onsdag den 20. maj 2015

Vestkystens VVS påtager sig høje kvalitetskrav


Normalt når en virksomhed opnår ISO9001-certificering drejer det sig om specifikke fagomområder. Det gælder dog ikke hos Vestkystens VVS, der har underkastet hele virksomheden de skrappe kvalitetsregler.Ejerne af Vestkystens VVS Henrik Dissing, Torben Flye Jensen og Jesper Thousgaard viser tilfredse certifikatet frem, der dokumenterer at Vestkystens VVS nu er blevet ISO9001-certificerede. Det betyder, at virksomhedens procedurer, i alt fra ledelsen af virksomheden over indkøb af produkter til mødet med kunden, nu er lever op til de standarder, der bliver foreskrevet kvalitetsledelses-systemet ISO9001.

- I starten var målsætningen, at vi ville certificeres til at servicere større køleanlæg end vi kan idag. Da vi opdagede, at de procedurer vi skulle følge mindede meget om dem, vi i forvejen bruger internt, besluttede vi os for at certificere hele virksomheden, forklarer Henrik Dissing.

TIL KUNDERNES FORDEL
Kvalitetsledelse kommer først og fremmest kunderne til glæde, forklarer Henrik. Vestkystens VVS har i sine procedurer f.eks. forpligtet sig til nogle meget skrappe begrænsninger på, hvor mange reklamationer de må få.

- Vi har også opsat meget store krav til vores leverandører, der matcher de krav vi stiller til os selv. Det betyder, at varer absolut ikke må være defekte ved modtagelse, og de skal være leveret korrekt og til tiden, fortæller Henrik.

Derfor kan kunderne være sikre på, at kun de bedste produkter finder vej til Vestkystens VVS, og at arbejdet bliver udført omhyggeligt.

LÆRING, UDVIKLING OG FLERE OPGAVER
Vestkystens VVS havde auditøren fra Dansk Institut for Certificering på besøg i to hele dage, da virksomheden skulle certificeres. Her blev alle procedurer på Vestkystens VVS' tre adresser gennemgået minutiøst. Samtidigt blev der fulgt op på, at alle montørerne nu var fuldstændigt inde i kvalitets-systemerne.

- En gennemgribende certificering er en meget omfattende forpligtelse, der gør at vi står stærkere i arbejdet med vores kunder. Samtidigt kan helt store kunder trygt vælge os som samarbejdspartnere, fordi vi kan dokumentere, at der er styr på kvaliteten, forklarer Henrik.

Henrik slutter med at fortælle, at arbejdet med kvalitetsledelse nu først rigtigt er begyndt. Som certificeret virksomhed, skal Vestkystens VVS hvert år tjekkes af auditører og hvert tredje år, skal certificeringen foretages på ny.

Læs mere her

tags: virksomhed,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar