torsdag den 6. december 2012

LTM Huse giver mange års erfaring videre i glidende generationsskifte

LTM Huse er i gang med et glidende generationsskifte, hvor års erfaring indenfor individuelt arkitekttegnet husbyggeri gives videre.

LTM Huse følger udviklingen og bygger energirigtigt. Fokus er på kvalitet fremfor kvantitet. Kompetencerne som arkitekt, bygningskonstruktør og tømrer udnyttes, når den høje bygningsmæssige kvalitet i LTM Huse sikres.

Erfaring og know-how
LTM Huse har mere end 20 års erfaring med at tegne og opføre individuelle huse, og firmaet sætter en ære i at levere kvalitet, der er tilpasset den enkelte bygherre. Tanken om standardiserede huse ligger langt fra LTM s filosofi om, at mennesker er forskellige, og derfor er der også forskellige krav til den bolig, de skal leve og trives i. Høj kvalitet vægtes i alle byggeriets faser, herunder skitsering, projektering, materialeudvælgelse og selve byggeprocessen; et fast lille team af arkitekt, bygningskonstruktør og tømrer benytter de samme underleverandører, og det sikrer, at håndværket altid er det bedste.

Ny informativ hjemmeside: www.ltm.dk
Med en ny brugervenlig hjemmeside har LTM sat fokus på kernekompetencen: individuelt husbyggeri. Der præsenteres et udvalg af firmaets mange referencer, og billedmaterialet viser de unikke løsninger, der er skabt gennem årene.
Her ud over har LTM indgået samarbejde med pioneren indenfor energirigtige huse i Danmark; www.langenkamp.dk.
Alliancen mellem LTM og Langenkamp sikrer, at hvad enten kunden overvejer at bygge et lavenergiklasse 2020 hus, et passivstandard hus eller et plus-energi hus, så får man den bedst tænkelige og mest opdaterede løsning UDEN at gå på kompromis med de arkitektoniske valg.

Bag LTM
Bag virksomheden står Nikolaj T. Mortensen, der er tømrer med 13 års erfaring og som står for indkøb, planlægning og styring af byggepladser. Salgs- og projekteringsansvarlig, Nikolaj Kirsch Kragelund, der som tømrer og bygningskonstruktør har 14 års erfaring indenfor byggeri og arkitekt Leo T. Mortensen, der har 40 års erfaring fra tegnestuer i ind- og udland.

Læs mere her

tags: Danmark, 2020, 2020, udland, virksomhed, energi, generationsskifte,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar