Seminaret afholdes på Hotel Koldingfjord den 2.-3. maj 2014. I 2014 er det DSL's 75 års jubilæum. I den anledning gør vi lidt ekstra ud af det årlige seminar, hvor formålet er at skabe et forum, hvor deltagerne kan høre og diskutere fremskridt, erfaringer og nye tiltag inden for svejsning og NDT, samt udveksle viden og skabe netværk på tværs af dansk industri.
Seminaret mønstrer indlæg med en blanding af praktiske erfaringer og de seneste teknologiske tiltag.Kom og hør om bl.a.:
Udvikling og visioner i dansk metalindustri Henrik Kjærgaard, næstformand Dansk Metal
IIW What the International Welding Institute can do for you Cécile Mayer, CEO, International Institute of Welding
Case om CE-mærkning - produktion af svejste skorstene Jørgen Damm, VL Stål
Welding automation in wind turbine and shipyard industry Teemu Tolonen, Pemamek OY
Laser hybrid arc welding in practice Herbert Staufer, Fronius International GmbH
Pionerarbejde inden for svejsning Peter Roed, grundlægger og bestyrelsesformand for Migatronic
Svejsedokumentation Jarle Mortensen, CEO for Weldindustry AS, Norge
Letters form China erfaringer med svejseproduktion i Kina gennem flere år Henrik Sørensen, FORCE Technology
Intelligent gris til pipelines Rosen Group, Holland
Digital røntgenundersøgelse af komposit Niels Frode Nielsen, Terma
NDT på fly Fighter Wing Skrydstrup
Automatiseret ultralyd på rør
Scanning af lagertanke
Certificering af NDT-personale, ASNT kontra EN Bo Bossen, FORCE Technology
Kvalitet til og fra udlandet Hans Henrik Christiansen, adm. dir. for CPI
I forbindelse med seminaret vil der være en udstilling, hvor førende udstyrsleverandører og NDT-firmaer på det danske marked præsenterer deres nyeste produkter og ydelser. Her vil være god mulighed for at netværke med kolleger, kunder og leverandører.
I tilknytning til seminaret afholdes både NDT foreningens årsmøde og DSL's årlige generalforsamling.
I anledning af DSL's 75-års jubilæum vil middagen fredag aften være med ekstra festlig underholdning af Guitar-Kaj og Mek Pek & Jan Svarrer, og der vil være et spændende dagsarrangement for ledsagere om fredagen.
For yderligere information og tilmelding kontakt Dansk Svejseteknisk Landsforening på tlf. 40 61 30 90 eller e-mail dsl@dslsvejs.dk. Sidste frist for tilmelding er den 11. april 2014.
tags: Norge, Holland, bestyrelsesformand, Kolding, Kina, udland, teknologi, Intel, Dansk Metal, 2014,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar