søndag den 16. august 2015
Pas på, når du kommer tilbage fra ferie
Antallet af arbejdsulykker stiger markant, når folk vender tilbage efter en lang sommerferie. Sæt fokus på sikkerheden, lyder opfordringen fra Dansk Byggeri.Når sommerferien er slut, og folk vender tilbage til arbejdet efter en lang periode uden de faste rutiner, er der desværre også mange, der glemmer at være opmærksomme på sikkerheden på arbejdspladsen. Det betyder, at antallet af arbejdsulykker stiger markant i perioden lige efter sommerferien. Det fortæller arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen:
- Når man kommer tilbage fra en lang sommerferien er det ikke altid, at sikkerhedsrutinerne er helt friske i erindringen. Man har måske stadig tankerne på en varm sandstrand, og så kan man godt være lidt rusten lige på det punkt, siger Mette Møller Nielsen.
Hun opfordrer derfor til, at både chefen og medarbejderne er opmærksomme på problematikken og sætter fokus på sikkerheden på arbejdspladsen, når ferien er slut, og det er tid til at skifte badetøjet ud med arbejdstøjet:
- Det er en god ide, at man på arbejdspladsen sætter sig sammen og genopfrisker rutinerne, når medarbejderne møder ind efter sommerferien. Der skal ikke ret meget til, før de gamle rutiner kommer på plads igen, så den tid er godt investeret, siger Mette Møller Nielsen.
Håndværker laver sikkerhedskampagne
Hos håndværkerfirmaet Skou Gruppen kender man godt til problemet med, at sikkerhedsrutinerne kan være en anelse rustne efter en lang sommerferie.
- Vi kan konstatere, at mange af de ulykker der sker, de opstår i perioden efter sommerferien. Derfor har vi iværksat en række tiltag, der skal oplyse medarbejde om, at de skal tænke sig om, når de vender tilbage fra ferien, siger direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, der fortæller, at man
hos Skou Gruppen har lavet en særlig kampagne, nu hvor arbejdet kalder igen oven på sommerferien:
- Vi har fx sendt et brev hjem til alle medarbejderne, hvor vi minder dem om, at de skal huske at være opmærksomme på sikkerheden, når de begynder på arbejdet efter sommerferien, siger Martin Skou Heidemann.
Læs mere her
tags: direktør, Håndværker, ulykker, arbejdsmiljø, miljø, sommerferie,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar