fredag den 22. maj 2015
SILVAN Outlet i Aalborg lukker efter vellykket testperiode
Tirsdag d. 26. maj lukkes dørene i SILVAN Outlet Aalborg for sidste gang efter en forsøgsperiode på godt 7 måneder. I perioden har byggemarkedskæden oplevet enorm positiv respons fra kunderne og samlet en masse viden, der skal bidrage til at optimere SILVANs outlet-koncept i fremtiden.SILVAN Outlet Aalborg slog dørene op d. 24. oktober 2014 og var den første i rækken af SILVAN Outlets. Idéen med konceptet var at tilbyde gør-det-selv-folket i Aalborg og omegn et nyt og attraktivt alternativ i form af en butik, der bugnede af kvalitetsvarer til priser, der var helt i bund.
VELLYKKET TEST
Placeringen i Aalborg og test-processen er langt fra tilfældig. Det har nemlig hele tiden været meningen, at SILVAN ville teste konceptet og markedet over en begrænset periode. "Vi valgte Aalborg Syd, fordi der hér bare sker en masse i forhold til butikker og byggeprojekter. Det var derfor et perfekt sted at teste vores outlet-koncept og samtidigt prøve denne specifikke placering af," forklarer Jimmy Viedemann, salgsdirektør for SILVAN.
Konceptet blev vel modtaget af kunderne og beviste hurtigt sin værdi. "Vi kunne med det samme mærke begejstringen fra vores kvalitets- og prisbevidste kunder, og vi har haft masser af trafik i butikken," siger Jimmy Viedemann. Nu skal resultaterne fra testperioden omsættes til at optimere SILVANs outlet-koncept.
FREMTIDEN FOR SILVAN OUTLET OG SILVAN AALBORG
Selve SILVAN Outlet-konceptet lever i bedste velgående, og byggemarkedskæden har i testperioden lært meget, der betyder, at de kan gøre konceptet endnu mere attraktivt for deres kunder fremover. Derfor er de også hele tiden på udkig efter potentielle placeringer til nye SILVAN Outlets.
Den oprindelige SILVAN-butik i Aalborg kører ligeledes videre, som den hele tiden har gjort. Hér kan gør-det-selv-folket i lokalområdet fortsat få gode råd, kyndig vejledning og naturligvis alle de materialer, de har brug for til deres projekter både ude og inde.
SILVAN RYKKER SIG MED KUNDERNE
SILVAN vil også fremover teste større koncepter, projekter og placeringer på denne måde, så de sikrer, at deres koncept altid passer til kundernes behov.
"I Danmark har det meste af byggemarkedsbranchen lignet sig selv de sidste mange år, men kunderne rykker sig hele tiden så det gør SILVAN også. Vi er ikke bange for at afprøve nye veje for at tilbyde både eksisterende og nye kunder flere valgmuligheder i et ellers meget traditionelt marked", siger Jimmy Viedemann.
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, EM, Aalborg, byggemarked, 2014,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar