Ingeniørfirmaet OBH-Gruppen lancerede i 2010 de første DNA skimmelsvamp test i Danmark. Nu tager OBH-Gruppen version 2 i brug, og det bliver nu hurtigere, billigere og mere præcist at afsløre usunde og fugtige bygninger for skjult skimmelsvamp.
DNA-metoden er unik i forhold til alle andre tests på indeklimaområdet, bl.a. fordi den uden destruktive indgreb hurtigt kan screene større arealer og bygninger for skjulte fugt- og skimmelsvamp skader. Desuden er den, i modsætning til andre skimmelanalyser, følsom overfor både levende og døde sporer, hvorfor den også kan finde gamle og udtørrede skader. Døde sporer kan også give gener hos mennesker.
Med den nye DNA skimmelsvamp test kan vi nu bedre se hvad det er for en fugtskade der er årsagen, og hvor den sidder, og i nogle tilfælde om den er ny eller gammel.. Analysen er nemlig forbedret med flere skimmelsvamparter fra 6 til nu 20 arter. På den måde kan vi mere præcist lokalisere fugtskadens fysiske udspring, idet der er nogle typer skimmelsvampe, der svæver længere, og der er andre med tungere sporer, der vil være tættere på fugtstedet, siger biolog Niels Skals, der er produktchef på indeklimaområdet i OBH-Gruppen.
Og resultatet af analyserne kan helt unikt leveres fra dag-til-dag. Tid er penge, når problemet er der. Vores kunder anvender bl.a. metoden til at få et hurtigt overblik over om et indeklimaproblem skyldes fugt i skjulte konstruktioner, eller om der blot er behov for at ændre rengøringsstandarden. Nu kan vi reagere prompte og begrænse skader og evt. gener for de, der bruger bygningerne. Andre af vores kunder bruger metoden som en hjælp til at prioritere de bygninger, der skal renoveres , siger Niels Skals.
Ved screening af store bygninger bruges DNA testen også til at identificere konkrete rum, hvor indeklimaet ikke er påvirket af skimmelsvamp og giver på den måde et overblik over røde og grønne rum.
DNA skimmelsvamp testen anvendes bl.a. til at:
- vise om bygningen har en skjult fugtskade eller et forhøjet støvniveau
- lokalisere en fugtskade i en stor bygning
- lokalisere fugtskader i bygninger med mange rum fx sygehuse, skoler, kollegier, plejehjem og boligkomplekser
- screene arbejdsmiljøet for fugt og skimmel¬svamp
Fakta om DNA skimmelsvamp testen
- NYHED: Mere præcis artsbestemmelse - 20 arter fremfor tidligere 6 arter
- NYHED: Hurtigt svar mulighed for analyse med dag til dag levering af svar
- NYHED: Mere præcis bestemmelse af årsag og fysisk sted
- NYHED: Mulighed for aldersbestemmelse af fugtskade
- Ingen destruktive indgreb for at afsløre om skjult skimmelsvamp påvirker indeklimaet
- Testen kan i modsætning til andre prøver finde udtørrede fugtskader
- Enkel at anvende: Støv indsamles med en vatpind. Velegnet til store bygninger, f.eks. kontorlandskaber, skoler, institutioner uden synlige skader
- Analysen genkender flere tusinde forskellige skimmelsvampe
Læs mere her
tags: Danmark, 2010, OB, sygehus, penge, plejehjem, arbejdsmiljø, miljø, DNA, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar