Arkitekturens Dag fejres i hele landet tirsdag d. 1. oktober
Kampdage er ikke kun forbeholdt kvinder og arbejderne. 1. oktober er arkitekturens internationale kampdag. Verden over fejrer vi arkitektur af høj kvalitet og sætter fokus på, hvordan god arkitektur indvirker på menneskers liv.
I Danmark bruger vi i år Arkitekturens Dag til at diskutere, hvordan god arkitektur og planlægning kan understøtte økonomisk vækst i både land og by med en række vidt forskellige events for alle interesserede.
Jane Sandberg, direktør i Arkitektforeningen siger:
Dagen er vigtig, fordi den giver mennesker, der ellers ikke beskæftiger sig med arkitektur, en anledning til at få et nyt perspektiv på, hvad arkitektur handler om. Arkitektur er nemlig Ej blot til pynt det er andet og mere end smukke bygninger, ligesom arkitekter laver andet end at tegne huse. God arkitektur og planlægning kan understøtte økonomisk vækst og udvikling i by og land. Det samme gælder kreative innovationsprocesser. Med væksttemaet har vi givet arrangørerne en stor udfordring, og programmet afspejler drive og engagement landet over. God arkitekturens kamp-dag
Udpluk fra, hvad der sker i København og øvrige Sjælland:
Hvad har tomme huse og forladte bygninger med vækst at gøre Det spørgsmål diskuterer bl.a. komiker Jan Elhøj og professor Carsten Thau på Hovedbiblioteket i København. Landsforeningen for Bygnings-og landskabskultur sætter industrialiseringen af boligbyggeriet under lup og viser rundt i Brøndby Strand og Dansk Arkitektur Center inviterer på sejltur med stadsarkitekt Tina Saaby og Politikens arkitekturanmelder Karsten Ifversen.
I Arkitektforeningen er der fernisering på udstillingen Rum for vækst nye veje i arkitekturen og afsløring af vinderne af fotokonkurrence for studerende. Og i Charlottenlund kan mas se Arkitektur på hovedet; en udstilling af modeller bygget af 2. og 3. klasser fra Skovgårdsskolens GFO.
Udpluk fra, hvad der sker i Jylland og på øerne:
I Aarhus er der udstilling med fotos fra aarhusianeres egne udsigter, Dome of visions på havnen med 25-års jubilæum for bygningspræmieringsordningen og tegnestuen schmidt hammer lassen holder åbent hus. I Kolding kan nysgerrige komme på eksklusiv visning af Syddansk Universitets nye bygning, besøge Design City Kolding, Geografisk Have og se hvem der vinder årets arkitekturpriser. I Horsens, Silkeborg og Randers er der ligeledes præmiering at god arkitektur. Det er der også i Vejle, hvor man kan høre foredrag med restaureringsarkitekt Marcelle Meier, kendt fra DR s Bevar mig vel . I Aabenraa fejres dagen den 10.10 med afsløring af projektet Fremtidens Købstad´.
På Fyn præmieres god arkitektur i Svendborg. Det samme sker på Bornholm, hvor man også kan blive klog på arkitektur som vækstfremmer. I Middelfart uddeles der arkitekturpriser i den gamle Walker-bygning. På Ærø handler det om arkitektur- og byudvikling via IT og der er rundvisning i den gamle købmandsgård.
Se hele programmet her
http://arkitektforeningen.dk/Politik/Arkitekturens%20Dag%202013
Fakta:
Arkitekturens Dag er indstiftet af UIA (Den Internationale Arkitektforening) og afholdes årligt d. 1. oktober. I Danmark er Arkitektforeningen tovholder for Arkitekturens Dag. Sammen med kommuner, skoler, kulturinstitutioner og tegnestuer inviterer Arkitektforeningen hele Danmark til at se, mærke og tale om arkitekturen omkring os. Formålet med Arkitekturens Dag er at sætte fokus på arkitekturen, arkitekters kompetencer og virke og betydningen af vores byggede omgivelser. Dagen er for alle og arrangementerne spænder vidt.
Læs mere her
tags: Brøndby, Danmark, København, direktør, Saab, Vejle, Horsens, økonomi, Sjælland, 2013, Randers, 2020, Kolding, Bornholm, Politiken, Jylland, 2020, Silkeborg, Aabenraa, Middelfart, kreativ, Svendborg, Syddansk Universitet, studerende, konkurrence, innovation, Fakta, Design,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar