Forskønnelse af Tønder Midtby

Hvis du er boligejer i Tønder Midtby, kan du være med til at gøre vores by endnu smukkere. Boligejere får nu muligheden for at søge tilskud på op til 33 % til istandsættelse af for eksempel en facade, nyt tag eller nye vinduer m.m. Staten har nemlig givet tilsagn om, at Tønder Kommune sætter fokus på en særlig indsats, med det man kalder for 'de ordinære midler til byfornyelse' af Tønder Midtby. Det betyder, at boligejere og ejere af private udlejningsejendomme kan søge tilskud til istandsættelse på op til 25 - 33 %. Til nedrivning kan man få helt op til 100 % af sine udgifter dækket.

Renovering, bevaring eller istandsættelse
Helt konkret kan ejerboliger, søge om tilskud til istandsættelse af tag/vinduer/døre/facader m.m. og private udlejningsejendomme kan søge om tilskud til vedligeholdelse. Så hvis man står og skal i gang med at realisere sine drømme, om at få sin ejendom sat i stand og dermed være med til at forskønne Tønder Midtby, så er chancen der nu. Projektet sker i samarbejde med Facaderådet og Tønder Midtbys bevaringsforening.

"Vi glæder os meget til at modtage ansøgninger og komme i gang med nogle projekter – derfor har vi blandt andet valgt at sprede budskabet på postkort med en kort beskrivelse af projektet og med link til ansøgningsskemaet på Tønder Kommunes hjemmeside. Postkortet er afleveret hos håndværkere, handelsstandsforening og på biblioteket" fortæller byggesagsbehandler Mie Alsen Sørensen, Teknik og Miljø i Tønder Kommune.

Rådgivning
Hvis der er behov for teknisk rådgivning eller vejledning for at komme i gang med et projekt, er det muligt at få op til 5.000 kr.af sine udgifter refunderet hertil.
Ansøgninger bliver vurderet løbende og fristen er den 15. august.
Hele projektet er uddybet på www.toender.dk.

Læs mere her

tags: boligejere, boligejer, Tønder,

Halvt så mange juni-konkurser som sidste år

Antallet af konkurser før ferien er næsten halveret i forhold til juni sidste år. Væksten arbejder nu også for de mindre og unge virksomheder, viser Experians konkursrapport for juni måned.
Den spirende optimisme i erhvervslivet bliver bekræftet af juni måneds konkurstal fra data- og analysevirksomheden Experian.
Med 239 konkurser i juni 2014 er konkursniveauet faldet 44,7 % i forhold til juni 2013, hvor der var 432 konkurser.
Ser man på tendensen over de seneste 12 måneder, er der sket et fald på knapt en femtedel (18.8%) - en positiv udvikling, som alle geografiske områder bidrager til. Kun Bornholm har haft et uændret, men altså ikke faldende, antal konkurser.

"Igen ser vi et godt lavt niveau, som med stormskridt nærmer sig en halvering af niveauet fra sidste år før ferien. Det er en tendens, der har holdt sig støt siden årsskiftet, og vi skal nu helt tilbage til 2008 for at se et lavere halvårsniveau", kommenterer Nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling, Frank Papsø, Experian.

100 færre konkurser i Hovedstaden
I et geografisk perspektiv fremgår det, at for hver 1.000 aktiv virksomhed i Hovedstaden, gik 0,31 virksomhed konkurs i juni 2014, svarende til nominelt 71 – et flot resultat i forhold til 179 konkurser i juni sidste år.

"Tendensen i første halvår 2014 viser, at de styringstiltag, virksomhederne har sat i værk, slår stabilt igennem og med en markant positiv effekt." vurderer Frank Papsø, der endvidere glæder sig over, at udsatte regioner som Lolland-Falster og Sydjylland siden juni sidste år tegner sig for konkursfald. Lolland-Falster oplevede to konkurser i juni år, mod seks sidste år. Et fald, der over en 12 måneders periode udgør næsten en halvering. Fra juni 2012- juni 2013 gik 66 virksomheder konkurs, mens antallet i perioden juni 2013-juni 2014 er 36.

Kun 41 handelsvirksomheder konkurs
Også på branche-niveau blev der i juni vendt op og ned på det sædvanlige konkursbillede. For en gangs skyld er Handel ikke den branche, hvor virksomheder oftest måtte dreje nøglen om – 41 gange skete det i juni 2014 mod 96 konkurser i juni 2013. Dén rolle tilfalder i stedet Bygge & Anlæg, hvor 45 virksomheder gik konkurs, svarende til 1,10 virksomhed ud af 1.000 aktive virksomheder. Sidste år i juni gik 57 Bygge & Anlægs-virksomheder konkurs.
Ser man over en 12 måneders periode er det dog fortsat Handel, der med i alt 892 konkurser nominelt har haft flest konkurser.
I forhold til det konkrete antal aktive virksomheder i branchen er det imidlertid Overnatning & Restauration der procentvist har oplevet flest konkurser, dog med den positive udvikling i perioden fra juni 2013-juni 2014, at 15,94 virksomheder gik konkurs ud af 1.000 – et fald fra mere end 21 virksomheder året tidligere.

For yderligere information, venligst kontakt Nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling, Frank Papsø, Experian: + 45 51 41 29 89.



Læs mere her

tags: 2008, direktør, Lolland-Falster, 2013, konkurs, Bornholm, storm, 2012, virksomhed, Lolland, erhvervslivet, 2014,

Byggeriet mangler lidt endnu for at nå op i positivt terræn

De nye tal fra Danmarks Statistik viser sort på hvidt, at det ikke er kapacitetsproblemer, der er den største bekymring blandt bygge- og anlægsbranchens virksomheder Byggeriets konjunkturbarometer fortsætter med forsigtigt at kravle opad, men mangler det sidste nøk for at ryge op i det positive territorium, hvor man ikke har befundet sig siden begyndelsen af 2008. Således blev barometerstanden løftet fra -13 i maj til -10 i juni.

- De generelt mildere vinde, der blæser ind over dansk økonomi, præger også byggeriets forventninger i positiv retning. Stormskaderne fra Allan og Bodil har det seneste halve år fyldt godt op i ordrebøgerne, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- Men når vi ikke kommer helt op i det positive territorium, er det formentlig fordi, at byggeaktiviteten er meget ujævnt fordelt. Der er store offentlige bygge- og anlægsprojekter og generelt høj aktivitet i hovedstadsområdet. Til gengæld har nybyggeriet af boliger ikke ligget lavere siden 1920´erne, og der er i det hele taget lav privat byggeaktivitet. Det er bl.a. på den baggrund, at bygge- og anlægsbranchen gerne havde set Boligjobordningen fortsætte, siger Bo Sandberg.

Langt til risiko for generelle flaskehalse
Netop de mange store offentlige bygge- og anlægsarbejder er forklaringen på, at det er anlægsentreprenører og byggeentreprenører, der har de tykkeste ordrebøger med et snit på hhv. 8,2 og 6,9 måneders arbejde i ordrebøgerne. Til sammenligning er branchegennemsnittet 4,5 måneder, hvilket er på niveau med sidste år.

Danmarks Statistik spørger også til, hvilke såkaldte produktionsbegrænsninger virksomheder oplever. Virksomheder svarende til 6 pct. af branchens beskæftigelse angiver, at de bremses af finansielle begrænsninger, mens 24 pct. ser manglende efterspørgsel som den primære bekymring.

- Medierne har haft en del fokus på begyndende flaskehalse i byggeriet. Men her er det værd at notere sig, at det er virksomheder svarende til beskedne 5 pct. af beskæftigelsen, der oplever mangel på arbejdskraft. Til sammenligning lå den andel på mellem 20 og 40 pct. i "bobleårene" 2006-2007. Så selvom man naturligvis skal være opmærksom på denne udfordring, er det ikke det generelle billede i bygge- og anlægsbranchen, siger Bo Sandberg.

Et lille skridt tilbage for dansk økonomi
Samlet set fortæller de nye konjunkturbarometre, at Danmark går på sommerferie med et lille tilbageskridt for dansk økonomi. Marginale forbedringer i servicesektoren og byggeriet kan ikke helt modsvare det ret kraftige fald i industriens barometerstand.

- Dansk økonomi er skiftet fra 1. til 2. gear, og der er potentiale til yderligere temposkift i 2. halvår. Men endnu har vi kun set et enkelt kvartal med brugbare vækstrater, og det var tilmed et kvartal stærkt præget af ekstraordinære forhold i forbindelse med orkaner og stormskader. Dagens tal vidner om, at der fortsat kan komme mindre tilbageslag på vejen fremad, siger Bo Sandberg.

Læs mere her

tags: Danmark, 2008, økonomi, Danmarks Statistik, storm, virksomhed, 2007, 2006, hovedstad, arbejdskraft, beskæftigelse, sommerferie,

POLYFORM Arkitekter udvikler Skovkvarteret i Ørestad

Et helt nyt grønt boligområde "Skovkvarteret" skal udvikles i Ørestaden i København – POLYFORM og VLA tegner projektet for Tetris, som er udvikler på projektet. Skovkvarteret er et område på 20.000m2 og kommer til at bestå af 65 rækkehuse og 110 lejligheder til den almindelige københavnske familie. Skovkvarteret skal leve op til sit navn ved at være et grønt og bæredygtigt område – uden adgang for biler. I udviklingen af kvarteret lægges vægt på at integrere skov, græs og grønne løsninger som et gennemgående tema for den lille bydel. Her kan den unge familie nyde en tryg hverdag midt i skov og natur, men med storbyens mange kulturtilbud kun 12 minutter væk i metro.

Skovkvarteret er lige nu i skitseringsfasen og byggeriet forventes at gå i gang ultimo 2014.



Læs mere her

tags: København, OL, storby, Ørestaden, 2014,

Udgravninger ved rådhuset fortsætter

Arkæologerne skal bruge mere tid, og det kan betyde, at byggestart på rådhusudvidelsen i Tønder rykkes De arkæologiske udgravninger bag Tønder Rådhus fortsætter. Det kan betyde, at byggeriet af rådhustilbygningen kommer i gang lidt senere end planlagt.

Arkæologer fra museet i Haderslev har brugt de seneste uger på at undersøge området, hvor tilbygningen skal opføres, og de er nu ved at være færdige med forundersøgelsen. Men det står allerede nu klart, at der skal graves mere. Forundersøgelsen har nemlig afsløret fortidsminder, som nu skal graves ud.

- Museet har endnu ikke kunnet oplyse præcis, hvor lang tid de ekstra udgravninger kommer til at tage. Det kan variere fra fire uger til fire måneder. Vi forventer at få en mere nøjagtig tidsangivelse i løbet af en uges tid eller to, og så må vi vurdere, om der er behov for at justere tidsplanen, siger projektleder Thorkild Præstegaard.

Ifølge planen skal byggeprojektet i EU-licitation i august. Det ændres der ikke på. Om spaden kommer i jorden den 6. oktober som oprindeligt planlagt, afhænger derimod af museets endelige tilbagemelding om udgravningernes varighed.

Udgifterne til udgravning af fortidsminder skal Tønder Kommune afholde, men der er formentlig mulighed for at få tilskud fra staten. Hvor meget det kommer til at koste, kan museet ikke oplyse endnu, men forventer at kunne give et overslag i løbet af kort tid.

I den samlede økonomiske ramme for projektet er der budgetteret med udgifter til de arkæologiske forundersøgelser, men ikke til udgravning af fortidsminder.

Mens fortidsminderne kan give udsættelse af byggestart, er der til gengæld ikke nogen forskydninger i forhold til sagen om flytning af en mindre strækning af å-diget ved rådhuset. En borgerklage over digeflytningen er netop blevet afvist af Natur- og Miljøklagenævnet.

Læs mere her

tags: økonomi, EU, jorden, Tønder, projektleder, rådhus, Haderslev,

Nu rykker trenden for plankeborde inde og ude

Tømmerhandelen Lundeborg Træ i det historiske miljø på Svendborg Havn giver nu nicheproduktionen af gedigne plankeborde sit eget navn – "Lundeborg Plankeborde", hvor kunderne selv bestemmer designet. "Lundeborg Plankeborde" startede som et forsøg med at tæmme seks-syv meter lange - og op til en meter eller mere brede - planker, halvere dem, høvle dem, slibe dem og oliere dem indtil det mest indbydende stykke træ kunne placeres oven på et par Hay-bukke i et designmøde mellem det spinkle og det kraftige.

Og så kom der pludselig en anden type kunder i tømmerhandelen. For dette var den spæde begyndelse på en produktion, der ramte lige ned i indretningsarkitekters og privates trendfornemmelse og ønsker om at få en rå, rustik hilsen fra naturen lige midt i en topmoderne hightech bolig.

Og det, der startede lidt for sjov i pauserne mellem det almindelige arbejde med import og salg af tømmer hos Lundeborg Træ, er nu gået hen og blevet en væsentlig nicheproduktion, som fortjener sin egen afdeling og virksomhedsprofil.

Derfor har man etableret den selvstændige afdeling under navnet "Lundeborg Plankeborde", da kunderne til forskelligt slags tømmer og borde sjældent er de samme. Med udskillelsen til selvstændig afdeling vil kunderne til plankeborde opleve en høj grad af service og faglighed uden at denne afdeling i tømmerhandelen bliver opfattet som en møbelbutik. For det er ikke intentionen.

[På kanten af Svendborgsund]

Netop det har været en balancegang igennem et stykke tid, men nu er beslutningen taget, og plankebordene har fået 700 kvm for sig selv i en af hallerne på en 1. sal samt en udstilling i stueplan med udsigt over Svendborgsund og mulighed for en forfriskning i "Trælastens Hule", hvor kunderne til individuelle plankeborde kan få en snak om design, træsort – eg eller Douglas, størrelser og stel.

Ca. 25 borde i tømmerhandelens eget design står færdigproduceret med forskellige typer stel, men ellers er grundideen, at man selv går rundt og kigger nærmere på de enkelte planker og måske selv tegner et forslag til det endelige udseende og valg af understel. Lundeborg Træ har sin egen smedeafdeling, der kan fremstille solide stel, der klarer vægten af plankerne, når de hører til en den tunge ende. Men vil man have et stel i træ, så er der fx de smukke, snoede robinjestammer, der kan anvendes som stel. Den grundlæggende ide er, at det er kunderne, der bestemmer, og skal det fx være en ordentlig kleppert til udekøkkenet, terrassen eller sommerhuset, så er det måske en ide at vælge en planke med et tykt stykke bark, der fortæller, at dette her engang var et stort og flot, hundredårigt træ i skoven. Plankerne efterspørges i øvrigt også som bardiske, konferenceborde, vinsmagningsborde m.v.

[Trælast i 267 år]

Under alle omstændigheder er det voldsomt inspirerende at besøge tømmerhandelen på havnen i Svendborg. Virksomheden Lundeborg Træ er kun 17 år gammel, men der har været tømmerhandel og trælast i 267 år på denne fantastiske plads med de gamle, gul pakhuse og de store, røde haller lige ned til egen kajplads.

Og indehaveren af Lundeborg Træ, Christian Bidstrup, der er uddannet tømrer, har oven i købet en helt speciel tilknytning til lige denne plads, selvom han ikke er fynbo, men sjællænder. Hans far sejlede med tømmer fra Finland i 30´erne til selvsamme tømmerhandel, og dét på en skonnert, der måske var bygget på det fine, gamle træskibsværft Ring-Andersen i den anden ende af havnen, selvsamme værft der høvler de store planker inden de bliver til borde, nu under navnet "Lundeborg Plankeborde".

Plankerne er ovntørrede og lagrede, nogle har knaster, bark og revner, og træets farve kan tones med træolie efter ønske, og i det hele taget aftaler man i fællesskab plankens finish i form af forarbejdning, form, overfladebehandling og stel. Og det er faktisk en betydelig del af kunderne, der har valgt at få indflydelse på forløbet fra rå planke til silkeglat bord, nogle i rektangulær form med faste mål, andre med et "swung" undervejs, der understreger, at dette har været en træstamme som er blevet til et bord, der bogstaveligt talt er skåret ud af naturen.


Læs mere her

tags: selvstændig, virksomhed, Svendborg, faglighed, Finland, virksomhedsprofil, miljø, stemmer,

Tre byer kickstarter fornyelse af forstæderne

En lys og tryg tunnel og nye sociale byrum i et bydelscenter. Et levende forstadsbyrum ved et trafikknudepunkt. Og en innovativ broforbindelse, der binder et tidligere er-hvervsområde sammen med bymidten. Tre spændende projekter i Aalborg, Ballerup og Viborg skal kickstarte en bæredygtig fortætning af forstæderne. I 2010 nedsatte Realdania sammen med Naturstyrelsen Forstædernes Tænketank, der satte fokus på, hvordan forstæderne kan udvikles i en mere bæredygtig retning.
Tænketankens anbefalinger og erfaringerne fra seks konkurrencer om Fremtidens For-stæder gjorde det klart, at byudviklingen i forstæderne flere steder skal hjælpes i gang. Det kan blandt andet ske ved at identificere strategisk udvalgte bygge- og anlægspro-jekter, der kan fungere som kickstarter af en bæredygtig udvikling af et forstadsområde.
I 2013 indgik Realdania samarbejder med syv kommuner om at udarbejde forundersø-gelser. Forskellige projektidéer er nu udviklet og vurderet i relation til, om de vil kunne bidrage til at kickstarte private investeringer i forstæderne.

Realdania har nu reserveret 25 mio. kr. pr. projekt til at medfinansiere realisering af de tre projektidéer i Aalborg, Ballerup og Viborg, under forudsætning af en kommunal med-finansiering på minimum tilsvarende beløb.

Programchef i Realdania, Astrid Bruus Thomsen siger: " At kickstarte en udvikling kræ-ver en god, tværgående dialog med beboere, markedet, de mange grundejere, boligsel-skaber og de berørte kommunale forvaltninger. Det afgørende er, at en stærk vision og helhedsplan for området kombineres med en seriøs analyse af, hvordan projektidéen kan bidrage til at kickstarte en udvikling, der matcher markedsforhold og andre, lokale rammebetingelser. Min oplevelse er, at forundersøgelserne har været med til at kvalifi-cere processen frem mod at realisere visionerne for det enkelte sted. Forundersøgel-serne afspejler også, at kommunerne har givet nye bud på, hvordan fremtidens forstad vil se ud."

Realdania og de tre kommuner vil i de kommende måneder tilrettelægge processer, der skal sikre, at anlægsprojekterne får en høj, arkitektonisk kvalitet. Samtidig skal der fort-sat være dialog med de mange interessenter, der er en aktiv del af forstædernes udvik-ling, og som i praksis skal løfte de investeringer, der ventes at blive kickstartet.

Læs mere om Realdanias initiativ "Fremtidens forstæder" på www.forstaden.dk. Her kan man også downloade de første seks forundersøgelsesrapporter.

Fakta:
Aalborg:
Kommunen gennemførte i samarbejde med Realdania i 2012 forstadskonkurrencen 'City in Between' om den fremtidige, bæredygtige udvikling af Aalborg Øst, som del af 'Fremtidens Forstæder'. Ét af temaerne i konkurrencen var at skabe nye fortætnings-punkter med tættere byggeri og nye mødesteder, samt at skabe nye forbindelser på tværs af forstadens store indfaldsveje. Et kickstartprojekt skal nu give et konkret, fysisk eksempel på dette. Læs mere på www.aalborg.dk

Ballerup:
Ballerup Bymidte og stationsforplads præges i dag af en stor busholdeplads og store arealer udlagt til parkering. Ballerup har ide senere år arbejdet med planer for fortæt-ning af bymidten. Forundersøgelsen giver et bud på, hvordan en stationsnær fortætning kan kickstartes via et projekt, hvor en busterminal, der i dag kræver meget plads, om-dannes til en mere kompakt terminal. Det areal, der frigøres, kan blive et attraktivt by-rum og skabe en bedre forbindelse mellem stationen og gågaden. Der skabes samtidig plads til byfortætning i bymidten i form af byggerier til boliger, café mv. Læs mere på www.ballerup.dk/bymidte

Viborg:
Viborg Kommune gennemførte sammen med Realdania i 2011-2012 en konkurrence om Viborg Baneby – et nyt byomdannelsesområde på kanten mellem forstaden og by-midten i Viborg. Et centralt element i vinderforslaget var etablering af en banebro som en ny, markant cykel- og fodgængerforbindelse over banen, sådan at Banebyen bindes tættere sammen med bymidten. Formålet er at skabe bedre tilgængelighed til byom-dannelsesområdet og dermed motivere offentlige og private parter til at investere i om-rådet. Læs mere på www.viborg.dk/baneby

For yderligere information kontakt:
Programchef Astrid Bruus Thomsen, Realdania, tlf. 70 11 66 66
Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, Aalborg Kommune, tlf. 25 20 22 00
Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune, e-mail: jew@balk.dk
Kommunikationschef Marianne Thingholm, Viborg Kommune, e-mail: mt@viborg.dk


Læs mere her

tags: 2010, 2011, downloade, 2013, Viborg, Aalborg, 2012, Ballerup, strategi, konkurrence, Fakta,