Fugtskader er et af de største problemer i nyt byggeri og ved bygningsrenoveringer, fremgår det af en rapport fra Byggeskadefonden. Ud over det koster enorme beløb at udbedre skaderne, så udgør det en alvorlig sundhedsrisiko.
Byggeskadefonden peger på, at årsagen er dårlig planlægning og for lidt fokus på håndtering af de fugtfølsomme materialer.
Hvis der ikke tænkes i fugtrisiko, når planlægningen af byggeriet startes, kan det få stor betydning for økonomien og byggetiden, fremgår det af rapporten.
Det er facade og tagkonstruktioner i lette materialer, som bygmesteren og hans håndværkere skal være opmærksomme på, fordi materialerne er fugtfølsomme i modsætning til tegl og murværk, der godt kan tåle fugt.
Ikke sjældent sker det, at der indvendigt monteres lette vægge inden tagdækningen er afsluttet, hvilket giver stor risiko for fugtskade, konkluderer Byggeskadefonden. Ligeledes peger rapporten på fugtskader, der opstår pga., at nye tagkassetter står uden tagdækning samt manglende afskærmning af lette facadepartier.
Hvis der bygges i lette materialer, anbefaler Byggeskadefonden, at byggeriet opføres under heloverdækning. Det vil sige, at der opstilles et overdækket stillads, som sørger for at holde vandet væk fra bygningen.
Argumentet for at fravælge heloverdækningen er økonomien, men det er langt fra sikkert, at det holder, når der ses på de samlede omkostninger.
Manglende tid er ofte forklaringen på, at materialerne ikke bliver overdækket og derved kan opfugtes af nedbør.
Også byggeledelsen skal have fokus på fugt. Tilsynet skal kunne gennemskue de forskellige fugttekniske risikofaktorer under opførelsen, herunder oplagring af materialer og tidsfølgen for udførelsen af arbejder med fugtfølsomme bygningsdele.
Byggeskadefonden har registreret en øget grad af fugtproblemer ved skalmure med let bagvægskonstruktion. Årsagen er, at der i nyere byggerier bliver brugt særdeles fugtfølsomme materialer i den yderste del af bagvægskonstruktionen, samtidig med at afstanden til skalmuren er kort. I længerevarende perioder med fugtigt vejr kan der ske opfugtning af bagvæggen.
Når der foretages en totaløkonomisk vurdering af bygningsdelen, bør det overvejes, om en let bagvægskonstruktion kan forventes at have samme levetid som en tung ikke mindst i lyset af, hvordan den aktuelle byggegrunds fald-, jordbunds- og drænforhold er.
Direktør Tommy Bisgaard i Kalk- og Teglværksforeningen, som repræsenterer teglværkerne i Danmark, mener det er yderst relevant, at Byggeskadefonden vurderer totaløkonomien ved vægkonstruktioner.
På kort sigt kan brugen af lette materialer som træ og gips være lidt billigere, men ser man på den samlede økonomi i husets levetid, kommer vi frem til samme konklusion som Byggeskadefonden. Her er der tale om diverse udgifter og fritid til løbende vedligehold og udskiftning - f.eks. maling af træværk, hvor murværk stort set ikke kræver vedligehold. Det betaler sig at bygge i tegl, en muret væg kan stå i flere hundrede år, siger Tommy Bisgaard.
Han understreger, at fugtskader i forbindelse med brug af lette materialer helt kan undgås, hvis man vælger at bygge i tegl.
For at undgå fugtproblemer anbefaler Byggeskadefonden:
- Tidsplanen er realistisk
- Fugt tænkes ind i byggeprocessen fra starten
- Robuste fugttekniske konstruktionsløsninger vælges
- Svære detaljer er løst på tegnebrættet
- Heloverdækning af byggeriet etableres
- Materialer holdes tørre på byggeplads og under transport
Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter.
For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk
Læs mere her
tags: Danmark, økonomi, uddannelse, stillads, omkostninger, træværk,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar