Få styr på varmen i kulden

Kulden har bidt sig fast, og det er tid til at tænde for varmen. Hvad enten du fyrer op i brændeovnen, tænder for radiatorerne, eller har gang i varmepumpen, er der fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder. NRGi guider dig her til at få bedre styr på varmen i kulden.Både el- og varmemåler arbejder på højtryk, hvor der varmes ekstra godt op i de danske hjem. Ifølge energiselskabet NRGi bruges hele 40 % af årets varmeforbrug alene i vintermånederne, så lige nu er et særlig godt tidspunkt at kende fordele og ulemper ved de forskellige varmekilder.

Den gængse

Fjernvarme er den mest almindelige forsyningskilde til varmen i danske hjem. Når du har fjernvarme, forsynes du med varme fra det nærmeste vand/varmeværk. Forsyningen sørger for, at du altid har varme, og du kan blot skrue op for termostaterne i huset. Det giver varme uden lugtgener, og du er fri for skorstensfejning, eftersyn af fyr eller varmepumpe. Omvendt er du afhængig af forsyningen, skal betale rumafgift og målerleje, og så er prisen på fjernvarme forskellig, alt efter, hvor du bor i landet. Endelig er det ikke alle, der har mulighed for at få fjernvarme.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at stille termostaterne på samme styrke i de rum, du ønsker opvarmet. Øvrige rum bør holdes lukket. Sluk for termostater, når du lufter ud.

Fra kold luft til varme i stuen

Varmepumpen er et udbredt alternativ til fjernvarmen. Boligen opvarmes ved, at pumpen overfører energien fra jord eller luften udefra til det vandbårne anlæg i huset. Varmepumpen gør dig uafhængig af den kollektive varmeforsyning, men du er omvendt afhængig af elforsyningen, da pumpen bruger strøm. Varmepumpen har et højere lydniveau end fx fjernvarme, og pumpen fylder en del. Der findes to typer varmepumper, luft til luft og luft til vand, hvor førstnævnte vil være et godt supplement til fx brændeovn.
Når du varmer op med varmepumpe, får du strømmen billigere, da du får nedslag i elprisen, og dermed kan det være den billigste løsning. Varmepumpen kræver et årligt eftersyn.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 5.800-7.800

Spareråd til vinter: Sørg for at indstille pumpen på den korrekte varmekurve. Spørg teknikeren til råds ved dit årlige eftersyn.

Den hyggelige

Der findes ikke noget hyggeligere end at tænde op i brændeovnen, når vinden rusker og regn eller sne falder. Brændeovnen udmærker sig ved at give høj varme lokalt og relativt hurtigt, men til gengæld har den vanskeligt ved at fordele varmen i huset. Derfor bør den suppleres af en opvarmningskilde som fx en varmepumpe for at kunne opvarme boligen tilstrækkeligt. Endelig kan det være svært at styre varmen, og det kan svine eller give lugtgener.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: (Afhænger af, om der er andre varmekilder, og hvor ofte den bruges.) Har man ikke adgang til brænde, kan man købe et palletårn med brænde. Det koster typisk mellem 1500-2000 kr.

Spareråd til vinter: Har boligen endnu en varmkilde som fx en varmepumpe, bør du bruge denne mest, og anvende brændeovnen, når det er nødvendigt med høj varme lokalt omkring brændeovnen. Udskift brændeovnen, hvis den er over 10 år gammel til en, der er mere effektiv og mindre forurenende.

Den dyre

Der er stadig mange ferieboliger og enkelte helårs-boliger uden adgang til fjernvarme, der bruger strøm til at opvarme boligen gennem el-radiatorer eller gulvvarme. Elvarmen fylder ikke meget, og du kan glæde dig over, at huset hurtigt varmes op. Elvarme er billigt at installere, men til gengæld er det den dyreste opvarmningsform, og derfor kan det ofte betale sig at få udskiftet eller at få installeret en supplerende og billigere løsning som en varmepumpe.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 16.000-21.600

Spareråd til vinteren: Har du en supplerende varmekilde, bør du få varmen mest muligt fra denne. Husk at slukke elvarmen ved udluftning, da det er særlig dyrt at fyre for fuglene med denne opvarmningsform.

Den gammeldags

Det har været under udfasning siden 2012, men man ser stadig ældre huse og boliger på landet med olie/gasfyret som opvarmningsform. Fra i år forbyder loven installering af olie og gasfyr i nye huse og bygninger, medmindre, der ikke er andre muligheder. Med olie- eller gasfyr er du uafhængig af forsyningsnettet, men til gengæld er du underlagt konjunkturer for verdensmarkedet, hvorfor din varmeudgift kan variere kraftigt. Et oliefyr er nemt at installere og giver høje temperaturer i hjemmet. Til gengæld fylder og støjer fyret, og med den igangværende udfasning, kan man ikke forvente nogen større teknisk udvikling af fyret.

Spareråd til vinteren: Udskift varmekilden til fjernvarme eller varmepumpe, hvis du har mulighed for det.

Ca. udgift om året for parcelhus på 140 kvm: Kr. 11.200-15.000

Tal og fakta

Der er taget udgangspunkt i et almindeligt parcelhus på 140 kvm. med energimærke B med afsæt i Energistyrelsens energimærkeskala for gennemsnits-boligen.

NB! Udgifterne er vejledende og teoretiske eksempler.

Om NRGi

NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af de klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. NRGi tæller divisionerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management) samt Vedvarende Energi.

Læs mere her

tags: Danmark, politi, fjernvarme, 2012, energi, Management,