søndag den 30. august 2015
Give Stålspær A/S: Industrien skal tage socialt ansvar og ansætte flere lærlinge
"Drop ambitionerne om billig arbejdskraft og tag socialt ansvar", lyder det fra Give Stålspær A/S, som netop har fået bevilliget endnu 5 lærepladser. Mange industrivirksomheder forventer, at lærlinge skal performe fra dag et og indgå som en del af virksomhedens produktion. At tage elever ind kræver kapacitet, og det afholder mange virksomheder fra at skabe nye elevpladser.En læreplads er meget mere end det faglige
Ifølge Give Stålspær A/S i Brande handler lærepladser ikke om performance og billig arbejdskraft men om opdragelse og socialt ansvar. Virksomheden opfordrer derfor industrien til at gå forrest og tage det sociale ansvar, der kan hjælpe unge i gang med et sundt arbejdsliv.
Der er alt for mange unge mennesker, som bliver tabt på gulvet, fordi der ikke er praktik- og elevpladser til dem i erhvervslivet. Det er for ressourcekrævende og besværligt at etablere lærepladser, lyder argumenterne fra mange virksomheder. Give Stålspær A/S ønsker derfor at sætte fokus på problemet . "En læreplads er meget mere end det faglige. Det er også at lære at møde om morgenen, komme ud af sofaen, indgå i et fællesskab og stå til ansvar for sine opgaver. Hos os er det ikke noget problem. Vores lærlinge lærer lynhurtigt spillereglerne. For vi er konsekvente, f.eks. i vores holdninger til fravær, og vi er ikke bange for at påtage os rollen som en form for opdrager. Det lærer de hurtigt, og vi kan mærke, hvor meget de vokser hos os i den tid, de er hos os", fortæller Torben Larsen, der er Partner og produktionschef hos Give Stålspær A/S. Han er i øjeblikket ved at se på mulighederne for også at skabe elevpladser i andre afdelinger end i virksomhedens produktion.
Erhvervslivet må tage det sociale ansvar det er, at ruste unge mennesker til en fremtid på arbejdsmarkedet, mener han og understreger, at det burde være en selvfølge, at man som vækstvirksomhed påtager sig et socialt ansvar overfor fremtidens arbejdsstyrke.
Ifølge Dansk Byggeri kan en industrivirksomhed have fem elever per 100 faglærte ansatte. Med sine 200 medarbejdere ligger Give Stålspær derfor over kvoten med sine nuværende 15 lærepladser.
Læs mere her
tags: virksomhed, erhvervslivet, arbejdsliv, arbejdsmarked, lærling, arbejdskraft,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar