Mediation – en ikke-juridisk konfliktløsningsmetode

Mediation som strategisk konfliktløsningsværktøj er både omkostnings- og tidsbesparende sammenlignet med traditionelle voldgiftssager. Dog skal mediation ikke ses som et alternativ til den juridiske løsningsmetode – det skal være en naturlig forudgående proces.Begrænset brug af mediation
Mediation som konfliktløsningsværktøj er for alvor blevet et samtaleemne inden for bygge- og anlægsbranchen, men alligevel anvendes det i praksis kun i et meget lille omfang. Langt de fleste konflikter inden for byggebranchen ender i Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg med to modstridende parter. Sådanne voldgiftssager strækker sig ofte over flere år med store økonomiske omkostninger til følge.

Anvendelsen af mediation i voldgiftssager er begrænset. Det til trods for, at Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg selv anerkender og anbefaler mediation som et strategisk konfliktløsningsværktøj – og har gjort det siden 2004 med en officiel procedure for, hvordan mediation bør anvendes.

"Hvis Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg siden 2004 har haft en konkret procedure for hvordan mediation bør anvendes, hvorfor er det så ikke taget i brug langt tidligere " Spørger Trine Fabricius, medstifter af Byggeriets Konfliktråd og Procesfacilitering (BKP), som dagligt arbejder med mediation i bygge- og anlægsbranchen.

Hun erfarer, at mediation kan løse mange konflikter og endda redde parternes fremtidige samarbejdsrelation.

"Vi har brug for en relationsfortsættende konfliktløsningsmetode og ikke en relationsødelæggende, som et sagsanlæg i den grad kan være." fortsætter Trine Fabricius.

Juridiske mediatorer præget af et sandt/falsk-princip
2015 blev så året, hvor Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg gjorde alvor af snakken og indgik en samarbejdsaftale med Mediationsinstituttet, en non-profit selvejende institution, om udbredelsen af mediation i voldgiftsretslige sager. Som mediatorer anvender Mediationsinstituttet alene erfarne advokater, som har Advokaternes Mediatoruddannelse eller lignende uddannelse. Men i en mediationsteoretisk kontekst skelnes der i grove træk mellem en juridisk og en psykologisk tilgang til mediation. Hvor den psykologiske tilgang tager højde for parternes forskellige opfattelse af en sag, er den juridiske tilgang præget af en søgen efter den objektive sandhed (1). Mediationens succesrate påvirkes derfor af risikoen for, at parternes forskellige opfattelser kan blive til sandt eller falsk i den juridiske mediators øjne, og det med risiko for, at dennes neutralitet svækkes.

Den neutrale mediator skal frem i lyset!
En undren kan derfor opstå i kølvandet på denne aftale mellem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og Mediationsinstituttet, idet hele grundidéen bag mediation jo netop er den uvildige mediator som neutralt hjælper parterne igennem en konflikt.

For konfliktrådgiver Trine Fabricius, er mediatorens uvildighed en væsentlig faktor:

"Mediationens helt store fordel er, at de konfliktende parter faciliteret af en neutral og upartisk mediator arbejder hen i mod en løsning på konflikten, hvor begge parter føler at have vundet – i skarp kontrast til retslige sager, hvor målet er at udråbe én vinder og én taber."

Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg selv beskriver en mediator som en "upartisk og neutral forhandlingspartner, der hverken giver juridisk eller teknisk rådgivning eller kommer med forligsforslag". Men hvor kommer den uvildige og ikke-juridisk rådgivende forhandlingspartner ind i billedet i samarbejdet mellem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg og Mediationsinstituttet Det kan være svært at få øje på det neutrale i en mediator, som har mange års erfaring som advokat, og som er skolet i at tænke rettigheder over interesser.

Mediation er ikke et nyt værktøj
Når mediation i flæng omtales som en moderne juridisk konfliktløsningsmetode, er det ikke helt korrekt. Bare i Danmark har mediation været italesat og anvendt som begreb siden 1993 (2), og metoden er desuden brugt i konfliktløsningssituationer verden over gennem århundrede. Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg har selv haft en konkret procedure for mediation siden 2004 – men det nye og moderne opstår måske i, at der nu rent faktisk skal sættes handling bag ord.

Dialog og samarbejde
Rettigheder og advokater er naturligvis ikke uvæsentlige i konfliktløsningsmæssige sammenhænge. I mange konflikter er en juridisk tilgang nødvendig for afklaring, men det ændrer ikke ved det oprindelige fundament for en mediators funktion – at være neutral og faciliterende.

Mediation skal ikke anses for en alternativ konfliktløsningsmetode – mediation er et relationsfortsættende værktøj, som i mange tilfælde kan gå forud for en juridisk proces og dermed spare de konfliktende parter for et langtrukken og omkostningstungt sagsanlæg.



Kilder:
(1) Boserup, H. og Humle, S. (2001) Mediationsprocessen. 1. udgave. København: Nyt Juridisk Forlag
(2) Boserup, H. og Humle, S. (1993) Én konflikt, to vindere. 1. udgave. København: Dansk Forligsnævn

Læs mere her

tags: Danmark, København, økonomi, uddannelse, 2001, Advokat, omkostninger, psykologi, strategi, værktøj, Forlag,