mandag den 7. juli 2014

Flytning af å-dige i gang mandag

En mindre strækning af diget ved Tønder Rådhus skal flyttes ca. fem meter Torsdag aften frigav Kommunalbestyrelsen 450.000 kr. til at flytte diget ved Tønder Rådhus, og allerede på mandag går selve arbejdet i gang.

Diget skal flyttes for at give plads til rådhusudvidelsen. Det drejer sig om en mindre strækning på ca. 80 meter langs Vidåens vestside.

På den berørte strækning bliver digekronen flyttet ca. fem meter længere ud mod vandløbet. Bortset fra, at diget kommer til at ligge lidt tættere på åen, vil det efter flytningen fremstå nøjagtig, som det gør i dag.

Arbejdet går som nævnt i gang mandag den 30. juni og vil efter planen være færdigt den 15. august.

Der bliver etableret et klægdepot på arealet over for Tønder Sport og FritidsCenter, og derfor vil der være nogen arbejdskørsel på Kongevej i anlægsperioden, men ikke i et omfang, så det giver gener for trafikafviklingen.

Læs mere her

tags: Tønder, rådhus,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar