tirsdag den 13. november 2012

Et byggeri - til undervisning og forskning - i byggeri!

Klimaskærm, Forskningsuddannelse, Forsøgsbyggeri, Nybyggeri
Aalborg Universitet ønsker nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg

Aalborg Universitet har rettet henvendelse til Universitets- og Bygningsstyrelsen med ønske om et nybyggeri i campusområdet i Sdr. Tranders til brug for Institut for Byggeri og Anlæg.

Instituttet anvender i dag bygninger på Sohngårdsholmsvej i Aalborg - midt imellem Campus i Sdr. Tranders og universitetets lokaler i Aalborg midtby. Når nybyggeriet er klar til ibrugtagning, skal bygningskomplekset på Sohngårdsholmsvej forlades.

Det er intentionen, at nybyggeriet skal anvendes som en del af instituttets undervisning og forskning. Bygningens klimaskærm skal derfor have udskiftelige facader, så bygningens brugere kan forske i eksempelvis indeklima. Af den grund er det vigtigt, at bygningen placeres helt rigtigt i forhold til lys, skygge og vindforhold.

Nybyggeriet til Institut for Byggeri og Anlæg er én i rækken af nybyggerier, som Aalborg Universitet har planlagt at få opført i de kommende år.

Læs mere her

tags: uddannelse, Aalborg, Aalborg Universitet, campus, undervisning, Forskning,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar