søndag den 21. august 2016
Plads til flere på videregående byggeuddannelser
Seks procent flere er i år blevet optaget på en videregående uddannelse inden for byggeri- og anlæg. Men der er stadig ledige studiepladser, så Dansk Byggeri opfordrer unge, der ikke fik en studieplads, til at se nærmere på de muligheder, en uddannelse i byggeriet giverDer er udsigt til flere byggekoordinatorer, bygningskonstruktører og bygge- og anlægsingeniører på arbejdsmarkedet om nogle år. I hvert fald kan alle de bygge- og anlægsrettede videregående uddannelser melde om, at 116 flere studerende end sidste år i de kommende måneder vil starte på uddannelserne.
2.122 håbefulde ansøgere til de videregående uddannelser fik lørdag den 30. juli besked om, at de havde fået en studieplads inden for bygge- og anlæg.
- Det er en rigtig god nyhed, da bygge- og anlægsvirksomheder i stigende grad efterspørger specialister i medarbejderstaben. Forventningen er, at kravene til bygge- og anlægsprojekterne vil øges yderligere de kommende år, så der bliver i stigende grad brug for deres viden og kompetencer, fortæller Jakob Krohn-Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Byggeri.
De af ansøgerne til de videregående uddannelser, der fik afslag på deres ansøgning, kan med fordel kigge mod andre uddannelser, hvor der stadig er pladser. Blandt andet flere af de bygge- og anlægsrettede uddannelser som fx byggekoordinator eller bygningskonstruktør.
- Hvem vil ikke gerne være med til at bygge den nye Femern-forbindelse, metroen eller sikre byerne mod fremtidens skybrud Det er bare nogle af de muligheder, som en videregående uddannelse inden for bygge- og anlæg giver, siger Jakob Krohn-Rasmussen.
Læs mere her
tags: uddannelse, metroen, virksomhed, arbejdsmarked, studerende, videregående uddannelse,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar