Regeringens vækstpakke er godt nyt for mange håndværksmestre bl.a. inden for VVS-branchen. Men husk at få styr på tidsforbruget, så lønsomheden sikres i projekterne. Ny løsning fra Visma kan hjælpe.
Genindførelse af håndværkerfradrag, millionstøtte til renovering af lejeboliger og anlægsprojekter giver håb om forøget omsætning for mange VVS-firmaer med håndværkere og kørende konsulenter. Men de nye opgaver vil ofte tilfalde de virksomheder, der har den mest effektive styring af tidsforbrug og aftaler med kunderne.
- Ofte glemmer håndværkere at registrere timeforbrug og anvendte varer. F.eks laver mange ikke timesedler hver dag, og der kan nemt smutte noget. Det er penge ud af lommen på håndværksmesteren. Men med ServiceSuite har vi skabt et mobilt planlægningsværktøj til håndværkere og kørende konsulenter. Nu kan firmaets medarbejdere, mens de opholder sig hos kunden, give de relevante informationer on-line. Når de så kører til næste kunde, er også den administrative del af opgaven løst, siger daglig leder af Visma Software A/S, Mads Rebsdorf.
Der er ikke andet end fordele ved at benytte de nye online muligheder:
- Registreringsfejl vil sjældent kunne ske. Det bliver nemmere og hurtigere at registrere og fordele opgaver. Det er lettere at informere medarbejderne, og indehaveren har et klart overblik over forretningens udvikling. ServiceSuite vil skabe en langt mere effektiv styring af økonomi og ressourceforbrug. Alt det vil fremgå af bundlinien i den enkelte virksomhed, siger Mads Rebsdorf.
Visma har udviklet ServiceSuite-løsningen specielt med henblik på virksomheder, hvor de ansatte løser meget store dele af deres opgaver hos kunden. ServiceSuite kan bl.a. integreres med Mamut One, WinKompas, Stellar og Microsoft Dynamics C5.
I forbindelse med VVS-messen i Odense 17. - 19. april kan virksomheder nu via hjemmesiden www.vismaavendo.dk/servicesuite få en gratis testmåned. Dermed kan virksomheder få afklaret, om systemet matcher deres forventninger, og herudover er Vismas konsulenter og partnere klar til at tilrette til den enkelte virksomheds behov.
Fakta om Visma
Visma er Nordens førende leverandør inden for outsourcing af HR-, løn-, økonomifunktionen samt inkasso og forretningskritiske it-løsninger. Virksomhedens kunder er såvel små enkeltmandsvirksomheder som mellemstore og helt store virksomheder inden for både den private og offentlige sektor.
Vismas løsninger effektiviserer arbejdsprocesserne, og gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I Danmark har Visma flere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Hellerup, Herlev, Kolding og Odense. På nordisk plan beskæftiger Visma flere end 5.000 ansatte og omsætter for godt 5 mia. NOK.
Forslag til billedtekst:
Ofte glemmer håndværkere at registrere timeforbrug og anvendte varer. F.eks laver mange ikke timesedler hver dag, og der kan nemt smutte noget. Visma har udviklet Service Suite-løsningen specielt med henblik på virksomheder, hvor de ansatte løser meget store dele af deres opgaver hos kunden.
Læs mere her
tags: Danmark, Microsoft, økonomi, Odense, Kolding, Herlev, omsætning, virksomhed, penge, offentlige sektor, konkurrence, værktøj, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar