mandag den 5. august 2013

Bring naturen ind i byen

Et grønt tag er et levende tag og gør bygningen mere levende

Et tag behøver ikke være kedeligt og ensformigt at se på. Tage med bevoksning er ikke bare ved at finde vej til Danmark. De er her, og i stigende grad.

Grønne tage, altså hustage, garager, kontorbygninger m.fl. med beplantning, holder sit indtog i Danmark i disse år. I mere end 20 år, har denne form for tage været populære i vores nabolande, Sverige og Tyskland. Men det har rent faktisk været brugt i flere århundreder på Island og i Nordamerika.

En af grundene til at anlægge bevoksning på et tag i dag er bl.a. det æstetiske og det miljømæssige. Det er jo altid en smagssag om man kan lide et grønt tag eller ej, men det er sikkert at man bringer noget natur tilbage efter man har taget noget, ved at lægge en bygning på den jord der før var åben. Et grønt vegetativt tag glider bedre ind i den omgivende natur eller landskab, og skaber nyt leverum for dyr og insekter. Det bringer mere grønt ind i byerne og medbringer æstetiske og psykologiske positive indvirkninger.

Nogle af fordelene er følgende:
– Man formindsker andelen af lukkede/tilbyggede arealer og skaber en ny biotop
– Støvpartikler og emissioner fra luften bliver filtreret og absorberet
– Opvarmningen af taget bliver formindsket og derved formindskes også støvmængden i luften
– Temperaturudsvingene i dag–nat cyklusen bliver reduceret
– Luftfugtighedsudsvingene bliver reduceret
– Beskytter tagetagen om sommeren mod intensiv solindstråling
– Et grønt tag virker varmedæmpende og isolerende
– Virker lyddæmpende
– Regnes for ikke brændbart
– Et korrekt opført grønt tag giver en næsten ubegrænset levetid for taget
– Forsinker regnvandsafløbet og holder på ca. 50% af den årlige nedbør, hvorved kloaknettet og rensningsanlæg ikke og alene aflastes, men man kan faktisk opnå betydelige besparelser på dimensioneringen af kloakrør og i nogle tilfælde spare regnvandsbassiner helt væk.

Nu har man en mulighed for på en ret enkel måde, at etablere grønne – levende tagflader. Det er en metode som bibringer yderligere besparelser i forbindelse med etableringen og opbygningen af vegetation på et tag, i forhold til andre metoder/produkter på markedet. Samtidigt er det nu muligt med meget små vægte, at etablere vegetation på de fleste tagflader, gamle som nye.
 

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Tyskland, Island, psykologi, miljø,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar