fredag den 24. maj 2013

Forbrugerpolitikken fortsætter det ansvarlige spor

Dansk Byggeri godt tilfreds med de initiativer som regeringen har offentliggjort på byggeområdet i dag.

Dansk Byggeri er godt tilfreds med de initiativer, som regeringen har offentliggjort i sin forbrugerpolitiske handlingsplan.

- Alt i alt er Dansk Byggeri godt tilfreds med de initiativer som regeringen har offentliggjort på byggeområdet i dag. Både forbrugerne og byggeriets udførende virksomheder drager nytte af klare aftaler, kompetente forbrugere og sikre materialer, siger Eva Kartholm, afdelingschef i Dansk Byggeri.

Initiativerne i den forbrugerpolitiske handlingsplan er blandt andet:

Markedsovervågning af byggevarer
Dansk Byggeri er især tilfreds med, at regeringen lægger vægt på at fortsætte og styrke overvågningen af markedet for byggevarer. Erfaringerne fra den nuværende markedsovervågning viser, at producenter og forhandlere lægger sig i selen for at overholde de stillede krav til byggekomponenterne, når der finder en markedskontrol sted. Kontrollen har således præventiv virkning.

Oplysning om energibesparelse

Alle parter forventer, at det nye bygningsreglement indeholder skærpede krav på energiområdet i naturlig forlængelse strategien for energirigtigt byggeri og renovering. Dansk Byggeri har allerede uddannet de første energirådgivere, og flere følger i de kommende måneder. Danske Byggeri hilser derfor en bedre forbrugeroplysning velkommen. Den vil give forbrugeren mulighed for sammen med sin energirådgiver at træffe kvalificerede valg i forbindelse med renovering og nybyggeri.

Særlige aftaleforhold for forbrugere

Den nye AB-F kan være med til at sikre, at alle aftaler er dokumenteret, når forbrugeren og håndværkeren skal skrive kontrakt. Byggeriet har et tilsvarende aftalesæt, som bruges i sager, hvor kunden er en professionel bygherre. Dansk Byggeri har medvirket ved udarbejdelsen af AB-F, og finder det glimrende, at der nu også er en standardaftale for det private område.

Oplysning om energimærkning

Dansk Byggeri synes, at det er glimrende, at regeringen sætter fokus på bygningers energiforbrug via ejendomsmæglernes annoncer, men opfordrer til, at man også ser på energimærkningens faktiske indhold. Dansk Byggeri mener at det er vigtigt at fortsætte Energistyrelsens arbejde med en energimærkning, som er både kommunikerbar og operationel. Det er vigtigt at sikre at forbrugerne får adgang til forståelige og brugbare oplysninger for de penge de investerer i energimærkningen.

Yderligere oplysninger:

Eva Kartholm, afdelingschef, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 01 42, mobil: 20 20 01 98
Henriette Døssing, pressekonsulent, Dansk Byggeri, telefon: 72 16 02 84, mobil: 21 46 62 16

Læs mere her

tags: politi, regeringen, energiforbrug, virksomhed, penge, regering, overvågning, energi, strategi, energiområde,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar