lørdag den 12. december 2015

3 generationer støbt i beton


"Vi har fundet fars dagbog!" Lyder det fra Flemming Knudsen, patriark og bestyrelsesformand i Fårup Beton, da han lægger en stak håndskrevne papirer på vores skrivebord. Vi er i fuld gang med at folde historien om den familieejede Fårup Betonindustri A/S ud, og det er et 'lucky punch' pludselig at få foræret de private skriverier fra manden, der tilbage i 1959 grundlagde virksomheden …"Sådan starter denne medrivende erhvervshistorie om en ejerledet virksomhed igennem tre generationer – med først Carlo, siden Flemming og derefter Brian Knudsen ved roret. Fårup Beton er en af de få familievirksomheder, der er tilbage i betonelement-branchen; de fleste er i dag ejet af kapitalfonde. På en mindre skala er familien Knudsen og Fårup Beton for den lille landsby Fårup, hvad Due Jensen og Grundfos er og har været for Bjerringbro.

Hvad skal man være gjort af for at holde fast i familievirksomheden Hvad kræver et vellykket generationsskifte Hvad skal en leder kunne i dag sammenlignet med tidligere Hvad kræver det at være gift med en beton-mand

Fårup Beton afspejler moderne dansk industrihistorie, idet de er gået fra at være en lokalt forankret industrivirksomhed i den lille stationsby Fårup – drevet af en energisk ildsjæl – til en højt specialiseret virksomhed, der leverer betonelementer til de helt store byggerier som Moesgaard Museum og Skejby Sygehus.

I bogen følger vi både familie- og forretningsmæssige op- og nedture. Vi får indsigt i, hvad det kræver og har krævet at drive en industrivirksomhed med kartoffelkure, finanskriser m.v., og hvordan det har været nødvendigt at sætte nye kompetencer i spil, uden at tidligere tiders dyder er gået tabt.

Og det går godt for den ejerledede betonfabrik. Fårup Beton A/S udvider i 2015 og bidrager positivt til beskæftigelsen lokalt med etablering af nye arbejdspladser.

Om forfatterne
Trine Wiese er erhvervsjournalist og blandt meget andet ledelseskommentator i Jyllands-Posten. Annemarie Winther er storyteller og har siden 2004 arbejdet med virksomhedskommunikation. Sammen ejer de kommunikationsbureauet Winther & Wiese.
Bogen udkommer d. 11.dec. 2015

Tre generationer støbt i beton // Trine Wiese & Annemarie Winther
TURBINE Business // ISBN: 978-87-406-0817-5 // 180 sider // Vejl. pris 249,95 kr

Læs mere her

tags: bestyrelsesformand, Jylland, kapitalfonde, virksomhed, energi, journalist, kommunikation, generationsskifte, beskæftigelse, forfatter, Grundfos, Skejby,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar