torsdag den 7. november 2013

Gratisbyggetilbud.dk tæt på 2 milliarder

Byggetilbud via Internettet er kommet for at blive.

Det beviser den store efterspørgsel hos Gratisbyggetilbud.dk, der formidler byggeopgaver mellem bygherrer og håndværkere. Virksomheden er på vej mod en ny rekordomsætning.

Det går rigtig stærkt for den unge virksomhed, der har oplevet en eksplosiv vækst de seneste måneder.

"Vi formidler over 50 byggeopgaver om dagen for henholdsvis private, virksomheder, boligforeninger, ejendomsadministratorer og lignende," siger Gratisbyggetilbud.dk´s administrerende direktør Michael Jacobsen.

Michael Jacobsen forklarer deres succes med, at de har kunden i fokus.
"Vi tager altid en grundig dialog med bygherre for at få justeret forventninger til budget og tidsfrist for udførelse af opgaven. Samtidig følger vi hurtigt op på alle opgaver og sikrer at bygherre bliver kontaktet som aftalt til tiden og modtager tilbuddene til tiden, dette sikrer os samtidig en løbende kvalitetssikring af de håndværkere og rådgivere der er tilknyttet systemet.

Gratisbyggetilbud.dk flyttet i nye lokaler
Alt lader til, at Gratisbyggetilbud.dk går en travlt vinter i møde.

"Det går så stærkt, at vi ikke kan følge med. Dels oplever vi en stigende efterspørgsel på håndværkere, og dels oplever vi en stigende interesse hos bygge–interesserede danskere, der vil lave forbedringer til deres bolig. Derfor udvider vi nu medarbejderstaben med 10 medarbejdere, så vi kommer op på 20 medarbejdere inden årsskiftet 2007," siger Michael Jacobsen.

De nye medarbejdere skal først og fremmest være med til at skabe yderligere vækst for Gratisbyggetilbud.dk, der siden starten i foråret 2004 har videreformidlet mere end 11.000 entrepriser til en værdi i nærheden af 2 milliarder kroner.

Og de nye medarbejdere får rig mulighed for at boltre sig i de nye store lokaler i Rødovre, der rummer ikke mindre end 615 m2.

Senest har virksomheden brugt en del tid på at udvikle og designe en ny udgave af hjemmesiden Gratisbyggetilbud.dk, der forventes at nå 2000 daglige besøgende inden udgangen af 2006.

Danskerne bruger flere penge på boligen
Hos Gratisbyggetilbud.dk kan de godt mærke, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne, og folk er i dag villige til at bruge mange penge på ombygning og tilbygning af deres bolig.

"Folk benytter i stigende grad deres friværdi til at bygge om, bygge til og bygge nyt," konstaterer Michael Jacobsen og fortsætter:

"Hele byggebranchen oplever en kolossal vækst, hvilket gør det svært at finde håndværkere.
Mange mennesker har i dag travlt med at passe job og karriere, og de har ikke altid tid til at finde en håndværker. Derfor kan vi hos Gratisbyggetilbud.dk hjælpe dem med at finde de rigtige håndværkere eller virksomheder til stort set alle typer af opgaver," siger Michael Jacobsen.

Gratisbyggetilbud.dk har i dag opbygget et netværk med 1200 professionelle håndværkervirksomheder, herunder arkitekter, ingeniører, rådgivere, konsulenter og samarbejdspartnere, der kan realisere folks projekter på baggrund af de indkomne forespørgsler.

Glad for Gratisbyggetilbud.dk
Senest har Gratisbyggetilbud.dk været med til at hjælpe målmanden fra Brøndbys superligahold,
Casper Ankergren, da han for nylig skulle have tilbud på at få opført et nyt køkken.

"Jeg kender ingen håndværkere, så jeg havde ingen anelse om, hvem jeg skulle kontakte.
Ved et tilfælde fandt jeg Gratisbyggetilbud.dk på nettet, og jeg blev positivt overrasket over, at jeg på mindre end 14 dage havde modtaget tilbud fra tre håndværkere, og samtidig var der en utrolig opfølgning på min sag inde hos gratisbyggetilbud.dk," fortæller Casper Ankergren.

Men det er ikke kun Casper Ankergren, der er tilfreds med Gratisbyggetilbud.dk

En af Gratisbyggetilbud.dk´s nyeste samarbejdspartnere er ISS Park– og Landskabsservice, som er en afdeling under rengøringskoncernen ISS.

"Vi synes, at Gratisbyggetilbud.dk har et spændende koncept med formidling af opgaver.
Kunden modtager altid op til tre seriøse tilbud fra professionelle firmaer, og så er Gratisbyggetilbud.dk dygtige til at følge op på opgaverne," fortæller driftsleder Kim Carlsen fra ISS Park– og Landskabsservice.

Ambitionerne fejler da heller ikke noget hos Gratisbyggetilbud.dk.
"Vi ser positivt på fremtiden, og forventer at blive Nordens største udbyder af byggeopgaver inden for de næste 3 år," slutter Michael Jacobsen.

###

Pressefoto:
Pressefoto fra Gratisbyggetilbud.dk kan downloades fra adressen: www.gratisbyggetilbud.dk/presse

Tekst til pressefoto: Gratisbyggetilbud.dk er populære hos bygge–interesserede danskere.
Virksomheden har videreformidlet over 11.000 byggeopgaver og er tæt på at have formidlet byggeopgaver for ca. 2 milliarder kroner.

Fakta om Gratisbyggetilbud.dk
Gratisbyggetilbud.dk blev etableret i 2004 af Michael Jacobsen, Daniel Perell og Michael Laursen.

Virksomheden formidler alle former for byggeopgaver, både for private, boligforeninger, ejendomsadministratorer, virksomheder, kommuner m.v.
 

Læs mere her

tags: Brøndby, direktør, downloade, omsætning, virksomhed, 2007, 2006, penge, ISS, boligforening, Fakta, Rødovre,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar