tirsdag den 9. april 2013

Styrelse advarer mod ombygning af LED-amarturer

Sikkerhedsstyrelsen har udsendt en advarsel imod at ombygge eksisterende lysstofarmaturer med LED-lysrør.

Hvis man ombygger et eksisterende armatur til en anden lyskilde end den, det oprindeligt er udviklet til, påhviler ansvaret for brand, stød og lignende sikkerhedsområder den, der ombygger armaturet, hedder det ifølge en meddelelse Sikkerhedsstyrelsen har udsendt.

Dermed ligger ansvaret ikke længere hos armaturproducenten. Bygger man armaturet om, skal man fremover sikre, at det opfylder sikkerhedsgodkendelser som de relevante lavspændingsdirektiver og CE-mærking. Omvendt skal lyskildefabrikanter fremover udarbejde en vejledning, der indeholder alle de nødvendige krav til sikker installation, sikker brug og vedligeholdelse, således at den krævede overensstemmelseserklæring kan udarbejdes.

Derudover gør Sikkerhedsstyrelsen opmærksom på, at der er særlig hensyn at tage, når armaturer skal bygges om til LED-belysning. Armaturets reflektor skal ikke længere anvendes, da virkningsgraden på armaturet reduceres. Lumen per watt falder til 30-50 lumen per watt. Og desuden anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at man overvejer, om der er lys nok med LED i forhold til almindelige lysrør, og om lysfarven lever op til kravene, inden man begynder på at ombygge et armatur.

Læs mere på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside her :
http://www.sik.dk/Professionelle/El/SIK-Meddelelser/Elmateriel/2009/Elmateriel-nr.-17-09

Læs mere her

tags: 2009, Sikkerhedsstyrelsen,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar