For 51. gang afholdes det københavnske 6-dagesløb, som igen i år foregår i Ballerup Super Arena. Arrangørerne har lovet både traditioner og nye initiativer, og i år er også Ramirent involveret i løbet. Det foregår som led i en ny strategi, hvor Ramirent satser stort på at styrke cykelsporten.
Ramirent sponsorere par nr. 12, som består af den unge tysker Benjamin Edmüller, samt den ældre og noget mere erfarne Milan Kadlec fra Tjekkiet. Mens Edmüller er relativ ukendt i cykelverdenen, så har Kadlec i mange år været professionel på både landevej og bane. Senest har Kadlec vundet bronze på bane, i World Cup pointløb i 2009, samt World Championships pointløb i 2010 Begge dele var i øvrigt i Ballerup Super Arena.
Ramirent vil gerne hjælpe med at fremme cykelsporten, og ved at støtte er vi med til at sikre, at der fortsat kan laves spændende internationale arrangementer af den her størrelse i Danmark. Men når det er sagt, så håber vi da også, at vores hold kan køre lidt omtale hjem , fortæller André Bakke, Salg- & Marketingchef i Ramirent.
Arrangementets mest omtalte par er naturligvis det danske par nr. 7, i år bestående af Michael Mørkøv som allerede har vundet det danske 6-dagesløbet tre gange, samt den Olympiske mester, Lasse Norman Hansen. Og selvom der næppe bliver nogen chance for podieplads til Ramirents par, så er der stadig god mening i at sponsorere i 6-dagesløbet.
Det her initiativ er et af mange i forbindelse med vores strategi, hvor vi gerne vil hjælpe med at øge fokus på en sportsgren som ligger mange på sinde her i Danmark. Vores engagement vil i det kommende år kunne mærkes hos både vores ansatte og vores kunder, og forhåbentlig også lidt i cykelsporten , afslutter André Bakke.
Ramirent er et førende materieludlejningsfirma, som leverer dynamiske udlejningsløsninger, der fremmer kundens produktivitet og effektivitet. Vi servicerer en bred vifte af kunder, herunder byggeriet, industrien, den offentlige sektor og private.
Læs mere her
tags: Danmark, 2009, 2010, Milan, bronze, Arena, Michael Mørkøv, Ballerup Super Arena, landevej, produktivitet, Ballerup, strategi, offentlige sektor, Tjekkiet,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar