fredag den 26. februar 2016
Transparent byggeri gavner psykiatrien
En hel ny indstilling til arkitekturen i de senere år har haft en stor gavnlig effekt på resultaterne inden for psykiatrien. Et af de fornemmeste eksempler er Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, som stod færdig i august 2015. Første del, som bestod i total renovering af de gamle hospitalsbygninger, stod dog færdig allerede i sommeren 2014. Såvel i det renoverede klassiske murstensbyggeri som i de nye tilbygninger er indvendige glaspartier det gennemgående træk.Der er langt fra fortidens lange hospitalsgange med små cellelignende stuer, så man kan med rette tale om et paradigmeskifte inden for psykiatrien. Nu kan man overskue store fællesområder på grund af glasvæggene. Efter det første års brug stod det allerede klart, at de nye omgivelser understøtter patienternes tryghed og motiverer dem til kontakt til omverdenen. Region Syddanmark har konstateret, at antallet af bæltefikseringer i 2015 er faldet med 69,9 % sammenholdt med 2014, mens antallet af gange, der er givet beroligende medicin under tvang er faldet med 61,4 % i samme periode.
Når det kan lade sig gøre at bygge transparent, er det fordi materialerne bliver stadig bedre. Glaspartier og glasdøre skal leve op til meget høje og forskellige krav omkring brand, lys, lyd og brud. Ligesom alle døre er kodet til forskellige sikkerhedsniveauer for personale, patienter og gæster. Glasentreprisen er løst af virksomheden Skandi-Bo A/S, der har produceret alle elementer på fabrikken i Jerslev på Vestsjælland. Byggeriet er udført med NCC Construction som hovedentreprenør, og Arkitema Architects er totalrådgiver på projektet med ingeniørfirmaet Rambøll som underrådgiver.
Arkitekt Jørn Juul Sørensen fra Arkitema Architects fortæller om baggrunden for at pege på Skandi-Bo A/S som glasleverandør, at det er fordi, deres profiler har et unikt og smalt design, som giver enkelthed og maksimal gennemsigtighed. Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø. De føler sig mere trygge, det har lettet deres arbejde og giver større sikkerhed, når de således kan overskue et patientafsnit med gårdhave fra vagtstuen, siger Jørn Juul Sørensen.
Senior projektchef Ole Møller Petersen hos NCC Constuction Danmark A/S har som hovedentreprenør været glad for det konstruktive samarbejde med Skandi-Bo A/S. At levere glaspartier og -døre til et psykiatrisk sygehus er overordentligt kompliceret, da der overalt er forskellige krav til glasvægge og -døre (brand, lyd, sikring, sikkerhed, beslåning), men Skandi-Bo A/S har gode produkter, var yderst kompetente i deres projektledelse og løste opgaven til fuld tilfredshed, fortæller Ole Møller Petersen.
Skandi-Bo A/S har produceret glaspartier og -døre siden 1973, og opgaven i Esbjerg har været en af de mest komplekse til dato. Virksomheden er dog ikke ukendt med at levere glaspartier til hospitaler, bl.a. en specialudviklet laboratorievæg til Herlev Hospital, ligesom Skandi-Bo A/S skal levere glaspartier til Rigshospitalets nye Nordfløj i efteråret 2016.
Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 m², mens der er renoveret yderligere 6.000 m². Sengekapaciteten er udvidet til i alt 97 døgnpladser, der er kommet ny akutmodtagelse, ny sportshal og rekreative omgivelser. I alt er der om- og tilbygget for ca. 250 mio. kr.
Læs mere her
tags: hospital, Danmark, Esbjerg, medicin, Herlev, Vestsjælland, sygehus, virksomhed, 1973, 2016, kreativ, arbejdsmiljø, miljø, Rambøll, NCC, paradigmeskift, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar