Hjemmesiden for byggetilbud og rådgivning, Gratisbyggetilbud.dk, har siden åbningen i august 2004 formidlet over 3000 entrepriser til en værdi af 500 millioner kroner.
"Vi administrerer 20–30 bygherrer om dagen, og alene det seneste halve år har vi videreformidlet 2300 byggeopgaver. Både håndværkerne, rådgiverne og de private kunder er tilfredse, så vi er naturligvis glade for udviklingen," siger Michael Jacobsen, direktør for Gratisbyggetilbud.dk.
Han forklarer den store efterspørgsel med, at tiden er moden for byggetilbud via nettet.
"Vores foreløbige erfaringer er så gode, at vi allerede nu kan konstatere, at byggetilbud og rådgivning via nettet er ved at blive danskernes foretrukne måde at finde håndværkere og rådgivere på.
Mange mennesker gider ikke længere ringe rundt til håndværkere, der først kan komme om to uger eller som aldrig tager telefonen. De vil have personlig kontakt med det samme, og derfor sørger vi for, at alle kunder bliver kontaktet af op til tre uvildige virksomheder inden for 8 hverdage. Alle kunder der sender opgaver ind til os, bliver altid kontaktet telefonisk af en medarbejder fra gratisbyggetilbud.dk for at gennemgå opgaven, det gør vi simpelthen for at træffe en helt præcis aftale med kunden om hvilke type virksomheder de gerne vil i dialog med, herefter bliver opgaven sendt videre til byggevirksomhederne "tilføjer Michael Jacobsen.
Gratisbyggetilbud.dk udvælger de bedst kvalificerede håndværkere og rådgivere, der har kompetencer til at udføre de enkelte byggeopgaver.
"Vi sørger altid for at lave en kvalitetssikring af vores håndværkere og rådgivere, og vi følger løbende på, om arbejdet udføres tilfredsstillende og alle aftaler bliver overholdt," forklarer Michael Jacobsen
Gratisbyggetilbud.dk benyttes af såvel bygherrer som håndværksmestre, og virksomheder, der rådgiver byggeinteresserede danskere via hjemmesiden.
Tilfreds bygherre
Familien van Dijk fra Hørsholm er en af de mange familier, der har benyttet sig af Gratisbyggetilbud.dk til deres nye hus, hvor de skulle have tilbud på en større renovering.
"Vi brugte Gratisbyggetilbud.dk til at finde en arkitekt og de nødvendige håndværkere, da vi skulle have bygget en ny etage på huset. Og vi er meget tilfredse med resultatet, for vi føler, at vi har fundet de rigtige mennesker til opgaven. Gratisbyggetilbud.dk fulgte os hele vejen gennem processen, og der var en opfølgning efter tre uger, hvilket betød, at håndværkerne holdt, hvad de lovede," siger Camilla van Dijk.
Det er tegnestuen 4Arkitekter, som har udarbejdet tegninger for familien van Dijk´s tagkonstruktion.
"Vi har lavet et skitseprojekt for at kunne udnytte husets tagetage på en mere hensigtsmæssig måde, end den gamle tagetage, der havde en lav taghældning.
Vi løftede taget, så etagen kan indrettes til tre børneværelser, soveværelse og badeværelse," siger arkitekt og konstruktør Klaus Maar fra 4Arkitekter.
Tømrer– og snedkermester Helge Vick har også været med til at hjælpe familien van Dijk med den nye tagetage.
"Vi rev de eksisterende trægavle ned og erstattede dem med to nye murede gavle.
Samtidig bankede vi hele den indvendige beklædning på væggen ned, for at isolere og satte en ny beklædning op i gips. Arbejdet med tageetagen har været et spændende projekt at løse, for det adskiller sig fra de mere rutineprægede byggeopgaver, som vi får i forbindelse med ombygninger i typehuse," forklarer Helge Vick, der har været med i Gratisbyggetilbud.dk fra starten.
Kompetent rådgivning
Gratisbyggetilbud.dk har siden starten i august 2004 udvidet sit samarbejde med en række rådgivere, der indgår i et ekspertpanel, hvor kunderne kan få gratis rådgivning i spørgsmål inden for bygge– og boligrelaterede emner:
– Ejendomsmæglerkæden Nybolig rådgiver i forbindelse med køb og salg af bolig samt vurdering af ejendomme.
– Advokatkæden Ret & Råd yder juridisk bistand til bygherrer og erhvervsvirksomheder i alle sager om byggeri og bolig.
– Energi Danmark NRGi rådgiver om produkter indenfor vedvarende energi og indeklima.
– Landskabsarkitekten Susanne Struch svarer på spørgsmål vedrørende ny terrasse eller beplantning, samt yder rådgivning i forbindelse med alt udenfor boligen.
– BVD Rådgivende Ingeniørfirma vejleder om bygningskonstruktioner, varmeforbrug og lovkrav til tekniske installationer, samt giver gode råd til "gør–det–selv"– folket.
– 4Arkitekter yder totalrådgivning i forbindelse med nybyggeri, renovering og ombygning af boligen.
– Mortalin rådgiver om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for skadedyr.
– Ventilationsvirksomheden Fagtek vejleder om, hvordan man kan forbedre ventilationer og indeklimaet i boligen.
Ekspertpanelet sørger for, at alle spørgere får svar på deres spørgsmål inden for fem hverdage.
Senest har Gratisbyggetilbud.dk indgået et samarbejde med Westphall Erhverv, der udfærdiger uafhængige valuarvurderinger med oprindelse i andelsboligforeningers ejendomsforhold og handelsværdi.
Om Gratisbyggetilbud.dk
Gratisbyggetilbud.dk blev stiftet i 2004 af Michael Jacobsen, Daniel Perell og Michael Laursen.
Hjemmesiden henvender sig til alle, der går i byggetanker, heriblandt private, boligforeninger, virksomheder, kommuner og den offentlige sektor i øvrigt.
Pressefoto:
Pressefoto fra Gratisbyggetilbud.dk kan hentes på adressen: www.gratisbyggetilbud.dk/foto
Tekst til pressefoto: Med over 300 besøgende om dagen er Gratisbyggetilbud.dk blevet en succes blandt bygherrer og håndværkere. De tre ejere af Gratisbyggetilbud.dk er fra venstre Michael Jacobsen, Daniel Perell, Michael Laursen.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, Advokat, virksomhed, andelsboligforening, energi, offentlige sektor, Hørsholm, boligforening,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar