torsdag den 28. november 2013

Navneændring giver klar profil for Lundeborg Tømmerhandel

– Vi koncentrerer os om træ, siger Christian Bidstrup fra Lundeborg Træ, som er det nye navn for den miljøvenlige virksomhed.

"Lundeborg Træ" er det nye navn for Lundeborg Tømmerhandel, og selvom forskellen måske umiddelbart ikke synes markant, så har indehaveren Christian Bidstrup en god begrundelse for navneskiftet:

–I modsætning til mange tømmerhandlere og trælasthandlere, så koncentrerer vi os udelukkende om træ, om tilhørende linolieprodukter og andre miljøvenlige byggematerialer.

Det har vi gjort nu i 11 år med en stadig stigende kundekreds som resultat. Vi sælger hverken tagsten, værktøj eller gipsplader, som de store trælastforretninger gør.

Vi koncentrerer os om import og videresalg af kvalitetsprodukter inden for lærketræ, Douglas gran, egetræ, og Robinie (akacie) og har et tæt samarbejde med udvalgte, danske savværker.

Derfor synes vi, at tiden var inde til et mere præcist navn, der fortæller kunderne, hvad vi handler med.

Og da vi kun har åbent på lageret i Hesselager efter aftale, så er der jo heller ingen, der behøver køre forgæves efter varegrupper, som vi har fravalgt, siger Christian Bidstrup, der leverer de gode varer til håndværksvirksomheder, det offentlige og private kunder over hele landet.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst direktør Christian Bidstrup, Lundeborg Træ.
 

Læs mere her

tags: direktør, virksomhed, miljøvenlig, miljø, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar