerede har skabt kanaler, end at bruge masser af ressourcer på at opbygge nye kontakter og bygge vores eget eksportmarked op fra bunden af," lyder det fra Finn Eskildsen, Give Elementer A/S.

Norge er et attraktivt marked for betonfabrikken og markedet, der er i vækst, er let tilgængeligt sprogligt såvel som kulturelt. Som udgangspunkt minder Danmark og Norge om hinanden, hvad angår erhvervsmæssige og kulturelle aspekter, men Norge er ikke et EU-land. Derfor er der mange særregler, man skal forholde sig til, når man vil levere til Norge. Det gælder blandt andet momsregistrering og told på værktøj og materialer.


Læs mere her

tags: Danmark, Norge, EU, virksomhed, moms, sprog, værktøj,

tirsdag den 10. marts 2015

Kæmpe stålleverance til superskole skal leveres på rekordtid

Henover de næste 30 uger vil Give Stålspær A/S producere, levere og montere 1700 tons stål til den nye internationale superskole i Nordhavnen. Den 22.400 m2 store skole skal tiltrække udenlandske specialister til danske virksomheder og øge erhvervslivets konkurrenceevne. Københavns internationale miljø og erhvervsliv kan se frem til en ny og anderkendt skole, Copenhagen International School på Nordhavnen. Skolens arealer omfatter nyskabende faglokaler og faciliteter i verdensklasse. Byggeriet fordeler sig på fire enheder af varierede højder på 16 til 34 meter.

Hos Give Stålspær A/S har man taget hul på projekteringen. Der venter nu en rekordhurtig produktion, levering og montering af en kæmpeordre på 1700 tons stål til projektet – alt sammen på 30 uger. "Vi leverer blandt andet store runde kompositsøjler og bjælker, men det er ikke kun den store ordrestørrelse og konstruktionens kompleksitet, der gør projektet spændende for os. Også den stramme deadline er i sig selv imponerende. Her gør vi det umulige muligt.", lyder det fra Give Stålspær A/S.

Startskuddet til en ny bydel
Med den nye skole bliver den tidligere containerplads på kajen forvandlet til en helt ny bydel. Den nye bygning har en meget dynamisk arkitektur og skal huse 1200 elever fra 3-19 år. Omgivelserne byder på aktiviteter på land og vand for både skole og lokalsamfund. Det forventes, at skolen vil skabe erhvervsmæssig udvikling i København og dermed øge den danske konkurrenceevne. Den manglende internationale skolekapacitet har indtil nu været en stor barriere for at få de eftertragtede specialister til landet med deres familier. Det 500-600 millioner kroner dyre byggeri er blandt andet finansieret af A.P. Møller og Novo Nordisk Fonden.

Læs mere her

tags: København, Nordhavn, virksomhed, Novo Nordisk, erhvervslivet, konkurrence, miljø,

2014 gav pæn fremgang på boligmarkedet

Ligesom på arbejdsmarkedet, så var der også pæn fremgang på boligmarkedet i 2014. Dansk Byggeri forventer, at det aktuelle rentefald vil betyde, at 2015 bliver et endnu bedre år på boligmarkedet Trods et lille dyk i prisudviklingen i 4. kvartal, blev facit på boligmarkedet ifølge Dansk Byggeris beregninger - på baggrund af Danmarks Statistiks tal - at prisen på ejerlejligheder i 2014 i snit steg med 8,5 pct. i forhold til 2013. Prisen på enfamiliehuse steg i 2014 med moderate 3,4 pct. Trenden for begge boligtyper har været opadgående, siden bunden blev nået i 2011, men klart mest for ejerlejligheder.

- Siden seneste lavpunkt ultimo 2011 er de nominelle huspriser på tre år steget med knap 7,6 pct. i snit og ejerlejlighederne med hele 26,6 pct. Ejerlejlighederne var dog også igennem et tilsvarende langt større prisdyk end parcelhusene under finanskrisen. Men med en gennemsnitlig salgspris på 1,81 mio. kr. nærmer ejerlejlighederne sig nu den gennemsnitlige salgspris på parcelhuse, som p.t. ligger på 1,82 mio. kr., siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Endnu ingen boligboble
Det er velkendt, at det er i hovedstadsregionen, priserne stiger kraftigst. Det har ført til fornyet debat, om vi nu igen er på vej ud i en boligboble. Dansk Byggeri opfordrer dog til at slå koldt vand i blodet:

- Man skal huske på, at de ca. 28.000 ejerlejligheder i København kun udgør godt 9 pct. af boligmarkedet i kommunen. Der er således langt flere andelsboliger, almene boliger og private udlejningsboliger. Derfor er der trods alt grænser for, hvor stor betydning prisudviklingen for ejerlejligheder har for det samlede boligmarked i hovedstaden, selvom der naturligvis foregår en prismæssig afsmitning mellem boligformerne, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Der er fortsat en årlig nettotilflytning til Københavns Kommune på mindst 10.000 nye indbyggere, så den høje boligefterspørgsel i hovedstaden er så absolut stadig primært demografisk betinget og ikke i særlig høj grad spekulativ. Men det vil være rettidig omhu at få mere gang i boligbyggeriet nu!

2015 bliver endnu bedre
Med tanke på de historisk lave renter og den generelle vending, der er sket på arbejdsmarkedet og i dansk økonomi, forventer Dansk Byggeri, at udviklingen på boligmarkedet på landsplan i 2015 bliver endnu bedre end i 2014 - men fortsat med stor geografisk variation.

- I 2015 forventer vi stigninger både i antal bolighandler og i prisudviklingen, men det vil ikke være sundt, hvis væksten i ejerlejlighedspriserne bliver tocifret, siger cheføkonom Bo Sandberg og slutter:

- Boligmarkedets betydning for andre dele af økonomien - fx privatforbruget - kan næsten ikke overvurderes. Antal hushandler har blandt andet stor betydning for renoveringsopgaverne. Det er nemlig typisk omkring ejerskifter, at boliger renoveres mest. Også derfor er det positivt med mere aktivitet på boligmarkedet, men vi har endnu til gode at se provinsens fastfrosne boligmarked tø op.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, København, finanskrisen, økonomi, 2013, boligmarkedet, Danmarks Statistik, hovedstad, arbejdsmarked, 2014, provins,