Søndag den 22. marts får interesserede sydjyder mulighed for at se et nybygget, unikt træhus både indvendigt og udvendigt, når træhusfirmaet Scanwo holder åbent hus i Mølby ved Sommersted. Hvis du går med tanker om at bygge dit eget træhus, kan det være, du skal køre et smut forbi Mølby ved Sommersted den 22. marts fra klokken 13.00 til 16.00. Træhusleverandøren Scanwo holder nemlig åbent hus på adressen Sølvgade 10, 6560 Sommersted, og alle interesserede er velkomne.
Udstillingshuset er på 195 m2 i halvandet plan, så der er god plads at boltre sig på for både par og familier. Med fire værelser, stort stueareal og godt udnyttet køkkenalrum opfylder huset pladskravene for de fleste. Desuden er det også værd at fremhæve den store udsigtsterrasse på første sal, hvor man kan opleve den formidable udsigt, forklarer Anders Hankelbjerg, der er salgschef hos Scanwo.
Bygherren har selv tegnet huset, og byggeriet er kendetegnet ved, at kvaliteten er i top. Inventaret, mulighederne for individuel tilpasning samt beliggenheden tæt ved marker og sø giver huset et eksklusivt snit, fortsætter han.
Det midaldrende par, der har bygget huset, har drevet landbrug på de tilstødende marker, og derfor var det naturligt for dem at bygge huset på netop denne beliggenhed.
Godt indeklima
En af fordelene ved Scanwos træhuse er, at de giver et bedre indeklima end i traditionelle murstenshuse, blandt andet på grund af Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Kombinationen af anlægget og træhusets unikke indeklima er godt for familiens helbred med færre sygedage til følge især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.
Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien. Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et spirende boligmarked i Sønderjylland er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Anders Hankelbjerg.
Skræddersys efter individuelle ønsker
Udstillingshuset i Mølby kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwos leverance begrænser sig i dette tilfælde til materialerne. På den måde opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Anders Hankelbjerg.
Hos Scanwo er det både muligt at blive husejer med en totalløsning, hvor man ikke skal røre en finger, med en medbyggerløsning, hvor man bistår med arbejdet, og med en selvbyggerløsning, hvor man står for hele byggeriet.
Der afholdes åbent hus den 22. marts fra klokken 13.00 til 16.00 på adressen Sølvgade 10, 6560 Sommersted.
Fakta: Scanwo DK A/S er blandt Danmarks førende leverandører af træ- og bjælkehuse til selv- og medbyggere og har mere end 20 års erfaring med at producere og bygge til kunder over hele Europa. Produktprogrammet omfatter både et- og flerplanshuse, fritidshuse samt specialhuse, der er skræddersyet til individuelle behov.
Virksomheden tilbyder levering på flere forskellige trin, alt efter hvor færdig en løsning man ønsker. Det laveste trin omfatter alene byggesæt med ind- og udvendige materialer samt bistand til bjælkemontagen, mens der på højeste trin leveres et nøglefærdigt hus.
Læs mere her
tags: Danmark, Europa, fleksibilitet, Sønderjylland, Skandinavien, Fakta, astma, sygdom, helbred,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar