Ivarsson, der står bag en lang række spændende facadeløsninger, lancerer nu Ivarclick. Med dette supplement til produktsortimentet er vejen banet for et let og elegant facadeudtryk til både professionelle og boligejere med sans for detaljen.
Mere end 30 års innovation og professionel erfaring med udvikling af æstetiske og naturvenlige byggematerialer har ledt til det seneste familiemedlem i produktporteføljen. Og æblet falder ikke langt fra stammen. Ivarclick er nemlig søster til Ivarplank, som allerede er blevet godt modtaget i flere europæiske lande som facadebeklædning.
Ivarclick giver plan facade
Ivarclick monteres plant på lægter, hvilket giver byggeriet et minimalistisk, rent og moderne udtryk , siger Michael Madsen, produktchef hos Ivarsson a/s.
Den glatte og enkle facade fremkommer på grund af panelernes sammensætning, som er et fer-not system. Med fer-not planker kan man ikke se befæstigelsen ved slutresultatet, og det giver en ren og glat fremtoning. Systemet sikrer samtidig en let montering.
Ivarclick består af fiberarmeret cement, som er uorganisk og består af cement, sand, kalk og avancerede fibre. Den stærke cement gør panelerne modstandsdygtige over for råd, svamp og krævende vejrforhold.
Når facadebeklædningen er monteret korrekt som ventileret konstruktion fårhuset mulighed for at komme af med fugt indefra, uden at det forplanter sig til yderbeklædningen. Samtidigt forhindrer man, at fugt fra klimaskærmens yderste lag trænger ind i konstruktionen. Den ventilerede facade stopper desuden direkte solstråling/kulde-påvirkning og reducerer derved påvirkningen af bygningskonstruktionen.
360 graders løsning med stil
Ivarsson bestræber sig på at lave facadeløsninger til alle behov. Ivarclick er derfor velegnet til både nybyg og renovering i mange forskellige byggerier; bolig, institutioner, erhverv, landbrug, etagebyggeri som stern, kvist, underbeklædning, brystning, vinduesbånd, afskærmningsfacade osv. Ud over funktionalitet på højt niveau har Ivarsson også haft et skarpt blik for det visuelle udtryk.
Michael Madsen siger: Vi har prioriteret det æstetiske udtryk i designet højt. Æstetikken kommer blandt andet frem i plankernes overflade . Ivarclick fås både med og uden tydelig åreaftegning i plankerne samt i mere end 20 farver, hvoraf fem lagerføres med mulig daglig levering, og plankerne kan påføres både vertikalt og horisontalt på facaden. Ivarclick er sendt i handlen her i foråret.
For yderligere information kontakt produktchef Michael Madsen på telefon 73 66 19 99
eller email mim@ivarsson.dk. Se også www.ivarsson.dk
Billedtekster:
Billede 1
Tilbygning til hvid pudset)
Den elegante løsning når man kombinerer en hvid pudset facade med ivarclick er resultatet en smuk og effektfuld kontrast
Billede 2
Ivarclick
Fakta om ivarclick
Ivarclick er et nyt produkt udviklet af ivarsson a/s. Produktet er en søster til Ivarplank, som allerede er introduceret på markedet. Ivarclick er dog en anelse dyrere, da den er kraftigere og dækker mere, samtidigt med at den har et mere moderne og stilrent udtryk. Ivarclick er en fibercementplanke med en bredde på 190 mm., en længde på 3600 mm., en vægt på 12 kg og en tykkelse på 12 mm.
Fakta om ivarsson a/s
Ivarsson er kendt som udvikler af en række systemløsninger. Virksomheden skiller sig ud ved at levere energirigtige og bæredygtige facadeløsninger til konkurrencedygtige priser. Virksomheden har fokus på at mindske spild, energioptimere processer og derved udlede så lidt CO2 som muligt.
Ivarsson forhandler fibercementprodukter i alle afskygninger: facader, vådrum, vindspærre, byggeplader og tag. Virksomheden har leveret innovative kvalitetsprodukter til byggeri i over 20 år. I 2005 blev ivarsson en del af Etex Group, som er et 100-årigt familieejet belgisk selskab og repræsenteret i 45 lande.
Læs mere her
tags: euro, boligejere, boligejer, energi, konkurrence, innovation, Fakta, æble,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar