Virksomheden Exigo vil sikre den fremtidige kvalitet på byggepladsen med en nyudviklet app. Dette potentiale har Nyhedsmagasinet Ingeniøren fået øjnene op for og indstillet den til sin produktpris 2013.
Exigo vil med appen, IssMan (Issue Manager), rydde op i kvalitetssikringsprocessen på byggepladsen. Nyhedsmagasinet Ingeniøren anerkender med indstillingen appens potentiale for at strømline arbejdsgangene på pladsen og dermed spare byggebranchen tid, ressourcer og penge.»Vi har arbejdet hårdt på at gøre brugergrænsefladen enkel og egnet til travle håndværkere, ingeniører, arkitekter og bygherrer. Smartphones er jo for længst blevet allemandseje, og der er stor værdi i at udnytte dette«, forklarer Kristian videre.
Et billede taget med en smartphone indeholder allerede informationer om tid og sted, og med mulighed for at tilknytte ekstra oplysninger kan billeddokumentationen laves direkte fra mobiltelefonen. Dermed kan der spares rigtig meget tid og produktiviteten kan øges. Billeddokumentation, tilsynsrapporter og kvalitetssikringsdokumenter udarbejdes automatisk og sendes til samarbejdspartnere i en pdf-fil direkte fra mobiltelefonen eller tabletten.
Dyrt og tidskrævende
Hvert år koster fejl og mangler i byggeriet det danske samfund milliarder. Flere undersøgelser underbygger dette. »I gennemsnit udgør fejl og mangler 10 procent af produktionen i byggebranchen, så der er et stort potentiale ved bare små forbedringer. Nem kvalitetssikring giver fokus på området og en generelt højere kvalitet i de afleverede projekter«, udtaler Kristian Birch Pedersen.
IssMan er i første omgang udviklet til iPhone og iPad, men Exigo er i gang med at udvikle løsningen til Android platformen og forventer denne udgave på markedet ultimo januar 2014.
Fakta og fotos:
Læs Ingeniørens indstilling til Produktprisen her:
http://ing.dk/artikel/produktpris-2013-her-er-appen-som-sikrer-kvaliteten-paa-byggepladsen-163981
IssMan hjemmeside: issman.dk
Appen kan downloades gratis i en let begrænset version i AppStore.
Se en animation af hvordan IssMan virker på denne YouTube video: http://youtu.be/Nmw7AR70Ihs
Fotos i høj opløsning til fri afbenyttelse er vedhæftet.
Foto 1 Kristian Birch Pedersen
Billedtekst: Direktør og indehaver af Exigo, Kristian Birch Pedersen, demonstrerer hvor let kvalitetssikring fremover kan blive.
Foto 2 IssMan på iPhone
Billedtekst: Med appen IssMan er brugeren i stand til at registrere fejl og mangler på byggepladsen. Appen samler og organiserer derefter alle relevante informationer og gør det let at dele dem med andre og følge op på processen.
Alternative links til billeder:
Foto 1: http://issman.dk/media/7629/foto1.jpg
Foto 2: http://issman.dk/media/7636/foto2.jpg
Om Exigo:
Hjemmeside: exigo.dk
Exigo er et rådgivningsvirksomhed med speciale i projekt og risikostyring i byggebranchen. Virksomheden er grundlagt i Århus i 2010 og er i dag førende specialister i integrering af 3D-modellering og projektstyring i byggeriet. IssMan, som blev udgivet i juni 2013, er den første 100 % egenproducerede softwareløsning fra virksomheden.
Læs mere her
tags: 2010, Århus, downloade, 2013, Android, synsrapport, virksomhed, penge, produktivitet, iPhone, 2014, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar